Krisebevidsthed og liberale hjerner forhindrer oprør

Mens en ny undersøgelse dokumenterer markant lønstigning på direktionsgangene, fokuseres der i det offentlige på løntilbageholdenhed. Men det får ikke danskerne på barrikaderne – formentlig, fordi lønmodtagere har vænnet sig til en tankegang, der ikke er ligelønsorienteret, vurderer eksperter

I sidste uge var flere tusinde samlet til en demonstration til støtte for Danmarks Lærerforening i forhandlingerne om ny arbejdstidsaftale for lærerne. Men på trods af voksende ulighed mellem dem, der tjener mest, og dem, der tjener mindst i Danmark, er der ikke tegn på, at danskerne går på barrikaderne.

Matin Sylvest Andersen

Lønfest på direktionsgangen lyder som et levn fra før finanskrisen. Men det er ikke desto mindre tilfældet for direktionsmedlemmerne i virksomhederne under det toneangivende danske aktieindeks, C20. Trods tider præget af lavvækstøkonomi og fyringer er høje lønninger fortsat en realitet.Alligevel ser man ikke protester eller oprør blandt lønmodtagerne. Og fraværet af social indignation skyldes ifølge lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, at man har vænnet sig til en fortælling om det private arbejdsmarked som det progressivt gode: Der skal skabes job i det private for at styrke væksten. Og hvis direktørerne er i stand til at skabe fremdrift, er det kun det gode og skal honoreres. Omvendt skal resultater i det offentlige ikke honoreres, pointerer Johannes Andersen.

»Den dagorden, vi ser vores verden igennem, handler i høj grad om, at den private sektors initiativrigdom er guld værd, mens den offentlige sektors pengeforbrug er negativt. Det vil sige, at hvis man i det private erhvervsliv kan demonstrere, at man faktisk er gået frem i løn, er den underforståede tone, at man har gjort sig fortjent til det,« siger Johannes Andersen. Han påpeger, at selv om lønudviklingen grundlæggende kan virke uretfærdig på lønmodtagerne, vil det ikke skabe et oprør.

»Det sker formodentlig ikke, fordi danskerne har vænnet sig til denne udvikling, hvor det kun er de private virksomheder, der kan matche den konkurrenceindstilling, der efterspørges,« siger Johannes Andersen. Han peger på, at krisen er en af de afgørende årsager til det verdenssyn.

Nyt samfundssyn

Også filosof Anders Fogh Jensen mener, at forargelsen over lønforskellen udebliver, fordi der ligger en ny samfundsteori til grund. I dag er den liberale ideologi blevet common sense, og det bevirker en positiv opfattelse af ulighed, forklarer han.

»Når folk oplever udviklingen som retfærdig, skyldes det den liberale ideologi, som blev kørt igennem som økonomisk teori i 1980’erne. Det har forplantet sig som almindelig sund fornuft nu, sådan at almindelige mennesker finder det rigtigt, at ulighed i samfundet skaber dynamik og mere vækst,« siger han. På den måde bliver ulighed ikke anset for at være uretfærdig. »Vi kan godt se fornuften i, at dem, der driver samfundet frem, får en højere løn.Vi har accepteret den norm. Det er dét, økonomerne siger, og på den måde ophøjes det til sandhed,« siger Anders Fogh Jensen.

Krisebevidsthed

Lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Jørgen Stamhus peger på, at regeringen bærer en del af ansvaret for de udeblevne reaktioner.

»Du tynger jo folk med krisebevidsthed. Når du har fået skabt en aura af krise, så holder selv fagbevægelsen sig i ro og retter ind til højre. Der kommer nogle pip fra venstrefløjen, når f.eks. reguleringssatser ændres, men overordnet skabes der en politisk dagsorden om, at det er ofre, vi må bringe af hensyn til sparsommelighedspolitik, og hvad der ellers gennemsyrer økonomisk politik i dag,« siger Jørgen Stamhus.

Heller ikke hos Enhedslisten forventer man store opstande, »men man kan gøre oprør på mange måder,« pointerer retsordfører Pernille Skipper og nævner Facebook og læserbreve som mulige oprørskanaler.

»Jeg tror ikke, at man skal undervurdere den danske befolkningsmodstand mod den politik, der bliver ført af flertallet lige nu,« siger Pernille Skipper.

– Hvorfor er der så ikke flere, der stemmer på Enhedslisten?

»Mange danskere så gerne, at regeringen begyndte at føre den politik, de rent faktisk blev valgt på. Men hvorfor man går til Enhedslisten, Venstre eller sofaen er svært at svare på. Jeg tror, det handler om frustration, og derfor kan jeg godt forstå, hvis nogle går til Venstre, fordi de kan se, at regeringen selv opgiver sit politiske projekt.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Viggo Helth
Brugerbillede for Helge Hübschmann

Men hvis økonomisk ulighed skabte dynamik, burde den økonomiske udvikling i årene 1300-1800 have foregået med nærmest lysets hastighed. Hvad den bestemt ikke gjorde - tvært imod. Økonomisk ulighed fastholder sociale og økonomiske grupperinger i bestemte frameworks, mens øget økonomisk lighed frisætter menneskelige ressourcer. Sjovt nok kommer den lodret forkerte argumentation for økonomisk ulighed netop fra de grupperinger, der har størst personlig fordel af dem. Også her gælder det, hvis man vil søge årsag og motiv: follow the money.

Brugerbillede for Per Pendikel

Det er et spørgsmål om uddannelse.
Ikke spørgsmålet om at kunne læse. Men problemet med at tænke og forstå.
Står man i udlandet, og ser på Danmark, er det som betragte et militærdiktatur med et statsoverhoved, som ikke er på valg og er øverstkommanderende for de væbnede styrker (iøvrigt er denne del fjernet fra Kongehusets nye hjemmeside).
Er vi herhjemme, er Kongehuset en udposning fra Tivoli.

Ærgerligt sproget har mistet forbindelsen til tænkningen.
At det er forudsigeligt/forudsagt gør det ikke bedre.
Idag skrives der hvad det skal være, uden det overhovedet har nogen betydning:

Menneskerettighedserklæringen.
Artikel 22
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.
Artikel 23
1 . Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Nogen må jo frygte det - siden der dagligt skrives om det. Det er måske sådan man havner i en lassagne, hvis man skulle bekende kulør, eller hvad med en studietur til Syrien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Det er jo klart med den probaganda, der kører medierne. Den private sektor bliver ustandselig fremhævet som det eneste fornuftige. Man taler om at skyldnerne i krisen, er alle dem som modtager penge fra det offentlige. Når det bliver gentaget tilpas mange gange, så bliver det sandheden.
Men læg nøje mærke til alt det, der IKKE bliver nævnt så meget; Politikerne har fået skattelettelser, bankerne er gået fri, og har ikke mærket konsekvenserne af krisen. Toplederne stiger stadig i løn. De griner hele vejen til banken.

De fattigste i samfundet har skullet bøde for krisen,( som hele tiden bliver brugt som argument for løntilbageholdenhed) og de rigeste er gået fri. Og mantraet er, at det er det eneste rigtige at gøre.
Dem, som protesterer bliver ikke hørt i medierne - ja de vil ikke have dem ind og give deres bud på tingene. Det er jo toppen af samfundet, der styrer medierne bag kulisserne.

Folk har mistet troen på at vi har styrken og magten til at ændre forholdene.
"Divide and rule" har altid været taktikken til at holde en befolkning i skak.
Folk ved ikke at vi er de mange, de er de få, som hele Occupy-bevægelsen gør os opmærksom på, de 99%.
Jeg tror ikke der kan ske de store ændringer ved at stille sig op med et skilt på Rådhuspladsen, det tager magthaverne helt roligt, og fortsætter deres arbejde.

Folk burde mødes til stor-møder og lave tænketanke om hvordan man laver et intelligent oprør, så det kan mærkes. Problemet er, at det er svært at organisere sig uden om medierne efterhånden.
Men eksempelvis Net-afstemning, som flere og flere foreslår, er en god idé.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Man kan måle højredrejningens hastighed ved at måle, hvor gammelt et midtsøgende politisk citat skal være for i dag at lyde helt-ude-i-hampen venstresnoet.

Føler man trang til at løbe fra udtalelser der er 5 år gamle, må højredrejningens hastighed betegnes som moderat - men føler man trang til at løbe fra udtalelser, der er under et år gamle - ja så er der for alvor ved at komme fart på.

Næsten ingen troede i 2011 på, at S-SF ville komme til at lægge stemmer til en fordelingspolitik, der lå så langt til højre for VKO's som den nuværende.

Den normale reaktion på en krise er solidaritet og udjævning af forskelle - tænk på besættelsestidens rationeringsmærker. At man kan bruge en krise som begrundelse for det stik modsatte - uddybning af sociale forskelle - viser at pressemonopolet ikke længere skal stå til ansvar for sin propaganda. Der er ikke længere nogen vagthund, der kan stille kritiske spørgsmål til pressen.

S-SF's problem er, at de deltager i en regering på trods af, at centrum-venstre grundet mangel på egne medier har været ude af stand til at påvirke meningsdannelsen de sidste 10-15 år.

Skulle S-SF ønske igen at komme til at spille en rolle, må de først skaffe sig indflydelse på meningsdannelsen i form af egne medier, egne eksperter o.s.v.

Når det så har fungeret i en 5-10 årig periode, kan regeringsdeltagelse igen blive relevant.

Brugerbillede for odd bjertnes

Risikoen for 'afsløring', fængsel, offentlig skændsel etc. i embeds medfør er højere på direktionsgangene og i 'kreative' funnymoney-fag. Derfor højere løn. Det er helt normal bande-logik.For en bank er det meget nemt, for de kan som bekendt lave 'pengene' selv på forskellig vis, og senere hente dem igen på 'socialkontoret for firmaer' - (hvad det så hedder, men det findes jo for de der er store nok til at komme i betragtning). Modydelsen der er blot lidt strategisk placeret klynk fra et eller andet fagligt regi..

Brugerbillede for Gorm Petersen

Hans Scherfig forsøgte at få folk til at tænke over, hvorfor det er så juridisk kompliceret at skelne den økonomisk kriminelle fra den meget, meget "smarte" forretningsmand.

Prøv at holde navne som Stein Bagger, Asger Jensby, Klaus Riskjær Pedersen, Kurt Thorsen, Rasmus Trads og Peter Brixtofte op mod hinanden.

Hvem blev anklaget, hvem blev dømt ? Var det rimeligt ?

Da lønmodtageren pludselig blev kapitalist via pensionsopsparing, måtte de rigtige kapitalister finde en anden måde at malke systemet på.

Løsningen blev "dygtigheds-myten" - at nogle mennesker pludselig blev 1000 gange eller mere "værd" end andre.

Evolutionen ville skulle bruge millioner af år på at uddybe "dygtigheds-differencen" fra individ til individ fra de mindre end faktor 50, der gjaldt for et par generationer siden - til de nu mere end faktor 1000.

"Dygtigheds-myten" er bare en lukket klub af tjenester og gentjenester. Toplederne siger selv, at de "netværker" når de besætter priviligerede stillinger, hvor man udover gigantiske gager og gyldne håndtryk intet andet bestiller end at sniffe coke og kigge på børneporno - i arbejdstiden.

Formålet er at fjerne værdierne fra virksomheden, så hverken de ærligt arbejdende lønmodtagere eller pensionskasse aktionærerne får del i kagen.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Hvis tapetet er blåt, bliver ansigtskuløren let lidt blålig, og tapetet er blåt.

Det begynder i børnehaven, hvor de små tropper op med flag på dronningens fødselsdag og hylder en grotesk ulighed, der går tilbage til Harald Blåtand, og derefter fortsætter det slag i slag med med rige kendisser i damebladene og millionærcelebrities inden for sport og populærkultur i tabloid-aviserne, efterfulgt af endeløse falankser af velfriserede drenge fra statskundskab og unge filosoffer og debattører fra Cepos og omegn, der fylkes i de daglige debatprogrammer i radio og tv.

Nogle gange kunne man tro, at hierarki, accept af ulighed og benovelse og underkastelse for magten og rigdommen er en del af det menneskelige DNA. Men overvejer man, hvor voldsomme påvirkningsmidler, der bruges for at gøre os blå i hovedet, så forstår vi, at der først og fremmest er tale om genetisk engineering, der kloner os alle som mæh-får. Men det holder nok ikke længere end indtil ulven kommer.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg tror stadig at mange mennesker befinder sig i en slags chokboble over den enorme skuffelse, som den siddende regerings politik er.

Der er brug for omorganisering og et nyt projekt.

S og SF er blevet overtaget af de holdninger og den politik,
som de egentlig skulle være bolværk imod.
Det er altså ikke der, der skal komme nye visioner fra. Det er ikke der, borgerne kan vende sig hen, hvis de ikke ønsker større ulighed.
Men hvor så?
Enhedslisten? Njah.
De har jo heller ikke præsenteret en sammenhængende vision for et fremtidigt og bedre samfund, og folk er bange for, at de er for meget amatører og ikke kan holde til det ubarmhjertige spil der foregår i EU og globalt.

Vi er f*cked.
Strandede.
Håber på at genfinde kompasset,
men det bliver faneme ikke via S og SF's mellemkomst.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

»Den dagorden, vi ser vores verden igennem, handler i høj grad om, at den private sektors initiativrigdom er guld værd, mens den offentlige sektors pengeforbrug er negativt. Det vil sige, at hvis man i det private erhvervsliv kan demonstrere, at man faktisk er gået frem i løn, er den underforståede tone, at man har gjort sig fortjent til det,« siger Johannes Andersen.

Beskatning af det private erhvervsliv og velfærdssamfundet er hinandens forudsætninger.

Velfærdssamfundet er fundamentet for det private erhvervsliv.

common sense!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Uligheden starter i skolen - de flittige får bedre karakterer end andre ( så er uligheden der lige pludselig ?).

Inden for sportens verden får den gode fodboldspiller eller tennisspiller en kanon høj løn i forhold til alle andre både i og uden for sportens verden ( - det er også ulighed ?)

Inden for underholdning får den folkekære sanger, sangerinde, musiker, skuespiller o s v en meget flot aflønning i forhold til alle andre ( - det er også ulighed?)

Alle ovennævnte "uligheder " er helt forståeligt alment accepterede som værende OK - og så er det ret let også at accepterer, at de gode resultatskabende top-ledere skal have en "fed" løn ?? ( - på niveau med en top-fodboldspiller, tennisstjerne eller sanger f eks ???)

Ulighed eller forskel findes også i , at nogen er født kloge, eller med evner for atletik, eller med en indbygget massiv dovenskab , eller med ulykkelige handicaps, der ødelægger tilværelsen, eller har elendige forældre o s v.

Den ultimative lighed hvor alle er lige kloge, lige smukke, lige følsomme , lige flittige , lige sociale, lige ansvarsbevidste, lige etiske, lige lykkelige , lige gode ægtefæller , lige gode forældrer o s v FINDES IKKE - men med lidt omtanke, så kan vi lave et godt samfund, hvor der er god plads til alle mulige forskellige mennesker.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Socialdemokratismen, der gjorde Europa mere socialt lige end USA, skyldtes frygten for revolution.

Det var egentlig et tilbud til kapitalisterne - vær en smule rimelige - til gengæld bliver i ikke slået ihjel.

Uden truslen om at blive slået ihjel - hvad skulle så kunne motivere kapitalisterne til at komme til forhandlingsbordet ?

De virker ikke ret motiverede lige nu !

Brugerbillede for Brian Larsen

"Uligheden starter i skolen - de flittige får bedre karakterer end andre ( så er uligheden der lige pludselig ?)." Jeg tror der menes økonmisk lighed/ulighed. Det har altså ikke noget at gøre med karakterer.

"Inden for sportens verden får den gode fodboldspiller eller tennisspiller en kanon høj løn i forhold til alle andre både i og uden for sportens verden ( - det er også ulighed ?)

Inden for underholdning får den folkekære sanger, sangerinde, musiker, skuespiller o s v en meget flot aflønning i forhold til alle andre ( - det er også ulighed?)"

Ja, det er også ulighed, når en fodboldspiller tjener 100 mio. om året, mens andre tjener mindre.

"Alle ovennævnte "uligheder " er helt forståeligt alment accepterede som værende OK "

Det er det blevet, ja

"Ulighed eller forskel findes også i , at nogen er født kloge, eller med evner for atletik, eller med en indbygget massiv dovenskab , eller med ulykkelige handicaps, der ødelægger tilværelsen, eller har elendige forældre o s v."

Ja klart, men det er økonomi/indkomst der er tale om i artiklen

"Den ultimative lighed hvor alle er lige kloge, lige smukke, lige følsomme , lige flittige , lige sociale, lige ansvarsbevidste, lige etiske, lige lykkelige , lige gode ægtefæller , lige gode forældrer o s v FINDES IKKE - men med lidt omtanke, så kan vi lave et godt samfund, hvor der er god plads til alle mulige forskellige mennesker."

Jo, den findes. Alle ER lige gode.

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Udover at få udlignet lønnen imellem direktør og sosuassiststentlønninger, synes jeg samtidig man skal se på det ulige antal solskinstimer, der præger landet.Især Bornholm skulle skamme sig.
Hvis vi så lidt kritisk på det forløb eller udskilningsløb, der kaldes vuggestuer,børnehaver,skoler og undrer os over, at de kapaciteter, som en toårig udgør, kan præges og undervises, så der er dannet sosuassistenspirer og en håndfuld direktørspirer og lidt indimellem efter en meget kort prægning-ja en del kan ikke læse og regne efter 9 års prægning og er klar til akutjob, som ikke findes, Så kunne vi måske lægge stilen om og føre feltet frem til en direktørlignende selvstændighed for den enkelte elev.
Den ene nye generation efter den anden behandles som burfugle, der skal fodres og så kan hoppe imellem to pinde, hvor de små inddivider skal behandles/leve som frie fugle, der meget hutigt lærer selv at opsøge og finde føden, den materielle som den mentale.
Eller er det ren slump , at nogen havner som underklasse og nogen som overklasse og så en del til at servicere overklassen bl.a. med at skabe og holde underklassen nede?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

"Når folk oplever udviklingen som retfærdig, skyldes det den liberale ideologi, som blev kørt igennem som økonomisk teori i 1980'erne. Den har forplantet sig som almindelig sund fornuft nu, sådan at almindelige mennesker finder det rigtigt, at ulighed i samfundet skaber dynamik og mere vækst." (Filosof Anders Fogh Jensen)

Kloge ord fra en klog mand, som har set 'den danske models' langsomme død af tæring i løbet af 1980'erne - og genopstandelse i det ny årtusinde som en tro kopi af 'The American Dream'.

"Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja så har vi løst hele globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller - at de nok har en begrænsning alligevel." (finansminister Thor Pedersen, Venstre, ved fremlæggelse af regeringens finanslovsforslag for 2007)

VK-regeringen havde en plan. Og danskerne købte konceptet om, at de ville ende med at kunne købe hele verden - men overhørte forbeholdet om de langsigtede modellers begrænsede gyldighed. De gav VK-regeringen 4 år mere til at virkeliggøre utopien om den krisefri kapitalisme.

Og hu hej, hvor det gik. Lige til boblerne brast i 2009 og luften begyndte at sive ud af den blå ballon.

Nu er det så en S-SF-RV-regering, der har en plan og en langsigtet model. Men af en eller anden grund kan de ikke rigtig få danskerne med på konceptet. De puster og puster i deres røde ballon, så de bliver blå i ansigterne, men det kniber stadig at få danskerne til at købe billetter til ballonfærden.

'Den går inte Granberg' siger danskerne. 'Det kan godt være, at farven er ny, men den ligner ellers til forveksling den ballon, der sprang, ligesom vi skulle til at entre gondolen og flyve ud og købe hele verden.

Nedturen har bidt sig fast, og nu har de satans danske vælgere også bidt sig fast- i rullebordet! - Så hvad gør vi nu lille du?

Brugerbillede for Mette Olesen

Robert Kroll

Jeg er delvist enig, men der er stor forskel på ulighed og mangfoldighed. Vi lever heldigvis i en verden fyldt med nuancer og forskelligheder, men disse forskelligheder behøver ikke nødvendigvis at udmønte sig i en stor forskel i levestandard og muligheder for fri, kreativ udfoldelse.

Vi hylder jo de store kunstnere, sportsstjerner og lignende (altså nogen som excellerer indenfor et felt, som ikke går ud over andre), fordi de spejler vores egen storhed tilbage til os. Vi tror bare ikke, at vi har det i os, så derfor vælger vi at "tilbede" det uden for os selv. Men ærligt talt så er der sjældent tale om et fantastisk unikt talent, men mere en brændende interesse for/kærlighed til en disciplin/kunstart, som individet mod alle odds har valgt at forfølge og bruge al sin energi på at blive bedre til.

For samfundet hjælper dig ikke med at kunne se din egen medfødte storhed, og blive bedre til det du helst selv vil lave. Du skal forblive et umælende får og det bliver du, fordi du opgiver at forfølge dine drømme og interesser, medmindre de passer nøjagtigt ind i en form, som samfundet har skabt til dig på forhånd.

Vi er alle unikke individer, der besidder den samme iboende værdi, der ligger i at være menneske. Hvilket vil sige at i mit verdensbillede kan ingen undværes - hverken den "dovne" eller den såkaldt handicappede...

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg sidder stadig og forsøger at komme i tanke om,
hvilket talent det er,
der skal til,
for at være direktør og lønnet med over 20 millioner om året.

Hvad er det, direktøren skal have som talent, og som er over 20 millioner værd - helt konkret?

Og hvordan måler vi hvilken direktør som er dygtig og bruger sit talent, fremfor ham som bare sidder og scorer kassen på konjunktur-bevægelser og dygtige sælgeres talenter?

Brugerbillede for Mette Olesen

Problemet med direktøren og den høje løn er også, at han højst sandsynligt ikke er lykkelig, selvom han tjener 20 millioner...Det er selvpineri på højt niveau, som forplanter sig videre ned i systemet til de ansatte og hele vores samfund. For den høje løn kan ikke kompensere for, at han som menneske ikke er sat fri, til at gøre hvad han ønsker. Det gør ham nærig, angst og kontrollerende.

Warren Buffet virker som et godt eksempel på en mand med et talent for at tjene penge. Han elsker sit job og giver gladeligt andre en del af kagen. Og han har visdom nok til ikke at tro, at han har gjort det hele selv.

Vi er alle i den samme båd. Hvorfor glemmer vi det hele tiden?

Brugerbillede for Jørgen Garp

Der er mange elementer bag dette resultat af klasseherredømme og accept.
Historisk med udviklingen siden 80'erne af den liberalistiske dagsordens sejr internationalt ovenpå velfærdsstat og keynesianismens sejr efter 2.verdenskrig og højrefløjens massive nederlag her.
Men da centrum-venstre ikke magtede at gennemføre et offensivt svar på 70'ernes keynesianske krise i form af yderligere demokratisering som økonomisk- og virksomhedsdemokrati samt demokratisering, afbureaukratisering og selvstyre i den statlige/offentlige sektor, ja så genoptog de liberalistiske 'galninge' igen deres expansive udbredelse af (finans)kapitalisme, grådighed og profitjag.
Dette gav i første omgang økonomien luft især efter sammenbruddet af Sovjetimperiet, sideløbende med kriser forskellige steder i verden i 90'erne, Asien, Sydamerika, Rusland frem til den første internationale krise som IT-boblen 2001 før det 'endelige' eller foreløbige krise sammenbrud for finanskapitalens expansion i 2008.
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi...
Siden 2008 er der så foregået intensive klassekampe om betalingen og udgangen på den massive internationale kapitalistiske krise, hvor indgåelse af alliancen mellem den højere (lønmodtager) middelklasse og den egentlige overklasse er det foreløbige manifeste udtryk for kapitalens sejr i første runde, med massive angreb på velfærdsstat, lighed og demokratisk sammenhængskraft overalt.
http://www.garps-verden.com/2013/01/endnu-en-omgang-med-kli-pudderdasern...
http://www.garps-verden.com/2013/03/intensiveret-klassekamp-anfrt-af-den...
Et afgørende element i denne udvikling er sammenfletningen af den internationale og de nationale klassekampe som en bestemmende del af denne økonomiske udvikling, hvor resultatet af den liberalistiske internationalisering i forening med 'hengemte' klasse- og stammemodsætninger - sammenbruddet i Sovetimperiet - skaber de gigantiske flygtninge og folkevandrings strømme fra krige, undertrykkelse og økonomisk deroute, der virker tilbage på kapitalismens centre i Europa og USA med kulturelle udlændige problemer, som det synlige resultat i Europa herunder Danmark fra 90'erne og frem.
http://www.garps-verden.com/2008/01/nyfascisme.html
Hermed skabes også de folkelige mentalitets ændringer af den kapitalistiske globalisering og dens konsekvenser, der kan aflæses som individualisme kombineret med en folkelig accept af en quasi-facistisk kryben opad og sparken nedad og udgrænsning af bestemte befolkninggrupper, der udnyttes af den nye herskende klasses del og hersk politik, som det bl.a. er helt tydeligt med den nuværende såkaldte 'røde' S-SF-R regering - hvor også sproget og videnskaben bliver omkalfatret i denne proces, som rendyrket Orwellsk udstilling!
http://www.garps-verden.com/2013/02/nydansk-mentalitet.html
http://www.garps-verden.com/2013/03/politik-rockerbander-og-videnskab.html
http://www.garps-verden.com/2013/02/vlgerreaktionen-pa-regeringens-vkstp...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Michael Pedersen

Det vil være en fordel for bestyrelsen i private virksomheder, hvis der lovgives imod resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner der ligger til grund for uforsigtighed, blandt centralt placerede beslutningstagere, værst af alt kan det være Incitament til kriminalitet.

Man kan godt belønne flid med måde, men der er intet der tilsiger, at den rige fortjener mere foruden betaling for ekstraordinær flid, de passer blot deres arbejde.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Hvis man kender til de "faktiske forhold i jernindustrien" ved man også, at der stort set aldrig er personsammenfald mellem de højtlønnede og de dygtige.

Den reelt dygtige bruger al sin tid og koncentration på faget. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, og han/hun har slet ikke overskud til at netværke sig ind i De Fede Kattes Klub.

De Fede Kattes Klub ville næppe invitere en reelt dygtig og arbejdsom person indenfor.

Det ville give dem myrekryb - kunne man nu stole på det nye medlems diskretion ?

Brugerbillede for Sten Victor

@ Mette Olesen

Man skal ikke forvente sig noget af verdenen. Gør man det er man naiv. Håb er et utopisk element som ikke kan bruges til ret meget i den virkelige verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Kom for et øjeblik siden til at zappe forbi TV2Lorrys Meningsmaskinen, hvor 3 direktører og sødladende og stjerneøjet chefanalytiker fra Cepos sad og diskuterede, hvordan virksomheder kan være med til at knække de urimelige lærere ved at sikre børnepasning til børnene under lockouten. Og i øjeblikket rejses en sag på alle nyhedskanaler af borgerlige politikere fra LA og K for at børnepasning iværksat af virksomhederne i denne situation bør være skattefri for arbejdstagerne, igen for at det skal være mere omkostningsfrit at knække lærerne, må man formode. Så hvis man er i tvivl om, at tapetet er blåt, kan man bare åbne for tv.

Brugerbillede for Sten Victor

@ Lise Lotte Rahbek
”Vil det sige, at sommeren 2013 er aflyst?”

Tja, det må du spørge meteorologerne og deres spåkugler om. Men forvent ikke noget. Gør du det, kan du jo blive skuffet. ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Langt de fleste danskere ved godt hvordan verden hænger sammen og at DKs udfordringer ikke løses af de rabiate hos EL og DF.

Derudover så har vælgerne minimum hvert 4 år muligheden for at stemme rabiate kræfter med rabiater løsninger til magten.

Det sker sjovt nok ikke.
Dog frygter jeg i uhyggelig grad et valg, hvor DF igen står ved rorpinden.

DK har på ingen måde på brug for følelsesporno og socialistisk økonomi.

Venstre ville gøre alle en tjeneste ved at gå til valg på en VSR regering

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Sten Victor

Hellere blive skuffet senere end at være desillusioneret lige nu :-) Vi har alle et frit valg, til at tænke hvad vi vil, men vil nu stadig påstå, at verden farves, af de øjne der ser den.

Tænk hvis alle havde det som dig, så var der meget, vi har gavn af idag, som aldrig ville have set dagens lys. Håbet giver næring til drømmene, som bærer verden fremad mod bedre tider.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Victor

Mette Olesen

Det er langt bedre at være realistisk og sætte forventninger lavere end ønskeligt, og så blive positivt overrasket.

Håb og drømme er fint. Men det de fleste drømmer og håber om bliver sjældent til virkelighed fordi de ikke er realistiske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Kære Per Nielsen,

Velkommen tilbage i bogtrykker Damaskus' baglokale..Hvor har vi savnet dit besyv og dine snusfornuftige mikroøkonomiske betragtninger om andres rabiate fantasier og mangel på indsigt i makroøkonomiske sammenhænge..

I de blindes land er den enøjede konge. Men hvilket øje har du selv sat klappen for - det højre eller det venstre? Eller dem begge to for en sikkerheds skyld? Hvad øjet ikke ser, har sjælen jo ikke ondt af.

Du sælger din vare (din arbejdskraft) til den arbejdsgiver, der vil give dig mest for den. Og køber dine livsfornødenheder hos den arbejdsgiver, der vil sælge sælge dem billigst til dig.

Hvor længe tror du selv, at denne perpetuum mobile kan fortsætte derudaf, før de, der sælger deres arbejdskraft, til dem, du køber dine varer hos, får nok af spøgen og sætter, magt bag kravet om at få lige så meget i timen for deres arbejdskraft, som du får for din. Så de kan købe deres livsfornødenheder lige så billigt hos din arbejdsgiver, som du køber dine livsfornødenheder hos deres?

Spis min gris, i morgen skal du slagtes, som bonden sagde. Han fodrede sin so med flæsk. Godt gedigent stribet valgflæsk fra Venstres sulekar, som var blevet for harsk til at han selv gad æde det.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ulig aflønning er et middel til forhindre samfundsændringer, i retning mod større rimelighed, humanitet, retfærd og fornuft.

Der er altid et antal personer, der har potentiale til at kunne fremme og lede sådanne omkalfatringer af tænkning, perception, organisering m.v. Disse personer må nødvendigvis uskadeliggøres, og det er ikke en effektivt og farbar vej at forsøge at undertrykke alle de kapable. Des større repression, des mindre at tabe, des større beslutsomhed og dermed modstand.

Den logiske løsning er, at promovere mange af disse kapable, til at være moderne house-niggards og ridefogeder. At give nogle privilegier -- altså at lade nogle være fritaget for de byrder andre fortfarende må bære. Den såkaldte 'middelklasse' en bloc er en sådan konstruktion, der i praksis pacificerer nogle lønslaver ved at give dem bedre vilkår end andre. De priviligerede søger typisk at fastholde de relative fordele de er blevet tildelt, ved at holde de mindre priviligere nede.

Forløbet der førte til finanskrise og mange andre ulykker, ville aldrig kunne være blevet gennemført, hvis ikke fandtes mekanismer, der belønnede de mest kyniske, afstumpede, egoistiske og kortsynede for at være villige tandhjul i en fæl maskine.

Sider