Vilhelmsen: Vi står i en alvorlig situation

SF-toppen erkender, at striben af afhoppere fra egne rækker har bragt partiet i en meget alvorlig situation

SF-formand Annette Vilhelmsen. Foto: Scanpix

»Det er en alvorlig situation. Andet ville da ikke være sandt at sige.«

Sådan siger SF-formand Annette Vilhelmsen efter, at hun onsdag mødtes med sin folketingsgruppe for at komme sig oven på striben af afhoppere, der netop har forladt partiets inderkreds.

Mødet fandt sted samtidig med, at partiets tidligere politiske ordfører, Jesper Petersen, enstemmigt blev budt hjerteligt velkommen hos Socialdemokraterne, to etager neden under SF's gruppelokale på Christiansborg.

»Hvis man er i ét parti, og synes man hører til i et andet parti, så skal man gå derover. Jesper Petersen har været god at have i gruppen, men nu har han gjort op med sig selv, at han gerne vil over til Socialdemokraterne,« lyder det kort konstaterende fra Vilhelmsen.

Også SF's tidligere gruppeformand - og Vilhelmsens forgænger som erhvervs- og vækstminister - Ole Sohn, så alvorstung ud efter gruppemødet.

»Det er selvfølgelig meget alvorligt. Men det er ikke en større udfordring, end at det er til at overvinde. Jeg synes, at det afgørende er, at SF er en fuldgyldig del af regeringen,« siger han.

»Når sådan noget sker, er der altid en årsag til det, og så giver det god mening at man samles og reflekterer over det.«

SF's skatteminister og stærke mand, Holger K. Nielsen, har tillid til, at der nu ikke er flere, der forlader skuden. Næsten, i hvert fald.

»Det har jeg tillid til, at der ikke er. Men man kan jo ikke vide det,« siger Holger K. Nielsen.

- Holger K. Nielsen, har du oplevet noget tilsvarende?

»Ja da. I 1970'erne og i 1990'erne havde vi store opgør, hvor vi kom op igen. Det her har jeg oplevet før, og det har jeg også sagt til mine partifæller,« siger han og fortsætter:

»Selvfølgelig skal vi tage det her alvorligt, for det er alvorligt, når så dygtige folk går. Men SF er der stadigvæk, vi har mange dygtige - også unge - folk i vores parti, så vi kommer selvfølgelig videre herfra,« siger han.

På vej væk fra gruppemødet blev Annette Vilhelmsen stillet det - ifølge alle meningsmålinger overordentlig teoretiske - spørgsmål, om SF vil være i regering efter næste valg.

Svaret lød:

»Vi går altid til valg på at få mest mulig indflydelse. Jeg svarer ikke på flere spørgsmål nu.«

Kommentarer

Brugerbillede for Gert  Sørensen

Der er vist ikke mange fra den nye generation af socialister der kan spejle sig selv i den gammeldags betonsocialisme som Vilhelmsen og Holger K repræsenterer. De har jo intet nyt at byde på - kun gamle travere som de pænt må holde tilbage pga. regeringsprojektet. SF er ved at gøre sig selv overflødige - Enhedslisten tager de traditionelle reaktionærere socialister og al fornydelse går til S.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jørgensen

S har jo aldrig kunne lig parti SF, så de har jo nok lave det samme som de gjord ved DKP da de var ved at blive for stor.
Det bedst at Vilhelmsen kunne brug påske på, var om man ikke skulle stop med af være i regeringen, eller skal Hun begynde at være hårde i samarbejdet med de 2 andre parti, ikke hver gang sige "javel" til hvad de kommer med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Er det et godt argument for SF's deltagelse i regeringen, hvis den fører en politik, som 80 procent af befolkningen går ind for?

Hvad kalder man den slags, anyone?

Uden sammenligning i øvrigt, hvilke uhyrligheder kan et sådant synspunkt ikke legitimere?

"Det store brede flertal" har gennem historien bakket op om de særeste ting.

Skal ingen i et demokrati repræsentere de sidste 20 procent?

Er præmissen overhovedet sand? Hvad vil det sige at gå ind for en, og er det alt eller intet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Grunden at EL ikke "får nogen på flugt" er at EL ikke vil acceptere afhoppere tager deres mandat og stilling med sig. Vil man afhoppe og melde sig ind i EL er man velkommen men man starter som alle nyankomne helt bagest i køen om man er gruppeformand eller pave gør sådan set ingen indtryk.

Og sådan skal det også være.

Det er jo et hån mod hele vores demokratiske system at folk kan lade sig vælge i folketinget for et parti og så tager deres mandat og laver noget helt andet end det de er blevet valgt på.......

Omend..... med denne regering er det jo nærmere reglen end undtagelsen at man gør noget helt andet end det man er blevet valgt til, så jeg må nok lige æde mine ord igen.

Brugerbillede for J. A. Hansen

Om SF vil værre i regeringen efter næste valg, ja så skal der sluges mere end bare et par kameler.
Man men hvis V og S danner regering sammen, S fører jo alligevel en politik V kun kunne drømme om i nullerne, så kunne SF jo sagtens gå med i regeringen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birger Nielsen

Jeg tror, at SF i mange år har haft et ønske om at blive 'stuerene' - at tage ansvar for magten, som det giver at sidde i regering.

De er jo ofte blevet skudt i skoene, at de blot har været oppositionsparti og ikke vil tage ansvaret.

Men, verden er uransagelig - hvis SF bare får en repræsentant eller to som udseendemæssigt matcher ELs Johanne, så kan de måske ramme ekstra 20% af den danske vælgerskare - hvem ved.

AFR blev (sikkert af samme gruppe vælgere) berømmet for sit udseende, så hvorfor ikke?

Politik er virkelig et meget seriøst emne hos Danskerne, ikkesandt :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@) Erik Nilsson (whoever you are): "Selvom det måske er ubehageligt at erkende, så fører regeringen faktisk en politik, som det store brede flertal bakker op omkring"

Hvad bygger du den formodning på? If. de seneste meningsmålinger ville S og SF få færre mandater tilsammen end Venstre ville få alene, hvis der blev afholdt folketingsvalg i morgen.

Men det, du mener, er måske, at "det store brede flertal" bakker op om Venstres politik, uanset om Venstre har regeringsmagten eller ej. Det kan der måske være noget om, men hvad skal vi så egentlig med flere partier end Venstre :o)

Brugerbillede for Poul Krogsgård

Er der nogen, der kan forklare, hvad Jesper Petersen & co. er uenige med SF om? Det er svært at se, at SF fører en anden politik nu end da Villy Søvndal var formand, og de tre bakkede fuldt op om politikken. Regeringens vækstpakke og forringelserne af kontanthjælpen er da i hvert fald ikke venstreorienteret politik. Handler det simpelt hen om, at de pågældende står til at miste deres mandat ved næste valg, og måske kan redde det ved at gå over til socialdemokratiet?

Brugerbillede for Grethe Preisler

Birger Nielsen,

Jeg taler ikke om nogen af dem, du nævner, men om 'det store brede flertal', Erik Nielsson refererer til.

Hvad der motiverer det 'store brede flertal" til at shoppe rundt mellem S, SF og V, når pulveret i emballagen er det samme, har jeg opgivet at begribe. Det må være en opgave for dem, der medvirker som livsstilseksperter i TV-programmet 'Kender du Typen'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birger Nielsen

Grethe Preisler

Jeg kender 'dem', Ser dem hver dag. Trist - but thats life

Som ansat i det 'offentlige' kan man godt blive træt af kritik fra personer som bare tror 'vi ved bedre'

Velkommen til klubben - OS som ved bedre end de andre

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaj  Julin

Man kan undre sig over, at der er gået så lang tid før Jesper Petersen kunne tone rent flag. Jeg kan også undre mig over, at det kan komme bag på SF'ere i folketingsgruppen. JP har fra begyndelse med Villy Søvndal tydeligt været mere optaget af socialdemokratisk politik end en socialistisk SF politik.
At han og de to andre afhoppere er gået til Socialdemokratiet kunne med deres politiske holdninger ikke være anderledes, det er jo også deres eget udsagn. Mon ikke også at overgangen er forberedt af en tidligere SF'er Mattias Tesfaye ?

Nu er det på tide at SF viser, at det er et socialistisk folkeparti og ikke et socialdemokratisk parti.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

De er jo meget diplomatiske i deres svar til pressen, men spørgsmålet er, om de ikke skulle sige det lidt hårdere og rent ud, at de er glade for at slippe af med disse trojanske heste, der modarbejdede SF og dets politik indefra, endda på betrode poster. Ud med dem, og tag gerne den mærkelige sundhedsminister med. Men det bliver nok svært for hende, der står jo en ministerløn i vejen for den beslutning.

Brugerbillede for Lykke Johansen

@ Michael Kongstad Nielsen

Er det overhovedet lovligt/muligt at skifte (regerings)parti som minister?
Hvis det er lovligt, så er jeg sikker på, at sundhedsministeren indenfor kort tid også går over til S. Sandsynligheden for, at hun netop nu er ved at undersøge "reglerne", er efter min mening stor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hej Løkke Johansen,
umiddelbart tror jeg ikke man kan, da en minister er udpeget af statsministeren (kongen, jf. Grundloven) efter indstilling og i samråd med statsministerens koalitionspartneres partiledere, i dette tilfælde Anette Vilhelmsen, Da SF i den interne aftale i regeringen har fået tildelt et vist antal ministerposter, så vil en SF-minister, der flytter parti, skulle udskiftes med en anden SF-minister. Om Sundhedsministeren så evt. kan gafle sig en anden ministerpost som socialdemokrat, må være op til statsministeren i en evt. rokade, men - mon dog?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

Denne evindelige faneflugt er vel blot et tidstypisk udtryk for værdipolitisk tomhed, måske endda manglende mod (og ikke mindst lyst) til at sætte sit eget velbehagelige liv på spil for sagen.
Dansk politik (Folketinget) synes grundlæggende at være blevet til en støjende legeplads for karrierefikserede umuligheder med stort set intet på hjerte.
Det tragiske i den sammenhæng er, at virkelighedens hårdtarbejdende, værdiskabende mennesker betaler en katastrofal høj pris for narrestregerne.
Vi læner os i disse kapitalistiske ulvetider tæt op ad demokratiets endelige sammenbrud.
Mærkeligt nok, men måske ikke så overraskende alligevel med denne regerings hjælp, der via HTS trækker kynisk beregnende karrieretråde til sine engelske middelklasseforbindelser.
Vi er i Danmark godt nok noget fortabte med en statsleder, hvis begrænsede intelligens er deponeret i drømmen om at være gift med de rigeste og mest magtfulde i Europa.
Good luck and good night.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Morten Sørensen, demokratiet er jo allerede væk, når folk vender sig fra det og hellere vil knokle dag og nat for at fylde arbejdsgivernes store lommer. Når folk opgiver arbejde i parti og organisation, kan man ikke forvente andet, end at de mennesker, der alt for gerne vil, benytter sig af den uhindrede genvej til magt og ære.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Garp

Det grundlæggende problem er, som både gælder for SF og EL, at venstrefløjen altid har hængt i skørterne på Socialdemokratiet og gemt sig bag dem, men aldrig er blevet voksne og selvstændige partier parlamentarisk set, måske bortset fra SF i 80'erne.
Så troede dele af SF, at man kunne omgå dette problem ved at gå i regering ikke bare med S men også få R med i købet, hvilket blot var som at 'pisse i bukserne', fordi man heller ikke her fik løst det grundlæggende problem, men blot fortsatte teenager adfærden i regeringen fra dag et i tårnet.
Hos EL har vi tilsvarende set den ene hændervridende undskyldning efter den anden, med ulven/Løkke kommer som den dominerende, for ikke at agere selvstændigt og anvende den magt man har, som 'herre' over regeringens liv.
Det man kan anklage 'de unge' SF'ere for er derimod, at de ingen som helst seriøse politiske mål har, hvorfor de uden videre kan switche fra SF til S og til....?
http://www.garps-verden.com/2013/03/sf-historien-gentager-sig.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Vodsgaard

SFs problemer skyldtes den betingelsesløse interesse i at komme i regering for enhver pris, og Vilhelmsen blev vel især ny formand, fordi baglandet var stærkt kritiske overfor det store udsalg. Den nye ledelse skulle vise en mere selvstændig profil og vise mod til at sætte hælene i overfor Margrethe og Corydon, også selvom det kunne betyde en udtrædelse af regeringen.

Men sådan gik det ikke. Holger og Annette har vist endnu mere føjelige end selv bløde Villy. De vil blive i regeringen for enhver pris. Det kan undre og mange i SF er sikkert skuffede og frygter efterårets kommunalvalg. En mulig forklaring kan være nok så simpel.

Når de to nye ledere, der samtidig er nybagte ministre, skal afveje fordele og ulemper ved at bryde ud af regeringen , så ligger der i den ene vægtskål en ministerpension og venter, hvis de bliver der til december,. 250.000 årligt fra 60 år og livet ud - sådan cirka 6-7 mio. kr. Det er et et rigtigt godt argument for at føje sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Vodsgaard

SFs problemer skyldtes den betingelsesløse interesse i at komme i regering for enhver pris, og Vilhelmsen blev vel især ny formand, fordi baglandet var stærkt kritiske overfor det store udsalg. Den nye ledelse skulle vise en mere selvstændig profil og vise mod til at sætte hælene i overfor Margrethe og Corydon, også selvom det kunne betyde en udtrædelse af regeringen.

Men sådan gik det ikke. Holger og Annette har vist endnu mere føjelige end selv bløde Villy. De vil blive i regeringen for enhver pris. Det kan undre og mange i SF er sikkert skuffede og frygter efterårets kommunalvalg. En mulig forklaring kan være nok så simpel.

Når de to nye ledere, der samtidig er nybagte ministre, skal afveje fordele og ulemper ved at bryde ud af regeringen , så ligger der i den ene vægtskål en ministerpension og venter, hvis de bliver der til december,. 250.000 årligt fra 60 år og livet ud - sådan cirka 6-7 mio. kr. Det er et et rigtigt godt argument for at føje sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Hans Jørgen Vodsgaard, der er ingen tvivl om, at netop den nivellering af politiske værdier, vi har set, skyldes markedsgørelsen og det deraf følgende udsalg af alle værdier for den personlige bjærgsomhed.
De regler for folketingsarbejde, vi har, bygger på helt andre vilkår end dem, vi lever under nu - ingen havde regnet med en fjendtlig overtagelse af samfundet af en lille teknokratklasse, der tror for meget på teorier og for lidt på erfaring. Men ingen havde vel heller regnet med, at store dele af befolkningen ville være fuldstændig ligeglade med at udøve indflydelse igennem politisk aktivitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birger Nielsen

Mange drømmer om at bevæge sig op ad den sociale/økonomiske rangstige, som nu engang er målestokken i vores samfund.

Når man sine mål, glemmes fortiden og hvor man tidligere stod.

Problemet i dag er nok nærmest, at fortiden allerede er glemt i nutiden, forstået på den måde, at mange opfører sig og stemmer som om de allerede var en del af det trin, som de efterstræber.

De glemmer og tager afstand fra fundamentet for deres stræben.

Eller er jeg bare ved at blive for gammel?

anbefalede denne kommentar