Legalisering af hash: Skal – skal ikke

I debatten om legalisering af hash står Københavns tidligere socialoverlæge Peter Ege og psykiateren Merete Nordentoft for hvert deres standpunkt. Men dybest set er de to mere enige, end de er uenige, når man spørger detaljeret til medicinsk cannabis, hjemmedyrkerne, partyrygerne og endelig problemrygerne

Københavns tidligere socialoverlæge Peter Ege har i årevis været fortaler for en legalisering af hash, mens professor i psykiatri Merete Nordentoft lige så længe har været modstander.

Jakob Dall

Debatten, der har fulgt i kølvandet på Københavns Kommunes oplæg om en forsøgsvis legalisering af hash, savner af og til nuancer, når den reduceres til enkle udsagn som, at hash er hash, og at enten er man for, eller også er man imod legalisering. Information har sat to af de tydelige stemmer i debatten sammen for at se, hvor langt afstanden reelt er mellem deres synspunkter. På den ene side Københavns tidligere socialoverlæge Peter Ege, der i årevis har været fortaler for en legalisering, og på den anden side professor i psykiatri Merete Nordentoft, der næsten lige så længe har været modstander.

– Hvis vi starter med cannabis til medicinsk brug f.eks. til scleroseramte eller kræftpatienter, hvad er så det samfundsmæssige problem her?

Peter Ege (PE): »Nogen får det legalt som medicin som pille eller spray, andre erhverver det illegalt, fordi de foretrækker at ryge det for at symptomdæmpe. For mig at se er der intet problem overhovedet.«

Merete Nordentoft (MN): »Jeg er helt enig. At bruge det som lægemiddel på de indikationer, hvor det hjælper, er fuldstændigt problemfrit. Det er bare en god idé.«

Hjemmedyrkerne

– En anden kategori er dem, der dyrker et par hampeplanter i haven til eget forbrug?

MN: »Dem ved jeg ikke så meget om. For mig at se er det slet ikke det centrale problem.«

PE: »Der findes ikke tal for, hvor omfattende hjemmedyrkningen er. Men det er ikke hjemmedyrkerne, man ser kontakte det psykiatriske system, så formentlig er det et fredeligt folkefærd.«

»Men selvfølgelig kan der også i denne kategori være nogle, der ryger for meget.«

MN: »Alle de personer, jeg har haft kontakt med, som er kommet i forbindelse med det psykiatriske behandlingssystem, er alle nogle, der har købt deres hash.«

Partyrygerne

– Den næste kategori kan vi kalde partyrygere. Det er især unge, som bruger cannabis til fester på linje med alkohol?

PE: »Hash er et udpræget ungdomsfænomen. De fleste holder op igen, når de bliver 25-26 år, selv om de har røget tæt. Det er i øvrigt helt det samme, man ser med forbruget af alkohol.«

MN: »Her er det, det begynder at være et problem. Cirka fem procent af 15-34 årige har et forbrug på mindst én gang om måneden. Heriblandt er der så en del unge, som er særligt sårbare, og som kan ende med at udvikle en hashpsykose.«

»Det har overrasket mig, at selv et relativt sjældent forbrug som én gang om måneden kan holde folk fast i en psykose. Formentlig sker det ikke for de fleste, men risikoen stiger klart ved et hyppigere forbrug.«

PE: »Jeg er for så vidt enig. Men hashen kan være en markør for noget andet, og jeg har svært ved at forestille mig, at et hashforbrug én gang om måneden er nok til at udløse en psykose. Dem, vi ser i behandlingssystemet, er dem, der ryger hver dag i store mængder. Rårygerne kan man kalde dem. De kan typisk ikke finde ud af at klare deres eget liv. Mange af problemrygerne er på overførselsindkomst eller er arbejdsløse.«

Problemrygerne

– Dermed er vi nået til den sidste kategori: Alle dem, der får problemer ved at have et cannabisforbrug. Sundhedsstyrelsen regner med godt 10.000 hashmisbrugere?

MN: »Det er en gruppe, der er dårligt stillet. De har svært ved at få tilværelsen til at fungere. Men jeg tror, at tallet må være noget højere, mindst dobbelt så højt.«

PE: »Det er ikke nok. Jeg tror, at der kan være op til 10 gange så mange med et problemforbrug, altså omkring 100.000. Vi ved, at det langtfra er alle med problemer, der kommer i behandling, det er sikkert kun ganske få procent. Men to ud af tre, der i dag kommer i behandlingstilbud i København, har hash som hovedmisbrug.«

MN: »Vi har også konstateret en underdiagnosticering forstået på den måde, at kun ca. halvdelen af dem, der har en hashdiagnose, det vil sige skadelig brug eller afhængighed, bliver indskrevet med den diagnose. Vi kan se, at problemrygerne bliver trukket ned i uvirksomhed, dropper ud af skolen og bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet af hashen.«

PE: »Det gælder ikke kun for hashbrugere. Det gælder for alle, som sovser sig ind i et misbrug, at de klarer sig dårligt.«

– Hvad er problemet for problembrugerne?

MN: »Der er navnlig to problemer. For det første er der hashpsykosen, som typisk er forestillinger om forfølgelse, f.eks. at man tror, at ens forældre filmer en, eller hørehallucinationer – at man hører lyde eller stemmer inde i hovedet. Men det andet problem er egentlig større efter min mening: De får i stigende grad svært ved at engagere sig, mangler energi og trækkes i stedet ned i sumpen.«

PE: »Man siger, at de bliver fastholdt i en social marginalisering. Kort fortalt er der tale om tempotab og sløvhed. Men det er ikke rigtigt, at antallet af hashpsykoser er steget.«

MN: »Det er det da! De danske tal for psykoser er steget, godt nok ikke så meget som depression, angst eller antal tilfælde af ADHD er steget, men hvis vi ser på antallet af patienter i ambulant behandlingstilbud på grund af skizofreni, er det steget fra 6.000 i 1999 til 9.000 i 2009 og det er tal, der er baseret på oplysninger om hele den danske befolkning.«

PE: »Jeg tænker navnlig på en stor britisk undersøgelse, hvor der indgik 600.000 patienter. Der var kurven for hashpsykoser flad som et vandspejl.«

MN: »Jeg er med på, at der også kan være tale om den såkaldte stærekasseeffekt, altså hvor der er en stærekasse, flytter der også en stær ind, men det ræsonnement forudsætter, at vi tidligere skulle have overset tilfælde af psykose.«

PE: »Det er i hvert fald en kendt erfaring, at hvis man åbner et nyt behandlingstilbud, så skal der nok komme kunder. Men vi ved også, at der typisk går mange år, fra man begynder et misbrug, til man erkender, at man har behov for hjælp.«

MN: »Der er selvfølgelig også spørgsmålet om, i hvor stor udstrækning hashforbruget er et forsøg på selvmedicinering. Under alle omstændigheder kan man konstatere en klar dosisresponseffekt, altså jo mere man har røget, jo større er risikoen. Og jo tidligere, man er startet, jo større risiko for udvikling af psykose. Det er kort sagt farligt at begynde at ryge hash, og det er sundt at holde op.«

– Hvad kan man gøre for problembrugerne?

MN: »De skal da have hjælp.«

PE: »Ja, hvis de udvikler skizofreni eller paranoia, skal de have hjælp. Og hvis de sumper og ødelægger sig selv, skal de have hjælp til enten at nedsætte deres forbrug eller holde helt op. Der et voldsomt behov for hjælp især til de helt unge.«

– Hvilken alder har ’de helt unge’ i denne sammenhæng?

PE: »Hvis man er under 18 år, skal man slet ikke ryge, for der er man stadig under udvikling, og samtidig er det en periode i livet, hvor man bliver mødt med store krav, f.eks. i form af uddannelse.«

MN: »Jeg vil godt forlænge tidsrummet til op i 20’erne. Det er i hele den periode, man kan se, at hashen dræner mange for fremdrift i livet, så de går i stå.«

PE: »I den forbindelse må vi ikke glemme, at akkurat det samme gælder for de andre rusmidler. Måske er vi bare mere vant til at se, at folk kan drikke sig ud af en uddannelse eller en karriere.«

Legalisering ja eller nej?

– Når I gør regnebrættet op, så siger du nej til legalisering, Merete Nordentoft?

MN: »Ja, jeg er bange for den blåstempling, som en legalisering vil betyde. Når det er forbudt, er der trods alt en barriere, som man skal overtræde. En legalisering vil føre til et større forbrug, især blandt de sårbare unge. Én ting er, at mange uddannelsesteder i forvejen har fredagsbar, men skal de også til at have en torsdagsbong? I forvejen er det jo velkendt, at begrænset tilgængelighed også begrænser forbruget. Tænk bare på slikhylderne ved kasserne i supermarkedet eller reduktionen i tobaksrygning, der på få år er faldet fra 40 til 20 procent, fordi det er blevet mere besværligt at ryge.«

PE: »Jeg hæfter mig ved, at der er tale om unge, som ikke er helt så lovmedholdige som ældre medborgere. De fleste unge hashbrugere opfatter forbuddet som urimeligt, og det er i sig selv et problem. Dernæst er der ingen sammenhæng mellem kontrolniveauet og forbruget, altså at mere kontrol skulle føre til mindre forbrug, det viser erfaringerne fra amerikanske stater og Australien. Dernæst gælder det, at hvis man legaliserer, holder man jo ikke op med at regulere. En legalisering vil tværtimod give muligheder for regulering, som ikke findes i dag, simpelthen fordi stoffet er forbudt. Endelig er der spørgsmålet om kriminaliteten, banderne, de sorte penge og så det helt håbløse, at over 10.000 hvert år får en plettet straffeattest for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, hvoraf langt de fleste må være for besiddelse af hash. Og til allersidst vil jeg nævne, at alle rusmiddelforskere er enige om, at alkohol er langt farligere end hash.«

MN: »Noget af det er vi ikke så uenige om. Jeg går ikke ind for den nultolerancepolitik, som VK-regeringen har indført. Selvfølgelig burde der gælde en bagatelgrænse, så man ikke bliver straffet og registreret for besiddelse af et par gram hash. Det er også korrekt, at rigtig mange flere dør af alkoholskader end af hash. Men for mig er der et stort skridt til, at staten så skal sælge det. Staten skal jo kunne konkurrere med banderne på både pris og kvalitet, og prisen er jo dermed nødt til at være lavere end det, som banderne kan sælge det til, så jeg synes, der er for mange dilemmaer ved en legalisering. Endelig tror jeg slet ikke på, at medlemmerne af banderne vil opgive kriminalitet og tage en hf-uddannelse i stedet, hvis hash legaliseres. De skal nok finde andet at tjene deres penge på.«

Journal

Patienter på cannabis

Mange borgere oplever, at cannabis kan lindre smerter, kramper, PTSD, tics, kvalme, muskelstivhed og visse former for epilepsi. Mens 21 stater i USA og flere europæiske lande har tilladt medicinsk anvendelse af cannabis, har udviklingen i Danmark stået stille i 10 år. Mød kræft-, sklerose- og epilepsipatienterne, der ulovligt medicinerer sig selv med cannabis.

Fakta

På en konference den 15. marts på Københavns Rådhus har Københavns Kommune fremlagt forslag til en forsøgsvis legalisering af cannabis i hovedstaden. Formålet er både at undergrave det kriminelle hashmarked og gøre hashen mindre tilgængelig. Tidligere har overborgmester Frank Jensens partifælle, socialdemokraten justitsminister Morten Bødskov dog sagt nej til legalisering.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"MN: »Ja, jeg er bange for den blåstempling, som en legalisering vil betyde. Når det er forbudt, er der trods alt en barriere, som man skal overtræde. En legalisering vil føre til et større forbrug, især blandt de sårbare unge. Én ting er, at mange uddannelsesteder i forvejen har fredagsbar, men skal de også til at have en torsdagsbong? I forvejen er det jo velkendt, at begrænset tilgængelighed også begrænser forbruget."

I forvejene er det sådan at cannabis har opnået dét, sundhedssociologer kalder kulturel immunitet, dvs. rusmidlet har indlejret sig i den brede danske befolknings horisont og indtaget en plads, som ikke virker truende på folkesundheden - nemlig som et rusmiddel som unge mennesker i kortere eller længere perioder eksperimenterer med. Modsat hvad Nordentoft anfører, er cannabis jo bredt tilgængeligt for især unge - og relativt tilgængeligt for den voksne del af Danmarks befolkning, hvorfor en legalisering ikke ville repræsentere en forandring af betydning i så henseende.

Nordentoft anfører at forbudet har en generalrpræventiv effekt, dvs. det begrænser den brede befolknings motivation for at anvende cannabis. Dette er næppe forkert, og naturligvis skal dette forhold indgå i de samlede overvejelser - hvor vi på den anden side må konstatere en udvikling blandt især unge, hvor irrationelle forbud formentligt har begrænset effekt. Og irrationelt forekommer forbudet mod cannbis rigtigt mange unge - hvormed myndighederne risikerer at tabe respekt og sætte givne befolkningsgruppers tillid til magtapparaternes rationalitet over styr. Og så får vi en noget anden situation ... som til forveksling ligner dén, vi allerede har.

Dertil kommer at vi rent retssociologisk har betydelig erfaring for at især marginaliserede og/eller udsatte grupper, som Nordentoft argumentation særligt kerer sig om, i mindre grad end gennemsnitligt påvirkes af generalpræventiv signalpolitik, og så begynder forbudet vel for alvor at vende den tunge ende nedad.

Brugerbillede for Bob Jensen

Alkohol og tobak er i det store og hele produktionsbekræftende rusmidler. Brugere og endda misbrugere kan holde på et job, i visse faser muligvis endda bedre end uden rusmidlerne.
Hash har uden tvivl en dæmpende indvirkning på ambitionerne, og det er jo skidt for bruttonationalproduktet.
Det er vel der hunden ligger begravet.
Man kan ikke bare sådan lade hele befolkningen sløve hen, især i sådanne tider med katastrofal mangel på arbejdskraft.
Endvidere har det generelt en dæmpende virkning på aggressionsniveauet. Det er måske ikke så stort et problem for Damnark, selv med de militaristiske ambitioner man har nu om stunder, men for et land som usa er det givetvis ikke ønskværdigt for imperiet hvis hele befolkningen skulle blive fredelig. man kunne endda risikere at racehadet begyndte at tage af, og det ville uden tvivl være skadeligt for klasseforskelsopfattelsen.
Endelig har man i USA privat-drevne fængsler, og CCA tjener milliarder på de indsatte. Så der jo ikke ligefrem nogen grund til at mindske strømmen af kriminelle ved at legalisere noget så vidtspredt. Et eller andet sted skal den kriminelle løbebane jo begynde, så kan det lisså godt være med et bredt forekommende fænomen, så der er en god rekrutteringsbase. Ellers kommer fængslerne til at stå tomme og pengestrømmen tørrer ind.
Nå, men I har jo da ikke private fængsler i Danmark, det var måske en ide? Det går jo godt med de private hospitaler og transportsektoren, selv om det næppe går så godt som i USA
http://www.theburningplatform.com/?p=51761

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Så er der håb endnu!

Hvilke store udfordringer står psykiatrien overfor i fremtiden? (Kristeligt Dagblad)

"Den væsentligste udfordring er at finde årsager og behandlingsmuligheder, og det er en ganske enorm opgave. Årsagsforholdene ved psykisk sygdom er helt utilstrækkeligt belyst, og vi ved ikke engang, om årsagsforholdene er helt forskellige. Eller om der er overlap i årsagsforholdene mellem de forskellige psykiske sygdomme.
Vi regner ikke med, at den diagnostiske inddeling, vi i dag opererer med, er langtidsholdbar, og det er meget sandsynligt, at vi med større indsigt i sygdommenes årsagsforhold vil klassificere dem anderledes." (Merete Nordentoft)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Helt usædvanligt for mig, glemte jeg at angive kilden (Jeg røg en lille joint for et par timer siden:-) Her er den: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/361231:Danmark--Merete-Nordentoft

Hele denne forestilling er et pragteksemplar på moderne overtro. Og så tillader mange blandt os at smile overbærende ad de gamles eller de 'primitives' ofte langt bedre begrundede tabuer! Gud fader i skuret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

ikke: 'Og så tillader mange blandt os at smile', men 'Og så tillader mange blandt os sig at smile'. Så må I selv overveje om fejlen skyldtes den lille joint, eller tømmermændene fra julefrokosterne;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Søgaard

Forbuddet er desværre en klapjagt på samfundets svageste borgere, intet andet. Måske virkningsløst, medmindre målet er at fastholde brugerne i 'sumpen' med en plettet straffeattest, bøder, bortvisning fra uddannelsen og med hyppig kontakt til den kriminelle underverden. De siger jo selv at det er de svage der misbruger hash, så hvad er formålet med at straffe dem?
Har selv røget i mange år uden at kunne genkende det skræmmebillede der bliver fremvist. Af mange hundrede rygere kender jeg kun 1-2 der har haft psykiske problemer, men kan ikke med sikkerhed sige at det var hashens skyld.
Ang. Psykoser vil jeg gerne fremsætte et tankeeksperiment til hash modstanderne (de uoplyste, der frygter det ukendte). Forestil jer at al alkohol bliver forbudt. Du kan godt styre dit forbrug, og vælger at ignorere lovgivningen. Men køb, salg og fremstilling selv af små mængder giver store bødestraffe. Der er visitations zoner, task-force A.L.K.O. og hvis du får plettet din straffeattest så ryger uddannelsen og eller jobbet sammen med fremtidsmulighederne. Bliver du taget bare en gang så ryger kørekortet i 3 år, uanset om du bare har lugtet til en kapsel. Hvordan mon det vil føles psykisk? Mon der kommer flere skitzofrene, skal vi til at opfinde alkohol psykose symptomet?
Hun skriver at med mindre tilgængelighed følger mindre forbrug. Men over 10 års klapjagt på hash sælgere og nu hash købere har ikke ført til mindre tilgængelighed, snarere tværtimod. Nu kan man købe det overalt. Gram prisen har ikke ændret sig de sidste 10 år selvom at der er blevet brugt flere penge og flere ressourcer på at forfølge rygere såvel som sælgere.
Legaliser nu bare. Vågn op. Det er ikke rygerne der bliver asociale. Vi vælger bare at være sociale med nogle der ikke sætter os i bås og fordømmer os. Andre rygere.

Brugerbillede for Postbanned whocares

En legalisering er velkommen, ikke at det gør en forskel - det er der jo allerede - for eller imod. Spørgsmålet er hvordan man behandler dem der bliver 'problemrygere', og det burde hjælpe en del at afkriminalisere det.

Men behandlingstilbud er nok det vigtigste, og minnesota modellen, kan ikke bruges.

At man blander bløde og hårde stoffer sammen i behandlingstilbud, siger så rigeligt. Det er dybt useriøst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Der er problemer, og så er der PROBLEMER.

50 års kriminalisering af narkotika, hårde som bløde, kan kun beskrives som den ultimative fiasko. "Misbrug" af diverse stoffer kan kun løses med sociale tiltag og ikke ved at smide folk i fængsel. Personligt er jeg, som ikke-ryger gennem et langt liv, ikke tilhænger af forbud over voksnes valg af livsstil og indtagelse af stoffer, legale som illegale eller valg af fritidsinteresser. Hvis de ønsker at kravle op ad høje bjerge med de påviseligt alvorlige risici forbundet hermed eller at køre på motorcykel, er det deres valg. Hvis de ønsker at ryge tobak eller hash, er det ikke noget, jeg skal bestemme. Jeg har ikke det mindste imod at fremsætte mere eller mindre kvalificerede anbefalinger om den ene eller anden adfærd, men aldrig med løftede pegefingre eller moralsk stillingtagen, som jeg desværre finder er et væsentligt islæt i den standende debat om brug af narkotika. Når folk i store tal falder ned fra Mount Everest eller dør under skiløb i Alperne taler man aldrig om at gøre det illegalt, selv om vi taler om et ganske betragteligt antal dødsfald, der bliver en følge af denne form for aktivitet. Den "dybe, velmente omsorg" for vores medmenneskers trivsel er yderst selektiv.

Det ville være befordrende for en lødig debat, at politikere, i regering eller blandt modstandere af forsøg med legalisering i København, gjorde sig den ulejlighed at læse på lektien og tilegnede sig viden om myter og fakta, en mangel, som er alt for fremherskende i disse magtfulde kredse. Statsministeren var, før hun fik magt, en stærk tilhænger af forsøg med legalisering af hash - i dag er hun en lidenskabelig modstander. Man har et standpunkt ....

I USA forårsager brug af hårde narkotika 5.000-10.000 dødsfald årligt. Det er forbundet med store vanskeligheder at verificere, hvad der ligger til grund for et narkodødsfald, fordi der ofte er tale om konkurrerende årsager. Bortset fra andre påviselige skadevirkninger af disse stoffer må døden vel, alt andet lige, siges, at være den alvorligste bivirkning ved indtagelse af disse stoffer; med 430.000 dødsfald som følge af tobak og mere end 100.000 som følge af alkohol, udgør narkodødsfald i USA "kun" under 1% og burde behandles i overensstemmelse hermed. Ingen dødsfald som følge af hash - og legalisering er en katastrofe!!! Det er meget betegnende for debatniveau'et, at en Nordentoft ikke anfører succesraten inden for hendes branche for behandling af titusindvis af tilfælde af hashpsykoser under det nuværende system med forbud som det bærende princip.

En stor undersøgelse fra Storbritannien over britiske kvinders tobaksrygning fandt entydigt, at det gennemsnitlige tab af liv var 10 år, en kolossal skadevirkning, som ikke alene påvirker rygeren, men også familie og samfundet iøvrigt. De samme tal gælder for tobaksrygere i Danmark. Der er ingen af dem, der har lidt af psykoser, som Nordentoft anfører som det mest alvorlige problem i forbindelse med hash, men de dør alligevel alt for tidligt, ofte efter mange år med alvorlige pinsler. I lyset af ovenstående er samfundsproblemer med hash til at overse, også ved en legalisering. Vi har jo dygtige mennesker som Nordentoft til at tage sig af helbredsproblemerne i den forbindelse.

I Danmark lider af 430.000 mennesker af KOL, som er en meget alvorlig belastning for disse menneskers lungekapacitet. Det er kun et eksempel, ud af et væld af bivirkninger, på den lange række af sundhedsskader, der følger af tobaksrygning. Hårde narkotika som kokain og heroin forårsager ca. 250 dødsfald om året, et tragisk udfald på et liv, men som samfundsproblem ikke nær så alvorligt som skader forårsaget af tobak og alkohol.

Et andet område, der kunne være relevant i denne sammenhæng, men som ikke får den mediedækning, det fortjener, vedrører de skadevirkninger, der følger af brug af receptpligtig medicin. Angiveligt skulle denne medicin, ordineret af læger, i dag være den fjerde hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, efter hjertesygdomme, kræft og hjerneblødning. Den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, rapporterer, at alene i USA er lægeordineret medicin skyld i mere end 100.000 dødsfald om året; intet tyder på, at det ser anderledes ud i Europa. Hertil skal lægges 2 mio. alvorlige skader udover dødsfald. Bare dette problem burde få enhver diskussion om hash og dets skadevirkninger til at blegne.

I den evige diskussion for eller imod legalisering af hash er ovenstående et lille indspark fra en svoren tilhænger af legalisering. Man efterlades altid med det klare indtryk, at forbudstilhængere inden for regeringen er styret af politiske motiver og ikke af videnskab. Med den massive propaganda offentligheden udsættes for, mod en legalisering, har mange mennesker ofte en meget overdreven opfattelse af skader forårsaget af narkotiske stoffer, herunder hash, og har en stærk tilbøjelighed til at minimere skader fra andre stoffer som tobak og alkohol. Et besøg på hospitalsafdelinger for behandling af sygdomme forårsaget af alkohol og tobaksrygning ville være anskuelselsundervisning i omfanget af problemer forårsaget af disse to dødelige stoffer, muligvis også for en Nordentoft. Intensiv afsnit er til overflod befolket af mennesker med alkoholskader, skulle jeg hilse at sige.

Som anført tidligere er der aldrig, globalt, i den videnskabelige litteratur, beskrevet et eneste eksempel på dødsfald forårsaget af hash, jfr. Nordentofts udtalelser i artiklen: "Det er også korrekt, at rigtig mange flere dør af alkoholskader end af hash". Det ville klæde hende at anføre det nøjagtige antal af dødsfald for henholdsvis alkohol og hash i Danmark, når hun nu selv er inde på at drage den sammenligning. Som anført tidligere skulle vi ikke kunne blive uenige om, at dødsfald vel må antages at være den alvorligste bivirkning ved indtagelse af et stof. Til sammenligning ligger tallene for dødsfald som følge af tobaksbrug i Danmark på mellem 12.000 og 14.000 årligt, hvilket udgør ca. 20% af alle dødsfald. Alkohol forårsager som minumum 3.000 dødsfald. Omkostningerne ved brug af disse to LEGALE stoffer er astronomiske og enhver sammenligning med hashmisbrug burde forstumme.
Der er problemer, og så er der PROBLEMER.
Erling Jensen, cand.jur

Brugerbillede for Lars Kristensen

Det er sgu da ikke hashen der er det store problem, det er det menneskefjendske samfund vi efterhånden har fået bygget op omkring os, der er det store og forkromede problem.

Hvornår tør psykiaterne indse, at det er det politiske, religiøse, økonomiske og militære magtsystem vi mennesker har ladet os underlægge, der er skaberen af de fleste psykoser og andet mentalt dårligdom.

At hash, kokain, alkohol m.v. bliver brugt som syndere for folks dårligdomme, er for mig en dårlig undskyldning.

Når rusmidler bliver et problem, så er og bliver det et problem der skabes gennem diverse fejlfunktioner i familien, vennekredsen og det omkringværende samfund, især det sidste, fordi det influerer på både familien og vennekredsen langt mere end vi ellers går og tror.

Brugerbillede for Henrik Nielsen

Det er hashforbuddet, der sammen med den manglende accept af prostitution som erhverv sikrer banderne deres eksistensgrundlag. Da man i USA ophævede/lempede alkoholforbuddet/restriktionerne, lukkede man luften ud af gangsterboblen. Noget lignende ville uden tvivl kunne ske her i landet. Hvis man lovliggjorde hash og yderligere gjorde det muligt for alle stiknarkomaner at få billig heroin, ville det resultere i en drastisk nedgang i især gadeprostitution og indbrud.

Naturligvis vil det være vigtigt efter legalisering af alskens rusmidler at holde politikerne fast på, at en stor del af de penge, der spares pga. den faldende kriminalitet, skal gå til behandling; og det kan jo nok vise sig vanskeligt med de stadig mere kyniske og umenneskelige politikere, vi har.

I øvrigt hersker der en himmelråbende dobbeltmoral omkring misbrug. Som alle ved, er alkohol langt, langt det største problem i Danmark.

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Som medlem af LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribruger)
kunne jeg godt ønske, at debatten om psykiatiske sygdomme, skete på et reelt grundlag, og ikke på psykiateren personlige foredomme, som Merete Nordentoft gør.
Det gamle spørgsmål var jo, hvad kom først, ægget eller hønen?
Ligeledes er "misbruget" for alle, ikke kun os psykiske syge, et sinal på, at der er noget gal, noget en person ikke kan overskue, og derfor "flygter" fra virkeligheden!
Hvilket betyder, at behandle "misbruget", nytter ikke noget, da årsagen til "misbruget" ikke behandles.
Netop det, at behandle årsagen til sygdommen, vil være bedre, men det kræver en erkendelse af, at behandlingssystemet er totalt ødelæggende for de personer, som kommer i klørende på systemet.
For den "hjælp", man få i dag, er en flok piller, der koster omkring 20 år af vores liv, mangle sexliv, social samvær o.s.v.
Det har Merete Nordentoft åbenbart ikke noget imod!
Indtil vi begynder af lave en reel behandling, samtaleteripi m.m., der se på årsagerne til en psykiske sygdom, med en erkendelse af, at sygdommen ikke kommer ud af ingenting, men af omsorgs svigt, fra de nærmeste, forældre, kærster m.m., kommer vi ikke vidre.
Men den magtfulde danske midicinindustri, der lever højt og flot på, at ødelægge folk liv, nok ikke tillade, for hvad skulle de så leve af, i dag er der jo over 500.000, der får piller, af en eller anden slags.
Det er problemet, ikke "misbruget"
Erik Thomsen
Medlem af LAP

Brugerbillede for Filo Butcher

Kriminaliseringen af Cannabis er mest af alt en magtdemonstration: At statsmagten kan fastholde et forbud selv om det strider mod al fornuft og logik og selv om det lægger op til at kriminalisere hen mod en tredjedel af den voksne befolkning.

Forbudslobbyens bekymringer må være at denne magt bliver svækket hvis sund fornuft og logik bliver et accepteret argument for lovændringer.

Hvor kommer vi mon hen hvis fornuft og logik sætter præcedens for lovgivningen?

Brugerbillede for Leo Nygaard

Lad os forudsætte, at forbruget ikke ændrer sig efter en legalisering.
Så er de to gode eksperters meninger overflødige og diskussionen overflødig.
Vil det etablerede kriminelle miljø forsvinde helt ?
Lad os forudsætte at privat overtager handel og produktion.
De kan ikke konkurrere med de illegale priser, og kriminaliteten vil fortsætte, men på en anden front i lighed med den nationale sportsgren, sort arbejde og momssnyderi.
Spørgsmålet er så, om bandemiljøet på det nye type marked vil fortsætte rivalliseringen og skyderi, når der givet er meget færre penge på spil.
Dette er vigtigere at debattere og opklare end det artiklen drejer sig om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Leo Nygaard

De erfaringer man har fra f.eks. Holland viser at forbruget der, er svarende til forbruget i de omkringliggende lande - altså, det er ikke blevet større fordi hash er legaliseret.

Hvad er din forudsætning for at skrive, at et legaliseret distributionsapparat ikke kan konkurrere med prisen på illegalt importeret cannabis?
Cannabis er ikke noget dyrt produkt rent fremstillingsmæssigt, selv i Danmark kan det dyrkes udendørs i en god kvalitet.

Der kan næppe herske tvivl om at tilgangen til bandemiljøet i væsentlig grad hænger sammen med de penge der er til rådighed - 2 milliarder danske kroner på landsplan - der er næppe noget andet produkt, hvor der er så stor en indtjening i det kriminelle miljø som på handel med cannabis, hvilket naturligvis hænger sammen med at brugen er vidt udbredt i befolkningen - lovligt eller ej.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Niels Mosbak - Jeg skriver jo, hvorfor de kan underbyde på et frit, privat marked. Men også, at det muligvis slet ikke vil være interessant for dem. De vil sikkert vende sig til de hårde stoffer, men det er en anden historie.
Hvis handlen derimod skal styres af staten (hashbolaget), skal der ikke skabes profit og staten bestemmer prisen. Så vil grundlaget for de kriminelle være helt væk.
Osse distributionsnettet vil være af betydning. Hvor langt er der til forhandleren.
Alt dette skal selvfølgelig undersøges inden beslutninger om forhandlernettet tages.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen

"Men for mig er der et stort skridt til, at staten så skal sælge det. Staten skal jo kunne konkurrere med banderne på både pris og kvalitet, og prisen er jo dermed nødt til at være lavere end det, som banderne kan sælge det til, så jeg synes, der er for mange dilemmaer ved en legalisering. Endelig tror jeg slet ikke på, at medlemmerne af banderne vil opgive kriminalitet og tage en hf-uddannelse i stedet, hvis hash legaliseres. De skal nok finde andet at tjene deres penge på."

Jeg elsker når eksperter kaster uovervejede, ureflekterede argumenter ud. Det gælder for så vidt begge sider. Hvor er spørgsmål så som:

- hvordan forestiller man sig at staten konkurrerer med banderne - på pris, kvalitet, brand, sikkerhed, tilgængelighed eller noget sjette?
- hvad er bandernes mulighedsrum, når staten træder ind på hashmarkedet?
- hvordan vil nettotilstrømningen til banderne blive påvirket, når staten træder ind på hashmarkedet?
- hvad er bandemedlemmernes exitmuligheder eller alternative kriminelle leveveje?

Jeg vil ikke gå ind i en dybere diskussion, da jeg heller ikke selv er ekspert. Men som jeg ser det kan man godt anstrenge sig bare lidt mere i diskussionen om forholdet mellem hashudbud og kriminalitet. Det er en sammensat problemstilling, som kræver reflekterede analyser med plads til nuancer og ikke skud fra hoften.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Leo Nygaard

"De vil sikkert vende sig til de hårde stoffer, men det er en anden historie."

Det er jo ikke nogen nyhed, at især medlemmer af rockerbander er kendt for kriminalitet i forbindelse med amfetamin og kokain - de vil således ikke vende sig mod salg af hårdere stoffer - der er de allerede.
Og nej - de vil nok ikke tage en HF eksamen, selv om det er en mulighed for dem når de sidder i spjældet - men øvelsen må for samfundet gå ud på at begrænse tilgangen til banderne, hvilket en nedgang i pengemængden der tilflyder disse, givetvis vil have en indflydelse på.

Men en statslig styring af produktion og distribution lyder som en fornuftig ide, der med sikkerhed kan holde kriminelle elementer væk fra området, og da samfundet har brugt 55 millioner kr. om året på indsatsen alene på Christiania i den nyttesløse kamp mod cannabis, er der jo penge nok til at subsidiere indsatsen.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg vil lige supplere med, at det jo osse er forbrugerne der legaliseres og frigøres fra miljøet.
Og, ja, selvfølgelig er de der allerede vedr de hårde stoffer - og fortsætter.
Jeg tror det private marked bedre kan håndtere forhandlingen. Butikkerne er der jo allerede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

@Information/Ulrik Dahlin

Artiklen illustrerer tydeligt den måske væsentligeste årsag til den fortsatte totale katastrofe der er dansk narkopolitik gennem mere end 40 år.

Alt for mange mennesker i den behandlende og lovgivende del af vores samfund lader uvidenhed og/eller forudindtagede normative holdninger, nydeligt indpakket som seriøs faglighed, løbe afsted med deres sunde fornuft og evne til rationelle overvejelser. Det er skandaløst!

Jeg læser Information da jeg opfatter avisen som et organ der i det mindste forsøger at lade saglighed og evidens styre sine redaktionelle valg.

Derfor bliver jeg nød til at spørge:
Hvordan bliver en så uvidende, forudindtaget og usaglig person som Merete Nordentoft del af denne debat?
- Ulrik Dahlin hvis du havde brugt 5 minutter på at gennemlæse MN's udsagn havde du hurtigt opdaget en grad af selvmodsigenhed, vilkårlighed og uunderbyggede påstande der ligger langt under det niveau af saglighed man som absolut minimum må kunne forvente i denne avis.

Der er ikke altid to ligeværdige sider i en sag.

Brugerbillede for Katrine Visby

En ting er sikkert, folk bliver ved med at ryge hash, om det bliver legaliseret eller ej. Spørgsmålet er bare om det er rockerbanderne, der skal stå for salget, eller staten.

Når man nu taler om forbud synes jeg at al det slik, der er i fødevarebutikkerne burde kun sælges i slikbutikker. For det er da ikke godt for noget som helst. Ikke andet end at det frister svage sjæle og skrigende børn, der plager deres trætte mødre i supermarkedet.
Men jeg er godt klar over at det er fed profit, og det kommer før danskernes helbred.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

@Leo Nygaard

Du skriver:
"Lad os forudsætte, at forbruget ikke ændrer sig efter en legalisering.
Så er de to gode eksperters meninger overflødige og diskussionen overflødig."

Hvordan skulle man kunne måle det? Man har jo ikke noget eksakt tal for hvor mange rygere der er - man ved heller ikke hvor meget den enkelte ryger i gennemsnit.

Så; om antallet af rygere vil stige eller falde, i forbindelse med en forsøgsordning, kommer helt an på hvad vej de politiske vinde blæser - hvis det er politisk formålstjenligt at tallet stiger - så stiger det - og omvendt.

Omkring prisen, så vil den statsudbudte hash sikkert være billigere i starten - men hvis jeg kender den danske afgiftpolitik og politiske logik ret, så går der ikke ret lang til, før hashen er så afgiftbelagt, at det sorte marked vil blomstre livligt - forbud eller ej

Brugerbillede for John Vedsegaard

Selv om man som mig ikke er misbruger af hash, kan man jo godt gå ind for frigivelse af det, hvilket jeg også gør.

Men det vi bør tale om er ikke frigivelse eller ej, det kan alligevel købes på ethvert gadehjørne.
Derimod er det vigtigt hvordan vi lærer os selv og vores omgivelser at anvende det narkotikum hash jo er, på en fornuftig måde så man ikke mister jordforbindelsen totalt.

Metoderne med forbud har spillet fallit for mange år siden, altså skal der nytænkning til, også på dette område.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Endnu et aspekt vedrørende legalisering som endnu ikke er blevet taget op i debatten, er medicinal-indrustriens rolle i dette forbudscirkus. Det er vel mere eller mindre åbenlyst, at pille-fabrikanter har enorme summer at miste på en eventuel legalisering. - Alt fra hovedepine, søvnbesvær, muskelsmerter og spastiske kramper, til sklerose, kræft, og grøn stær, er jo at lindre med nogle enkelte hvæs af den famøse hamp-plante..

Jeg tror uden tvivl, at medicinalindustrien har brugt mange kræfter på at bibeholde et forbud.- Ikke mindst for at kunne gro deres egen 'grøn' i form af pengesedler, mens også fordi at en legalisering ville kunne give befolkningen et helt andet perspektiv på lægemidler som noget man normalt kun får på apoteket.
Det kunne jo nemt gå hen og udvikle sig til den gennemsnitlige danskers foretrukne sovemiddel eller måske en pibe pot i stedet for, at sluge piller i flæng mod smerter..

Man kan dyrke sine egne cannabisplanter ganske billigt og der dannes nye frø hver gang en plante modnes, så en enkelt investering på 100 kroner til nogle frø, kan fremdyrke cannabis nok til utroligt mange måneder..
"Ét enkelt præparat som kan lindre utallige lidelser og dyrkes enormt billigt - på din egen altan". - Det lyder i mine ører som medicinalbranchen værste mareridt.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Søren List : " Hvordan skulle man kunne måle det?"
Det tror jeg osse bliver svært.
Mosbak refererer ovenfor til Holland.
Men egentlig var det en teoritisk betragtning : Hvis forbruget ikke..........
Bare for at påpege at de to fokuserer på det forkerte.
Kriminaliteten hos producent, sælger og køber, og borgernes frihed er det væsentlige.
Og hvis det tilmed kunne nedsætte alkoholforbruget, så...................:-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Ikke for at være flueknepper, men overskriften skriver 'legalisering af hash' hvor der skal stå legalisering af Cannabis, eller THC.

Hash er produktet af en lang og delvis kemisk proces som hamp-planten gennemgår for at frembringe den klistrede substans som har et højt indhold af det aktive stof THC.

Pot og skunk er den naturlige form som høstes af cannabis-plantens topskud.

Det er faktisk kun i dele af Europa at hash er foretrukket frem for pot og skunk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

@Jens

Ja, det kan vel i sandhed betragtes som et mirakelmiddel :) Især fordi det også lægger en dæmper på de hormonelle ubalancer som jo ofte følger med, når damen er ved at nå 'den tid på måneden'.. ;)

Et godt tip til de mænd som nervøst venter på konens næste PMS anfald - ha' bønnen klar!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Lad os lave nogle reservater, for alle de aber, der ønsker at ødelægge sig selv med alkohol, hash, extacy, og hvad der ellers eksisterer af euforiserende stoffer. Så kan vi andre udvikle civilisationen, uden at skulle have alle disse selvbestaltede junkier på slæb...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

Mange forfattere har skrevet deres værker under indflydelse af stoffer, f.eks. var Charles Baudelaire medlem af den såkaldte hash-club: "Baudelaire was a member of the Club de Hachichins (Hashish Club), which met between 1844 and 1849 and counted Alexandre Dumas and Eugène Delacroix among its numbers. Baudelaire wrote widely on hash, saying: 'Among the drugs most efficient in creating what I call the artificial ideal... the most convenient and the most handy are hashish and opium.'

http://www.guardian.co.uk/society/2008/nov/16/drugs-history-literature

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Hashpsykoser - og for tidlig død.

Merete Nordentoft deltager i et projekt, som har til formål at forhøje levetiden for mennesker med en psykiatrisk diagnose: "Højere Middellevetid for psykiatriske patienter, 2011". Jeg finder mange af dets konklusioner yderst relevante i debatten omkring en mulig legalisering af hash. Mine informationer er hentet fra konklusioner i projektmaterialet.
Dets arbejdsgrundlag bygger iøvrigt på nogle meget interessante observationer.

If. projektet er den forventede levetid for psykiatriske patienter i dag 20 år kortere end for almenbefolkningen i Danmark, Sverige og Finland; 40% af overdødeiigheden skyldes selvmord og ca. 60% fysisk sygdom. Det fremgår bl.a. også af projektet, at psykiatriske patienter har en overdødelighed af livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft. Mennesker med psykisk sygdom har generelt mere usunde kostvaner, ryger mere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive end befolkningen i almindelighed. Jeg finder det tankevækkende, at stofmisbrug I de indledende beskrivelser ikke specifikt nævnes som en medvirkende faktor til kortere liv for psykiatriske patienter. Det svækker argumentationen for et forbud, grundet farlighed, mod legalisering af hash, når de fremsættes af en professor i psykiatri, og falder mere i tråd med en almindelig lægmandstilgang til emnet. Denne holdning er hun i sin fulde ret til at indtage, men det gør hende ikke til et sandhedsvidne.

Arbejdsgruppen anfører, at der er behov for specielle indsatsområder.
Herunder en øget forebyggelse af livsstilssygdomme med fokus på de såkaldte KRAM-faktorer: Kost, rygning, alkohol og motion. Med fremhævelse af KRAM-faktorer Igen en understregning i projektet af andre livsstilssygdomme end stofmisbrug.
Så langt så godt. Ingen kan være uenig i de gode intentioner, der ligger bag projektet.

Det, der for mig er slående, jfr. ovenstående interview og Merete Nordentofts modstand over for en mulig legalisering af hash, er den noget diffuse rolle, som stofmisbrug spiller i projektet som en medvirkende årsag til psykiatriske patienters kortere levetid. Denne form for misbrug fremhæves på sidste side i projektmaterialet. Her henvises til udenlandske undersøgelser, der viser, at "24-56 % af patienter med en psykisk lidelse har eller har haft et alkohol- eller et stofmisbrug, og det skønnes, at op til 30-50% af indlagte patienter i Danmark har et misbrugsproblem".

Man skelner ikke mellem den procentvise fordeling af alkohol- og stofmisbrugere, herunder hash, og uden at definere, hvad der rubriceres som stoffer; jeg tænker her på tobak som et af de stærkeste stoffer og muligvis det mest vanedannende. Ordet narkotika nævnes såvidt jeg kan se, ikke med et ord. Det ville have gjort problemformuleringen mere gennemskuelig. I stedet henvises i materialet flere steder specifikt til KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion.

Nordentoft sætter tallet for hashmisbrugere med alvorlige problemer til 20.000, det dobbelte af Sundhedsstyrelsens tal. Hvem man skal fæste lid til, får stå hen i det uvisse, men det forplumrer på afgørende vis billedet for almindelige dødelige som mig og andre med samme baggrundsviden. Det kunne være interessant at få belyst, hvordan hun ville sammenligne alvorsgraden og det samfundsmæssige problem, der afspejles i disse tal sammenlignet med eksempelvis de 430.000 patienter, der lider af KOL, eller om de overhovedet er sammenlignelige. Hun angiver i sine tal ikke, om alle 20.000 if. hende ville kunne få stillet en psykiatrisk diagnose, hvis de var hendes patienter.

I projektmaterialet nævnes specifikt, at "der er flere rygere blandt mennesker med psykisk sygdom end blandt befolkningen som helhed", og at "der er flere med et højt alkoholmisbrug blandt mennesker med psykisk sygdom end blandt befolkningen som helhed", men ikke et ord om hashpsykoser, hvilket må siges at være særdeles vigtigt, al den stund, at det er et strafferetsanliggende at omgås stoffet. Hvem skal politikere ellers fæste lid til, hvis ikke til den erhvervsgruppe, psykiatere, der må siges at være de vigtigste til at beskrive problemets omfang og alvor.

I materialets anbefalinger for forebyggende tiltag blandt psykiatriske patienter står der bl.a. om livsstilsfaktorer:

"Alle patienter screenes grundigt for KRAM-risikofaktorer under indlæggelse eller ved ambulante forsøg".

Ikke et ord om screening for brug af narkotiske stoffer, velsagtens fordi tallet ikke spiller en væsentlig rolle eller har en størrelsesorden, man kan tillade sig at se bort fra.
Med sine udtalelser i ovenstående interview og som aktiv deltager i et projekt til forebyggelse af for tidlig død blandt psykiatriske patienter sætter hun sig mellem to stole. På den ene side ved at forfægte en holdning om et forbud mod legalisering af hash, if. hende grundet stoffets farlighed, som kun bygger på lægmandsbetragtninger og von hören sagen, og på den anden side, som aktiv videnskabskvinde og deltager i et meget vedkommende og vigtigt projekt om større fokus på psykiatriske patienters velfærd og forebyggelse af sygdomme, der fører til en tidlig død for disse patientgrupper.

I projektmaterialet nævnes narkotika og narkotiske stoffer ikke med et ord; stofmisbrug nævnes vistnok kun en gang, og uden at forfatterne sætter tal på omfanget. For mig at se kan det kun skyldes, at misbrug af disse stoffer, under den forudsætning, at de ikke omfatter tobak, spiller en inferiør rolle, som man ikke har fundet det relevant at inddrage i et så væsentligt projekt. Ud fra projektmaterialet er det umuligt at slutte, hvor stort omfanget er for henholdsvis alkohol og narkotiske stoffer. Det må udenforstående gætte sig til, og defor kan man ikke på baggrund af dette projekt slutte noget som helst om farlighed ved hashpsykoser, for slet ikke at tale om misbrug af hårde stoffer.

Jeg har intet kendskab til omfanget af mennesker, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, eller hvor meget 20.000 hashmisbrugere og deres eventuelle psykoser fylder i det samlede billede over disse diagnoser. Jeg går ud fra, at Nordentoft kan fremlægge verificerbar dokumentation for sine udtalelser om hashpsykoser. Hvis ikke er hendes gæt lige så godt som alle andres, herunder det gæt, en lægperson som undertegnede selv kunne finde på at fremsætte. Der er mange årsager til for tidlig død, i Danmark som i mange andre samfund - vi har stadig til gode i så henseende at blive præsenteret for "the smoking gun" ved hashpsykoser. Merete Nordentoft skylder offentligheden at afhjælpe denne vitale mangel.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Kenneth Jensen

Debatten om legalisering af hash er for mig at se præget af urimelige fjendebilleder - der bliver talt meget om hashpsykose, kriminalisering osv osv, men set fra et rent medicinsk perspektiv er det ikke et særlig farligt stof. En nylig befolkningsundersøgelse på mange tusinde rygere (af hash eller tobak) igennem 20 år har bekræftet alt, hvad vi i mange år har vidst om tobak: et årelangt, dagligt forbrug bevirker en gradvis reduktion i lungefunktion, der ender med at være livstruende. For hash er det derimod stik modsat - et dagligt forbrug bevirker en uændret (god) lungefunktion eller endda markant forbedring i lungefunktionen, fordi stofferne i hash synes at udvide luftvejene, og fordi hash ikke i sig selv påvirker lungevævet negativt.

Skal vi derfor ikke tage udgangspunkt i dokumenterbare bivirkninger fremfor holdninger? Jeg anerkender fuldt ud, at man ikke bliver atomfysiker af hashrygning og at der er problemer omkring tandhygiejne, men at det ligefrem virker så sundhedsskadeligt at det skal forbydes? Det er jeg ikke så sikker på. Interesserede kan læse videre i originalartiklen: Mark Pletcher et al, Association Between Marijuana Exposure and Pulmonary Function Over 20 Years. JAMA 2012; 307(2): 173-181. God læselyst!

Brugerbillede for Toke Andersen

Højere saglighed vil uden tvivl gøre debatten væsentlig mere fremadrettet. Men de medicinske argumenter for eller imod cannabis er vel ikke direkte relevante for debatten om legalisering?
Den handler(burde handle) om realpolitik mere end noget andet. Vi står i en situation hvor den eksisterende løsningsmodel har vist sig komplet uegnet og på væsentlige områder direkte kontraproduktiv.

Det kunne måske også være hensigtsmæssigt(og interessant, ikke mindst) at debattere, på hvilken måde og med hvilke midler vi som samfund forholder os til de muligheder og risici livet byder på?
Lov og forbud er langt fra de eneste midler vi har til rådighed over for udfordringer som disse, og det er bestemt ikke de mest effektive.
I særdeleshed på områder som dette, som vi med et paraplybegreb kan kalde driftbetinget adfærd, har forbud og aggressiv opfølgning ved magt vist sig ekstremt uhensigtsmæssig.
Det er ikke en status-quo vi kan leve med eller angribe med de sædvanlige redskaber og vi kan ikke bare ignorere den med de sædvanlige bovlamme moralske indvendinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Hansen

Jeg synes forbuddet mod hash forekommer meget kynisk og risikobetonet. Hvor kommer al den kynisme fra?

Jo, ifølge videnskaben er det særligt alkohol, der er kynisme-fremkaldende. Det er dokumenteret i utalige undersøgelser. Den veldokumenterede alkoholfremkaldte kynisme har forlængst fået et videnskabeligt navn
Den hedder "risikobetonet adfærd".

Videnskaben har dokumenteret at den alkoholfrembragte kynisme kan påvises efter bare et enkelt glas romersk vin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sonny Chabert

@Niels-Holger-Nielsen

Nææææ hun fortsætter bare den linie som har været den officielle i 40 år.
Rygter og Påstande uden skyggen af bevis, men med masser af formodninger og teorier.

Det er da godt at niveauet i den officielle hash debat igennem de sidste 40 år ikke er det niveau man normalt argumentere på her i landet så så det skidt ud du!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Hash - hvad er risiko'en for dødelige virkninger

Næsten al medicin har giftige, potentielt dødelige virkninger. Men hash eller marijuana er IKKE et sådant stof. Der er intet eksempel i den omfattende medicinske litteratur, der beskriver et eksempel på bevist, dokumenteret hash-udløst dødsfald.

Dette er bemærkelsesværdigt. For det første har stoffet marijuana været brugt af mennesker i 5.000 år. For det andet bruges det nu dagligt af et enormt antal mennesker over hele verden. Det vurderes, at mellem 20 og 50 mio. amerikanere bruger det rutinemæssigt, selv om det er illegalt, uden direkte lægelig supervision. Trods dette har man ikke påvist et eneste dødsfald. I kontrast hertil koster eksempelvis aspirin, købt som håndkøbsmedicin, i USA flere hundrede dødsfald hvert år.

I forsøg med dyr har videnskabsmænd forgæves forsøgt at give dem så meget marijuana, at det skulle kunne slå dem ihjel - det lykkedes ikke.

Videnskabsmænd har også konstateret, at man, for at slå et menneske ihjel med marijuana, skal lade det ryge 20.000 til 40.000 gange så meget marijuana, som der er i 1 marijuana cigaret. En ryger ville teoretisk være nødt til ryge næsten 1.500 tons marijuana på 15 minutter for at påføre sig selv en dødelig dosis.

I USA anslås det, at overdreven alkoholmisbrug årligt kostede 85.000 mennesker livet over en 4-årig periode fra 2001-2005. Det svarer i det store og hele til det antal soldater, USA mistede under Anden Verdenskrig, hvilket burde sætte dette problem i perspektiv. Det årlige antal dødsfald grundet tobak er 25% højere end det samlede antal dræbte amerikanere i førnævnte krig.

De førende dødsårsager i USA var i 2000 tobak med 435.000 dødsfald, 18,1% af alle dødsfald; usund kost og fysisk inaktivitet 400.000 dødsfald, 16.6% alle dødsfald; alkoholmisbrug 85.000 dødsfald. Trafikulykker stod for 43.000 dødsfald og ulovlig brug af ulovlige stoffer 17.000. Jeg har i en tidligere kommentar anført 5.000-10.000 dødsfald. Det beklager jeg, men jeg finder ikke, at det ændrer det overordnede billede, ligesom det intet betyder for de konklusioner, man må drage af oversigten over førende dødsårsager og den prioritering, de amerikanske myndigheder burde handle efter.

Der er ingen grund til at tro, at det ser anderledes ud i Danmark; politikere i regeringen vil stadig, med deres forbudspolitik, sælge misbrug af hash og andre narkotika som de alvorligste sundhedsrisici i det danske samfund - hvis ikke det var fordi, det var så alvorligt, ville man slå sig på lårene af grin. Ingen dødsfald med hash, 250 dødsfald i Danmark af en overdosis af hårde narkotika. Det svarer til 2% af tobaksdødsfald og burde følgelig få en opmærksomhed, i medier og i poliske kredse, der er i overensstemmelse hermed.

Jeg er sikker på, at en Merete Nordentoft ikke vil påvirkes af denne argumentation. For hende (og regeringen) er "hashpsykoser" skræmmeeksemplet, selv om man i den videnskabelige litteratur formentlig kommer til at lede forgæves efter en oversigt over omfanget af mennesker, der har fået stillet denne diagnose. Hvorfor holde sig til fakta, når myter sælger politikken lige så godt - at skræmme befolkningen fra vid og sans om skadevirkninger fra hash og andre narkotiske stoffer og bortlede opmærksomheden fra langt alvorligere samfundsproblemer.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Niels  Mosbak

Bill Atkins

Som forholdene er nu, kan der sælges til børn - 12-årige f.eks.

Ved en legalisering vil der ikke stå en pusher i enhver offentlig park, men derimod ske kontrolleret udlevering til myndige personer, via en eller anden form for forretningsmodel.
Problemet løses ikke via det forbud der er eksisterende i dag - det har faktisk ikke virket de sidste 40 år, uanset hvor meget man forsøger at håndhæve det.
Danske unge har tilsyneladende rekorden i Europa m.h.t. indtag af cannabis, og det er min personlige erfaring, at lysten til at prøve stoffet begynder i 16-års alderen.

Hvis vi ser på de risici der er for en psykose (nogle psykiatere anser den euforiserende virkning for en psykose), men en udløsning af en skizofren psykose, er det således at prævalensen i befolkningen er 0,5% - eller en sandsynlighed på 0,005. Hvis man ryger cannabis øges risikoen/sandsynligheden marginalt med 0,002 - og faktuelt er det sådan, at prævalensen for skizofreni ikke er øget i de Vest-Europæiske befolkninger, selv om indtaget af cannabis er steget voldsomt over de sidste 40 år.

Måske debutalderen for indtagelse af cannabis vil stige, hvis der sker en legalisering og en fastsættelse af en aldersmæssig grænse på 18 år, så det ikke alene er overladt til en tilfældig pusher at bedømme hvem han vil sælge til.

Sider