Det delte Grønland: tørkloset eller jacuzzi

Grønland går til Landstingsvalg på tirsdag, men de enorme sociale uligheder har ikke været nævnt i valgkampen. Undergrundens værdier er løbet med al opmærksomheden. Den veluddannede elite stortrives omkring den politiske magt i de få byer, mens der er frustration blandt de mindrebemidlede borgere i bygderne. De føler sig uden politisk repræsentation

Uligheden mellem byer og landdistrikter samt rig og fattig i Grønland er blandt de største inden for OECD’s 34 lande. Det nye nationale Partii Inuit rammer ned i en frustration og har en bred klangbund, fordi der er mennesker ude omkring i landdistrikterne især, der oplever, at de ikke har politisk indflydelse i Grønland. Valget er på tirsdag

Casper Dalhoff

For enden af Nuuks gågade tårner butikscentret op med butikker som Elgiganten, Synoptik og kæderestauranten Bones med amerikanske retter på menuen. Ved siden af prestigebyggeriet, i det arkitekttegnede kulturhus Katuaq, kan Nuuk-borgere efter shoppingturen nyde en cappuccino, se en 3D-film i biografen eller tage til Chris Minh Doky-koncert.

I bygden Qeqertarsuatsiaat, der er nærmeste sydlige naboby, 150 km syd for Nuuk, må bygdens 218 sjæle nøjes med en folkeskole, der kun går til 7. klasse, de må undvære læge og tandlæge og forrette deres nødtørft på et tørkloset. Her er ingen butikscentre eller biografer, og informationer udefra kommer fra én kanal, den nationale radio og tv station KNR, medmindre man hører til de få, der har råd til internet. Det er den samme storkommune, men der er langt mellem det stille bygdliv, hvor størstedelen af bygdens borgere enten er ansat i den offentlige administration eller modtager offentlig forsørgelse, og Nuuks pulserende byliv, hvor gourmetmad, caféliv, kultur og mærkevarer er en naturlig del af hverdagen.

At den økonomiske ulighed er enorm, er videnskabeligt dokumenteret adskillige gange. Senest af Skatte- og Velfærdskommissionen, nedsat af Grønlands Selvstyre, der konkluderer, at forskellen mellem rig og fattig i Grønland er højere end OECD-landenes gennemsnit, ligesom der er store forskelle på serviceniveauet på sundheds- og uddannelsesområdet samt i forsyningen af dagligvarer.

»Grønland er meget opdelt på en række forskellige områder, og man kan også godt sige, at det er opdelt i klasser og sociale grupper, som har vældig forskellige levevilkår,« lyder det fra samfundsforsker Birger Poppel, lektor på Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik), der står bag en undersøgelse om arktiske levevilkår.

»Dels er der en geografisk ulighed i samfundet, idet de markant højeste indkomster ligger i Nuuk og Sisimiut. De største gennemsnitsindkomster er i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger; i denne kommune er gennemsnitsindkomsten på 254.000 kroner brutto om året, mens der er bygdsamfund, hvor gennemsnitsindkomsten er på under 100.000 om året. Men der er også en social ulighed. Der er tale om sociale grupper, hvor du på den ene side har fiskere og fangere, der er selvforsynende, og arbejdsløse eller sæsonarbejdere på fabrikkerne, og på den anden side, de der har fast lønarbejde med fast indtægt«.

Store både og dyr rødvin

Den betragtning er ph.d. og lektor Kåre Hendriksen, der gennem de seneste 30 års arbejde og forskning i Grønland har besøgt langt størstedelen af Grønlands bygder, enig i:

»Økonomisk set er samfundet meget ulige. Uligheden ligger på niveau med Storbritannien og USA,« fortæller han fra kontoret i Sisimiut, hvor han underviser på Artek, Center for Arktisk Teknologi, der hører under DTU.

Det opdelte samfund kommer bl.a. til udtryk i folks købekraft:

»Når du er i de større byer, har du et segment, der bor i store huse, hvor både manden og konen har hver sin firhjulstrækker, båd, ikke en jolle, men en stor båd, der er dyr rødvin og god mad på bordet, og man køber typisk dansk mad. Og så har du et andet segment, der ikke har så mange penge, som bor i blokkene, eller for bygdernes vedkommende i de gamle BSU-huse og selvbyggerhuse med natrenovation, og hvad dertil hører. Det er langt fra livet i hovedstaden,« fortæller Kåre Hendriksen.

Den ulighed har de politiske partier tidligere udnyttet via målrettede politiske budskaber til bestemte segmenter. Det har tidligere nærmest været en naturlov, at Siumut stod stærkest i bygder og yderdistrikter, men valget i 2009, der for første gang satte Siumut uden for indflydelse, rykkede ved den tendens til fordel for det nu regeringsbærende parti IA (Folkefællesskabet på dansk, socialistisk parti, red.).

Nej til danske eksperter

Ifølge forfatter og politisk kommentator, Jakob Janussen, findes der ikke deciderede segmentanalyser, der viser vælgeradfærd fordelt på partier. Alligevel er der nogle mønstre at spore. Når det nye Partii Inuit, der går til valg på at styrke det grønlandske sprog, kommer med udtalelser om, at det er grønlændere, der selv skal skrive kommissionsrapporter, besidde chefposter mm, appellerer de til den del af det socialdemokraitske Siumuts vælgere, der er mere nationalistiske samt de af IA’s vælgere, der ikke længere kan identificere sig med det midtersøgende parti, lyder forklaringen fra Jakob Janussen.

Dog har Siumut fortsat fokus på stemmerne fra bygdbefolkningen. Under den store tv-transmitterede tvekamp mellem de to mulige kommende politiske ledere i Grønland, valgte Aleqa Hammond, formand for Siumut, at bruge sine indledende minutter på netop at sætte fokus på, at »man i landets yderdistrikter og bygder føler sig sat ud på sidelinjen«. Det drejer sig eksempelvis om manglende erhvervsudvikling og lavere serviceydelser.

Jakob Janussen mener da også, at Siumut fortsat er dominerende i deciderede fangerdistrikter, f.eks. i det nordlige Uummannaq, men at det ikke længere er givet, at bygderne støtter Siumut. Samtidig peger han på et afgørende fænomen i det moderne Grønland, der trods lidt nedgang fortsat eksisterer:

»Familierelationer spiller stadig en vigtig rolle for, hvordan folk stemmer. Man stemmer simpelthen på sine familiemedlemmer.«

Hos Siumuts modpart, det socialistiske IA, har man rekrutteret blandt den bedst uddannede del af befolkningen: »Specielt nogle af de veluddannede, kvindelige politikere har stor appel til ungdommen,« lyder det fra Jakob Janussen.

Den vurdering understøttes da også af de prøvevalg, der er foretaget på f.eks. Nuuks gymnasium samt universitetet, hvor IA møder størst opbakning.

»Mens Aleqa Hammond appellerer til vælgernes hjerter, går Kuupik Kleist efter vælgernes intellekt,« lyder forklaringen fra Jakob Janussen.

Det nye parti som valgjoker

Det nye parti Partii Inuit kan dog blive valgets helt store joker. De spås at få op til to til tre mandater af de i alt 31, hvilket betyder, at de lige akkurat kan blive tungen på vægtskålen i forhandlingerne efter valget. Og selvom der er gennemført få meningsmålinger og målinger på vælgeradfærd, giver samfundsforsker Birger Poppel alligevel et forsigtigt bud på, hvad Partii Inuits potentielle vælgere tiltrækkes af:

»Hvis vurderingen er rigtig, at der er tale om en politisk kløft, hvor den politiske magtcentrering i Nuuk bliver oplevet rundt i landet, er det jo oplagt, at et politisk protestparti som Partii Inuit kan få vind i sejlene. Med deres nationale grundholdninger, som går på opprioritering af det grønlandske sprog, kan de ramme ned i en frustration og få en klangbund, fordi der er mennesker ude omkring, der oplever, at de ikke har politisk indflydelse.«

Den frustration er Kåre Hendriksen stødt på adskillige gange under sit ph.d.-arbejde, hvor han har opholdt sig i 24 bygder og interviewet over 130 bygdebeboere:

»Næsten alle, jeg har talt med, giver udtryk for en dyb frustration over, at beslutninger tages langt væk. Der er mange, der efterlyser, at beslutningstagerne kommer på besøg: ’Vi ser dem aldrig. Hvis de endelig er her, lander de med en helikopter og flyver af sted igen et par timer efter. Hvorfor er de her ikke lidt længere tid og snakker med os’, spørger de.«

Ingen taler bygdernes sag

Denne udtalte frustration og den bagvedliggende opdeling i samfundsgrupper er ifølge både Birger Poppel og Kåre Hendriksen øget med nedlæggelsen af kredsmandater med en indbygget mindretalsbeskyttelse af yderdistrikterne. I stedet fungerer hele landet nu som én valgkreds:

»Det betyder, at yderdistrikterne og specielt bygderne ikke er repræsenteret i Landstinget. Folk oplever det, som om ingen taler deres sag. At landstingspolitikerne taler de store byers sag,« siger Kåre Hendriks en.

Om det også er tilfældet, når stemmetallene begynder at tikke ind sent tirsdag aften, vil de efterfølgende dage vise. Ligesom det er for tidligt at sige, om den geografiske ulighed er udslagsgivende for, hvor de godt og vel 170 stemmeberettigede i bygden Qeqertarsuatsiaat sætter deres kryds. Bygden uden biler, hvor fraværet af motorstøj af nogen betragtes som meditativ – af andre som klaustrofobisk. Stilheden i bygden kan blive brudt, hvis canadiske True North Gems’ rubinmineprojekt med 80 ansatte bliver til noget. Men foreløbig ser affolkningen ud til at fortsætte.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Journal

Under isen ligger et nyt Grønland

Det nye Grønland leder under isen, i klipperne og i jorden efter sin økonomiske fremtid. Men hvor langt kan råstofferne føre Grønland? Og formår det lille samfund at modstå presset fra de magtfulde interesser, der vil tage del i den fest, der kan ligge forude?

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Søren  Johannesen

.... Eliten har vel blot kopieret det de så omkring sig og som den "dumme" storebror i syd var eksponet for!! En skåltale er vel på sin plads inkl. et stort
BANNER: Mission Accomplished ..... Grøndlænderne er nu danske!!!
Det tog blod, sved og tårer (grønlændernes) og lidt tid (vores), men så var den også i hus ...... Vi er er arrogant og indbilsk lille land, men blanding af storhedsvanvid og mindreværd på en og samme tid ..

Brugerbillede for Morten Dreyer

Der er også et stort sprogligt problem.
Man ønsker at alt skal foregå på grønlandsk.
Blandt de ca 50.000 indbyggere er der 3 forskellige grønlandske sprog, som er så forskellige fra hinanden som tysk, dansk og fransk.
Det er vestgrønlandsk, nordøstgrønlandsk og så thule grønlandsk.

Det giver lidt problem når det eneste fælles forståelige sprog i dag er dansk.
Men det ændre sig, da man nu kun underviser i en af de tre grønlandske sprog.

Efter valget, og inden vi fra Danmark foretager flere milliardinvesteringer i Grønland, bør vi tage en alvorlig samtale om fremtiden.
Ud over bloktilskuddet på 3,6 mia sender vi knap 2 mia ekstra i form af overvågning af fiskeri, redningstjeneste, hospitaler, politi m.m.m.

I de sidste par år har vi ydermere afsat mia. Bl.a. 4 mia til helikoptere, arktisk råd, bygning af superisbryder til sikring af fri sejllads fra de kommende miner.

Samtaler bør være, at vi aftaler hvordan disse mia skal tilbagebetales, hvis man fra grønlandsk side vælger selvstændighed.

For mig virker det stødende, at bloktilskuddet, som er øremærket til socialformål, undervisning m.m nu også bruges på at sende eliten rundt til grønlandske konsulater rundt på Jorden, alt imens de sociale områder forfalder.

Brugerbillede for Jette Abildgaard

Morten Dreyer,

Du siger bl.a. ''For mig virker det stødende, at bloktilskuddet, som er øremærket til socialformål, undervisning m.m nu også bruges på at sende eliten rundt til grønlandske konsulater rundt på Jorden, alt imens de sociale områder forfalder.''

Vi er helt eninge, men er dette ikke netop et meget tydeligt tegn paa, at Groenland nu, om nogensinde, netop er blevet Danmark....altsaa noejagtigt som Søren Johannesen skriver ovenfor!?

Eliten skal have mere og mere...resten faar til sidst intet....men, hvem er den ''elite'' egentlig!? Nogle faa der kender nogle af de andre meget faa, der igen kender nogle andre (Danskere og/eller i hvert fald med taette baand/kontakter dertil) ikke, eller tager jeg helt fejl!?

det jeg forsoeger at sige her, er at - ja, Groenland siger de gerne vil have mere og mere selvstaendighed, men samtidig bliver de jo mere og mere Danske, ikke!? Hvordan definerer man mon denne ''selstaendighed'' og, hvem staar for denne defination? Groenlaenderne? Jeg har desvaerre mine tvivl....som jeg ser dette her, saa er det en lille klike (''elite'') Danskere der gerne vil denne ''selvstaendighed''....dres egne selvstaendighed....ikke de indfoedte Groenlaenderes - for hvor ofte er de blevet spurgt? Mange af dem forstaar ikke knapt hvad man siger i deres egen regering...er det selvstaendighed?

Brugerbillede for Knud  Seblon

Under hele valgkampen er det spørgsmål fra befolkningen selv der har lagt grundlag for diskussionerne så ingen tilhørere har bragt emnet op.
Nuuk er blevet forsynet med el fra vandkraft i 20 år nu der bare er blevet billigere og billigere med tiden. Det er et stærkt incitament for de private som de offentliges investeringer og Nuuk borgere har mere råderum der går til forbrug.
Det ser rigtig godt ud for alle de andre byer der nu har fået vandkraft der kan se frem til samme tendenser og rivende udvikling som vi ser det i Nuuk. Derfor er det så byende nødvendigt med at sprede vandkraften endnu mere ud til flere, ( forsyningsgraden af vedvarende og grøn energi er over 70 % nu) samt at en familie med børn lettes for de mange økonomsike byrder som de bliver tillagt i dag, så de har råd til at spare op til ejen bolig der forsynes med billig, vedvarende og grøn energi. Den lange mørke og kolde vinter bliver besejret at vandkraft højt oppe fra indlandsisens søer, torrak, Grønland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Morten Dreyer:

Fremlæg venligst dokumentation for at bloktilskuddet "er øremærket til socialformål, undervisning m.m."

Mon ikke grønlænderne har en del mere forstand på hvordan der skal prioriteres end en DF-politiker hvis eneste mål er at holde landet fast i umyndighed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud  Seblon

Under den sidste offentlige vælgermøde i Nuuk der varerede knapt 3½ time sammenlagt var der et spørgsmål omkring minedrift fra tilhørenes side og det var hovedsaligt om lokal smallscale mining.
Der var 4 større offentlige tv- transmiterede vælgermøder. Mine diskussionen blev taget op under et andet møde, hvor også andre mere jordnære emner blev taget op. Så mine spørgsmålet har overaskende fyldt meget lidt under valgkampen.
Men har så tilgængæld fyldt rigtig meget i den daglige folkelige diskussion de sidste år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Jeg har en tilståelse. Jeg troede, at Danmark var en mere human kolonimagt, end f.eks. Storbritannien eller Frankrig. Denne artikel beviser tydeligt,at det ingenlunde er tilfældet!
Grønlands selvstyre er ikke det papir værd, det er skrevet på! Grønland styres af danskere, med adresse på Grønland, eller af dansk-sindede, pamper-grønlændere, der ikke engang kan deres eget sprog! Nuuk er efterhånden ved at udvikle sig til et nyt Riyadh, fordi at pamperne bygger det ene prestigeprojekt efter det andet.
IA, "Folkefællesskabet" er de absolut værste! Et parti, der er endnu mindre socialistisk end SF, hvor over halvdelen ikke evner deres eget sprog, og som er de største fortaler om at hive kinesiske slavearbejdere ind i landet, for at dumpe den grønlandske levestandard endnu længere ned.
Og jeg må indrømme, at mit forhold til Partii Inuit er ambivalent. På den ene side, så vil de den rigtige vej på mange punkter. Men på den anden side frygter jeg, at de bare er en grønlandsk version af DF. Godt nok har Grønland ikke mange invandrere, udover udover Ahmed Akkari. Men alligevel...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Dennis Baggers Laursen:

"IA, 'Folkefællesskabet' ... Et parti ... hvor over halvdelen ikke evner deres eget sprog,"

Kan du nævne en eneste IA'er udover Maliina Abelsen, som ikke kan grønlandsk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

@Anders Feder:
Det var lidt et "DF-argument"; jeg har ikke undersøgt påstanden til bunds. Det er blot bemærkelsesværdigt, at hver gang man ser grønlandske politikere - i særdeleshed fra IA - at så taler de dansk, og ikke grønlandsk. Og her tænker jeg ikke kun på situationer, hvor de udspørges af danske journalister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Da undertegnet boede på Grønland i 80-erne-talte alle fra IA om at det grønlandske sprog skulle og burde være sproget også i deres administration-det var og er vel blot rimeligt også i dagens Grønland.
Hvordan IA i dag taler idag-de har måske også bare flyttet sig derhen hvor kommunikationen på alle sprog som fanger flest er det bedste.

Grønland er et ekstremt klassedelt samfund,min erfaring fra 80-erne-lur mig om det ikke er de samme ca. 10 familier som stadig styrer med hård hånd,nomenklaturen.

Brugerbillede for Lars R. Hansen

Den økonomiske ulighed i Grønland - er i vid udstrækning en følge af, det stort set er umuligt, at tjene en rimelig løn på Grønland for almindelige folk andre steder end stillinger i det offentlige eller stillinger i offentligt ejede virksomheder - det offentlige (muliggjort af bloktilskuddet) er sådan set, hvad der findes af økonomiske muligheder for landets indbyggere.

Forskellen mellem lønarbejde og arbejdsløs/fanger - er således i høj grad forskellen mellem offentlig ansat og ikke-offentlig ansat - og den forskel er ofte mellem gode forbindelser til politikerklassen og mindre gode forbindelser til politikerklassen.

Og det er nok noget - der accepteres forholdsvist bredt i befolkningen - da pengene, som uddeles af den grønlandske politikerklasse, ikke inddrives fra hele den grønlandske befolkning, men overvejende sejles ind sydfra som bloktilskud - det er altså penge som befolkningen ikke føler det samme moralske ejerskab over som tilfældet ville være, hvis det var deres egne surt tjente skattepenge - og derfor finder sig i deres politikerklasses nepotisme og inkompetence.

P.S.

Inuit betyder rigtig nok menneske - men med den tilføjelse, at det denne menneskebetegnelse alene indbefatter inuitter - og regner altså ikke ikke-inuit for mennesker.

Som det ofte er tilfældet med afsondrede urfolks menneskeanskuelse - navnet på folk fra ens egen kultur betyder menneske - folk fra andre kulturer er så noget andet.

IA - betyder således 'inuit sammenhold' - hvad stemmer vældig god overens med partiets etnonationalistiske idegrundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Leth Andersen

Re.: Morten Dreyer, Hvad er det for en superisbryder du skriver om, den har jeg aldrig hørt om ?
De nye helikoptere til søværnet skal ikke kun bruges på Grønland, de skal også jag somaliske pirater og hvem vil ellers har gjort os uvenner med til den tid.

Den grønlandske elite er ikke kun udsendte danskere, det er også inuitter.
For at gøre sprogforvirringen støre er der også en stor gruppe inuitter der kun taler dansk, så en grønlandisering ar administrationen vil også ramme de indfødte.

Godt nok sender vi bloktilskud til Grønland, men alle Grønlandske indkøb foretages i Danmark, og alle støre anlægsarbejder udføres af danske entreprenører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Dreyer

Isbryderen er netop en del af forsvarsforliget, som man drøfter i dag. Så en del af de sparede kaserne skal bruges til en isbryder til Grønland.
Også anskaffelsen og opbygningen af en gruppe dronefly er med i planen.

For fire år siden var jeg på en mindre rundtur på Grønland. Her besøgte jeg kort flere udsteder omkring Diskoøen.

Især den ene med ca 100 indbyggere var så fattig, at ikke kunne tro, at noget sådan var en del af Rigsfællesskabet. Det gjorde ondt langt ind i sjælen.
Et andet udsted var hjemmebygt for Landsstyreformanden.
Der var endog stor forskel. De ca 150 indbyggere levede i en hel anden Verden med servicetilbud og moderne hjælpemidler.

Det grønlandske samfund er særdeles opsplittet, hvor rigtig mange har næsten intet. Og eliten har næsten alt, hvilke skyldes en massiv korruption med vennetjenester.

Vidste du, at de toneangivende fortalere for minedrift alle er enten ansat i mineselskaber på spring, eller har deres egne konsulentvirksomheder?

Brugerbillede for Anders Feder

Morten Dreyer:

Du skrev:

"I de sidste par år har vi ydermere afsat mia. Bl.a. ... til ... bygning af superisbryder"

Dette er altså løgn? Det erkender du? Der er ikke i dag afsat penge til nogen superisbryder?

Kan du dokumentere at en 'superisbryder' indgår i nogen nuværende forhandlinger om et forsvarsforlig? Eller er dette endnu en usandhed fra dit parti?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det ser ud til , at det er lidt flovt for Rigsfællesskabet, at de grønlandske forhold er som de er.

Måske er der kun to løsningsmuligheder:

1) Grønland opgiver selvstyret og blive en "normal del" af Danmark således, at vi får samme velfærdsydelser, gini-koefficient o s v på Grønland , som i det øvrige Danmark (- så er der ikke noget at være flove over !)

2) Grønland forlader Rigsfællesskabet og bliver en selvstændig nation - så er Danmark ikke mere ansvarlig for noget som helst på Grønland,og så er der derfor heller ikke noget at være flove over. ( Og så slipper Danmark for at skulle involvere sig i et kostbart , ulækket storpolitisk magtspil om Arktis / Nordpolen)

Ovenstående er bevidst sat "på spidsen" , men problemstillinger fremstår ofte tydeligere , når de "overdrives" med skarpt optegnede konturer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Efterhånden som de vestreorienterede partrier i Grønland bliver mere og mere magtfulde, sker der åbenbart det samme som i Danmark, de glider mod højre, som SF, og føler behov for at befæste egne privillegier. Det engang venstresocialistiske IA er i koalition med en højredrjet afskaldning af det gamle Siumut, men nu er en autentisk, afskaldet del af IA, Partii Inuit, på vej mod en ny lille valgsejr, så det kan ende med det samme, som det begyndte med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Leth Andersen

Er det det tredje skib i Knud Rasmussen klassen du kalder superisbryder?
Dels er Knud Rasmussen klassen inspektionsskibe og ikke isbrydere.
Dels er der ikke meget super over Knud Rasmussen klassen, de store inspektionsskibe af Thetis klassen og de nu udfasede danske isbrydere har 50% støre maskinkraft.
Isbryder til arktisk brug har typisk 3-4 gange så stor maskinkraft.

anbefalede denne kommentar