Tag forskud på foråret

Når nu vinteren nægter at forføje sig, kan man gå på Statens Museum for Kunst og se den store blomsterudstilling, ’Blomster og Verdenssyn’. Et berusende, æstetisk bombardement, som man samtidig bliver klogere af

Hollænderen Hendrik Schooks ’Blomsterstykke’ rummer 54 forskellige genstande, nummereret, så man kan finde dem på maleriet. Der er opiumvalmue, artiskok, syren, nellike, haveiris, morgenfrue, snebolle, jomfruskørt, påskelilje samt mange flere. Dertil en guldsmed, en admiralsommerfugl og en snegl.

Statens Museum for Kunst

Der ligger et imponerende arbejde bag Statens Museum for Kunsts blomsterudstilling, Blomster og verdenssyn. Ikke blot kan man nu fryde sig over blomsterbilleder fra 1600 og 1700-tallet, hvoraf en stor del har hængt på Fredensborg Slot og ikke tidligere har været udstillet. Man får også indblik i det, der er udført ’bag kulisserne’.

En gruppe botanikere har bestemt de blomster, der er afbildet på motiverne. Det har heller ikke tidligereværet gjort. De fleste af dem kender vi dog udmærket i dag, blot var blomster meget mere sjældne dengang. I 1600-tallet var en blomstrende tulipan, kejserkrone eller rose et sjældent syn, påpeger den ene af udstillingens kuratorer, Eva de la Fuentes Pedersen. Det var kun samfundets mest velbjærgede, der kunne anlægge en have med blomsterbede.

Til gengæld er de malede blomsterarrangementer sat sammen med en mangfoldighed og overdådighed, der får en Tage Andersen-buket til at ligne noget, man har købt på en tankstation. Der er buketter, blomsterranker og bugnende frugtsamlinger i en uendelig farverigdom, akkompagneret af alt fra røget skinke til sommerfugle og bier, kaniner og marsvin.

Et maleri som den hollandske maler Hendrik Schooks (1630-1707) Blomsterstykke rummer 54 forskellige genstande, nummereret i katalogen, så man kan finde dem på maleriet. Der er opiumvalmue, artiskok, syren, nellike, haveiris, morgenfrue, snebolle, jomfruskørt og påskelilje. Samt mange, mange flere betagende blomster. Dertil en guldsmed, en admiralsommerfugl og en snegl.

Håndværket

Mange af sammenstillingerne kan desuden forklares med 1600-tallets gastronomi, således blev citroner brugt til at krydre vin med. Flamlænderen Jan Davidsz. de Heem, der har dannet skole for flere af de senere stillebenmalere, maler citroner, så man nægter at tro, de ikke er virkelige.

Også hvordan billederne er udført med undermaling, undertegning, lasering samt brugen af de forskellige farvepigmenter, får man en artikel om,samt om hvad der blev malet på, træ, kobber, pergament og først senere i perioden på lærred. Man bliver indført i de moderne metoder til at undersøge de gamle billeder.

På udstillingen sidder desuden en konservator og arbejder på fire af Fredensborg-malerierne, malet af hollænderen Elias van den Broeck (1649-1708). To er allerede færdigkonserveret og ophængt, to andre, der er ved at blive konserveret, vil blive ophængt, mens udstillingen løber. Publikum kan træffe konservatoren på bestemte tidspunkter og få indblik i håndværket.

Og får man lyst til at gøre de gamle malere kunsten efter, er der også indrettet et tegnerum for voksne, hvor de kan tegne efter levende blomster og finde ud af, »hvordan man oversætter dem til fladt papir«, som Eva de la Fuente Pedersen udtrykker det.

To verdenssyn

Kataloget rummer kulturhistorie i lange baner, både skrevet med samlingernes oprindelige ejere som udgangspunkt og ud fra mere almen historie. De to kuratorer, hvor den anden er Hanne Kolind Poulsen, bruger filosoffen Michel Foucault til at få greb om perioden. Det afgørende skel sættes mellem Middelalderens og Renæssancens verdenssyn og det efterfølgende, fremspirende naturvidenskabelige.

Således blev mikroskopet opfundet omkring 1615, så man pludselig kunne iagttage detaljer, der tidligere havde været usynlige eller upåfaldende.

»Inden for kunsten indtræffer bruddet mellem de to verdenssyn omkring år 1630 og et stykke ind i 1600-tallet,« skriver de. I Renæssancen opfattede man tingene symbolsk og interesserede sig for naturens mærkværdige eller eksotiske frembringelser, med 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet begyndte man at observere, man indrettede haver, kompilerede florilegier (blomsterbøger) og samlede naturaliekabinetter »med det mål at analysere naturen ned til tabelform (som den svenske botaniker Carl von Linées publikationer er et godt eksempel på).«

Små mænd i orkideer

Undervejs får man en mangfoldighed af snurrige oplysninger. Eksempelvis får man i artiklen om hamburgmaleren Johann Simon Holtzbeckers orkideer at vide, at de pudsige små fugle, mænd og insekter, som er malet ind på 11 af 22 orkideer i den såkaldte Gottorfer Codex, – et fire bind stort florilegium og en af udstillingens perler, som heller ikke tidligere har været vist – kan skyldes, at man mente, at »de fuglelignende orkideer opstår fra sæd af fugle, der spildes på jorden i parringstiden på grund af disses ’überflüssiger Geilheit’.«

Botanikeren Finn N. Rasmussen forklarer, at det var almindelig antaget, at dyr kunne opstå spontant fra jord og affald. En anden forklaring går på, at det var almindeligt antaget, at der var en mystisk forbindelse mellem alle ting, og at naturen legede (»lusus naturae«).

»Senrenæssancens lærde tidsskrifter har talrige historier om og afbildninger af sten, rødder og andre plantedele, der ligner mennesker og dyr, sommetider genkendelige som Madonna med barnet, eller ligefrem som brudstykker af religiøse tekster,« forklarer Finn N. Rasmussen.

Symbol og observation

Udstillingen er delt op i otte temaer, der samtidig viser den historiske udvikling fra ’det symboliserende’ over ’det observerende’ til ’det moderne. Gottorfer Codex repræsenterer ifølge Hanne Kolind Poulsen en overgang. På en del af pergamenterne er rødderne malet med, hvilket først bliver tænkeligt i en tidsalder, hvor observation bliver vigtig. De to første binds kalveskindssider er rammet ind og ophængt fra gulv til loft, friske og klare efter konserveringen, velbevaret som farven er, efter at have været lukket inde i bøgerne i århundreder.

Hanne Kolind Poulsen erkender blankt, at ingen ved, hvad de ældste af samlingens stik symboliserer. Et stort oliemaleri med en køkkenscene, hvor alt det, der før var perifert, bliver trukket frem i forgrunden, nemlig et kolossalt udbud af slagtemad og frugt, »et stilleben før stillebenet«, volder ligeledes problemer. Måske skal det advare mod dødssynden grådighed, foreslår Eva de la Fuentes Pedersen, men fortolkningen er usikker.

De ældste stilleben fra den symboliserende periode, hvor blomster var et sprog, som vi nu delvis har glemt, er symmetrisk opbygget, og hver blomst fremstillet, »så den viser sig fra sin bedste side,« forklarer Eva de la Fuentes Pedersen.

Senere, når man begynder at observere, males der mere asymmetrisk, så billederne viser naturtro buketter og blomsterranker, man interesserer sig for det foranderlige og arbejder med lyset, og på visse af de senere billeder sporer man mikroskopets indflydelse.

Et stilleben af tyskeren Abraham Mignon er ved nærmere eftersyn myldrende fuldt af mikroliv som myrer, ørentviste og bier.

Hollænderen Otto Marseus van Schrieck (1619-78) brugte støvet fra virkelige sommerfuglevinger, som han klæbede på sine detaljerede insektmalerier. Det var kuriøst og interessant at samtale om i 1600-tallet.

Slutstenen på udstillingen er et eksemplar af Linnés Systema Naturae, som man kun kender 35 eksemplarer af. Det er uillustreret, for nu kan man redegøre for naturens riger udelukkende ved hjælp af systematikken. Ved siden af værket er der imidlertid tegnet de forskellige plantefamiliers støvdragere, og hvis man stiller sig op på en lille trappe og kigger gennem et lille hul i en hvid væg, ser man systematikken folde sig ud fra Linnés nøgle til levende blomst.

Til sidst vender man tilbage ved det allerførste, kunstneren Ann Lislegaards video, hvor hun i slow motion snuser til en rose. Åbn dine sanser er budskabet, det kan man roligt følge.

 

’Blomster og Verdenssyn’. Statens Museum for Kunst 22. mar. 2013–20. okt. 2013 fra kl. 10–17

Relaterede artikler

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det lyder som et rent skønmaleri af ord, når karen Syberg anmelder den nye udstilling på Statens Museum for Kunst. I forgyldning. Ikke, at der absolut skal være kritiske røster, men det ville da undre om alt gik op i en højere kunstnerisk enhed.

I Gyldendals Store Danske, står der blandt andet om blomstermaling:
"Blomstermaleri, kan som en selvstændig genre i europæisk billedkunst spores helt tilbage til 200-t. f.Kr., hvor blomster, ofte kombineret med frugt- og fuglemotiver, ses på hellenistiske mosaikker og senere på romerske vægmalerier. I middelalderens kunst er blomstermotivet hyppigt ornamentalt, men i højgotikkens religiøse maleri fra Frankrig og Nederlandene ses realistisk gengivne planter med speciel symbolbetydning. Det er med renæssancens interesse for korrekt naturiagttagelse, at der dannes grundlag for blomsterbilledet i verdslig sammenhæng."
Det er således en gammel kunstretning og går også igen i forskellige sammenhænge af nyere kunstretninger men undergået en forvandling fra den omtalte 1600-tals form, som sandsynligvis indeholder det ypperligste nogensinde.

Men der er et 'missing link' i anmeldelsen eller i udstilling. Og det er grunden til, at den pragtfulde kunstretning som blomstermaling stort set er forsvundet og har mistet sin attraktion for nutidens malere. Og heller ikke den mere folkelige form som blomsterbinding og blomsterdekoration nævnes, selvom disse må have haft blomstermalernes største opmærksomhed. Det er heller ikke udstillings intention, at vise disse sideløbende kunstretninger, men det bør da nævnes, at de eksisterer den dag i dag i meget raffineret form i mange katolske lande. Og har op til påsken deres største udbredelse.

Den almindelige forklaring på disse ændringer i kunsten er kameraet opfindelse. En opfindel, som fundamentalt ændrede vores billed- og kunstforståelse. Men det kunne da have været interessant, at få et kunsthistorisk bud på dette og eksempler på blomstermaleri fra efter 1600-tals perioden. Og også med de senere danske blomstermalere.

Og så til den store ærgrelse, som der er også er beskrevet i kommentaren ovenfor: Særudstillingerne er ikke længere gratis. Regeringens, vistnok eneste ændring i de kulturelle tilskud, er at tage 10 millioner fra den fri indgang. Man må håbe, at et eller andet museum snart vider en udstilling over, hvad det egentlig er, hvad denne regering har gjort. Udover, at ville overgå den tidligere regering i reaktionære og kulturfjendske handlinger for almindelige mennesker. Mange fra Under- og Arbejderklassen dropper da nu besøget for at spare de 110 kr., som det koster. De er mere eller mindre tvunget til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Man kan også bare tage foråret ind i stuen. Forsytia (kinesisk oprindelse), hassel, bøg, storknoppede buske af forskellig art, giver med det samme cadeau i vindueskarmen og bringer e mangefacetteret grøn-gult forår med sig. At se de store knopper springe ud (snart også hestekastanje) er fabelagtigt, og indtrykket går blomstermalerne i bedene og gør dem delvist overflødige, men dog ikke helt, 110 kr. eller ej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Jeg håber ikke der er alt for meget, medieringsloop, taktilitet, dokument-triptykon, tilsynekomstflade og paralleloriginal indbygget, da jeg ikke forstår hvordan det hænger sammen med kunst og 110 kroner + transport trods alt er en slags penge.

Er der derimod tale om:
Modsætningen mellem fladernes geometriske orden og prikkernes anarki, det konceptuelle og det sanselige, skubber på subtil og stille vis til forholdet mellem det fælles og den enkelte, planmæssighed og tilfældighed, perfektion og fejl.
Er det selvfølgelig noget helt andet...

Men billedet i denne artikel ser da godt ud, der kan sagtens blive plads til det på en af mine vægge, hvis museet en dag ikke mere har brug for det.

anbefalede denne kommentar