Vikingerne kommer!

’At se noget, der handler om historiske begivenheder, er at se noget, der handler om os selv,’ siger Michael Hirst, der er manden bag en ny, engelsksproget dramaserie om vikinger. Han er fascineret af menneskene, religionen og tiden og håber, at han med ’Vikings’ kan nuancere populærkulturens billede af vikingerne som hærgende og plyndrende barbarer

’Vikingerne var langt mere demokratisk indstillede end sakserne og frankerne, som allerede havde opbygget hierarkiske samfund. Vikingerne mødtes på tinge og tog demokratiske beslutninger, deres holdning til kvinder var meget mere oplyst, kvinderne kunne lade sig skille fra deres mænd, de kunne kæmpe side om side med mændene, de kunne regere,’ siger
Michael Hirst, manuskriptforfatter til ’Vikings’.

Ragnar Lothbrok er ikke tilfreds. Han er lige blevet sat på plads af sin høvding, earl Haraldson, der ikke som Lothbrok er interesseret i at rejse mod det ukendte vest på togt i sine skibe. Haraldson vil hellere som sædvanlig rejse mod øst, og han finder sig ikke i, at Lothbrok offentligt udfordrer hans autoritet.

Men de folkeslag, der bor mod øst, er lige så fattige som vikingerne, og sammen med sin bror og en dygtig skibsbygger er Lothbrok i færd med at bygge et skib, der er stærkt og sødygtigt nok til at kunne forcere det åbne hav mod vest.

Og så er sejlene ellers sat for et drama af de mere hårdtslående i den nye engelsksprogede tv-serie Vikings, som også viser nogle mere fredelige og menneskelige sider af de – ifølge populærkulturen – så blodtørstige skandinaviske krigere. Serien, der er produceret af MGM og History Channel, begynder i slutningen af 700-tallet – som virkelighedens vikingetid også gjorde – og handler om magtkampen mellem Ragnar Lothbrok (Regnar Lodbrog på dansk, spillet af Travis Fimmel) og earl Haraldson (Gabriel Byrne) og vikingernes første togter mod vest, hvor de blandt andet nåede England.

Vikingernes Che Guevara

»Ingen ved med sikkerhed, hvorfor vikingerne på dette bestemte tidspunkt begyndte at sejle mod vest for at plyndre,« siger Michael Hirst, der har skabt og skrevet Vikings, der nok foregår i Skandinavien, men er optaget i Irland.

»Det kan sagtens skyldes en masse forskellige faktorer, som på samme tidspunkt løber sammen. Men set ud fra en dramatisk synsvinkel er det et vidunderligt øjeblik. Det er en tid med forandring og drama, og det er altid sådan i et samfund, at det vil føre til konflikter mellem de etablerede magtfigurer og de unge, som får magten, fordi de åbner for nye sandheder og nye måder at gøre tingene på. Det er en god periode at lade serien foregå i.«

Den svenske instruktør Johan Renck, der har instrueret de første tre afsnit af Vikings, kalder Ragnar Lothbrok for en rebel, vikingernes Che Guevara.

»Han gjorde på sin vis oprør mod et meget hierarkisk feudalsamfund og havde visioner og ideer om, hvor togterne skulle gå hen,« siger Renck, som tidligere har arbejdet på tv-serier som True Blood og The Walking Dead.

»Han er villig til at tage en risiko, fordi tiden er inde til, at nogen gør det. Og det fører, hvilket også interesserer mig, til kultursammenstødet mellem vikingernes tro og angelsaksernes, der mere eller mindre var kristne. Denne naturromantiske, humanistiske tro – vikingerne var også fatalister – møder en skyldplaget, mørk og tung kristendom. Der er naturligvis en god grobund for interessant psykologi.«

Stor fascinationskraft

Michael Hirst har længe drømt om at skrive en tv-serie om vikinger. Han har tidligere skrevet de to anmelderroste film om Englands første dronning Elizabeth, Elizabeth (1998) og Elizabeth: The Golden Age (2007), og han er manden bag den populære tv-serie The Tudors (2007-10), der handler om den britiske Henrik VIII, hans mange koner og ikke mindst de politiske intriger ved hans hof.

Hirst arbejdede på et endnu urealiseret manuskript om den engelske konge Alfred den Store, der kæmpede mod vikingerne, og læste i den forbindelse en arabisk handelsmands beskrivelse af en vikingebegravelse.

»Det er en utrolig og fantastisk øjenvidneberetning, som jeg stort set har genskabt i et afsnit af Vikings,« siger han.

»Jeg var fascineret. Da jeg lavede manuskriptet om Alfred den Store, begyndte jeg med angrebet på øen Lindisfarne. Jeg har været på øen flere gange, og det er et meget fortryllende sted. Det var et af de første vikingetogter, som chokerede den vestlige civilisation, og jeg har altid gerne villet skrive om det. Fordi jeg bruger Ragnar og begynder med starten på hele denne periode, kunne jeg lægge det angreb ind i Vikings (det er med i andet afsnit, red.).«

De fremmede

Den populære fremstilling af vikingerne er ofte en skildring af en flok hærgende, voldtagende og plyndrende barbarer iført hjelme med horn. For Michael Hirst har det også handlet om at gøre op med dette lidt urimelige og karikerede image, der blandt andet skyldes, at historierne om vikingerne blev skrevet af »fjendtlige vidner«, det vil sige de kristne munke, som de angreb.

Men man behøver kun at grave lidt dybere, før man finder en anden og mere nuanceret sandhed om vikingerne, forklarer Hirst. En sandhed, hvor vikingerne nok gik drog på plyndringstogter, men også var tænkende og følende væsener, som levede i et for tiden ganske veludviklet og oplyst samfund.

»På mange måder haltede de bagefter andre vestlige lande dengang, blandt andet fordi de stadig befandt sig i jernalderen og ikke vidste, hvordan man lavede krukker og den slags. Men på andre måder var de mere avancerede. De havde slaver, men var langt mere demokratisk indstillet end sakserne og frankerne, som allerede havde opbygget hierarkiske samfund. Vikingerne mødtes på tinge og tog demokratiske beslutninger, deres holdning til kvinder var meget mere oplyst, kvinderne kunne lade sig skille fra deres mænd, de kunne kæmpe side om side med mændene, de kunne regere.«

Desuden designede og byggede vikingerne langskibene, der var mere avancerede end nogen andre kulturers fartøjer på det tidspunkt, og da de forstod at navigere dem, kunne de komme langt omkring.

»I betragtning af, hvor små de skandinaviske lande er geografisk set, er den indflydelse, de havde på verden, utrolig. De opdagede Nordamerika hundredvis af år før Columbus, og da de begyndte ikke blot at plyndre, men også at kolonisere og slå sig ned, påvirkede de kulturerne i mange lande, inklusive England, hvor Danerloven gjaldt i mange territorier, Frankrig, hvor Normandiet var landet befolket af folk fra nord, og Irland, hvor Dublin var en vikingeby. Kradser man lidt i overfladen, begynder de at blive virkelig fascinerende på deres egne betingelser – og de er ikke længere blot ’de andre’, ’de fremmede’, ’de ukendte’, krigerne, som smadrer ens dør og stormer ind i ens hus for at voldtage og plyndre.«

Kulturel udveksling

Hvis Michael Hirst med Vikings formår at nuancere billedet af vikingerne, er Lasse Sonne en glad mand. Han er adjunkt ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, historiker og ekspert i vikingetiden og efter eget udsagn glad for alt, hvad der kan øge interessen for vikingetiden.

»Det er jo fint, hvis folk får en idé om, at der er andet og mere i vikingetiden end folk, der farer rundt i Nordsøen for at brænde klostre ned. Der er meget mere at komme efter,« siger han.

Lasse Sonne forklarer, at vikingetiden blandt andet er fascinerende, fordi den var en brydningstid, hvor Danmark og resten af Norden blev en del af den vestlige middelalderverden.

»De udfarende vikinger er ikke så interessante i sig selv, men de medførte en række spændende kulturelle kontakter og kulturelle udvekslinger, som vi stadig ikke fuldt ud forstår. Det er en periode, hvor man har et religionsmøde, hvad der jo ellers er sjældent i nordeuropæisk historie, og man åbner for en masse spændende politiske historier, hvilket er godt at dramatisere. Jeg underviser i øjeblikket i 1000-tallets historie – det er lige der, hvor vikingetiden slutter – og forleden opfordrede en studerende mig til at se tv-serien Game of Thrones. Han sagde, at de politiske stridigheder og intriger – bror, der dræber bror, og så bliver han konge i stedet – minder ret meget om, hvad der skete i Norden dengang.«

Stor udfordring

Det er ikke meget samtidigt materiale, der findes om vikingerne – de fleste beretninger er skrevet lang tid efter – og Michael Hirst måtte sande, at vikingetiden er en svær periode at researche i i modsætning til for eksempel Tudor-perioden, om hvilken der findes masser af materiale og mange skriftlige kilder: »Man kan høre deres stemmer i de ting, de angiveligt har sagt. Man kan høre rytmen i deres sprog og fange tonefaldet,« siger han.

»Med vikingerne er det sværere, fordi det er en ældre og meget anderledes kultur. Selvfølgelig er de mennesker, og vi er også interesseret i forskellen mellem kulturerne. Men det er mere udfordrende at finde deres stemme, at trænge ind i deres samfund.«

Historiker og vikingeekspert Lasse Sonne kan sagtens sætte sig ind i de udfordringer, Michael Hirst som manuskriptforfatter har stået over for.

»Hvis man gerne vil lave en autentisk historie om folk i vikingetiden, så har man simpelthen for lidt materiale til at kunne genskabe rigtige personers liv i den detaljegrad, man skal kunne i en tv-serie,« siger han.

»Men hvis man beskriver bymiljøerne, for eksempel Hedeby, Ribe eller andre handelsbyer, eller hvis man beskriver overklassens liv, så er der nok udgravninger at tage fat på. Der er en masse rekonstruktioner af bygninger, som bliver bedre og bedre med tiden. Der er fundet tøj fra samtiden, og i håndskrifter har vi tegnede billeder fra samtiden. Hvis det drejer sig om at få en autentisk ramme, en materiel ramme, omkring nogle begivenheder, man sætter ind i vikingetiden, så kan det godt lade sig gøre. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om det sociale liv og kulturen. Og der bliver det svært. Der må man slække på de autentiske krav til, hvordan folk vil interagere med hinanden, og hvad de vil have sagt. Det har vi slet ikke nogen mulighed for at rekonstruere. Men det er måske også der, hvor en manuskriptforfatter vil sige, at han har sin frihed.«

Sandhed og troværdighed

Michael Hirst understreger dog, at han er meget bevidst om at holde sin dramatik inden for rammerne af det autentiske og troværdige.

»Vikings er en tv-serie, et drama, ikke en dokumentarfilm, men jeg vil gerne tro, at alt, hvad jeg laver, vokser ud af research, at historierne er baseret på historiske fakta, og de er altid på en eller anden måde forbundet med historien. En af grundene til, at jeg valgte Ragnar Lothbrok som hovedperson, er, at vi ved mere om ham end om de fleste andre vikingehøvdinge. Vi ved, at han havde to koner og en masse sønner, og at han angreb Paris og England. Jeg kan altid fundere historien på de ting, vi ved. Selvfølgelig er jeg så nødt til at forestille mig, opfinde og skabe alle tingene indimellem og de forhold, han havde til andre mennesker. Ingen kan fortælle én, hvad der virkelig skete, og det ville være latterligt, hvis nogen gik rundt og sagde: ’Nej, nej, nej, det der skete ikke, og han sejlede derhen.’ Man er nødt til at bruge sin fantasi, og det er, hvad folk, der ser tv-serier, forventer, at man gør.«

Og det har Lasse Sonne som historiker heller ingen problemer med. Det gør ham ikke sur, når et stykke fiktion ikke er historisk korrekt.

»Problemet er selvfølgelig, hvis de, der ser tv-serien, ikke er klar over, at der er tale om en tv-serie, men abonnerer på det syn, de får præsenteret,« siger han.

»Men i det omfang, at flere gymnasieelever efter at have set Vikings siger: ’Ja, vi skal læse vikingetidshistorie’, er vi kun glade for den promovering, der sker. Så kan vi selvfølgelig altid opdrage dem bagefter til, hvad der er sandt.«

Historisk interesse

Om Vikings hjælper virkelighedens vikinger med endnu engang at erobre verden, vil stå klart i løbet af de kommende uger og måneder, men Michael Hirst fornemmer, at det er lykkedes ham at ramme en form for tidsånd.

»Da jeg skrev på manuskriptet om Alfred den Store og talte med folk om vikingerne, var der kun en behersket interesse,« siger han.

»Når jeg nu fortæller om Vikings, er der en umiddelbar og næsten universel interesse. Måske hænger det også sammen med, at alle laver historiske tv-serier i dag. Da vi lavede The Tudors, var det en stor risiko for Showtime, fordi der var ikke noget marked i USA for en historisk tv-serie. Men nu kan folk godt lide at se det. At se noget, der handler om historiske begivenheder, er at se noget, der handler om os selv.«

Lasse Sonne synes også, at interessen for det historiske, ikke mindst middelalderen, er blevet større gennem de senere år, hvilket han blandt andet tilskriver Peter Jacksons Ringenes herre-trilogi, der foregår i et middelalder-agtigt univers.

»Det er selvfølgelig ikke vikinger, men vikingetiden er en del af middelalderen generelt,« siger han og fortæller, at Nationalmuseet til sommer åbner en stor udstilling om vikinger – en udstilling, som siden skal på besøg på British Museum.

»Og folk spiller rollespil og live-rollespil, og hver by i provinsen har fået sit eget middelaldermarked.«Første afsnit af ’Vikings’ blev sendt søndag i USA og kan i Danmark ses på streamingtjenesten HBO Nordic. Nye afsnit lægges online hver mandag

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Sune Olsen

Ja, jeg bed også mærke i krukke-bemærkningen.

Desuden:
"...De havde slaver, men var langt mere demokratisk indstillet end sakserne og frankerne, som allerede havde opbygget hierarkiske samfund. Vikingerne mødtes på tinge og tog demokratiske beslutninger, deres holdning til kvinder var meget mere oplyst, kvinderne kunne lade sig skille fra deres mænd, de kunne kæmpe side om side med mændene, de kunne regere."

De er rigtig nok at man mødtes på tinge, men det var ikke alle forundt, det var stormændene, og var man en ingenting så havde man bare at alliere sig med en stormandsfamilie, ikke ulig det antikke Rom, eller senere tiders adel-klient forhold, ellers havde man ikke noget at skulle sige. Ordet "oplyst" skriger også til himlen i som anvendt anakronisme. Det er rigtigt at kvinderne havde en langt friere position end i den kristne middelalder, f.eks. med hensyn til arveret og ægteskabsforhold, men det betød altså ikke at der var ligestilling, og at der er eksempler på at kvinder, såsom f.eks. Freydís Eiríksdóttir, udviste krigerisk adfærd, gør det altså ikke til meget andet end netop undtagelserne der bekræfter regelen.

At man skulle vide en masse om Ragnar Lodbrog er også lidt af en tilsnigelse. Måske i forhold til perioden, ja, men det er ikke meget, og der er tonsvis af apokryfe historier om ham som sandsynligvis ikke er meget andet end digt. Man kunne nemt have valgt spændende personer fra Vikingetiden som man har langt mere sikker viden om, og dermed undgået at manuskriptforfatterne i deres iver introducerer alt for mange anakronismer, men det var måske i virkeligheden derfor man valgte Lodbrog.

Når det er sagt, så er det da et godt initiativ, perioden er virkelig svigtet af filmindustrien, ikke kun i de engesksprogede lande, men også i Norden, hvor den burde have udmøntet sig i langt flere projekter end de få som man på nuværende tidspunkt kan nævne.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Nic Pedersen

Jeg har set første afsnit - der bliver nøje redegjort for hvorledes den ny måde at navigere på fører til Regnar Lodbrogs ide om at sejle mod vest - bl.a. ved hjælp af en "solsten".
http://www.independent.co.uk/news/science/archaeology/not-just-the-stuff...

Serien er optaget på Island og i Irland. Og der tages udgangspunkt i vikingetidens Ase-tro, så Odin er på spil flere gange i første afsnit.
Absolut seværdig...

Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels Mosbak

Ja, at man godt kunne navigere i vikingetiden er jo ikke helt ukendt.
http://www.vikingeskibsmuseet.dk/havhingsten-i-fortid-og-nutid/sejlads-o...

Men såvidt jeg husker diverse historier om Regnar Lodbrog, så han nu vist fra Danmark og huserede mest i England og Frankrig. Det er og var så heller atomfysik finde frem og tilbage der, hvilket jo allerede bl.a anglerne (deraf England) gjorde flere hundrede år før Regnars tid.

Men der er jo smukt og malerisk i både Irland og Island. ;-)

Under alle omstændigheder skal serien da ses, og det er jo kun godt, hvis man bliver positivt overrasket. Hvis den er på niveau med f.eks "Rome" er det godt gået.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Godt med noget om vikingerne. Først og fremmest var det vel deres skibe, der gjorde dette eventyr muligt. Hurtighed, sødygtighed, stak ikke dybt, kunne sejle langt op ad floderne, kunne trækkes over land osv. Hvorfor rejste de ud? Måske fordi der var så meget splid og intern strid hjemme mellem stormænd og høvdinge, at det var mere fredeligt at rejse ud og plyndre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til at mødes på tinge:
- det har de utvivlsomt gjort, på flere forskellige niveauer. Der har været herredsting, og senere birketing, der fungerede som domstole, og landsting (Skåne, Sjælland og Jylland (med Fyn)), der valgte konger, udskrev til ledding, udskrev skatter og lign. og måske var domstole også, men derudover har der formentlig været ting helt ned til landsby-niveau, hvor byens mænd mødtes til rådslagning i forhold til fællesskabet. Hvornår og hvordan skulle der sås, høstes, pløjes, sendes dyr på olden, fældes skov, hegnes osv.

- fra gammel tid har det været regel, at overdragelse af fast ejendom skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem meddelelse på tinge. Der er regel derom i Jyske Lov JL 1-37, og selvom den er fra 1241 er det nedskrivning af gammel sædvaneret, som godt kan have eksisteret på vikingernes tid. Reglen kendes helt frem til i dag gennem tinglysningen i Hobro:
https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

MKN

"Hvorfor rejste de ud?"

Mht. til dem, der koloniserede Island osv., har du nok ret et godt stykke. De fandt dog hurtigt ud af netop spild og strid deroppe også, hvilket alle sagaerne jo vidner om.

Mht. til de, der tog til "mere populære rejsemål", som England, Frankrig osv. så var det givet af profithensyn!
Eller en slags "velstandsomfordeling" med håndfaste midler fra de rige til "os fattige søfolk" ;-)
(det sidste er der faktisk en viking, der er citeret for i en fransk krønike! Jeg husker desværre ikke hvilken)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Der er et stort marked i Irland for danske (og norske) vikinger, fordi de grundlagde alle de irske storbyer og er repræsenteret på deres museer. Det forklarer vel, hvorfor man ikke har lagt filmen i Lejre eller hvor Lodbrog nu formodes at have holdt til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Mellem såtid og høst overlod de raske karle får og farm til kvinderne og drog med bådelauget ud for at plyndre. Da det viste sig indbringende varede deres plyndringstogter længere og længere. Munkene i Irland og England opfattede dem som Guds svøbe og utvivlsomt med rette. De var civilisationsødelæggere. Ligesom mongolerne men med hurtige skibe i stedet for heste, hvilket dog ikke forhindrede, at lederne af den angelsaksiske invasion af Britannien i 400-tallet hed Hors og Hingest.

Det er rigtigt, at de lavede de flotte mønstre på våben og smykker. Og de indførte også et effektivt skattesystem i England. Og da deres børnebørn havde lært fransk blev de til de onde normanner, som vi kender fra Robin Hood og Ivanhoe, da de fra Frankrig havde invaderet England og fra onde normannerborge på blodigste vis overtaget al jord. Det meste af Englands jord er stadig ejet af deres efterkommere. Ikke noget for os at være stolte af.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels Engelsted,

nu blev England jo netop til England i kraft af netop invasion og tyveri, som du selv er inde på, så der nok ikke nogen, som har noget at lade nogen høre.

Men lige med Irland, Hors og Hengest, så må jeg fortælle om en teori, som en irsk oldsprogforsker i Dublin engang fremlagde for mig:

"på moderne sprog betyder navnene Hors og Hengest henholdsvis hoppe og hingst, hvilket kunne antyde, at det angelsaksiske England har et par bøsser som grundliggere"

Det blev der grinet en del af på pubben!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Engelsted, mon ikke irernes imødekommenhed overfor, og accept af historien omkring vikingerne, skyldes, at bare det ikke er engelsk, så er det ok.
Med hensyn til England og normannerne, som vel også var en slags vikinger (?), så kunne den uægte bastard, Vilhelm Erobreren, efter nordisk vikingetradition bevare sine arverettigheder, selvom han var resultatet af en undenomselskov, det kunne man ikke længere sydpå, men han lod efter 20 år i England lave en opmåling og jordebog, der fastslog de normanniske herskeres ejendomsret til engelsk jord, og denne (meget vigtige kilde) bog havde den retvirkning, at ingen kunne gøre indsigelse mod de deri fastslåede ejendomsforhold. Derfor er den blevet kaldt "Doomsday-book", og Englands ejendomsregistrering hviler den dag i dag på The Doomsday Book.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nic Pedersen (17.21) - "velstandsomfordeling", ja den er god. I øvrigt savner man lidt fokus på de vikinger, der rejste mod øst og syd. Op ad de russiske floder, muligvis grundlæggende Novgorod og Kiev, og helt til Miklagård (Byzans, Istanbul) kom de, handlede og lod sig indrullere i kejserens hær.

Onde tunger har villet påstå, at forskningen om vikingerne blev sat i stå i sovjettiden, da ingen skulle anfægte russernes glorværdige historie (eller hvad der nu er blevet sagt), men nu skulle der vist være kommet forår på det område også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

MKN

Onde tunger siger meget, og påfaldende gerne om russere, både før og nu. De er såmænd ikke værre end andre. Heller ikke på dette område.

Der blev faktisk gjort rigtig meget arkæologisk arbejde helt tilbage i Sovjettiden, hvor f.eks arbejdet med de store fund af birkebarksbreve fra Novgorod startede.
Og deres egen Nestor-krønike er skam også velkendt af folk, der gik i skole dengang.
Men generelt har arkæologien jo taget tigerspring over hele verden i de sidste par årtier.

Men jeg giver dig ret. Det er mindst lige så spændende som de "vestgående" og er/var noget overset. .

Sådan mht. film, så kunne man håbe, at projektet med at filmatisere gode gamle "Røde Orm" af Frans G. Bengtson bliver til noget. Der er jo ca. en halvdel i vest og en i øst.

Der er også en forholdsvis populær ny romanserie "The Oathsworn", som foregår på de kanter. Det kan nok også sætte lidt fokus på hos flere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Hornum-Stenz

Al denne diskussion om hvorvidt det er historisk akkurat er selvfølgelig ikke uinteressant, men det er jo for pokker underholdning først og sidst.
Ta' nu bare dette vikingeflip som det det er, narrativt relativt uopdyrket land som bruges til at projicere et sæt moderne normer om hvordan mennesker bør og ikke bør omgås hinanden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Denne nye beskrivelse af vikingerne, er som alt for mange af sine forgængere baseret på modstandernes vrangbilleder. Den arabiske diplomat Ibn Fadlan fortalte i år 922 at vikingerne "vasker heller ikke deres hænder efter måltidet. Ja, de er som vildfarne æsler". Teksten modsiger så sig selv i et andet afsnit med at vikingerne "er nødt til at vaske deres ansigter og hoveder hver dag i vand, som er så skident og urent, som det er muligt". Dette tydelige smædeskrift gengiver instruktøren omhyggeligt, svarende til at livet i Sovjet blev filmatiseret efter en drejebog af professor Bent Jensen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Bare det ikke ender i sexorgier og nøgne kroppe hver tiende minut som i Rome og Games of Thrones

Omend der nok er overhængende fare for dette.

Nej så Heller en kampscene i stedet, der ville jo ligefrem være en forandring når det kommer til at trække afsnittene ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Har lige set første afsnit og der var der lige nogle ting der var åbenlyst irriterende, deres tøj er alt alt for farveløst, i dag ved man via analyser af vikingetidens tøj var langt mere farvestrålende end først antaget.

Tinget holdet slet ikke Alt alt for "demokratisk "i forhold til hvad de fleste er enige om var tilfældet. Fint at man prøver at gøre vikingens mere civiliseret og mindre barbariske, men gør dem nu heller ikke til ligestilling og demokratiets forkæmpere. Kvinder var muligvis mere lige stillet end samtiden, men de var slet ikke så ligestillet som der skildres her. Lidt det samme problem så man i Rome.

Land scenerne holder ikke fem meter, smukke givet, men det område hvor det faktisk forgik så/ser jo slet ikke sådan ud.

Hvorfor skal historiske scener altid skildres så sort/hvid, hvis man ikke vidste bedre, kunne man let få den opfattelse at landskabet dengang kun var grønne og frodig enge med bjærge, klipper og snedækket tinder i baggrunden eller øde sandørkner og stepper. Come on, det er jo en absurd skildring.

Og det først sted beskrivelse: Scandinavien fik mig til at røste på hovedet. Jesus Christ det er jo Sir Arthur Conan Doyle om igen.

Man skulle tro vi var kommet videre, men åbenbart tror Amerikanere stadigt at Scandinavien er er land. Hjælp

Jeg ville endvidere mene man kunne have fundet langt mere interessante personer og historier.

Ps. De onde Normanner der indtog England har altså en god del af æren for at England blev til noget stort, så tror ikke englænderne skal brokke sig for meget. Uden erobrenes og Normannernes ændringer mm. Havde England nok ikke nået de tinder de trods alt nåede.

England blev til England også pga. Fremmede magters indflydelse og deres indførelse af nye strukturer.

Nu var det heller ikke ligefrem fordi at "anglo saxerne" ligefrem var hellegner, så Vilhelm Erobren var nok ikke meget værre end sine forgængere. Faktisk var nogle af hans forgængere ikke altid de mest duelige.

Behøver man at nævne Ethereld II. Mfl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg har ikke set afsnit endnu, men Mikkel Serup, måske er det ok. at sige Skandinavien, for statsdannelserne var vist ikke sket endnu, og så vidt jeg har forstået, talte hele "nordens" ca 1 million mennesker nordisk, et sprog alle kunne forstå, lige fra Island til Øland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Andersen

Lars Sonne udtaler:

»Problemet er selvfølgelig, hvis de, der ser tv-serien, ikke er klar over, at der er tale om en tv-serie, men abonnerer på det syn, de får præsenteret,« siger han.
»Men i det omfang, at flere gymnasieelever efter at have set Vikings siger: ’Ja, vi skal læse vikingetidshistorie’, er vi kun glade for den promovering, der sker. Så kan vi selvfølgelig altid opdrage dem bagefter til, hvad der er sandt.«

Vikingetiden er blevet moderne og næsten enhver flække har sit eget vikingemarked, men det man ser der er sjældent et autentisk billede af vikingetiden.

Der er mange dygtige håndværkere, ja, men der er desværre mange flere som er ligeglade med om de er autentiske bare de har det sjovt. Det gælder bl.a. det tøj folk har på. - Man kan se folk der arbejder iklædt høvdinge- eller dronningeklæder brugt til festbrug. Og man kan se farver man ikke havde adgang til i vikingetiden.

@Mikkel Serup
Det er meget få klædningsstykker man har fundet, men det man ved noget om er overklassens tøj. De har haft råd til at farve deres tøj blåt eller rødt, som er de to dyreste farver at fremstille. Det er der formodentlig kun et fåtal der har haft råd til.

Når man ser denne serie skal man huske at det er fiktion. De gamle sagaer og Eddaer kan ikke bruges som sandhedsbeviser. Dels er de skrevet i en kristen tid og dels er de skrevet for at hylde en given høvding. Det eneste der er sandt er måske høvdingens navn. Resten er digt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Danmark ligge ikke geografisk i "Skandinavien", så medmindre hendelsen sker i Norge eller Sverige så kan man ikke bruge det som en stedbetegnelse.

Endvidere ville det rigtige geografiske beskrivelse så være; den skandinaviske halvø ikke Skandinavien.

Skandinavien beskriver en fælles kultur ikke en geografisk placering som sådan. Denne betegnelse kommer desuden fra 18'tallet. Så derfor giver det ingen mening som en beskrivelse for noget der fandt sted tilbage i Vikinge tiden.

Hvis man vil gøre det mere korrekt kunne man have skrevet Nordiske lande, eller endnu mere korekt brugt datidens betegnelser.

Skal det forstille Jylland ville Cimbria være det korrekte betegnelse.

Nej statsdannelser sker meget meget senere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Tove

Der var en kvinde i Hvidt i Hvidt !!

Det holder bare ikke fem meter, hvid var i datiden noget af det mest komplicerede og dyreste at fabrikere. Vi skal langt op i historien før man ser dette til andet end festbrug eller særlige begivenheder.

Det er rigtigt at der var forskel på hverdag og fest, rig og fattig, men der er intet der tyder på at man kun gik i brunt i brunt. Det er lidt det jeg brokker mig over.

Farvestrålende skal jo ikke ses som i moderne farvestrålende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Mikkel Serup

det med hvidt er ganske enkelt ikke korrekt.

Der er vist forsket mere i romersk beklædning end i nordisk (har lige læst en bog om bl.a det emne), men her er opfattelsen at de fleste netop har gået i hvidt/ufarvet tøj. Hvis det skulle være lidt finere kridhvidt til f.eks togaer brugte man hvidtning med kalk, hvillet vi jo også har på vore kanter. Det skulle forresten være forklaringen på flere brandulykker i datiden, da tøjet så kan risikere at selvantænde.

Datidens statsdannelser eller mangel på samme vides der reelt intet om. Meget af de andre antagelser siger måske også, som altid, mere om nutidens trend og tankegang end om fortidens forhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Mikkel Serup,
hjemme hos os har vi nu altid medregnet Danmark til Skandinavien. Vi er jo også medejere af et selskab, der hedder SAS, Scandinavien Airline System. Jeg mener, ordet kommer via græsk eller latin (Plinius: Scadinauia) som betegnelse for en ø eller en gruppe af nordiske øer, måske fordi geograferne dengang ikke kunne se så langt mod nord, men navnet skulle have sat sig i Skåne. Men betegnelsen skulle være alment gældende for Norge, Sverige og Danmark.

H. C. Andersen skrev i 1837:
"Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver,
I trende Riger er vor Hjemstavn deelt;
Men mellem Nutids store Himmel-Gaver
Er den: vort Hjerte voxer til et Heelt!
Lad være glemt, hvis os en Uret skete;
Tidsaanden, som en luttret Margarethe,
Forener os, den trefold Kraft forlener,
Selv Sproget os forener.
Paa Fjeld, i Skov og ved det natblaa Hav,
Jeg jubler høit: jeg er en Skandinav!"

I øvrigt er wikipedia enig med mig heri:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skandinavien

H

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Andersen

@Mikkel Serup

Hvilken kilde har du der kan belyse din påstand?

Det vil jeg da gerne vide eftersom jeg er i gang med et forskningsprojekt om oldtidens dragter (til og med vikingetid), herunder deres farver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Nic

Befolknigen gik helt generelt i lyse, base agtige farver i Antikken fordi det var billigst. der var jo ingen farve/afblegningen proces involveret.

Ligeså straks man tilføjede en farve eller afblegede det blev det væsentligt dyre. Altså udenfor almuens normale råderum. Det var grunden til hvorfor de rige i Rom Bl.a gik i kridt hvid Netop for at stutuere deres rigdom.

Afblegning var langt op i historien en dyrere og ikke mindst en ekstremt farligt proces.

Der er en grund til hvorfor man definere det at ligge en hvid dug på som noget fint.

Nu var der utallige grunde til de mange brande, men nej denne proces har nok ikke hjulpet på det.

Stater eksistere ikke før 18-19 århundrede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Tove Andersen

Du kan prøve at læse kapitlet om beklædning og udrustning i Adrian Goldsworthy: "The complete Roman Army" Thames & Hudson 2003. Der er også en udmærket litteraturliste til videre studier.
Desuden kan du måske have udbytte af at gå på youtube og se programmerne om arbejdet bag TV-serien "Rome", hvor bl.a tøj- og udstyrsfremstilling behandles ret godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Mikkel

Jeg har ikke set serien endnu, men en storhøvding som Regnar Lodbrog med omgangskreds er nok ikke lige "almue", vel? ;-)

"Stater eksistere ikke før 18-19 århundrede."

Undskyld mig, men det var dog en absurd påstand!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

michael kongstad nielsen

Jeg tror det er vigtigt vi skildre den geografiske Skandinavien fra den kulturelle, Danmark tilhøre kun den kulturelle ikke den geografiske, kun i de tider hvor vi havde besiddelser i nutidens Sverige og Nutidens Norge kan man til dels snakke om det.

Jylland : Er Cimbria halvøen og har geografisk aldrig haft noget med Skandinavien at gøre.

Sjælland og Fyn havde vist også egne betegnelser på latin.

Skandinavien er geografisk Norge og Sverige.

Men eftersom Danmark engang i tidernes morgen også bestod af Norge, Halland, Skåne og Blekinge kunne man godt definere noget af Dk som værede en del af det geografiske område Skandinavien (altså den skandinaviske halvø) på daværende tidspunkt.

Vi tilhøre og tilhørte stadig det man ville kalde det kulturelle Skandinavien. Hvilket helt basalt også er det vigtigste.

Men geografisk nej

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Ang. Regnar Lodbrog

Jo du kan sige rigere end Befolknigen omkring ham. Alt er jo relativt.

Jeg vil dog stadig finde det yderst tvivlsom at en af hans koner skulle kunne gå i Hvidt. Havde de smækket hende i en blå (selvom dette var ekstremt dyrt) så havde man i det mindste evidens for dette. Men hvid, vil jeg betegne som yderst tvivlsom. Især den form for hvid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Nic

Ang. Stater det er ikke spor absurd.

Men det er en længere forklaring som, der som sådan har meget lidt med serien at gøre.

Det giver dog ikke umiddelbart mening at kalde Danmark en stat i middelalderen og i endnu mindre grad i vikingetiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Nic

Jeg har læst mig til døde i Romersk Historie og har set alt omk. Serien Rome. Så tror ikke jeg behøver læse mere der.

Men nu var den Romerske hær også en professionel hær meget langt fra mange af samtiden, men også senere tiders hære, hvor hærmanden og Hands "krigere" selv skulle betale hele gildet (rustninger, våben etc)

Romerriget var af en helt anden pondus og med en helt anden økonomi. Hvilket Bl.a fremstår tydeligt i deres udrustninge Og udstyr. Det var lidt unikt må man sige.

Men Serien giver da også et nogenlunde realistisk billede af Byen, tøjet etc.

Men det er stadig fiktion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Tove

Jeg har aldrig sagt de fortræk Hvidt i Hvidt.

Omend til finere brug fortræk de rige nok snare blå og rød på disse breddegrader.

Derfor kan jeg bare ikke se hvad den hvide kjole laver i den serie.

Det jeg siger er bare at der er for meget mørke brunt, at der mangler flere nuancer i deres tøj. Jeg skriver ikke at de rendte rundt i regnbuens farver.

Det er der jo heller ingen arkæologiske evidens for.

Desuden tvivler jeg ærligt talt på at de ville fiske i det der tøj som ses på billedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Mikkel

Jo, jo selvfølgelig er det fiktion. Men nu var det jo også mere den tilgængelige teknologi/viden, som vi var inde på.
Og jo romerne var i en klasse for sig, men den udbredte opfattelse af den germanske/nordiske/keltiske relative primitivitet bliver jeg mere og mere overbevist om var/er mere en forestilling end en realitet i datiden, men det er en anden snak lige som med stat eller ikke stater.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Mikkel Serup

Jeg ved nu ikke rigtigt, om det med dragterne og farve kontra ingen farve. Det tøj var jo hjemmelavet vadmels stof - vævet uld (vad - tøj, mal - mål) af oldnordisk.
Så tøjet havde den farve ulden havde, eller den farve som naturligt hør har - de farver man har haft til rådighed har været plantefarver. Faktisk er almuetøj jo fremstillet i hjemmet - det er først i 1770 at der kommer landsbyvævere (mænd).
Har man skulle farve rødt har det været med krap og blåt med indigo - men det har været importvarer og selvfølgeligt - dyrt.
Gyldendal:"Vadmel af uld, der regnes for det ældste dragttøj i Norden, udgør sammen med lærred (lavet af hør) og hvergarn (lavet af uld/hør) almuestoffernes grundstamme."

Nu begynder serien jo i den tidlige vikingetid og Regnar Lodbrog (Loddenbuks) er jo ikke (sagn)konge endnu.
Men nu blev Skåne jo kaldt Scania af romerne - og her er lidt om etymologien fra wikipedia: "The name is possibly derived from the Germanic root *Skaðin-awjo, which appears in Old Norse as Skáney".
Men at Danmark ikke skulle høre med til Skandinavien, selv om vi ikke ligger på den Skandinaviske halvø er vel næppe korrekt - vores kultur og sprogstamme er germansk, som i Sverige og Norge og indtil for nyligt var vi da i stand til at tale sammen - selv om unge mennesker i dag fatter hat af de andre skandinaviske sprog og taler engelsk til nordmænd og svenskere.
De øvrige nordiske lande, har vi så et andet sprogligt forhold til - finsk er jo beslægtet med ungarsk, og islandsk og færøsk er vel nærmest tættere på oldnordisk.
Cimbria er nok nærmest Himmerland, (det blærer de sig med deroppe) og den latinske betegnelse for vore landsdele er Jutlandia, Fionia, og Selandia.

Nå, men Vikingeskibsmuseet har lidt yderligere om farver i Vikingetiden:

http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_...

Brugerbillede for Tove Andersen

@Niels Mosbak

Man brugte ikke indigo til at farve tøjet blåt med, men den europæiske plante VAJD. Indigo fik man først adgang til da man fandt søvejen til Indien. I Frankrig var der på den tid en omfattende vajd-industri så man nedlagde importforbud mod indigo og man skal helt op i 1800-tallet før man udelukkende brugte indigo.

Krap kunne man dyrke i Danmark.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Nu kunne man jo nok godt forestille sig, at nogle af de arabiske handelsfolk, hvis beretninger jo åbentbart er kilder til serien, kunne have haft farvestoffer som f.eks indigo med i varelageret, når de kom til Norden?
Eller for den sags skyld nogle ruller klæde?
Det kunne ligne sådan nogle krejlere!? ;-)
(Vi har ikke monopol i Cimbria! )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Andersen

Nic

Man kan forestille sig meget, men der er ingen kilder på det og hvorfor tage sand med til Sahara ;-)

Arkæologerne der arbejder med oldtidens tekstiler nævner da også at der er brugt vajd. Fra år 200 (jernalder) har man en blå kjole fra Lønne Hede i Vestjylland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Tove Andersen

Jeg fandt lige en liste over anvendte farveplanter i vikingetiden:

http://ribevikingecenter.dk/da/viden/storgaardens-urtehave.aspx

Vajd indeholder det samme farvestof som indigo, men i en svagere kvalitet, så farverne har nok været lidt "støvede", og f.eks. skal man for at få den rigtige dybrøde krapfarve bruge alun.
Man har lavet et forsøg på Ribe Vikingecenter og har fundet ud af, at for at lave en hørskjorte som "Viborg-skjorten" gik der 400 kvindetimer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Tove,

nej, men det kunne da nok have været en god ide at tage noget indigo, purpur og silke med nordpå, når man nu var "ude at handle", ikke sandt?
De ER jo kommet herop af en grund og sikkert omvendt også.
(faktisk det stikmodsatte af "sand til Sahara")

Jeg vil endda godt skærpe min antagelse til "selvfølgelig gjorde de det!", kilder eller ej.
Jeg køber ikke ideen om, at datidens mennesker skulle have været dumme, "primitive" eller uden kontakt med andre dele af verden, hvilket al forskning da også synes at bekræfte i tiltagende grad.

At der så har været enorm forskel på overklasse og almue er en anden ting. Jeg kører sgu heller ikke rundt i en Ferrari, men det betyder jo ikke at der ikke findes/kendes til Ferrarier i Danmark anno 2013

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Tove Andersen

Silkevejen blev jo først afbrudt i det 13. århundrede (af mongolerne) - så selv om de arabiske købmænd eller måske snarere romerske købmænd, ikke har lavet detaljerede kvitteringer kan man jo godt have fået indigo den vej. Men det er rigtigt at Vajd var meget udbredt i Frankrig og Tyskland, men er planten en oprindelig plante i Skandinavien?

anbefalede denne kommentar

Sider