Grænser for vækst – en rapport hvis tid er kommet

40 år efter den kontroversielle rapport fra The Club of Rome blev offentliggjort viser data fra virkeligheden, at vi følger det af rapportens 12 scenarier, der peger mod sammenbrud. Det samme viser nye beregninger med en mere avanceret udgave af den globale model. Om den aktuelle krise er begyndelsen på sammenbruddet, kan ingen vide, siger fagfolk

Den globale forurening er vokset stærkere end i scenarierne i den kontroversielle rapport ’Grænser for Vækst’ fra 1972. Foto: Monica Almeida /The New York Times/Scanpix

Timing is everything.

Da The Club of Rome i 1972 udsendte rapporten The Limits to Growth, var det muligvis 40 år for tidligt. Ikke i forhold til det faktuelle budskab om risikoen for kommende ressource- og miljøkriser, men i forhold til den globale offentligheds modtagelighed for dette budskab. Godt nok skabte rapporten overskrifter verden over, solgte 12 millioner eksemplarer og gjorde med ét begrebet ’grænser for vækst’ til en ny bestanddel af sproget. Men da væksten ganske uventet og uønsket forsvandt med oliekrisen i 1973-74, forsvandt også entusiasmen for sagen. Nu gjaldt det om med alle midler at genskabe væksten. Bad timing for rapporten var det.

Til gengæld indledtes en langvarig, til denne dag fortsat bølge af kritiske angreb på rapporten og forskerholdet bag den: Dennis og Donella Meadows, Jørgen Randers og William Behrens III, alle fra det berømte Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Først nu er det, som om tiden er blevet moden til rapportens budskab. Antagelig fordi de 40 år, der er gået, har leveret bekræftelse på forskerholdets konklusioner.

Hvad Grænser for vækst ikke sagde var, at dommedag og globalt sammenbrud ville indfinde sig cirka ved indgangen til det 21. århundrede. Det er ellers, hvad Meadows og co. er blevet skudt i skoene og efterfølgende hånet for at have taget fejl af.

Angrebene

Blandt de mange angreb på rapporten er f.eks. artiklen af energi- og sikkerhedsanalytikerne Amy Myers Jaffe og Robert A. Manning i det ansete tidsskrift Foreign Affairs, der i januar 2000 skrev, at de resterende oliereserver ifølge 1972-rapporten »ville løbe ud i 1990«, og at denne forudsigelse som bekendt havde vist sig at være »fundamentalt forkert.«

Eller tag vor egen Bjørn Lomborg, der i november 2002 under overskriften »Historiens skraldespand: Grænser for vækst« skrev i det ligeledes ansete magasin Foreign Policy, at »vitale mineraler som guld, sølv, kobber, wolfram, zink, kviksølv, bly, tin og olie skulle være udtømt nu. Men det er de ikke«.

»Den virkelige svaghed (i rapporten, red.) er den underliggende antagelse om, at planeten Jorden har endelige, livsvigtige ressourcer (som olie, vand og korn), som ikke kan substitueres,« skrev den danske miljødebattør. Som også fik konstateret, at »hvis udledningerne af CO2 havde udgjort en reel trussel mod fremtidig vækst, så ville det globale samfund have været i stand til at begrænse CO2-udledningerne markant med forhåndenværende teknologi«.

Så sent som sidste sommer genoptog Lomborg angrebet på Grænser for vækst, denne gang i en artikel i Foreign Affairs, hvor han gentager, at »deres budskab var, at inden 2012 vil verden løbe tør for aluminium, kobber, guld, bly, kviksølv, molybdæn, naturgas, olie, sølv, tin, wolfram og zink – 12 af de 19 stoffer, de kiggede på. De tog simpelthen opsigtsvækkende fejl«.

Som Dennis Meadows efterfølgende forklarede i en replik i tidsskriftet – sådan som han gennem årene har forklaret det talløse gange – så rummede Grænser for vækst ikke en forudsigelse af, hvordan fremtiden ville blive.

»Vi sagde gentagne gange i The Limits to Growth, at det er umuligt at forudsige fremtiden for sociale systemer præcist,« skrev Meadows.

»Vi fremlagde 12 forskellige scenarier for fremtiden, syv der afspejlede kollaps, og fem der beskrev muligheder for en bæredygtig fremtid.«

Ikke forudsigelser

I selve rapporten understreges det således, at »disse grafer er ikke præcise forudsigelser af de variables størrelse på noget bestemt tidspunkt i fremtiden. De er alene fingerpeg om systemets adfærdsmæssige tendenser«.

Udsagnene om rapportens påståede udtømning af diverse metalreserver baserer Lomborg og andre kritikere ikke på forskerholdets modelbaserede scenarier, men på en tabelgengivelse i rapporten af data fra US Bureau of Mines, der simpelthen viser, hvor længe de dengang kendte reserver ville holde med den daværende forbrugsrate samt med eksponentiel vækst.

»Vi brugte udelukkende tallene for at illustrere vigtige forskelle mellem lineær og eksponentiel vækst; de havde ingen forbindelse til vore scenarier,« understreger Dennis Meadows.

Som også den amerikanske olieanalytiker og investeringsekspert Matthew Simmons skrev ved årtusindskiftet i et tilbageblik på rapporten:

»Ingen steder i bogen er der nogen omtale af at løbe tør for noget som helst i år 2000 (…) Der var ikke skrevet én sætning endsige ét ord om olieknaphed eller grænse for nogen specifik ressource ved år 2000.«

Den faktiske konklusion i Grænser for vækst lyder i forfatternes formulering:

»Hvis de nuværende væksttendenser i verdens befolkning, industrialisering, forurening, fødevareproduktion og ressourceudtømning fortsætter uændret, vil grænserne for vækst blive nået på et eller andet tidspunkt inden for de kommende 100 år. Det mest sandsynlige resultat vil blive et temmelig pludseligt og ukontrollabelt fald i både befolkning og industriel kapacitet.«

»Det er muligt at ændre disse væksttendenser og etablere en tilstand af økologisk og økonomisk stabilitet, der er bæredygtig langt ind i fremtiden.«

Data bekræfter model

I dag, med 40 års forsinkelse, tyder noget på, at rapportens tid er kommet. Dels fordi nye analyser og faktiske data siden 1972 ser ud til at bekræfte dens konklusioner. Dels fordi den internationale økonomi er løbet ind i en hårdnakket og mangesidet krise, der har skabt motivation for at diskutere, hvad der foregår, og hvordan en mere langtidsholdbar økonomi egentlig kan se ud.

Den australske fysiker og systemanalytiker Graham M. Turner fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation i Canberra har samlet og analyseret 40 års data for den faktiske udvikling i verdens befolkning, industriproduktion, fødevareforsyning, forurening og råstofforbrug siden 1970. Det har han sammenlignet med tre af scenarierne i Grænser for vækst: ’Standardforløbet’ som er et business-as-usual-scenarie, hvor vi grundlæggende opfører os som hidtil, og som i rapporten leder til kollaps af det globale økonomiske system senere i dette århundrede. ’Teknologiforløbet’, der indregner stærk satsning på forbedret teknologi til sikring af genanvendelse, forureningskontrol m.m. Og ’stabiliseringsforløbet’ der opnår bæredygtighed via både teknisk, social og økonomisk omstilling.

»Det er tydeligt, at data fortsat lægger sig pænt op ad standardforløbet (for de fleste variable) og ikke op ad de to andre scenarier,« lyder Turners konklusion.

Altså kurs mod kollaps.

»Sammenligningen demonstrerer, at det oprindelige arbejde (rapporten, red.) ikke kan afvises, sådan som mange kritikere har forsøgt, og at tilliden til scenariemodellerne i Grænser for vækst øges,« bedømmer Graham Turner.

Mere konkret viser de sidste 40 års data, at den globale befolkning er på vej til et lidt højere toppunkt end rapportens standardforløb. Den globale økonomiske produktion er begyndt at vise faldende vækstrater – igen i rimelig overensstemmelse med standardforløbet, der peger mod et toppunkt inden for de nærmeste år og derefter et klart fald som udtryk for begyndende sammenbrud. Den globale fødevareproduktion i virkelighedens verden lægger sig også tættest op af standardforløbet med kun en ganske svag vækst i fødevarer pr. indbygger. Den globale forurening, eksemplificeret af Turner ved den faktiske CO2-koncentration i atmosfæren, er vokset stærkere end i de to ’grønne’ scenarier i Grænser for vækst og kun en anelse langsommere end i sammenbrudsscenariet.

Når det gælder sammenligning med scenarierne for ressourceudtømning, har Turner indskrænket sig til energiressourcer og her taget højde for den betydelige usikkerhed om, hvor store de resterende, tilgængelige ressourcer af kul, olie og gas egentlig er. Med et lavt skøn for reservernes størrelse følger virkelighedens udtømningshastighed standardforløbet, dvs. sammenbrudsscenariet. Med en antagelse om store tilgængelige reserver følger virkeligheden foreløbig teknologiforløbet.

Graham Turner mener selv, at den p.t. forstærkede tendens til faldende netto-energiudbytte – energy return of investment – og stigende omkostninger ved de nye, svært tilgængelige forekomster af tjæresand og skiferolie taler for en kommende udvikling efter standardforløbet.

Er det begyndt?

Menneskehedens aktuelle kurs følger altså i store træk Grænser for væksts sammenbrudsscenarie. Spørgsmålet er, hvornår sammenbruddet begynder, hvis den kurs fortsætter.

Standardscenariet »resulterer i kollaps af den globale økonomi og befolkning i nær fremtid. Det begynder omkring 2015 med et industrielt output pr. person, der falder brat, fulgt af fødevarer og service. Som konsekvens stiger dødsraterne fra omkring 2020, og befolkningen mindskes fra 2030,« forklarer Turner om modellen.

I lyset heraf rejser den australske forsker spørgsmålet, om den krise, vi oplever nu med aftagende økonomiske vækstrater og med klimakriser, der koster tab af penge og menneskeliv, i virkeligheden er begyndelsen til sammenbruddet.

Det er ikke til at vide, siger han, »men paralleliteten mellem data-trenden og modellens dynamik tyder på, at de tidlige stadier af kollaps kan vise sig inden for et årti eller måske ligefrem er på vej.«

Professor Katherine Richardson, formand for den tidligere regerings klimakommission og selv deltager i et stort internationalt forskningsprojekt om de planetære grænser for vækst, har læst Turners analyse.

»At virkeligheden foreløbig følger modellens standardforløb, styrker denne. Det er dog ikke det samme, som at modellens udsagn om fremtiden også bliver til virkelighed. Det kan ingen vide. Og dermed peger det på det gode gamle dilemma, som vi har så svært ved at håndtere: At det handler om en risiko. Det kan godt være, udviklingen fortsætter lineært, men det kan også være, at vi bevæger os mod et crash,« siger Katherine Richardson.

»Efterhånden er der rigtig, rigtig mange, der peger på, at vi har et problem med ressourceudtømning og grænser. Forskningsprojektet med ’planetary boundaries’ handler også om dette: Hvilken plads til vækst har vi, hvad er råderummet? I bund og grund tror jeg, vi siger det samme som Grænser for vækst, i dag blot med større viden om hvordan det planetære system fungerer.«

Fra World 3 til World 5

Denne viden leveres også af folk som systemanalytikeren, professor Harald Sverdrup, Lunds Universitet, og hans forskerkolleger Kristin Vala Ragnarsdottir og Deniz Koca.

Sammen har de videreudviklet og raffineret den model, som Meadows og co. brugte – kaldet World 3 – til en World 5 model med mange flere detaljer indbygget.

»Vi får helt det samme kvalitative billede ved vore modelkørsler, som Grænser for vækst gjorde. Nogle kurver kan toppe nogle år før eller senere, men det store billede er det samme,« siger Harald Sverdrup.

I modsætning til den gamle model, der slog alle råstoffer sammen, ser man i World 5 på udtømningen af de enkelte ressourcer: olie, kul, metaller osv.

»For flere råstoffer har vi allerede passeret toppunktet for global produktion,« påpeger Sverdrup og nævner konventionel olie og guld.

Ved en business-as-usual adfærd vil toppunktet for global zinkproduktion blive passeret og produktionen begynde at falde omkring 2025, viser modellen. For sølv i 2032, platin i 2035, jern 2040, krom 2050 etc.

»Vi er i forstadierne til et sammenbrudsscenarie. Det er nu, vi får advarslerne, og hvis vi ikke tager os af dem, bliver det meget ubehageligt,« påpeger Sverdrup, hvis model også viser, hvordan stigende grader af genanvendelse og lukkede produktionskredsløb kan forlænge tidsfristerne markant og bidrage til at skabe bæredygtighed.

»Det betyder, at der er mangt og meget i politik, som må ændres. At planlægge ud fra forestillingen om evig vækst er en katastrofal politik i den situation, vi nu befinder os i. Specielt at basere sig på låntagning i forventning om, at vækst vil give os mere at betale tilbage med, er farligt, når vi er på vej ind i en tid, hvor der sandsynligvis bliver mindre at betale tilbage med. Desværre er der meget stærke fortrængningsmekanismer på spil,« mener Harald Sverdrup.

 

Journal

Den store omstilling

Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevarekrise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser. Læs de bærende artikler som Information har skrevet gennem årene om de udfordringer, der banker på for den store omstilling mod et mere bæredygtigt samfund.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Jørgensen

Har kapitalismen nærmet sig sin udløbsdato? Det er et spørgsmål som bør tages med den yderste alvor. Og vi (vælgere,medierne) bør tvinge politikere, økonomer og ikke mindst erhvervslivets repræsentanter til at tage stilling og afsløre, hvad de venter sig af fremtiden.

Det er i virkeligheden yderst bemærkelsesværdigt, at vi aldrig hører noget substantielt fra især kapitalismens kaptajner, om hvor vi er på vej hen.

I den forstand er politikere og offentlighed henvist til at spille med blind makker.
Bortset fra mer eller mindre vage løfter om bedre tider, hvis blot vi gør det lettere for dem at akkumulere.
Læs evt. videre her:
http://bloggeroeven.blogspot.dk/2012/05/vkstdebat-med-blind-makker.html

Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Det er sådan set lidt absurd, at selvsamme artikel - i al sin dybe alvor - her på nettet ledsages af reklamer, der nok må betegnes som et modstykke til alvoren og behovet for at nedbringe energiforbruget. Bravo Tours - mange afgange. Tja - til helvede måske.
Men det viser sådan set også meget godt den strukturelle dynamik, som også Information jo er underlagt. Selvom jeg ikke har fremtiden foran mig, så frygter jeg den alligevel på mine efterkommeres vegne.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Så kan det vel ikke stå tydeligere i sin al sin alvor. Enten gør vi noget ved det, eller også fortsætter vi med at have ’fortrængningsmekanismerne’ sat til.
Der må snart ske noget.
Vi har kun vore forbrugerlænker at tabe, men så længe vi elsker disse lænker, går det mod afgrunden. Vi bevæger os hen imod kaos i højt humør.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Erik R F: Har tænkt på det samme mht. reklamerne. Jeg var til møde søndag på Inf. hvor Jørgen og Direktøren var der. På et tidspunkt var jeg ved at nævne modsætningen mellem Jørgens artikler og reklamerne, men da jeg havde kritiseret sletningen af indlæg i begyndelsen af mødet, tog jeg det ikke op for ikke at sprede yderligere kværulantstemning. På hjemvejen tænkte jeg dette: Hvorfor holder jeg en avis, som reklamerer for forurening lige efter at have forbandet den? Det gør jeg jo, men jeg kunne lade være, og, jamen, Jørgens artikler er de bedste, og så støtter jeg ham. Det er et fandens problem.
Jeg landede på, at, ja, det er sgu et fandens problem og ikke til at komme udenom. Gad vide, hvor mange der føler det? Kan du løse knuden?

Brugerbillede for Morten Madsen

det er da foruroligende at vi som globalt samfund, ikke kan tage os sammen til at få gjort noget ved problematikken, når vi besidder langt de fleste teknologierne til at afværge globalt sammenbrud. At få verden på rette spor igen kræver kynisme og effektiv omstilling; målrettet kvotesystem der sigter efter en verdensbefolkning på 4 milliarder mennesker, da det er hvad jorden oprigtigt har resourcer til. Grøn CO2 neutral energi, siger lidt sig selv - og vigtigst af alt, afskaffelse af politisk bureaukrati og tovtrækkeri. - Den nuværende politiske mentalitet med "Hvis de andre ser passivt til, så gør vi også" nytter jo absolut ingenting.

Brugerbillede for Michael Borregaard

Frem til 1940'erne, hvor "New Welfare Economics" blev fremherskende i mange økonomiske kredse, var der generelt enighed blandt økonomer om, at diskontering var uetisk, og man havde den opfattelse, at der kunne begås alvorlige samfundsmæssige fejl ved i udpræget grad at lægge vægt på nutiden frem for fremtiden.

Ganske interessant er det, at der på den økonomiske front herefter skete et etisk skred i tankegangen. I dag anvender vi eksempelvis i Danmark en høj diskonteringsrente, også kaldet kalkulationsrente. Resultatet af økonomiske beregninger påvirkes i høj grad af, hvilken rente – såkaldt diskontering - man anvender. Sådan er det jo.

Diskonteringsrenten udtrykker hvor højt vi vægter vores efterkommeres livsvilkår sammenholdt med vores egne. Jo højere rente, jo lavere vægter vi efterkommernes levevilkår. Derfor er det paradoksalt, at Danmark, som bryster sig med ambitionerne for grøn omstilling, har en højere rente end de lande vi plejer at sammenligne os med. Danmarks er 5%, mens Sverige og Norge har 3,5-4%,Tyskland 3% og Storbritannien og Frankrig har faldende rente, der starter på henholdsvis 3,5% og 4% og slutter på 1% og 2%.

Regeringen lovede at nedsætte diskonteringsrenten. Det var en politik man gik til valg på, og det kom med i regeringsgrundlaget. Men på det seneste har det forlydt, at man slet ikke ønsker en sådan sænkning – eller også en ganske lille sænkning.
Når det så er sagt, er de argumenter som forkastede antagelserne i rom-klubbens rapport, det samme man oplever i dag, i dag er det Stern-rapporten (2006) som står for skud. Om rapporten hedder det sig blandt andet: Det burde være klart, at Stern-rapporten ikke er et videnskabeligt dokument. Det er både et højst spekulativt og politisk dokument, og en rapport hvor semantikken viser, hvilken konklusion, der var givet på forhånd. Det er en øvelse som bruger ”eksperter og modeller” som figenblad for konklusioner om hvad der vil ske i fremtiden…

… Det skeptikerne gør er business as usual. Og alt imens kloden har feber, kan verdens leder ikke enes om en kur, og i Danmark, hvor politikerne bryster sig af den grønne omstilling, har man en kalkulationsrente som er højere end lande vi ellers sammenligner os med, og dette bliver der umiddelbart ikke rørt ved… Løftebrudene har været mange, men det værste af dem alle er, at også denne regering ingen intentioner har om at ændre på den rente som afgør om klimainvesteringer er rentable… vor herre til hest… der er en god grund til, at det var svært, at tage videre seriøst sidste år, da Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes landsmøde sagde, det at vi giver os tid til, at lave en 2032-plan viser vor ukuelige optimister vi er…

Brugerbillede for John Fredsted

@Morten Madsen: "... når vi besidder langt de fleste teknologierne til at afværge globalt sammenbrud."

At få verden på rette vej er ikke en øvelse i teknologi. Det er en øvelse i moral og etik, en øvelse i integritet.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Der er selvfølelig grund til bekymring, vi har klimakatastrofen den er her, men om vi bliver forurenet til døde ved produktion og forbrug eller resurserne slipper op ved, at vækste eller drukner først, som følge af globale klima ændringer, er vel lige meget, vi har vækst økonomi, der er ikke tale om at redde verden, men kun brandslukning, fordi der ikke kan skabes konsensus for andet, det handler som altid om penge ikke om fornuft, det kunne være anderledes, hvis der var vilje, men det er der ikke, så er der en pointe med artiklen og rapporten.

En far svarede sin søn, da sønnen spurgte, hvorfor mennesker bekriger hinanden, min søn hvis du viste med hvor lidt forstand denne verden regeres, verden regeres med viljen ikke med kunnen.

Af Jørgen Steen Nielsen
-Hvad Grænser for vækst rapporten ikke sagde var, at dommedag og globalt sammenbrud ville indfinde sig cirka ved indgangen til det 21. århundrede. Det er ellers, hvad Meadows og co. er blevet skudt i skoene og efterfølgende hånet for at have taget fejl af.-

konklusionen på rapporten, der har relevans for forståelsen af vækstsamfundet må være, at vi mennesker kun har en ting, vi alle er enige om, det er forbrugsmaterialisme, skulle vi have ændret dette, skulle vi have tænkt over det noget før, nu vil alle have det vi har i den velhavende del af verden, intet kan hindre dette.

Men af respekt for vores efterkommere, kunne vi forsøge at gøre, hvad der står i vores magt i dag for, at redde hvad reddes kan, vi kunne starte med at få ryddet op i finanssektoren og få grønomstilling, i Danmark, ikke vente på andre, men handle nu.

@Bill Atkins

-Samfundsmæssigt overblik er ikke for almindelige fattigrøve...
... også debatindlæg på Informations site er, sikkert helt i overenstemmelse med forberedelserne til den næste neoliberalistiske bølge, underlagt et forudbestemt sammenbrudsscenarie...-

Jeg er helt enig Bill Atkins.
Det må være formålet med artiklen for, hvorfor ellers skrive om en drukken ulykke ved, at beskrive vandet.

Vi må ikke acceptere uduelige politikere, som Mette Frederiksen og Morten Brødsgaard der ødelægger Danmark med udtalelser som:

Justitsminister Morten Brødsgaard, siger medicinen i bandekrigen er hårdere straffe, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at der skal færre penge til arbejdsløse på kontanthjælp de udsatte i samfundet, dem vi er ved at mindste til sygdom og kriminalitet.

Konsekvensen bliver, vi får brug for mere politi og flere fængsler.

At man lader kontanthjælpsmodtager arbejde 34timer om ugen for 5.753 kr. - skattepligtig indkomst, har jeg svært ved at forestille mig er lovligt, må man holde slaver?

Danmark er historisk et imperialistisk land der holdt slaver, det var i kapitalismens glans dage, er de tider på vej tilbage?

Mig først-generationen er det modsatte af 1. Maj generationen.

Brugerbillede for Soren Andersen

"Har kapitalismen nærmet sig sin udløbsdato?"

En gammel traver som desværre dækker over den sandhed, at det længste folk vil gå for at gøre noget ved problemet er at give skylden til andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Vort lands store humorist og tegner Storm P. blev engang bedt om at udtale sig til avisen Politikken om sin tids bekymrende udvikling, den manglende ansvarlighed og indsigt hos politikerne omkring verdens store og uløste problemer.

Storm P. gav følgende svar: ”Til enhver løsning findes et problem!”

Umiddelbart lyder det morsomt og ligetil. Storm P. vender op og ned på spørgsmålet eller situationen – noget han havde for vane. Hans metode udstiller menneskers evindelige bekymrethed og foretagsomhed.

Brugerbillede for Robert Nesta

Morten Madsen siger :
" At få verden på rette spor igen kræver kynisme og effektiv omstilling; målrettet kvotesystem der sigter efter en verdensbefolkning på 4 milliarder mennesker, da det er hvad jorden oprigtigt har resourcer til. "

Javel ja, og en del 'kynisme', siger du også .
Gider du og dine ligesindede så ikke godt blive en del af løsningen,
i stedet for at vedblive med at være en del af 'problemet' ?
Gå ud og hæng jer, eat a bullet, suck a tail-pipe ..
I don't give a flying fuck HOW you do it ..
Bare I gør det før I får mulighed for at rulle jeres 'kynisme' ud !!

Hvor har du det der absurde tal fra ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Soren Andersen

Hvis du ellers kan komme til for din ideologiske infektion, så slå lyttelapperne ud og forstå, at der ikke sigtes mod at give 'andre' nogen skyld for noget, men at der er tale om et system, som bare ikke magter problemerne med det tilstundende sammenbrud, bla. fordi selvsamme system netop har skabt tendenserne til sammenbrud, som sit alleregenligste produkt. Dog, det er jo i fuld overensstemmelse med systemets ideologi at betragte systemets bestanddele atomiseret, hvor folk er privat ansvarlige for de fejl, der måtte være i systemet, eller som de påføres af samme. grunden mener den, at der slet ikke findes noget system - kun en uendelig stor mængde individer, som hver for sig er fuldt informeret og fuldt ansvarlige. Hellig enfold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Normalt ville jeg have anbefalet Niels-Holger Nielsens kommentar 18:35 - sådan nærmest pr. automatik ...men der sker noget i Tyskland lige nu, som DR P1 havde med i sin morgenudsendelse:

Tyskland står over for en massiv energi-omlægning: UD skal atomkraftværkerne og IND skal grøn, vedvarende energi.

mange 100 mia euro over de næste mange år - men som sædvanlig står dansk industri på en mere fesen holdning:

Det klinger lidt af et dansk eksport-eventyr. Hvorvidt det er tilfældet spørger vi Dansk Industri om - organisationen er med klimaministeren på studietur i Berlin.

Politikerne og erhvervslivet skulle ud over projektet med jernbane-elektrificeringen, nok deltage mere proaktivt i den aktuelle grønne udvikling. Det kunne være interessant at høre nærmere om de tanker der gøres i Tyskland.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Bill Atkins

Vort lands store humorist og tegner Storm P. blev engang bedt om at udtale sig til avisen Politikken om sin tids bekymrende udvikling, den manglende ansvarlighed og indsigt hos politikerne omkring verdens store og uløste problemer. Storm P. gav følgende svar:

”Til enhver løsning findes et problem!”

Umiddelbart lyder det morsomt og ligetil. Storm P. vender op og ned på spørgsmålet eller situationen – noget han havde for vane. Hans metode udstiller menneskers evindelige bekymrethed og foretagsomhed.

Storm P. viser os, som fjollede i vores stræben efter løsninger. Og han gør det med humoren som våben – naturligvis i kærlig morskab og alvor. Men han udstiller på samme tid noget andet, noget dybere. Nemlig dette at en situation altid har dybere tydning. Der er ikke bare én løsning til hvert problem i verden! Verden er ikke
sort hvid! Verden og vi er ikke bare ren matematik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Philip,

Storm P. har sin egen formulering af den mere gængse talemåde: Hvis du har en hammer ser verdens problemer ud som søm...

Ikke desto mindre vil jeg fastholde at menneskers problem også skyldes, at langsigtede problemer venter til i morgen, og at vores evne til kollektivt at prioritere og forstå usikkerhed og sansynligheder - de evner er slet ikke udviklet.

Problemerne er blevet for komplicerede for vores kollektive forstand.

Brugerbillede for Leif Mønniche

Bill - du har ret i at de store problemer tilsyneladende får lov at ligge til i morgen. Og grunden er som jeg ser det at omstilling og forandring tager tid når alle led skal passe ind i det nye mønster og at der er så mange involverede interessegrupper at det er vanskeligt at komme til orde og at alle hytter sine egne skind. Alle prøver jo at redde så mange af deres økonomiske interesser som muligt.

F.eks ser vi hvordan man forsøger at anvende afgifter som middel til en omfordeling fra gammel til ny teknologi og du nævner selv at Tyskland står over for en massiv energi-omlægning: UD skal atomkraftværkerne og IND skal grøn, vedvarende energi - derfor er det f.eks nødvendigt at kapacitetsanvendelsen i de energitunge virksomheder så som f.eks industrivaskeri, -bageri, -slagteri, pulverindustrier m.fl tager kapaciteternes omkostninger til drift og vedligehold ind i rationaliserings- og forandrings overvejelserne ud fra en økonomisk tankegang hvor der tages hensyn til knapheden.

Det er nok fra de højere økonomiske magter at ændringerne skal komme og helst i til fællesskabets bedste hvilket vi er enige om. Men det er et langt og sejt træk hvor man let taber tålmodigheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Et nyt Grønland med ny vækst og profit.

Nu er det for mig en selvfølgelighed, at det er en grønlandsk beslutning men.

Der bor 57.000 mennesker i Grønland derfor, kan det ud fra en økonomisk betragtning, være er mere rentabelt, at undgå en konkurrerende udvinding af sjældne jordarter i Grønland end, at investere i udnyttelsen af de grønlandske forekomster fra de i dag mest aktive interessenter i kineserne.

Den nøjagtige pris kan udregnes ud fra procent afregning af den indtægt aktive interessenter kineserne, vil have for en braklækning af Grønlands undergrund.

Procent afregningen af den værdi forøgelse de nuværende forekomster har i for eksempel i 50 år, da manglen på sjældne jordarter er enorm, så det er muligt at en 10 års braklækning vil være tilstrækkelig til at dække det danske bloktilskud plus en del, husk på der bor kun 57000 mennesker i Grønland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Vi går mod afgrunden på 1.klasse og hyler fordi det ser ud til at dem som lige nu er på 2.klase aldrig når 1.klase.og de som er på 1.klasse skal altså ikke have noget klinket for tænk,hvis de røg en klasse ned.
Iøvrigt hvad med de millioner som endnu er på 3.eller 4. klase skal de bare acceptere at de aldrig når afgrunden på 1.klasse?
Selvfølgelig er der grænser for vækst, men politikerne og alle vi magelige ønsker sgu at det ikke sker i vores tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Lidt off-topic men alligevel relevant for forståelsen,
JSN indleder med "Da The Club of Rome i 1972 udsendte rapporten The Limits to Growth, var det muligvis 40 år for tidligt" Nej det var lige nøjagtigt det rette tidspunkt - fordi det var muligt!
Op til omkring 1970 var det kun militæret, der rådede over dataknusere, der kunne klare disse simulationer. Men som bekendt var MIT et af de første steder (universiteter) hvor de fik EDBkapacitet til at køre disse beregninger. Og derfor blev det gjort. Der var masser af vidensskabsmænd som havde beskæftiget sig partielt med de enkelte faktorer/problemer, men nu havde man muligheden for en slags totalbillede - og derfor blev det gjort!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

jamen hvis nu det besluttes, at en fænomenal dødsrate blandt rakket er acceptabel, at fuldstændig afvikling af enhver form for velfærd er ønskværdig, at fuldstændig fattigdom for 80% er hensigtsmæssig, produktionen, forbruget, og dermed forureningen styrtdykker, og de fleste af os er døde, de rige sammen med et rimeligt kontingent på måske 1-500 millioner til at fortsætte en stærkt begrænset produktion - er det ikke et rimeligt realistisk scenarie?

For hvis det er, bør vi så ikke forvente det, eftersom det ville være langt det nemmeste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Det er lidt svært at se hvad der egentlig er af nyt i artiklen. At den globale befolkning er steget i de forløbne årtier, er næppe nogen hemmelighed. At det globale BNP og udledningerne af drivhusgas også er steget, er heller ikke nogen nyhed. Ligeledes den kendsgerning at vi har brugt af de ikkefornybare resurser i de forløbne årtier, og i takt med at de brugte resursemængder stiger, må de ubrugte mængder falde tilsvarende.

Katastrofescenarier er populært stof i disse spalter, men jeg har svært ved at se at artiklen bringer noget nyt mht. om vi virkelig skulle stå over for en forekommende katastrofe, som vi ikke vidste i forvejen. Man kan mene at den virker mere som et eksempel på kampagnejournalistik for at holde gryden i kog end en egentlig nyhedsartikel der gør os klogere på problemerne og hvad det konkret er fornuftigt at gøre ved dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Logisk set er der en grænse for, hvor stor en "biologisk masse" (= mennesker+dyr+planter+ o s v) , vores jordklode kan være "vært" for.

Måske bør vi blive enige om ,at f eks 4 milliarder mennesker (som i 1970 ) er "passende" - og så prøve at reducere gradvist ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Kinesisk interesse for Grønland er overdrevet.

Link: http://www.information.dk/454195#comment-683543

Danske interesser for udvinding af råstoffer har udviklet sig til en ren guld feber hvor man ikke skyr nogen tricks for at stå forrest i køen når der udstedes tilladelserne til minedrift på sjældne jordarter.

I Grønland er det ikke tilladt at eksportere uran, men for fjorten dage siden, blev det tilladt for Danmark at eksportere uran, det er da mageløst!

Er der gået imperialisme i Danmark igen?

Jeg tillader mig at poste min kommentar til artiklen - Kinesisk interesse for Grønland er overdrevet- her da den har relevans til denne artikel.

Besynderlig artikkel Rasmus Ole Rasmussen ved da godt at Selskabet London Mining Group har smurt for sig med penge til idræt, men hvad der er mere besynderligt er historien om manglende interesse fra Kina, man skulle tro Rasmus Ole Rasmussen blev betalt for at sige sådan.

Jeg kan anbefale at Rasmus Ole Rasmussen læser her på Information Grænser for vækst en rapport hvis tid er kommet.
Link: http://www.information.dk/454054

Det virkelige problem er at prisen på sjældne jordarter er meget høj i dag og 97 % af de sjældne jordarter, som udgør verdens forbrug stammer fra Kina der er intet inter incitament for minedrift men Kina vil ikke have konkurenter, derfor, kan det ud fra en økonomisk betragtning, være er mere rentabelt, at undgå en konkurrerende udvinding af sjældne jordarter i Grønland end, at investere i udnyttelsen af de grønlandske forekomster fra de i dag mest aktive interessenter i kineserne.

Den nøjagtige pris kan udregnes ud fra procent afregning af den indtægt aktive interessenter kineserne, vil have for en braklækning af Grønlands undergrund.

Procent afregningen af den værdi forøgelse de nuværende forekomster har i for eksempel i 50 år, da manglen på sjældne jordarter er enorm, så det er muligt at en 10 års braklækning vil være tilstrækkelig til at dække det danske bloktilskud plus en del, husk på der bor kun 57000 mennesker i Grønland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Clement Bendtsen

De sidste 15-20 linjer er selvfølgelig betryggende læsning, men det er en kunstig sådan. Af helt åbenlyse årsager kommer modellen "Business as usual" til at fortsætte til den bitre ende. Og hvorfor? - Jo, fordi: VI har markedsøkonomi og globalt er det primært virksomheder, og ikke stater der har magt. Det betyder at virksomhederne kan betale penge til politikere for at føre virksomheders politik, og der er ingen politiker, der bliver populær på at sige, at det hele falder fra hinanden - Virksomhederne støtter de politikere, som umiddelbart er ukuelige optimister og ser de store virksomheder som nøglen til alle løsninger på denne Jord. Teknologi er kun godt (det er et held hvis det er miljømæssigt forsvarligt, men ikke en nødvendighed, for virksomhederne har jo ikke ansvaret, det har politikerne som laver lovene for hvad for noget teknologi der må anvendes... Og hvem var det nu der styrede politikerne.. Nååjo), hvis der kan tjenes penge på det (business-as-usual). Hvad kan man så gøre for at stoppe scenariet? - Man kan forbyde, at virksomheder ikke må betale penge til organisationer, der har indflydelse på statens magt, som er sammensat af folket... Jamen dog, what a revelation! Og hvorfor har man så ikke gjort det for længe siden? - Fordi politikerne bruger deres politiske karriere som et sprængbræt til erhvervslivet.
Og er alt det jeg siger bare pure opspind og pjat? - Jamen bedøm selv og kig på hvad der foregår i de højere luftlag. Læs evt. bøger som "Superclass" og "Chokdoktrinen".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Thalmay

@Poul Schou, kl.9:41

Jamen naturligvis skal ’gryden holdes i kog’, hvis ”vi virkelig skulle stå over for en forekommende katastrofe”.

Alt andet ville da være dumt, c’’,).

Og det artiklen antyder, er, at den manglende kollektive bevidstgørelse og dermed den politiske beslutnings-kraft med hensyn til at forholde sig realistisk til ”om vi virkelig skulle stå over for en forekommende katastrofe”, efter op mod et halvt årh. i sig selv fremtræder, som værende medvirkende til den ’ forekommende katastrofe’, og det bør vel nok stemme til eftertænksomhed, ang. hvorfor det forholder sig således:

Hvad er årsagerne til, hvilke sociale og psykologiske ’mekanismer’ ligger bag, en sådan ’fortrængning’?

Hvis man undlader at sætte de af menneskene selvskabte problemer ind i deres historiske sammenhænge, befordrer det jo netop ’fortrængningerne’ og forhindrer dermed ’løsningerne’.

At’ holde gryden i kog’ bliver derfor en del af ’løsningerne’.

Hvad kommentarerne her i ’tråden’ udmærket illustrerer, c’’,).

Så dit ’forståelsesproblem’ er vel bare, at du læser artiklen som en ’nyhedsartikel’, c’’,).

Med venlig hilsen

NB. Jeg ved godt, du mener, du allerede sidder inde med ’løsningen’ på ’klimaproblemet’, hvorfor du vel hellere havde set en ’kampagnejournalistisk’ artikel desangående, men dit eget ovenstående indlæg antyder jo netop en bredere sammenhæng med hensyn til ’vækst’-problematikken i forhold til ’naturgrundlaget’, hvorfor netop den historiske perspektivering bliver vigtig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

@Mark: Du har ret i at jeg normalt forventer at læse noget nyt og blive klogere når jeg læser en avisartikel - men OK, hver sin smag. Jeg er ikke specielt interesseret i kampagnejournalistiske artikler i hverken den ene eller den anden retning, men der synes der er flere vigtige aspekter i de komplicerede sammenhænge mellem klima, vækst og miljø som ikke bliver dækket særlig godt i denne avis - hvilket både er en skam og påfaldende i betragtning af hvor meget klimastoffet fylder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Set fra psykologisk vinkel er jeg overbevist om at sammenbruddet allerede er godt i gang. Vi ser en tiltagende polarisering af holdninger overalt i verden, fra dommedagsprofetier, dans-på-vulkanen reaktioner, forsvars-strategier og scenarier, løfter om at der VIL gøres noget nu og her etc. etc. men næsten ikke længere fornægtelser.

Vi er altså et sted mellem krisens anden og tredje fase omend nogle stædig hænger fast i fornægtelse reaktionen. Men det er jo også bare normalt for et typisk kriseforløb - nogle er lidt længere om at få fingeren ud af øret end andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Øbro Ravn

Kunne man overveje aktiv terraforming, f.eks. aerosoler, alger mv. og en anelse teknologisk optimisme som supplement til den neo-puritane dommadagslogik, hvor alene CO2 reduktion er løsningsmodellen, der driver ned af debatsiderne blandt andet her på information.dk

Dermed ikke sagt, at IPCC AR5 ikke er det bedste bud på en fremskrivning af den globale middeltemperatur, at vi ikke gambler med plantens bæreevne i form af potentielle tipping points, at BRIK-landene ikke har igangsat et CO2 intensivt catch-up med dertil følgende belastning af bæredygtighed og at strategiske materialer til eksisterende produktionssystemer ikke er ved at slippe op. (fosfaterne mv.)

Pointen er blot at det snævre fokus på CO2 reduktion alene, fremfor også substitution til aktiv terraforming og substitution til f.eks. grafen, 3-printere, solceller mv. skaber en tristesse, stemning, ja ligefrem Weltschmerz der har en indbygget undergangslogik der er kontrafaktisk i forhold til det faktiske muligheds vindue der eksisterer frem til i hvert fald 2017 om ikke længere?

Det kunne måske være et gran af visdom også i en selv suggestiv helingsproces at fokusere på løsninger fremfor alene systemisk kritik over vækst, co-udledning, (for-?) langsom omstilling og acceptere at AR5 kommer til at ske, hvad gør vi ved det? -> Aerosoler og alger FTW

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Man skal bare forestille sig, at lande med befolkningstal som Kinas og Indiens ville forsøge blot at nærme sig vores co2 udledning.

Altså præcis, hvad der sker i dette sekund !

Skriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiig

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Anders Øbro Ravn
14. marts, 2013 - 09:45

Naturligvis - denne løsningsorienterede tankegang er dog så træg hos beslutningstagere og andre, at det er direkte angstprovokerende ifht problemets omfang.

Og imens tiden går med at diskutere, fortsætter forgiftningen, misbruget og fejlforvaltningen på alle niveauer I biotopen og med en hast, der er omvendt proportional med indsatsen for et balanceret samvær med dette vort eksistensgrundlag.

Opgavekoordineringen vanskeliggøres af dumhed og selviskhed

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Piepgras

I don't have to tell you things are bad. Everybody knows things are bad. It's a depression. Everybody's out of work or scared of losing their job. The dollar buys a nickel's worth, banks are going bust, shopkeepers keep a gun under the counter. Punks are running wild in the street and there's nobody anywhere who seems to know what to do, and there's no end to it. We know the air is unfit to breathe and our food is unfit to eat, and we sit watching our TV's while some local newscaster tells us that today we had fifteen homicides and sixty-three violent crimes, as if that's the way it's supposed to be. We know things are bad - worse than bad. They're crazy. It's like everything everywhere is going crazy, so we don't go out anymore. We sit in the house, and slowly the world we are living in is getting smaller, and all we say is, 'Please, at least leave us alone in our living rooms. Let me have my toaster and my TV and my steel-belted radials and I won't say anything. Just leave us alone.' Well, I'm not gonna leave you alone. I want you to get mad! I don't want you to protest. I don't want you to riot - I don't want you to write to your congressman because I wouldn't know what to tell you to write. I don't know what to do about the depression and the inflation and the Russians and the crime in the street. All I know is that first you've got to get mad. You've got to say, 'I'm a HUMAN BEING, God damn it! My life has VALUE!' So I want you to get up now. I want all of you to get up out of your chairs. I want you to get up right now and go to the window. Open it, and stick your head out, and yell, 'I'M AS MAD AS HELL, AND I'M NOT GOING TO TAKE THIS ANYMORE!' I want you to get up right now, sit up, go to your windows, open them and stick your head out and yell - 'I'm as mad as hell and I'm not going to take this anymore!' Things have got to change. But first, you've gotta get mad!... You've got to say, 'I'm as mad as hell, and I'm not going to take this anymore!' Then we'll figure out what to do about the depression and the inflation and the oil crisis. But first get up out of your chairs, open the window, stick your head out, and yell, and say it: "I'M AS MAD AS HELL, AND I'M NOT GOING TO TAKE THIS ANYMORE!".

Peter Finch - Network

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Thalmay

Poul S. 13/3 kl.22:00
”... synes der er flere vigtige aspekter i de komplicerede sammenhænge mellem klima, vækst og miljø som ikke bliver dækket særlig godt i denne avis...”

Hvis du skriver en kronik, er jeg overbevist om, du vil få en masse respons,
c’’,).
Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Øbro Ravn

@Randi Christensen

Et af problemerne med en løsningsorienteret tilgang med vis indlejret teknologisk optimisme er som du selv anfører en umiddelbar uforståelig træghed i den politiske beslutningsproces som du selv tilskriver dumhed og selviskhed.

Sidstnævnte bør dog nuanceres for så vidt angår at der pt. ikke, så vidt jeg ved, findes aerosoler, alger (f.eks.jern) eller andre CO2 opsamlende eller modvirkende teknologier, der kan deployeres i et sådant omfang at der gør den mindste forskel på den globale middel temperatur, medmindre vi er heldige med et større vulkanudbrud.

Måske hvis der fra politisk hold, på f.eks. FN eller G20 niveau satses på endnu mere forskning indenfor aktiv terreforming har dette mulige værktøj til at modvirke et AR5 scenarie med rygter om op til 5 grader global middel temperatur stigning gang på jorden. Ellers forbliver en løsningsorienteret tilgang med teknologisk optimisme så at sige varm luft :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Anders Øbro Ravn
14. marts, 2013 - 23:53

Ja, en fugl i hånden er bedre end ti på taget, og derfor må alle kendte midler for co2 reduktion og anden bæredygtig omstilling tages i anvendelse samtidig med intensiveret forskning

anbefalede denne kommentar