Denne historie går ikke verden rundt

Webaviserne er fyldt med artikler om danske begivenheder og personer, som har fået international opmærksomhed. Selv om vi ikke er store, vil vi gerne læse om, at vi er store, og det er udtryk for en karakteristisk dansk kombination af storhedsvanvid og mindreværdskompleks

Verden nærer tilsyneladende en glubende interesse for Danmark, og hvad der sker i vores lille kongerige, i hvert fald hvis man tager diverse mediers overskrifter for gode varer. Illustration: iBureauet/Katrine Bælum

Dansk lærerkonflikt går verden rundt,« er overskriften på en artikel på Politikens hjemmeside.

»Det er ikke bare herhjemme, at konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL trækker overskrifter,« lyder indledningen, og med udførlige citater fra britiske BBC, norske Verdens Gang, svenske SVT-Nyheter og amerikanske Wall Street Journal dokumenterer artiklen, at den aktuelle lockout ikke kun er godt stof for danske medier. Nej, hele verden vil læse med.

Og hvis man googler formuleringen »går verden rundt«, kan man læse om det nyfundne H.C. Andersen-eventyr, som er gået verden rundt. Samme vej som Nomas Michelin-stjerner, fodboldklubben Brøndbys risiko for at gå konkurs og meget, meget mere. Man kan udvide søgningen til »verdens øjne rettet mod«, »verden vil læse om« eller »når helt til« og få endnu flere resultater.

Fænomenet er ikke nyt, men udbredelsen er med internettet vokset eksplosivt. Udlandet vil læse om skuespilleren Mads Mikkelsen og hans accent, Nicklas Bendtners underbukser, politiker Marie Krarups blogindlæg om New Zealand, restauranten Vejlegårdens overenskomst, attentatforsøget mod forfatteren Lars Hedegaard, at TV 2 kom til at vise et billede fra et videospil i stedet for et fra Syrien, danske tv-serier, Michael Rasmusens dopingindrømmelser, Rolf Sørensen dopingindrømmelser. Og så videre.

Men ikke nok med, at hele verden vil læse om danskere: Danskerne vil også læse om, at hele verden vil læse om danskere. Da det i sidste måned kom frem, at 63 gæster var blevet indlagt med roskildesyge efter at have spist på Noma, og netaviserne sprøjtede nyheder ud om den fornemme restaurant, var den mest læste artikel på Politiken.dk, at »hele verden« ville læse om skandalen.

Det handler alt sammen om et syndrom, der hedder »Lille Danmark«, siger Michael Böss, der er nationalismeforsker og lektor ved Aarhus Universitet.

»Det er et udtryk, som vi bruger meget mere, end vi selv er klar over det,« siger han og nævner som eksempel sidste års Olympiske Lege, hvor medierne gjorde meget ud af, at ’lille Danmark’ havde høstet så mange medaljer. Det var flot.

»Det er udtryk for en mindreværdsfølelse, som bliver kompenseret, hver gang nogen udmærker sig. Hver gang vi gør noget, der overgår vores egne begrænsede forventninger til os selv – og ikke mindst når det store udland får øje på os – bliver det nævnt,« siger han.

Med andre briller

Syndromet ’Lille Danmark’ stammer fra dengang, Danmark mistede sin position som mellemstor stormagt i Europa. Ikke i 1864, men allerede i 1814 ved afståelsen af Norge, bemærker Michael Böss.

»Det mindreværdskompleks, som jeg mener, der er tale om, er karakteristisk for små lande i almindelighed. Ingen befolkninger kan leve uden en vis stolthed, og det er naturligt, at vi spejler os meget i, hvordan andre reagerer på os. Derfor bliver det straks en historie, når udlandet finder noget, der er dansk, spændende. Men det er et fænomen, som man slet ikke møder i det store udland,« siger han, men påpeger, at noget tilsvarende foregår i andre lande, der kæmper med tilsvarende komplekser.

»Et land som Canada har selvudslettende mindreværdskomplekser i forhold til USA, og tendensen findes også der. Her benyttes også en overdreven selvros, som vi kender hjemmefra, når vi for eksempel taler om, at vi er ’verdens bedste’ til velfærd eller uddannelse,« siger han.

Vi glemmer proportionerne

‘En dobbelthed er på spil. Vi producerer og læser denne type historier for at understrege, hvor store og vigtige vi er, og blotlægger dermed, at vi ikke er store og vigtige. Det er udtryk for manglende føling med virkeligheden, siger Inge Adriansen, forfatter, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland og ekspert i national identitetsdannelse.

»For mig er det simpelthen bare dansk selvovervurdering og manglende journalistisk arbejde. Vi vil gerne spejle os i noget, hvor vi ser store ud, og vi bliver glade, når danske personer får international opmærksomhed. Så glade, at vi glemmer proportionerne,« siger hun.

Historiker ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard åbner for en positiv fortolkning:

»Vi er enormt interesserede i at se, hvordan vores aktivitet ser ud med andres briller på. Det kan man grine af og kalde et udtryk for mindreværdskomplekser, men man kan også vende det om og sige, at vi simpelthen er gement interesserede i andres mening om os. Det er ikke nødvendigvis udtryk for hverken underlegenhed eller overlegenhed, men måske bare nysgerrighed,« siger han, men påpeger, at det er typisk dansk at søge anerkendelse i internationale spejle.

Da det internationale ugemagasin The Economist for nylig i en stort opslået artikel skrev om den nordiske økonomiske model som »fremtidens supermodel«, blev det – heftigt og positivt – omtalt i de fleste danske medier. Også i Information. Michael Böss læste begejstret med, og som han siger, var det ikke bare »dejligt« at læse om, men på en måde også nødvendigt.

»Det er ødelæggende – og det ved man fra undersøgelser – at befolkninger ikke tror på sig selv. Og derfor virker disse artikler måske latterlige, men de har en vis effekt.«

Det handler ikke om klik

Fænomenet kan også forklares med, at mennesket gerne tænker i modsætninger, mener forskningschef i journalistisk filosofi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Ejvind Hansen:

»Mange af de her historier er kendetegnet ved, at der sker noget exceptionelt i Danmark, som udlandet lægger mærke til. Selvfølgelig er det bedst, når det er positive historier, men uanset hvad, er det oppe i tiden, at det ’autentiske’ menneske, er det, der skiller sig ud fra mængden. Den ’autentiske’ nation er den, der skiller sig ud; den, som andre lægger mærke til. Vi kan noget, som andre ikke kan, og den fortælling kan vi godt lide,« siger han.

Man skal dog ikke glemme – bemærker han – at historierne er lavet af journalister. Konflikterne er naturligvis ikke, men journalisterne har fortalt historierne og vinklet dem, så de vækker opsigt. Det skaber en særlig journalistisk stolthed, at internationale medier bemærker det – og dermed også en tilbøjelighed til at prioritere historierne højt, mener han.

»Hvis danskerne virkelig har udmærket sig, er det oplagt at være stolt, men hvorvidt der egentlig er tale om udmærkelse, kan man diskutere,« siger han.

De fleste danske aviser laver artikler om, hvad udenlandske medier skriver om Danmark, og Politiken.dk’s souschef, Jesper Friis, kalder det ’et almindeligt format’ for netaviser og tv-stationer. Vinklen er oplagt, siger han, og med artiklerne kan man måle, hvor interessant eller opsigtsvækkende en dansk konflikt er.

– Er det noget, der giver mange klik?

»Vi spekulerer ikke i klik på den måde. Selvfølgelig følger vi med i, hvad vores læsere interesserer sig for, og hvad de gider at læse – ligesom når man laver en avis, hvor man med fokusgruppeanalyser undersøger, hvad læserne gider, og hvad de ikke gider. Vi har mulighed for med det samme at aflæse, om folk er interesserede i det, vi publicerer, og der er hele tiden en risiko for, at man lader sig styre af folk – altså af hvad de vil læse. Og hvis vi gjorde det, så Politiken.dk anderledes ud, end den gør i dag.«

– Hvis I gjorde det, så man så mange flere af denne slags historier?

»Det er jo bare ét format blandt mange forskellige formater, man bruger på netaviser. Jeg ved ikke, om der ville blive flere. De gange, hvor det er oplagt, gør vi det, og de gange, hvor det er knap så oplagt, gør vi det ikke,« siger han og understreger, at det konkrete eksempel med lærerkonflikten er sjovt, fordi lærerkonflikten er et meget nationalt anliggende.

»Ligesom vi nogle gange – når vi laver journalistik – ser på, hvad der sker i andre lande og relaterer det til danske forhold, er det interessant at se, når andre lande relaterer begivenhederne i vores land til deres forhold. Dermed er det både substansmæssigt og journalistisk interessant.«

 

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Nick Mogensen

(U)Populært sagt, findes der i dele - nogle vil sige mindre, andre (som jeg) vil sige større - af befolkningens selvopfattelse, en kulturel arrogance som kan indfanges af citatet: "".

Der hersker generelt i den vestlige selvopfattelse en tro på, at vores civiliserethed er mere ædel end andre kulturers "råben og skrigen" - for at citere ungmø(g) Krarup. I virkeligheden er problemet ikke andres "råben og skrigen". Vort reelle problem er, at vi som 'civiliserede' slet ikke er mere vise, nej, vi er blot mere vildfarne, som følge af vores forblændelse over egen angivelige skønhed.

At beskæftige sig med Bendtner, en knoldsparker der er uinteressant som menneske og - så vidt mine kilder i fodboldfanmiljøet - en temmelig underfrankeret fodboldspiller, taget hans umiddelbare status i betragtning.

En god (og højst interessant) ven af min, udtrykte i lettere satirisk tonefald, at "Kampene ved Dybbel Mølle, åbenbart har skabt et neurotisk mindreværd hos Dansken." - Om det passer, kan jeg ikke bekræfte - jeg blev først født et par år efter krigen i 1864 ;-). Men jeg tror på dialektikken, som bygger på antagelsen om tese, anti-tese og syntese, hvilket, appliceret på Danskens selvopfattelse, vil passe glimrende på dette fænomen, idet et stort mindreværd(tese), vil afføde en stærk modsatrettet reaktion(anti-tese), for at skabe "ligevægt"(tese).

Vi hylder H. C. Andersen og Johannes Møllehave, men hvem læser deres eventyr? At fyre en rakat af for H. C., giver altså ikke noget indblik i hans eventyrer ellers livsfilosofier. At Noma bryster sig af nordiske råvarer, gør ikke deres mad dansk og at John F. Kenndys taleskriver, Ted Sorensen havde danske aner, gør os ikke alle til sproglige åbenbaringer.

Den hule klukken lyder fra de høje tårnes tabuer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Tag f.eks. dr.dk den anden dag: http://ge.tt/5r5Fead/v/0?c

Billedet af Tjetjeniens højeste bygning i flammer, et symbol på genopbygningen af Grozny. DRs overskrift "Flotte billeder fra ugen der gik".

Det er pinligt, at medier fokuserer på omverdens videreformidling af deres egne historier, når de er fuldstændig ligeglade med samme slags historier fra andre lande.

Overskrifter, der handler om "dansk" og "danskerne" er der masser af.. men der er ingen, der har bedt nyhedsmedierne om at være vogter for dansk nationalidentitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

kan så tænke på et opslag på Connie Hedegaards profil på Facebook i går:
"Har sammen med Dansk Industri og erhvervsfolk fra 10 medlemsstater besøgt nogle af de bedste danske eksempler på, at klimaindsats og god økonomi sagtens kan forenes. " og i sidste uge: "Havde møde med engagerede unge fra Omstilling Nu for nylig.".

De to nyheder har jeg ikke læst om på danske netaviser el. hørt om i tv-nyheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Artiklen har helt ret.

Det er pinligt, hvergang medierne spejler tidens trivielle og smålige hændelser i den hjemmelige andedam i uanseelige små notitser i et par udenlandske aviser.

For det første er selve tendensen pinlig, og den afspejler almindeligvis lav selvrespekt.

Men at man ikke har bedre historier at være stolt af, gør kun hele denne nationale narcisisme endnu mere pinlig.

Sidder p.t. i den diametrale modsætning, Rusland, hvor der hersker en helt anden kulturel selvbevidsthed og stolthed, som jo også hviler på en historie som imperial stormagt. Jeg tvivler på, at fænomenet eksisterer i den russiske presse, uden at jeg kan vide det med sikkerhed.

Men i øvrigt skal jeg hilse og sige, at H. C. Andersen er et meget stort navn herovre. Hans spirituelle eventyr rammer vist en nerve i den russiske 'folkesjæl'.
Og han er alt andet lige en person, jeg nok hellere vil forbindes med, end Bendtner, Krarup eller Hedegaard.

/O

Brugerbillede for jens peter hansen

Ja uha hvor er DK lille og de dumme journalister bliver stolte når vi omtales i den store verden. At det er narcisisme er sikkert rigtigt, men når man hellere vil forbindes med H.C. Andersen, end dem man ikke kan lide, så er det da vist også temmelig narcisistisk. Mon ikke de fleste russere heller vil sættes i bås med store forfattere, komponister og malere end med Gulag, Stalin og Berija.
Kan stolthed og selvbevidsthed om kulturel formåen nu ikke være temmelig usympatisk og indskrænket ? Jeg troede at de store kulturelle ikoner var for hele menneskeheden og ikke for en bestemt nation. Det er vel derfor de er kendte og værdsatte uden for den nationale kultdyrkelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Nej Marianne Rasmussen,DK udgør det dobbelte, nemlig hele 1% af Eu's befolkning. Cypern, Malta , Irland, Letland, Estland, Lithauen, Luxembourg, Slovakiet, Finland og Slovenien har alle en befolkning der mindre end Danmarks. Jeg forstår at det er størrelsen det kommer an på. Hvis det er tilfældet så har både Kina og Indien over dobbelt så mange indbyggere, som hele EU.
At du ikke kan finde DK på et kort har ikke noget med størrelse at gøre, men det rette kort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@jens peter hansen 18:03

"Når man hellere vil forbindes med H.C. Andersen, end dem man ikke kan lide, så er det da vist også temmelig narcisistisk".

Nej der er tale om fornuft!

Nu har jeg endelig mulighed for, at sige pæne ord om Krarup eller Hedegaard, de er pænere end H.C. Andersen. ; )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Sportsjournalistikken er et kapitel for sig. "Hele verden jubler over Danmark" - forsiden af B.T. efter en 6-0 sejr over et Uruguay med en mand mindre, umiddelbart inden Jesper Olsen fik storhedsvanvid (herom senere) og lagde bolden indover eget mål til en spanier. Men direkte vanvittigt: Manchester United, Real Madrid og Barcelona ville have Michael Laudrup som træner, efter at hans hold, Getafe havde klaret 3-3 mod Bayern München på hjemmebane! Et specielt led i mediernes nationale selvforståelse på danskernes vegne er også forestillingen om englændere og amerikanere, der er forelsket i det tapre lille land (de forstår fremragende at udnytte det politisk og ikke mindst kommercielt) og de onde, ofte også dumme, tyskere. Der er tale om storhedsvanvid - og det er af samme slags, som tyskerne fortsat ville lide af, hvis de ikke havde høstet så bitre erfaringer og selvransagelse: Det er Niebelungen Wahn. Herrefolksmentalitet. Marie Krarup er vel det bedste eksempel.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Verden bliver så meget mindre når den kun kan handle om hvor Danmark 'er'. Men storhedsvanvid og mindreværdskompleks, kan begge være næring til humor. Det tror jeg er universelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Det plejede også at være kilde til moro, sjovt og underholdende her i Danmark, men så kom Fogh og blåstemplede storhedsvanviddet som velbegrundet, omend ikke genetisk, så i kraft af den overlegne vestlige kultur, den såkaldte kulturkristendom, en slags benhård protestantisme, hvor man imidlertid ikke behøver at tro på noget, men blot skal befinde sig i fællesskabet og arbejde, arbejde og atter arbejde. Snart kan man købe hele verden og kan sagtens finde sig i spot, hån og latterliggørelse, men dertil har de andre for travlt med at se beundrende til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det er da mærkeligt, at Danmark har et nationalt mindreværdskompleks.

Vi har verdenrekord i lykke. Og i selvmord ligger vi også højt placeret. Så er vi samtidig en af verdens rigeste lande, men en masse mennekser på fattighjælp.

Faktisk så mange med så lidt, at nogle af de 16 milliarder, som bruges til ulandshjælp til andre lande, skal gives tilbage til Danmark.

Med hensyn til den journalistiske vinkel, er det vel telegrambureauerne Reuters, Ritzau og AP og nogle få andre, som foretager sorteringen af, hvilke historier om Danmark, som skal med. Og dem leverer aviserne og tv, så. Med stolthed. Af med hatten du.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

@Jens Thorning.

Du har helt ret. Når jeg tænker over det, er der næsten ikke noget som kan pikere mig mere end en overskrift hvor 'alle danskere jubler over sejren ved EM' eller noget lignende. Det irriterer mig skulle skrives ind i noget, som ikke har min interesse eller jeg har noget særligt kendskab til, endsige klar over er foregået. Denne omklamrende form for journalistisk er gyselig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Hvis du eller jeg kom på forsiden af de danske medier, vel at mærke for noget godt, så vil vi vel også gå rundt med flere af aviserne og sige til vennerne: "Har I set det, jeg er på forsiden af medierne."

Hvad galt er der i det?

Man skal da være glad for, at det man er god til bliver vist vidt og bredt og så vise at man er glad over det.

Enhver skal da følge Janteloven.

Du skal ikke tro at du er noget - nu når du faktisk ved at du er noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Jeg boede i årene 1990-1993 i Norge, og det morede mig altid, når man i norske aviser kunne læse om et norsk band, en sanger eller musiker, at de var "enormt stor og spillede for udsolgte huse i Danmark" - vel vidende, at i Danmark var der aldrig nogen, der havde hørt om dem.

Derfor tænker jeg mit, når jeg i danske aviser læser, om alle de syngende og spillende danskere, der hævdes t være "enormt store i udlandet".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Opsigtsvækkende, at disse udtalelser om mindreværdskomplekset i den danske nationalsjæl skulle komme fra en vaskeægte dansker. Også forledt af navnet troede jeg først, at Michael Böss måske stammer fra tyske egne. Men nej, Michael Böss skriver på sin hjemmeside, at han er vestjyde, dansker og verdensborger - i nævnte rækkefølge - og virker desuden som en helt igennem sympatisk medborger! http://www.michaelboss.dk/side1.html
Som medborger, der er født og opvokset i Tyskland, kan jeg bekræfte, at det 'store' udland af og til beretter om forholdene i Danmark (også lærerkonfliken blev nævnt i fx Spiegelonline - nok fordi det er et særsyn, at man lockouter samtlige folkeskolelærere). Som regel er omtalen udpreget positiv (undtagen når nogle danskere føler sig alt for meget hjemme ude i den 'store' verden og tages i at pisse i Shanghais gader!) og tit er den glorificeret. Jeg har fundet mange fejlagtige angivelser i rapporter om det danske velfærdssystem i tyske medier (fx at man her får 90% af sin løn (i sin tid i fire år), hvis man bliver arbejdsløs. En kendsgerning, der kun er sand for en meget lille del af befolkningen, nemlig de lavest lønnede.)

Men ellers er det ganske korrekt, at det skandinaviske velfærdssystem får megen positiv omtale, og med rette, som jeg synes. Indtil det bliver komplet demonteret tror jeg, at det må være noget i retning af verdens bedste. Tyske politikere nævner det da også beundrende men tilføjer straks, at det kun er muligt, netop fordi fx Danmark er et lille land. Så her er der virkelig noget at være stolt af (og værne om!).

Resten af 'vi er de bedste', 'vi har det bedste' tror jeg virkelig kan tilskrives behovet for at hævde sig som nation. Det er heller ikke mange steder i 'den store verden', jeg har set så mange nationalflag som i DK (og måske resten af norden). Et særsyn in Tyskland (der af god grund havde stort set afskaffet ethvert brug af nationale identitetssymboler). Alligevel virker det en smule overdrevet her i landet. Og måske lidt ... nej, her mangler jeg ord....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Overskrift: "USA jubler over Mads Mikkelsen!"

Få dage senere: "Mads Mikkelsen får kniven af amerikanske anmeldere."

Ah, det er ikke nemt, hele tiden at skulle fange læsernes opmærksomhed og – prøve at – lokke dem til at 'klikke'.

Læg i øvrigt mærke til, hvordan medierne på det seneste har udvidet ordforrådet – hvor blot den mindste undren hidtil har været nok til at udløse et "raser" eller "er rasende" – med det tilsvarende, lige så lidt dækkende, men dog positive ord "jubler".

Om det så er et fremskridt eller ej, må være op til den enkelte læser at afgøre. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Der er med sikkerhed ikke tale om noget specielt dansk fænomen. Denne optagethed af hvordan man bliver opfattet af omverdenen kan man finde overalt, så vi kan godt pakke henvisningerne til 1814 og 1864 væk. Hvis man har læst lidt i norske og svenske medier, vil man se at de også let kommer til at skrue en udenlandsk opmærksomhed op til mere end den kan bære. Det forekommer mig endda at de er mere skingre end vores medier, men det skyldes måske at jeg ser dem udefra. Det er i øvrigt interessant at visse medier, især Politiken, ofte betegner udenlandsk ros af Danmark som "skamros", der jo ikke er noget specielt positivt udtryk. Tendensen til denne optagethed er sikkert mest udtalt i små lande, men kan også forekomme i store lande, som så tilgengæld nok er mest optaget af hvordan de optattes lande som er endnu større.

Hvad jeg til gengæld oplever som specielt dansk, eller i hvert fald særligt udtalt her i landet, er en ganske særlig form for insisterende fremhævelse af vores lidenhed. Langt oftere end selvhævdelse, støder man på udtalelser fra danskere om Danmark, som næsten aggressivt insisterer på, at vi altså er et lille bitte og ubetydeligt land. Det går så vidt, at de jævnligt gør os mindre end vi rent faktisk er. F.eks. er det næsten helt konsekvent sådan, at når København sammenlignes med storbyer i andre lande, der er større, så gøres størrelsesforskellen betydeligt større end den faktuelt er. På samme måde er denne artikel sikkert også mere typisk dansk, end det emne den behandler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Britta Hansen, det er altid spændende, som i tilfældet her med din kommentar, at læse hvordan udenlandske medier i virkeligheden forholder sig til Danmark/ danskere. Det er ikke altid så rosenrødt, som det bliver skildret i danske medier. Samtidig afholder vi os nu heller ikke nødvendigvis fra at labbe kritik i os, lidt i stil med hvordan vi bruger Jante til selv-flagellering: "Oj, vi er godt nok slemme." Sagt med en blanding af skam og stolthed, af mindreværd og selvfølelse, for vi tror jo samtidig også fuldt og fast på, at det gør os enestående. ;-) (Men vis mig en nation, der ikke efterlever en eller anden udgave af Jantelov, he.)

Hvad angår flag, har jeg dog ikke samme oplevelse som dig. Jeg synes at mange andre lande bruger deres nationale flag mindst lige så meget som, om ikke mere end, os. Tag israelerne. De er vilde med at flage, og det er f.eks. ikke usædvanligt på caféer at se guirlander af det israelske flag … til tider i vekselvirkning med eksempelvis Budweiser-reklame-etiketter. Og de køber flagholdere til at sætte på personbilen, så de bogstaveligt talt kan køre 'med flyvende faner'.

Amerikanerne er helt sikkert værre end os. I USA ser man flag allevegne. Derudover taler ingen politiker med respekt for sig selv fra sit kontor eller hjem uden mindst ét Stars&Stripes i baggrunden. Man bærer flagnål i reverset – ja man sværger sågar troskab til flaget.

Eller hvad med franskmændene og italienerne! Når de skal finde et sted at 'flage', kan man helt bogstaveligt konstatere, at 'the sky is the limit'.

For slet ikke at tale om tilskuerne til stort set en hvilken som helst national fodboldkamp. I den forbindelse sætter kun fantasien grænser for, hvor eller hvor mange steder man kan placere sit nationalflag eller de farver, der repræsenterer det.

Personligt synes jeg oprigtigt, at Dannebrog er det smukkeste flag i verden og bruger det flittigt og uden blusel ved diverse højtider i familien.

Men jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har fattet meningen med at placere små papirs-Dannebrogsflag i … hunde-høm-hømmer. :-p

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Petersen

Det mest pinlige udover vores "verdensnyheder" er vel vores hang til jantelov, og "nede på jorden" mentalitet, næsten alt hvad vi læser om skal vendes og drejes hovedsageligt i noget der nærmer sig en kritik fetisch, vores mindreværkskomplekser er jo samtidig en refleks af "storhedsvanvid" da alle jo nærmest er "eksperter" ingen tør at være uvidende om ting de ikke har forstand på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg kan hilse og sige; nej det er ikke et specifikt "dansk" problem, der findes flere nationer der lider af samme mindreværdighedskompleks, bl. a. Storbritannien som ikke kan fatte at de ikke er helt så store længere - hvilket kommer bl.a. til udtryk i den til hver lejlighed brugte vending:

"Britain and the rest of the world..."

Men det er altså langt fra at alle nationer lider af samme slags som nogle her på tråden åbenbart mener.

Fx. hverken i Schweiz, Østrig, Tjekkiet eller Irland har man samme tendenser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

I det virkelige udland er Danmark mest kendt for sin eksport af bacon, smør, småkager og måske øl. Dernæst kender en del asiater HC Andersen. En del af den ældre generation kan huske dengang Danmark havde et godt fodboldhold.

Så er der, som Britta, foroven skriver også en del venstreorienterede drømmere i udlandet der godt kan lide at bruge Danmark som et slags socialistisk utopia hvor man ikke behøver at låse sin cykel (det er en vedholdende kliche), hvor alle laller rundt på deltid og økomad og hvor det hele er så trygt og fredeligt og effektivt.

Den utopi holder kun lige indtil disse udenlandske drømmere kommer hertil og tager en tur i byen i København. Her kan de så hvis de er uheldige opleve offentlig urinering, teenagepiger der knækker sig i gaderne og så slutte af med at blive overfaldet af en araberbande (uden nogen hjælp fra 'bystanders') med efterfølgende 12 timers ventetid på en skadestue. Så er de fleste kureret for deres utopiske tænkning om 'lille Danmark'.

Læs evt. http://cphpost.dk/ Copenhagen Post hvis I rent faktisk er interesseret i udlændinges syn på vores Holy Welfare State, men det er ikke rosende ord der står der.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Meget enig, Erik, bortset fra, at det ikke nødvendigvis er en 'araberbande' man bliver overfaldet af i KBH. Personligt er jeg kun blevet berøvet min taske af narkoman med nordisk/europæisk udseende (kort sagt: dansker)...

Uanset hvad, så vil jeg sige, at jeg føler mig meget tryg, når jeg færdes i KBH.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

Britta, det er sikkert velment at du tager afstand fra brugen af ordet 'araberbande', men der er bare ingen tvivl, hverken i politiets statistikker eller for dem der færdes i nattelivet at araberne og somalierne klart er dem der står for flest overfald numerisk såvel som procentvis internt. Det kan simpelthen ikke diskuteres.

Jeg vil ikke opfordre dig til det, men prøv at gå en tur forbi Krasnapolski i Studiestræde omkring kl. 4 og derefter over til Rådhuspladsen ved Burger King. Kom så tilbage og fortæl mig at du føler dig tryg.

Jeg forstår din modvilje mod at udpege enkelte grupperinger som særligt voldelige, men det er de altså nu engang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Erik Hammer

En årsag til du møder et flertal af danskere med mørk glød, på gaden om natten, skal findes i de er forment adgang, til hvide danskers opholdssteder.

Din intolerance over for arabere er meget evident i din gentagelse af nedgørelse ved brug af skældsordet, araberbande, som er inklusiv somalierne, hvilet viser din generalisering.

Danmark skal undgå udtalelser, som er nedsættende og generalisere grupper af danskere med mørkere glød, vi kan ikke leve med konsekvenserne af intolerance os stigmatiseringen.

anbefalede denne kommentar