Enhedslisten afkræver minister svar om internetovervågning

Justitsminister, Morten Bødskov (S), skal nu svare på om internetlogning har været brugt i sager om »mord, børneporno og våbenhandel,« som den socialdemokratiske it-ordfører, Trine Bramsen, hævdede på tele-konference

I hvor stort et omgang bruges den såkaldte sessionslogning af danskernes internetadfærd til at opklare grove forbrydelser som mord, børneporno og våbenhandel? Det spørgsmål vil Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nu have justitsminister, Morten Bødskov (S), til at svare Folketingets retsudvalg på. Anledningen til spørgsmålet er Bødskovs partifælle og it-ordfører, Trine Bramsens, udtalelser til en telekonference sidste uge.

Her sagde Bramsen bl.a. til Berlingske, at hun havde »set eksempler på, hvad oplysningerne bruges til: Mord, børneporno og våbenhandel.«

I en nyligt udgivet rapport konkluderede Justitsministeriet selv, at de store mængder data havde været stort set ubrugelige. Alligevel har regeringen udskudt forslaget om at ændre bekendtgørelsen flere gange.

Ingen grund til at betvivle politiet

Trine Bramsen fastholder, at logningen er yderst vigtig og kalder logninger »skræmmende læsning« og mener ikke, man kan kalde dem ubrugelige.

Men ifølge Justitsministeriet selv har der kun i et enkelt tilfælde været tale om, at internetlogning har været brugt til kriminalitetsopklaring. Alligevel fastholder Trine Bramsen overfor netsiden computerworld.dk, at hun hun havde set ’fortrolige papirer i justitsministeriet,’ der bekræfter, at logningen bliver brugt til opklaringen af alvorlig kriminalitet. Hun kan dog ikke kommentere nærmere på det på grund af dokumenternes fortrolighed.

Bramsen afviser ligeledes i en mail til Information at kommentere yderligere på sagen:

»Jeg har ikke noget at tilføje ud over, at så længe Politiet giver udtryk for at de anvender data har jeg ingen grund til at betvivle dette.«

Den udmelding får Pernille Skipper til undre sig over, hvordan Trine Bramsen kan have set de papirer, når retsudvalget har bedt ministeren udlevere al materiale, der relaterer sig til internetlogning.

»Hvis det viser sig, at ministeren har tilbageholdt dokumenter for Foketinget, så er det under al kritik,« siger Pernille Skipper,  der helst gerne ser den omfattende logning afskaffet med det samme.

Logningsreglerne har i den seneste tid været meget omdiskuteret pga. det store omfang af oplysninger, der hver dag gemmes om borgernes færden.

I 2012 blev der registreret 900 milliarder oplysninger om danskernes tele- og internetkommunikation, heraf anslår mani justitsministeriets rapport, at internetlogning alene står for 90 procent. Den omfattende registrering er pålagt internetudbyderne via den såkaldte logningsbekendtgørelse, der blev indført med Terrorpakke II. Logningsbekendtgørelse er blevet til på baggrund af et EU-krav. I Danmark har både den nuværende og forrige regering valgt at dataindsamling skal foregå  i større omfang end påkrævet af EU.

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen

Trine Bramsen er ikke bleg for løgn og censur.
Løgn når det gælder om at få trumfet hendes drømme om et totalt reguleret, kommercialiseret internet igennem.
Husker i hendes løgne for åben skærm, omkring ACTA? Om hvordan hun gav håndslag til seerne på at hun ville kommunikere omkring ACTA og derefter slettede alle ACTA kritiske spørgsmål på hendes blog?
Hun er villig til at løbe planken ud når det gælder om overvågning og censur!

Brugerbillede for Johannes Aagaard

Når socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, ikke engang ønsker at præcisere, om de eksempler, som hun har fået forevist og lægger til grund for sin holdning, drejede sig om logning generelt eller sessionslogning af internettrafik, og når hun samtidig hævder, at hun ikke kan komme nærmere ind på dette specifikt, fordi hun har læst fortrolige oplysninger, så fremstår it-ordføreren ganske enkelt som utroværdig.

Der ville under ingen omstændigheder være tale om et brud på fortrolighed eller klassificerede oplysninger, hvis it-ordføreren havde oplyst, at hun havde set konkrete eksempler på politiets anvendelse af internetbaserede sessionsdata og at disse havde haft en værdi for en given efterforskning.

En detalje er det i øvrigt, at it-ordføreren hævder at have » ... set eksempler på, hvad oplysningerne bruges til: Mord, børneporno og våbenhandel. Det er skræmmende læsning. ..« Men problemet er bare (ud over den noget håbløse formulering), at man i dansk strafferetspleje ikke anvender termen mord. Det kan være en fortalelse, javist, men når hun samtidig er så skarp m.h.t., hvad hun ikke må nævne, så indikerer det, at hun ikke har sat sig ordentligt ind i tingene.

Dette her lugter langt væk af spin for justitsministeren, og det diskvalificerer samtidig it-ordfører Trine Bramsen som politiker.

De en/to eksempler i redegørelsen, hvor man beskæftiger sig med sessionsdata, er egentlig begge udtryk for en overimplementering af lovgivningen fra udbydernes side og kan derved vel næppe tjene som et argument for at opretholde den nuværende lovgivning, som man selv erkender er værdiløs.
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/bilag/125/1200765.pdf

I den seneste redegørelse fra JM er jeg enig i, at man hævder, at implementeringen af reglerne omkring sessionsdata affødte meget store problemer, men man er sådan kun en lille smule konkret, da man anfører, at politiet faktisk ikke havde et system, der var egnet til at tage i mod data.

Og så er det altså at spørgsmålene rejser sig, for en del af en implementering må nødvendigvis være, at man - d.v.s. politiet - straks efter vedtagelsen af en sådan lovgivning tager fat i hver eneste internetudbyder og sikrer sig, at disse kan levere, at man selv kan håndtere data, og dernæst at man vurderer nytteværdien. Samt - naturligvis - at JM sørger for konstant at evaluere på tiltag som netop dette, der fra dag ét mødte modstand.

Og hvorfor har vi så ikke hørt flere protester fra internetudbyderne i f.t. denne nyttesløse logning af sessionsdata? Kunne det mon være tilfældet, at internetudbyderne allerede gør det - af andre hensyn, f.eks ud fra en ambition om at kunne prioritere trafikken på deres net - d.v.s. også begrænse brugen af bestemte applikationer, der faktisk underminerer en del af udbydernes forretningsgrundlag?

De fleste kan i dag nok se det fornuftige i, at man (politiet, og med udgangspunkt ved rettens kendelse forinden) kan identificere en given telefonabonnent, kan lokalisere pågældende og kan fastslå, hvem han er i kontakt med. Og blot fordi mere og mere kommunikation flytter over på IP/datapakkebaseret teknologi, bør man jo ikke nødvendigvis afvige fra det grundsynspunkt. Også i JM's redegørelse nævner man et eksempel på (under pkt. 5.4.2), at sessionsdata faktisk kunne afdække en forbryders færden. Problemet er bare, at den nuværende lovgivning i mine øjne ikke åbner op for denne detailregistrering af al trafik.

Så til politikerne - sørg nu for at bringe det her i orden, erkend Jeres fejl og meld klart ud til borgerne, hvad I vil! Lav derefter en høring, hvor folk, der har forstand på det her - og også dem, der ikke har, får en stemme.

Og giv så Justitsministeriet og Rigspolitiet (endnu) en næse for ikke loyalt og ansvarligt at sørge for, at vores lovgivning fungerer.

Og så et sjovt lille citat fra Computerworld.dk, den 17/10-2011:

"Trine Bramsen: Nej. Jeg mener ikke, at logning og kontrol af aktiviteter på nettet er vejen frem - tværtimod. Det går direkte imod retten til privatliv, og der er desuden stor risiko for, at oplysninger om vores adfærd på nettet vil blive misbrugt." - http://goo.gl/1CGqZ

Brugerbillede for Robert Nesta

"Steen Sohn
19. marts, 2013 - 17:35 #
900.000.000.000 gemte oplysninger om danskernes tele- og internetkommunikation på ét år.
Det er sgu da mange oplysninger på kun 5,5 millioner borgere."

Steen,
nu skal du jo lige huske at det er bare de oplysninger de gemmer om vores teletrafik !
Kommunalreformen sammenlagde en masse registre, det gjorde politi-reformen også,
længe efter at mange kommuner havde indført 'Einheits-forvaltningen', netop for at kunne
kryds-samkøre de sindssygt mange registre vi allerede havde, men som persondatabeskyttelses-loven forbød at samkøre .
Og husk så lige at i Tyskland !
Der er person-numre FORFATNINGS-STRIDIGE !!
Gæt selv HVORFOR ..

Brugerbillede for John Vedsegaard

Det bliver spændende at se svaret, måske viser det sig at oplysningerne bare er indsamlet for aldrig at blive brugt. Så kan man da det kalde at smide penge op i luften, men heller det end at data er blevet misbrugt.

Oplysningerne bliver brugt til helt andre ting?
Er den slags overhovedet er lovligt?
Ikke mindst hvem der har adgang til de informationer der indsamles.

Skulle for eksempel en enkelt skattesnyder være blevet taget, via de indsamlede oplysninger, må det være enorme skatter der er snydt for, hvis mængden af data skal have en berettigelse.

Det er formodentlig ikke kun internet man registrere, også mobiltelefoner kan ret nemt registreres, på den måde at man kan se hvem der taler med hvem og ikke mindst hvor telefonerne bevæger sig hen, hvilket kan siges ret præcist inden for få meter.
Havde udstyret været lidt mere nøjagtigt, hvilket er muligt, kan man se om folk er på lokum eller kikker ud af vinduet, måske oven i købet aktivere det kamera der som regel er indbygget - så tag aldrig din mobiltelefon med på lokum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Lund

@Niels Mosbak
Citat: "De oplysninger der logges er til efterforskning af terror - ikke til efterforskning af ordinær kriminalitet og en sådan anvendelse vil være i strid med bekendtgørelsen."

Logningsbekendtgørelsen regulerer ikke adgangen til data, kun hvilke data der skal gemmes. Adgangen følger retsplejelovens generelle regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition (kapitel 71+74). Det er meget mere end terror.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Lund

@Johannes Aagaard
Citat: "De fleste kan i dag nok se det fornuftige i, at man (politiet, og med udgangspunkt ved rettens kendelse forinden) kan identificere en given telefonabonnent, kan lokalisere pågældende og kan fastslå, hvem han er i kontakt med."

Nej, det kan jeg ikke se det fornuftige i.

Vi taler ikke om et indgreb som retter sig mod personer, som der er en konkret mistanke imod. Hvis det alene drejede sig om fremadrettede indgreb ("data preservation") rettet mod personer under konkret mistanke, ville jeg ikke have noget problem med registrering af personens kommunikation eller direkte indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Jeg er klar over at adgang til data indsamlet efter logningsbekendtgørelsen som hovedregel (med visse PET undtagelser, formentlig) sker med dommerkendelse, men staten ønsker at dette indgreb skal være bagudrettet. Det har den konsekvens at teleselskaberne skal registrere kommunikationen, herunder registreringer som alene sker på statens foranledning, for samtlige borgere i dette land, hvoraf hovedparten aldrig har været eller vil blive mistænkt for at deltage i kriminelle aktiviteter. Det er et voldsomt tvangsindgreb mod borgerne, som bringer tankerne hen på DDR, hvor staten også ønskede at registrere hvem der kommunikerede med hvem.

Jeg har meget svært ved at se at dette indgreb i borgernes ret til privatliv skulle være foreneligt med EMRK artikel 8 (specielt, kravene om nødvendighed og proportionalitet; og for sessionslogningen er der det særlige problem at den reelt ikke er hjemlet ved dansk lov, fordi bemærkningerne til den lov fra 2002 som er grundlag for logningsbekendtgørelsen specifikt udelukker registrering af hvilke hjemmesider som borgerne besøger, men det er netop hvad sessionslogningen gør).

Politiet kan pege på at den generelle telelogning har været nyttig i et antal situationer, men "nyttig" er ikke nok i forhold til EMRK. Og hvis vi taler om internetlogningen, i særdeleshed sessionslogningen, har politiet haft meget begrænset nytte af logningen. For sessionslogningen kan Justitsministeriet reelt ikke pege på et eneste tilfælde hvor data har været "nyttige" for politiet i den banale forstand at de har gjort en forskel for opklaringen af en forbrydelse (om Trine Bramsen ved noget, som Justitsministeriet ikke ved, må fremtiden vise når Pernille Skippers spørgsmål bliver besvaret).

Sessionslogningen er særligt indgribende i borgernes ret til privatliv, idet internetudbyderne på statens foranledning (og kun af den grund) eksempelvis registrerer besøg på politiske partier websider, altså reelt borgernes politiske præferencer.

Brugerbillede for Hugo Barlach

Men når tilfældet er, at K og S har fordelt justitsministerposten imellem sig og fremdeles har øget overvågningen herhjemme ganske ude af proportioner, er der ikke grund til at antage, at en så svag justitsminister som Morten Bødskov vil være i stand til at optræde på befolkningens side. Man ser jo den politiske omgang med suverænitetsfordringen praktiseret af Socialdemokratiet på samme vilkår, når man betragter Bjarne Corydons politiske adfærd. Så forventningen er fremdeles, at hr. Bødskov enten ikke svar EL eller også Svarer så intetsigende, at det eneste man genkender i anliggendet er Bødskovs konfliktskyhed. Altså den som vælgermassen allerede har gennemskuet. Og Corydon er på vej ned ad samme slidske. Til den politiske mødding i vælgernes mere klare optik. Måske man har misforstået, at de fremmeste hjerner i ministerierne slet ikke hamler op med offentlighedens kompetencer...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Biskopstö Christensen

Internetlogning rammer i udgangspunktet de forkerte mennesker. Efteretningstjenesternes monopol på kryptering er blevet brudt, med public-key kryptering som faldt i offentlighedens hænder i slutningen af 1990'erne. Siden da har det været muligt at holde kommunikation der går gennem offentlige kabler som en privat samtale. Samtidig har projekter som The Onion Router gjort at internetfærd effektivt kan skjules. Og torrent protokollen har gjort data modstandsdygtige i mod forsøg på at fjerne dem. Internetlogning er et forsøg på magthaverne på at gøre "noget" (og unskyldningen for nødvendigheden af det er "terror- og kriminalitetsbekæmpelse"), men sandheden er at man fisker med et alt for bredt net og kun fanger små fisk. Man må formode at de fleste med onde intentioner kender til og vil bruge disse teknologiske midler for at skjule dem selv, kun de små fisk bliver fanget, mens hele den danske befolkning må leve med at staten i princippet overvåger dem elektronisk i hoved og røv.
Prisen vi betaler er for høj og udbyttet er for ubetydeligt til at det kan retfærdiggøres. Hvad synes du?

anbefalede denne kommentar