54 procent i lønstigning til direktøren - 1,76 procent til sosu-medhjælperen

Uligheden bare vokser i Krisedanmark, hvor gennemsnitslønnen for en C20-direktør nu er 11,1 millioner kroner

Hedder man Jørgen Buhl Rasmussen og er koncernchef for Carlsberg Group, fik man i 2012 en fast løn på 10,5 mio. kr. Dertil en personlig bonus på 6,3 mio. kr. samt ’ikke-monetære ydelser’ på 0,3 mio. Og oveni dét aktier med en dagsværdi svarende til den faste løn, dog først til udnyttelse om tre år. Til gengæld kunne aktieoptioner fra tidligere år nyttiggøres i 2012 med et beløb på 5,7 mio. kr. Sammenlagt 22,8 mio. kr. i lønningsposen til Carlsberg-chefen. Det svarer til en lønstigning på 54 pct. i forhold til året før.

Hedder man Hanne Hansen og er social- og sundhedshjælper på fuld tid med syv-otte års anciennitet, fik man med grundløn og kvalifikations- og funktionstillæg godt 275.000 i årsløn i 2012. Det afspejler ifølge FOA en generel lønstigning i forhold til året før på 1,76 pct.

Eksemplerne illustrerer, hvordan den økonomiske afstand mellem top og bund i det danske samfund øgedes dramatisk i det forgange år. I et kriseår med minusvækst på 0,6 pct. i Danmarks bruttonationalprodukt noterede direktørerne for de store virksomheder under børsens C20-indeks en gennemsnitlig lønstigning på 18 pct. i forhold til 2011.

Det fortæller PricewaterhouseCoopers (PwC), verdens største revisions- og rådgivningshus, i en aktuel analyse af lønfremgangen blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer i destore danske C20-virksomheder, heriblandt A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Lundbeck, Vestas og Carlsberg.

»Vi ser tydeligt, at dem, der har de højeste indkomster, er stukket af fra de øvrige grupper i samfundet,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, der hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd følger indkomstudviklingen i de sociale klasser.

Ifølge PwC lød gennemsnitslønnen for et direktionsmedlem i et C20-selskab i 2012 på 11,1 mio. kr. Lønstigningen dækker bl.a. over betydelige bonusbetalinger, der i snit voksede med 35 pct., samt stigninger i ’aktiebaserede vederlæggelser’ på 32 pct. – begge dele ifølge PwC en afspejling af, at det i 2012 gik godt for C20-selskaberne sammenlignet med året før.

Lars Holtug, ekspert i ledelsesaflønning hos PwC, siger, at lønstigningerne har været nødvendige for at holde på direktørerne.

»De største danske selskaber konkurrerer i høj grad med udenlandske virksomheder om at få de dygtigste direktionsmedlemmer. Og her spiller den rette sammensætning af lønpakken en betydelig rolle,« påpeger Lars Holtug.

I bunden

Det samme kan man ikke sige om lønpakken til hovedparten af lønmodtagere i det arbejdsløshedsramte Danmark.

»I 2012 steg arbejdernes løn med 1,3 pct., mens funktionærernes løn steg 1,8 pct.,« siger økonom i LO’s analyseafdeling Steen Jørgensen med henvisning til statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.

For begge grupper ligner det den laveste lønstigningstakt i mere end et årti.

Ser man på reallønnens udvikling – altså løn efter skat – taler data fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt reallønsfald for lønmodtagerne på 2.500 kr. i 2011, mens et endnu større fald på 3.300 kr. ramte kontanthjælpsmodtagere. De ca. 1.500 dårligst stillede enlige forsørgere med børn havde efter skat 4.200 kr. om måneden til husleje, mad, tøj, telefon, medicin etc., fortæller Danmarks Statistik.

Der foreligger ikke data for, hvor meget C20-direktørerne havde til rådighed efter skat.

»Forskellen mellem overklassen og almindelige arbejdere bliver større og større. Det har vi set gennem mange år, uanset om der har været højkonjunktur eller lavkonjunktur, og alt tyder på, at det bare fortsætter,« siger Jonas Schytz Juul.

Han har analyseret den disponible indkomstudvikling i de forskellige sociale klasser og fundet, at ’overklassen’ – eksempelvis fabrikanter, bankdirektører, finansanalytikere, kommunaldirektører – har haft en vækst i disponibel indkomst på 132,7 pct. i perioden 1985-99, mens ’underklassen ’ – kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister m.fl. – har haft en fremgang på blot 36 pct. over de samme 15 år. I absolutte tal har overklassen fået 333.000 kr. mere til rådighed, mens underklassen har fået godt 32.000 kr. mere.

Ser man specielt på den ene procent øverst i indkomsthierarkiet – hvor C20-direktørerne formentlig hører til – havde den ifølge tænketanken Cevea i 1985 en indkomst før skat, der var fire gange så stor som den brede befolknings – i 2010 var forskellen vokset til 6,5 gange så stor.

»Der er ingen tvivl om, at dagordenen har været øget ulighed,« siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

»I Danmark har man tradition for at skele til lighedshensyn, når man laver politik, men tendensen har trods det været, at uligheden er vokset. Dem, der trækker fra, er den ene procent i toppen af skalaen – deres indkomststigning kan den almindelige løndannelse ikke følge med, og det kan overførselsindkomsterne heller ikke. Dertil har vi fået skattereformer, der forstærker virkningerne. Det er ret utvetydigt.«

Den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for graden af ulighed, er ifølge Danmarks Statistik steget hvert år i perioden 2002-10 med 2008 som eneste undtagelse.

 

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Donald Axel

Holder det argument?
"Lars Holtug, ekspert i ledelsesaflønning hos PwC, siger, at lønstigningerne har været nødvendige for at holde på direktørerne."

Et af de kendte modargumenter er at bankdirektørerne i Roskilde Bank var meget højt lønnede.

Al forskning viser, at vidensbaserede kolleger ikke kan påvirkes af økonomiske incentiver. En leder, som kan skabe et virksomhedsklima, der medfører innovation, behøver ikke en "roskilde-løn".

Brugerbillede for Jesper Frimann

Rent personlig er jeg sku lige glad med om Carlsberg's topdirektør tjener 23 millioner, bare han betaler sin skat. Igen så kommer Carlsbergs omsætning jo i høj grad fra Udlandet, så en stor del af hans løn er jo betalt af 'resten af verden'.

Topledelsens lønninger er jo en sag mellem dem og bestyrelsen, ejerne af virksomheden.

Jeg mener så, at der er problemer med, at de folk der sidder i bestyrelserne og repræsenterer ejerne i høj grad 'bare' er topfolk fra andre virksomheders ledelser. Altså at der går indavl i det.
Når så desuden har vi med virksomhedder, hvor ejerskabet er spredt ud over en stor mængde ejere, en tendens til at topledelsen ikke rigtig skal stå til regnskab for nogen.
Så som virksomhedsejer så mener jeg, at det kan være et problem. Nemlig hvor stor en del af virksomhedens omsætning går egentlig til lønninger til ledelses laget ?

// Jesper

Brugerbillede for Peter Hansen
Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Jesper Frimann de betaler ikke skat. Du burde vide at skatterne betales af de fattige. Det er de fattige som betaler moms af 100% af deres indkomst, Momsen vægter kun 2-5% for de rige. Det samme for Svend Aukens asociale grønne afgifter.

Iøvrigt betaler man jo ikke indkomstskat af aktieoptioner. Man betaler aktieskat, der ofte er Glistrup-agtig. Der er slet ikke så stor forskel på Danmark og Cayman Island. Derfor blacklister vi heller ikke hverken Cypern, Østrig, USA eller Storbritanien.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Brugerbillede for John Vedsegaard

Det er utroligt der lefles så meget for direktører, vi ser ellers masser af resultater af deres hærgen gennem erhvervslivet, det har kostet flere hundred tusinde arbejdspladser at man ansætter den ene inkompetente idiot efter den anden, bankerne har til fulde bevist sandheden i mine påstande, men der er mange andre virksomheder som er blevet kørt på røven af tåber med "blå" briller.

Sandheden er at langt de fleste direktørjobs kan varetages af hvem som helst!

Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Hansen.

Nej, problemet er ikke, at der er nogle der har for meget på bogen. Problemet er at det store flertal, der samlet set har mange mange gang så meget på bogen (både private og offentlige midler), ikke har lov til at udøve den magt, som den kapital man har giver.
Man kan så sige, at det måske er den gruppe du beskriver, som til en stor del er skyld i at dette ser. Men det løser man jo netop ved at løse det problem jeg beskriver.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Claus Sønderkøge
Jeg er sådan set ikke uenig. Skattetænkning er for de rige. Men det er jo så det problem vi skal løse, jeg er stor fortaler for at al indkomst, beskattes over en kam.

Og afgifter og brugerbetaling rammer skævt. Det er også derfor jeg mener, at ting som offentlig transport skal være gratis og at betaling i børnehaver m.m. skal afskaffes. Moms på sunde basis varer skal ned. Problemet er bare at det koster penge, og hvor skal de penge så komme fra?
Statsbudgettet skal balancere, og selv om du indførte 100% skat for de rigeste så ville det langt langt fra slå til.

// Jesper

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Rige direktører skal have en høj løn,
fordi direktører er værdifulde ledere,

mens sosuhjælperen skal have en lav løn,
fordi hun ikke er meget værd.

Helt ærligt??!!

Det er et spørgsmål om at have indflydelse på egen løn.
Direktøren har det. Sosuhjælperen har det ikke.
Kom ikke og fortæl mig, at direktøren ikke har magt.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Topcheferne i firmaerne konkurrerer ikke med medarbejderne om lønnen.

Topcheferne er i konkurrence med top chefer i andre lande.

På samme måde som produktionsteknikere er i konkurrence med produktionsteknikere i andre lande.

Denne fuldstændigt absurde og ultra nationalistiske måde at vurdere lønninger inden for samme land er i den grad ude af trit med beslutningerne om at Danmark skal være en åbent handelsøkonomi.

Velkommen i det 21. århundrede til alle jer med ideer fra det 19' århundrede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

"Den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for graden af ulighed, er ifølge Danmarks Statistik steget hvert år i perioden 2002-10 med 2008 som eneste undtagelse.".
Desværre er uligheden vokset yderligere under den nuværende regering. Alle reformer, der er gennemført de seneste par år har været yderligere ulighedsskabende. F.eks. den dybt asociale skattereform, der har haft virkning fra 1. jan. 2013:

1) Direktøren har fået 18.000 kr i skattelettelse (12.000 kr. ved topskattelettelse og 6.000 kr ved øget beskæftigelsesfradrag).
2) Den almindelige lønmodtager har fået 6.000 kr. ved øget beskæftigelsesfradrag.
3) Kontanthjælpsmodtageren, førtidspensionisten mv har fået minus 6.000 kr pga lavere regulering af satserne.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Jesper Frimann

"...og hvor skal de penge så komme fra?"

De skal naturligvis komme fra de mennesker der sidder på pengene - og deres virksomheder - at f.eks. virksomheden Carlsberg A/S kun bidrager med sølle 13 millioner i selskabsskat til samfundet, mens virksomheden har råd til at aflønne direktøren med 22,8 millioner fortæller noget om uviljen mod, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.
Når kun 52.000 ud af Danmarks 162.000 virksomheder betaler virksomhedsskat, samtidig med at Danmarks statsminister med bedemandsfjæs erklærer at vi alle må bidrage med vores skærv til løsning af krisen, mens hun skærer ned på sociale ydelser og de facto medvirker til velfærdssamfundets opløsning, fortæller jo blot at der foreligger en systemisk fejl som dagens velbjærgede lukrerer på.

Brugerbillede for Jesper Frimann

@Lise Lotte Rahbek

Nej, direktøren bør ikke have indflydelse på sin løn mere end alle andre lønmodtagere i virksomheden. En professionel direktør er ... bare en lønmodtager.. eller bør være det, som alle andre. Han/hun er ansat af bestyrelsen, som repræsenterer ejerne af virksomheden.
Det der er gået galt er at bestyrelserne i dag i høj grad 'bare' består af top direktører fra andre virksomhedder.. altså du får et netværk, du kan kalde det, en klasse af folk der styrer virksomhederne, ofte i direkte modstrid med medarbejderne og ejernes interesser.
Det er det problem der skal løses, så vil toplønningerne også stabilisere sig på et mere rimeligt niveau.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann

@Niels Mosbak

Jo, jeg er stor tilhænger af at de brede skuldre skal bære det tungeste læs. Men det nytter ikke at fokusere på et symptom, at du ser en elite der forfordeler sig selv, og så lave et hack, der kan fjerne dette symptom.
Som Nils også skriver så sker der en internationalisering, og offshoring, som er en del af virkeligheden og som vi er nødt til at forholde os til. Vi kan ikke bare lukke øjnene og tro at det går nok.
Dette er et endnu større problem end ligegyldige direktør lønninger. Især set i kombination med en offentlig sektor, der koster kassen og ikke leverer varen.

Når det så er sagt.. så har jeg mødt og har de sidste 10 år eller så stort set kun haft chefer der kunne kalde sig direktører. Og jeg måske var der 2-3 af hver 10, der var sin løn værd. Resten.. var ja.. ... ...
// Jesper

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann

Klassesamfundet er tilbage og grænse-murene mellem dem bliver trukket hårdere op.

Jeg hørte lige igår et PhD-projekt beskrive, at velhavende børn i rige kvarterer og skoler og relativt fattige elever i ghettokvarterer i deres skolen
ikke kommer i berøring med hinanden i deres barndom overhovedet.
I Århus.
I Danmark.
I 2013.

Det er en ret uhyggelig udvikling, synes jeg. Hvordan skal menneskene så nogensinde få forståelse med eller føling med hinanden og hinandens liv?
Så får vi jo netop denne kultur hvor toppen har fortjent deres top-prestige, ikke fordi de har fortjent den eller knoklet sig til den,
men fordi de er født til den og har det rette netværk gennem deres opvækst og skoler.
Og de fattige.. tjah, hvis de er ihærdige, kan det være de undgår at blive livstidskriminelle.

:-/

Brugerbillede for Claus Madsen

Problemet er og bliver politisk.

Eliten taler krisen op for at fodre deres egen grådighed. Rigdom er nemlig relativ. Jeg er kun rig sålænge du er fattig. så jo fattigere du er, jo rigere er jeg.
Selvfølgelig kan vi i Danmark skabe omfordeling og stadig være en del af den frie internationale økonomi.
Det er IKKE sådan, at de lande med størst ulighed er de rigeste tværtimod. At vi bliver ved med at købe det vrøvl er uforståeligt.
Der er ingen krise i Danmark, de flest af os tager stadig på ferie 2 gange om året og drikker rødvin til oksebøfferne lørdag aften.
Det gode ved vores nuværende regering er at de for første gang i 30, er ikke populistiske. De gør hvad de mener er bedst for Danmark uden at skele til meningsmålingerne.
Det dårlige er at medicinen er forkert.

Brugerbillede for Jesper Oersted

Typisk æble-og-pære sammenligning: Privatansat direktør contra offentligt ansatte. Lad Den usynlige hånd sørge for at alle får den løn de er værd og i øvrigt hedder det ikke større ulighed: Det hedder større dynamik i samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Frimann naturligvis er det dyrt at reducere Momsen. På den anden side går ganske mange af de offentlige udgifter til at indgyde de fattige en falsk fornemmelse af at det de får er milde gaver fra de rige. I virkeligheden er det jo hunden som spiser sin egen hale. Så det er nok ikke så dyrt alligevel. Dit eget forslag om fri offentlig transport er jo netop et eksempel på det illusionsnummer.

Cepos bliver aldrig træt af at fortælle hvor plaget de rige er af de skatter de netop ikke betaler men tager æren for at skaffe til huse.

Lad os så begynde med at afskaffe kommuneskatten. Selvom vi ikke har megen progressiv skat tilbage så har kommuneskatten dog altid været proportionalskat og derfor asocial. Lad os afskaffe kommuneskatten og erstatte den med statsskat. Det er dog en billig begyndelse. Så kunne vi måske også overveje om det kommunale niveau overhovedet giver mening eller om omkostningerne hertil måske også skulle afskaffes. De vigtigste funktioner er jo alligevel overflyttet til Hillerød med Udbetaling Danmark hos ATP.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Sammenligning af direktørlønninger og sosuassistentens løn giver altid klaus på de bagerste rækker.
Der er en enkelt linie, der fortjener mere opmærksomhed:
(Der foreligger ikke data for, hvor meget C20-direktørerne havde til rådighed efter skat.)
Et ellers interessant emne, der nok kunne være dyrket af journalisten og alle kommentatorerne med en kugleramme.
For statskassen må det se nogenlunde sådan ud: direktørlønninger fragår i f.eks. selskabsskatten. Der spares eller mistes p.t. 25% som man nu anskuer det.
Direktøren, hvis han ikke får lønnen udbetalt på Cypern på en eller anden måde betaler en del mere end 25% af lønnen i skat-aktieoptioner kan man regne på selv.
Direktøren slynger om sig med et forbrug eller investerer pengene, der er tilbage efter skat.Så en god forretning for staten og dermed for sosuassistenten.
Uanset om bilen er betalt i firmaet eller privat vælter det endvidere ind i statskassen med afgifter.
Det er klart ,at hvis formålet med artiklen/undersøgelsen kun er at fortælle, at direktøren har mere til gåselever og store både end sosuassistenten, så vidste vi det jo godt og midlet er at give sosuassistenten lidt mere i posen.
Skatter og afgifter fra de højest lønnede skulle kunne bære det.
Men hvad er egenligt informationen/budskabet til de ande rækker?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Lars Holtug, ekspert i ledelsesaflønning hos PwC, siger, at lønstigningerne har været nødvendige for at holde på direktørerne.
»De største danske selskaber konkurrerer i høj grad med udenlandske virksomheder om at få de dygtigste direktionsmedlemmer. Og her spiller den rette sammensætning af lønpakken en betydelig rolle,« påpeger Lars Holtug.

Vi er på femte år efter Finanskrakket, der er ikke belæg for påstanden, at fat cats har bedre evner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Ja hvad vil Information dog med en sådan artikel: skabe misundelse?
Principielt ved vi godt at pengene styrer os så derfor kan en person udtale at for at kunne fastholde en god ledelse så skal vi sammenligne os med andre landes lederlønninger. Vi har besluttet os for at ledelse og ansvar skal belønnes stort for ellers vil ingen have dette ansvar eller privelegium.
Men burde vi i stedet ikke fokusere på etikken bag det her? Et er at en lang uddannelse og lange arbejdsdage skal belønnes så de som vælger dette kan aflastes en smule i privatlivet så de kan betale sig fra det kedelige arbejde med at gøre rent,købe ind og lave mad,men helt ærligt er sosuassistentens arbejdsmoral og menneskelighed ikke lige så vigtig samfundsmæssigt som direktøren på fabrikken?
Hvordan får vi vendt disse holdninger? Selvfølgelig er ligeløn en drøm som aldrig opnås,men signalværdien og moralen er altså vigtig,hvis vi hver især vil dette samfund det bedste for de flest mulige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Sønderkøge

Rigtigt Torben Knudsen - direktøren slynger om sig med forbrug. Bl.a. nyder han det gode tilbud som de fattige betaler ham når han skal have renoveret sin villa, kaldet bolig-job-ordningen. Tidligere havde vi også hjemmeservice så direktøren fik de fattige til at betale en del af lønnen til hans hushjælp. En butler ordning har sågar været oppe og vende.

Jeg kender godt argumentet - at så forhindrer vi sort arbejde. Javel, men hvad er sort arbejde ret meget andet end de fattiges nægtelse af at betale til de riges velbehagelighed. De fleste samfundsgoder er alene til de rige, lufthavne, motorveje, tax-free shops, grænsehandel, museer, universiteter, biblioteker etc. De fattige kan naturligvis benytte faciliteterne men gør det sjældent.

De fattige skal lære at man i sit ansigts sved skal gøre sig fortjent til at komme gennem Skærsilden. Og dette liv er jo kun Skærsildens Forgård.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Brugerbillede for Peter Hansen

Men er det en god idé at slynge om sig med forbrug? Er det ikke en rigtig dårlig undskyldning at sige, at "så får folk jo job". Det er stadigvæk ikke nødvendigt at spilde menneskers tid med aktiviteter, der udelukkende behager vor tids hertuger. Man kan tage pengene og distribuere dem uden denne unødvendige omvej - mon ikke direktørerne hellere vil passe deres jobs inkl. goderne end at komme i nyttejob?

Brugerbillede for Peter Hansen

Det er også absurd, at man for at holde lønningerne på chefer nede har over-optaget på chefuddannelserne - uden at det har haft den tilsigtede effekt, tydeligvis. I stedet for at lægge en dæmper på lønstigningerne, er der bare kommet flere chefer i virksomhederne ud af det, som skal have højere og højere løn - fordi mennesker i bund og grund solidariserer sig med hinanden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen

Peter Hansen, det er altså mange år siden, at man kunne uddanne sig til leder på en eller anden skole.

For mange år siden var det HD'en og senere MBA'en, som man troede var ensbetydende med et chefjob.

Ledelse er ikke noget man lærer på en skole, der lærer man højest at stille alle spørgsmålene og måske blive klogere på egne mangler og utilstrækkeligheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Al forskning viser, at vidensbaserede kolleger ikke kan påvirkes af økonomiske incentiver. En leder, som kan skabe et virksomhedsklima, der medfører innovation, behøver ikke en "roskilde-løn"."

Supplerende: Ingen leder kan skabe et produktivt, kreativt og sundt arbejdsklima - det er samtlige medarbejdere (ledere medregnet) i en given virksomhed, som gør dette. I fællesskab. Ledere tager, og får, ofte æren for bedrifter, de på ingen måde har været hovedbidragere til - og dette medvirker jo i høj grad til at direktører og topledere oparbejder lønniveauer, som var de uundværlige. Hvilket i langt de fleste tilfælde er direkte forkert.

Brugerbillede for Morten Lind

Jeg har i bund og grund aldrig forstået den kraftige fokus på "ansvar" når man, specielt lederne selv, taler om deres høje lønninger. Det lyder for mig lige så abstrakt og absurd som når forsvarsministeren og forsvarets ledelse, ja, sågar helt ned til sergeanter, taler om at løse "opgaverne".

For mig er ansvar noget der har konsekvenser. Jeg mangler endnu at se historierne om konsekvenserne for toplederne i virksomheder hvor man måtte fyre i hundrede vis. For det meste lader det til, at konsekvenserne handler om indløsning af optioner, et gyldent håndtryk, og en fælles forståelse mellem den afgående topleder og bestyrelsen om, at det er på tide at komme videre til næste, endnu bedre aflønnede toplederstilling. Det er jo ikke det man for det meste mener med at tage konsekvenserne i forbindelse med begrebet "ansvar".

Brugerbillede for Peter Hansen

Hvori, Sten Victor, skulle denne krise bestå? Den lader sig ikke aflæse i specielt høj arbejdsløshed, manglende eksport eller underskud på handels- og betalingsbalancen. Den lader sig heller ikke aflæse som et exceptionelt stort underskud på statsfinanserne, al den stund, vi har flere penge til gode i udlandet, end vi skylder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Nej, som regel er det brown nose, back stabbing, ansvarfraskrivelses kurser der skal til for at blive en succesfuld leder i mange virksomhedder + det offentlige.

Undskyld at jeg stereotyper, men jeg har bare set så meget inkompetent ledelse i min tid. En af de bedste taktiske ledere jeg har mødt er faktisk min kone (og hun er sku sød, dejlig og et ordentligt menneske), så det kan lade sig gøre.

// Jesper

Brugerbillede for Per Nielsen

Endnu en gang populistisk følelsesporno fra Information.

Ingen tuder, ej hellere de "fattige", når de sidder og ser på Lionel Messi hamrer mål ind for Barcelona og henter en årsløn på 100 mio + sponsorindtægter.

Udbud og efterspørgsel bestemmer lønnen for fodboldspillere som for direktører.

Min øverste chef får omkring 80 mio i årsløn, og hvad så ??.

Peter Hansen

Du finder ikke det problematisk, at vi sidste år havde et underskud på omkring 50 mia på statsfinanserne excl.udbetaling af efterferie penge ??

Staten låner kassen for at finansierer velfærdsnarko. Regningen smider vi hos de færre og færre skaffedyr nutidige som fremtidige.

Istedet for at få rundbarberet de offentlige budgetter med 10% og få sænket skatter og afgifter markant, så der kunne være en chance for budget balance og forbedret konkurrenceforhold for virksomheder og borgere.

Bare fordi vi endnu ikke er på nivaeu med GRækenland, såbør vi ikke hvile på laurbærerne.

Brugerbillede for Henrik Klausen

Et par kommentarer ovenfor kommer med påstanden, at de høje lønninger er nødvendige, da topposter er et internationalt arbejdsmarked, hvor de danske lønninger skal kunne konkurrere med de udenlandske for at holde på direktørerne, der ellers ville fare udenlands.

Det er forkert. Bare ved at se på navnene på topdirektørerne kan man bekræfte, at næsten alle er danske mænd.

politiken.dk/erhverv/ECE1547063/topchefer-bliver-i-danmark/
kommentar-dk.blogspot.dk/2012/02/topchefernes-internationale.html

Det drejer sig om simpel klassekamp. Derfor har Sønderkøge også ret, når han peger på bestyrelsernes sammensætning: Den består af samme overklasse, og den tilgodeser sig selv.

Brugerbillede for Sten Victor

@ Peter Hansen

At vi stadig har krise afspejler sig tydeligt i det dårlige boligmarked, fald i huspriserne og liggetider. De dårligere arbejdsløshedstal sammenlignet med før krisen. Små og mellemstore virksomheder har halvtomme ordrebøger og tærer af egenkapitalen. Det mangelende privatforbrug. Manglende investeringer i den private sektor. De høje konkurs tal. Mangel på jobopslag. Fald i BNP. Og fordi Danmark stadigvæk balancerer på kanten af en teknisk recession.

Hvis det er et udtryk for normalen, hvis man er blåøjet, ja, så er vi ikke i krise. Men sandheden er jo en anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen

Vi har ikke nogen krise idag, som du skriver Sten Victor, vi har en ny normal.

Sammenligninger du økonomien idag med økonomien midt i 00'erne, så har du ret i din betragtning, så er der krise.

Det er i min bog bare den forkerte præmis, for det forudsætter, at vi vender tilbage til en ikke-krise tilstand. Det tror jeg ikke på.

Så, hurra, der er krise, og lad os så agere derefter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Victor

@ Michael Pedersen

Klart, at hver dag er en ny normal! Sådan har det altid været.

However, glem alt om hvordan det var i 00´erne, 20´erne, 30`erne, 40´erne osv, osv. Jo, vi har da i høj grad stadigvæk krise!

Krise defineres ud fra en langt række parametre som mange er uenige om hvad er. Ikke desto mindre er min præmis gyldig, hvad enten du spørger den lille selvstændig erhvervsdrivende eller hvis du spørger den menige lønmodtager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Victor

@ Peter Hansen

Ja, fremtiden bliver ikke nogen dans på roser for den almindelige danske hårdtarbejdende lønmodtager. Fremtidsperspektivet om at blive milliardær, hvilket nok ligger fjernt for de fleste, giver det blot bekymringer som de fleste jordbundne og sunde tænkende mennesker gerne vil være foruden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Per Nielsen:
Mener du at det til enhver tid er dem som har kapital og ejerskab der skal bestemme over deres ejendom uanset hvilke mål og midler de har og hvilke konsekvenser deres evt, manglende menneskelighed har for deres omgivelser.

Jeg er altså en del af samfundet og min ret og pligt er lige så værdifuld som en hvilken som helst direktør og aktieejer. Uden en "pøbel" til at knokle for dem var de intet.

Sider