Benhård lobbyisme før CO2-systemets skæbnedag

På tirsdag risikerer EU’s kvotesystem at brase endegyldigt sammen, hvis Europa-Parlamentet siger nej til opstramning. Forud for afstemningen arbejder erhvervs- og industrilobbyer intenst for og imod forslaget

EU skal ved at sætte et stramt loft over 12.000 industrivirksomheder og energiselskabers tilladte CO2-udledning give incitament til at skære ned på de fossile brændsler og investere i energibesparelser og vedvarende energi.

Darek Redos

Tirsdag kan blive skæbnedag for EU’s CO2-kvotesystem. Lobbyisterne arbejder i døgndrift, og fronterne er trukket benhårdt op, før Europa-Parlamentets afstemning om klimakommissær Connie Hedegaard og EU-Kommissionens forslag til opstramning af det i dag paralyserede system.

Falder forslaget tirsdag i parlamentet, er det i praksis døden for kvotesystemet. Det vil leve videre på papiret, men som et spøgelse uden praktisk relevans for bestræbelserne på en grøn omstilling i Europa.

»Jeg er dybt bekymret for, at kvotesystemet kollapser, hvis vi ikke trækker nogle kvoter ud. Men jeg tvivler meget på, at forslaget går igennem,« siger det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen.

Han vil selv stemme for på tirsdag, men er i klart mindretal i sin europæiske gruppe.

Kvotesystemets krise handler om, at der er alt for mange CO2-kvoter i omløb, og at prisen for at udlede CO2 og fortsætte med fossil energi derfor er meget lav.

EU-systemet har eksisteret siden 2005 og skal ved at sætte et stramt loft over 12.000 industrivirksomheder og energiselskabers tilladte CO2-udledning give incitament til at skære ned på de fossile brændsler og investere i energibesparelser og vedvarende energi. Jo færre kvoter, desto højere kvotepris og desto større økonomisk fordel ved at stille om.

Den politiske ambition har været en pris omkring 30 euro for en kvote, dvs. retten til at udlede ét ton CO2. Loftet er imidlertid sat alt for højt, og især med det dalende aktivitetsniveau under den økonomiske krise, er det store kvoteoverskud – op mod to mio. kvoter – opstået. Derfor er prisen i øjeblikket nede omkring fire euro pr. ton. Tidligere i år nåede man et hidtidigt lavpunkt på 2,80 euro pr. ton – en tiendedel af prisen, da den var højst tilbage i 2008.

Prisen kan presses op, hvis EU-politikerne sænker loftet og annullerer en vis mængde kvoter. Det er imidlertid i dag politisk helt ufremkommeligt, og derfor er klimakommissærens forslag at pille 900 mio. kvoter midlertidigt ud af systemet – dvs. putte dem i skuffen indtil 2019-20 i håb om, at der til den tid vil være politisk opbakning til helt at fjerne dem.

Backloading kaldes manøvren, og det er den, der deler vandene og har ført til den hidsige mobilisering op til tirsdagens afstemning. Siger Europa-Parlamentets flertal nej, kommer forslaget ikke videre – siger flertallet ja, fortsætter forhandlingerne i EU’s Ministerråd.

Appeller fra begge lejre

På den ene side står den industrielle lobbyorganisation Business Europe med bl.a. Dansk Industri (DI) som aktiv deltager og med meningsfæller blandt især polske og tyske parlamentarikere. På den anden side står hovedparten af EU’s grønne organisationer samt en voksende kreds af store energiselskaber og industrier, der ønsker den grønne omstilling fremmet.

Seneste udspil fra Business Europe er et personligt brev fra lobbyorganisationens generaldirektør Markus Beyrer til de 754 medlemmer af parlamentet.

»Europæisk erhvervsliv appellerer indtrængende til jer om at afvise backloading-forslaget ved plenar-afstemningen,« skriver Beyrer.

Han argumenter med, at nye omkostninger til erhvervslivet via højere CO2-priser »vil drive investeringer ud af EU« på et tidspunkt, hvor der er brug for at øge erhvervslivets konkurrenceevne.

Kvotesystemet »fungerer og leverer i forhold til sine mål,« anfører brevet med henvisning til, at målet om 21 pct. reduktion af EU’s CO2-udledninger i 2020 ser ud til at blive nået, om end i høj grad takket være krisen og den økonomiske nedtur.

Heroverfor står en kreds på ca. 40 store virksomheder, der ser den grønne omstilling truet, hvis forslaget falder. Virksomhederne tæller bl.a. Shell, Ikea, General Electric, Unilever og Statoil foruden danske Grundfos, Danfoss, Vestas, PFA, DONG Energy samt Dansk Energi. Den grønne virksomhedskoalition indrykker på tirsdag en stor annonce i Financial Times med budskabet:

»Vi appellerer til medlemmerne af Europa-Parlamentet om at stemme for EU’s backloading-forslag den 16. april 2013.«

EU-chef i brancheorganisationen Dansk Energi, Ulrich Bang, siger om initiativet:

»Umiddelbart er dette en afstemning om backloading-forslaget. Men det, der reelt er på spil, er, om EU skal fortsætte ad det grønne spor eller bevæge sig 20 år baglæns og igen bruge mere kul.«

DI imod, Shell for

Ligesom Dansk Energi støtter den danske regering backloading-forslaget. Klima- og energiminister Martin Lidegaard har netop sammen med klima- og miljøministre fra Frankrig, Italien, Storbritannien, Sverige og Tyskland afsendt en fælles appel til parlamentets medlemmer om at stemme for.

Til gengæld taler Tysklands økonomiminister Philipp Rösler fortsat imod, ligesom Dansk Industri bakker op bag Business Europes krav om et nej til forslaget, et krav som også den europæiske sammenslutning af stålproducenter, Eurofer, arbejder for.

»Konsekvensen af forslaget vil ifølge vore beregninger være en omkostning for dansk erhvervsliv på over 300 mio. kr. de kommende år, men der er ikke brug for at øge politisk bestemte omkostninger i en økonomisk krisetid, hvor vi kæmper for at styrke vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse,« siger Troels Ranis, energi- og klimapolitisk chef i DI.

Han tilføjer, at forslaget om kun at udtage de 900 mio. kvoter midlertidigt og siden tilbageføre dem i systemet indebærer, at der næppe langsigtet opnås det ønskede incitament til investeringer i grøn omstilling.

»Vi er enige i, at kvotesystemet skal spille en central rolle, også efter 2020. Men det forudsætter, at vi ser på EU’s samlede energi- og klimapolitik, herunder at kvotesystemet i dag modvirkes af den helhjertede indsats for at integrere mere vedvarende energi og styrke energieffektiviseringen rundt om i Europa,« siger Troels Ranis med henvisning til EU’s – ifølge DI overlappende – indsatser på disse områder.

»Samtidig skal politikken på disse områder i højere grad bidrage til at sikre konkurrenceevnen i EU,« påpeger han.

Om DI’s deltagelse i kampagnen mod backloading-forslaget siger Ulrich Bang, Dansk Energi:

»De må jo forsvare de interesser, som de og deres medlemmer mener er de rigtige. Vi gør det, vore medlemmer synes er det rigtige.«

Han er enig i, at en midlertidig udtagning af kvoter er en ufuldstændig løsning, men det er i den nuværende politiske situation udtryk for det muliges kunst, som også klima- og energiminister Martin Lidegaard har bemærket.

David Hone, seniorklimarådgiver hos olieselskabet Shell, der støtter forslaget, finder, at »modstandernes larmen gør det til en kamp at skaffe ørenlyd for klarhed og fornuft.«

»Dagens prissignal nær nul betyder, at EU er vendt tilbage til business as usual i energiinvesteringer, som ligefrem resulterer i en genopblomstring af kulbaserede kraftværksprojekter. Det betyder et pres opad på EU’s udledninger efter 2020.«

»Et ja til forslaget vil være starten på en mere struktureret reform af den politik, der har til formål at mindske udledningerne i EU de kommende årtier,« anfører Shell-repræsentanten. Dansk Energi er på linje. »Det her er første skridt mod at gøre noget mere grundlæggende strukturelt ved kvotesystemet, men patienten skal på hospitalet, før man kan begynde at operere. Det er det, der skal stemmes om på tirsdag.«

– Og hvis parlamentet stemmer nej?

»Så lader man patienten ligge på gaden og dø,« siger Ulrich Bang.

Pres på de konservative

Ifølge Informations kilder er der i parlamentets socialdemokratiske gruppe – den næststørste med 189 medlemmer – p.t. kun et spinkelt flertal for backloading-forslaget.

Lobbykampagnen forud for afstemningen handler dog allermest om den konservative-kristendemokratiske gruppe (EPP), der med 271 medlemmer er den største. Bendt Bendtsen er dansk medlem af gruppen og går imod hovedstrømmen ved at stemme ja.

»Vi er kun et lille mindretal i gruppen på måske 15-20 pct., der støtter backloading, hvilket jeg synes er beklageligt,« siger han.

Bendtsen bekræfter, at der udøves intenst pres på parlamentarikerne, og at specielt tyskerne og polakkerne er stærkt imod forslaget og hårde i deres argumentation. Mandag aften vil der på et gruppemøde i EPP blive gjort forsøg på at presse mindretallet til gruppedisciplin, vurderer han.

– Hvordan reagerer du på presset?

»Jeg er bedøvende ligeglad. Jeg stemmer efter min overbevisning.«

Lobbyismen blev illustreret i onsdags, hvor ’den grønne’ koalition af virksomheder, der støtter forslaget, inviterede til et arrangement for at præsentere sine synspunkter for medlemmer af den konservative gruppe. På samme tidspunkt lagde Business Europe et tilsvarende møde for de samme parlamentarikere, men med modsat fortegn, et møde hvor Business Europe fik Polens miljøminister til at møde op og tale dunder mod backloading-forslaget.

Ifølge Informations oplysninger vil EPP-gruppens ledelse gøre et forsøg på at få selve plenarafstemningen i parlamentet udskudt fra tirsdag til onsdag med den begrundelse, at dette er en meget vanskelig sag, der kræver endnu et gruppemøde hos de konservative-kristendemokratiske politikere.

»Men den skjulte dagsorden er,« siger Ulrich Bang, »en bekymring for, at de britiske medlemmer af den konservative gruppe vil stemme ja, fordi det er, hvad den britiske regering anmoder dem om at gøre. Kan man imidlertid få plenarafstemningen flyttet til onsdag, tager hele den konservative delegation hjem til London. For det er den dag, Margaret Thatcher begraves.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Lad kvotesystemet dø, jo hurtigere jo bedre. Så længe Kina og USA ikke er med, så er det inderligt ligegyldigt hvad EU gør. Derfor gør det nuværende system faktisk mere skade end gavn, da det giver en farlig illusion af at man gør en reel forskel.

Ud af kvotesystemets ruiner kommer der forhåbentligt et langt bedre system, der ikke kun ser på efterspørgsel, men også på udbud OG er globalt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Luka Dalum

Det er en besynderlig debat! Da man i første omgang lavede kvote-systemet forventede man jo endnu mere CO2 forurening, end vi fik, så de lave priser er set med klimaets øjne en god ting.

At systemet derudover har latterliggjort alle dem, der mener, at omstillingen til vedvarende energi skal ske på markedets vilkår, er en helt anden diskussion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Skjold

Claus Madsen ønsker fælles europæiske afgifter på CO2 udledning og Mikkel Madsen ønsker bare et langt bedre og globalt system baseret på udbud.

Hvis jeg læser det første forslag korrekt ville det blot stille Europa i en svækket konkurrence position i forhold til resten af verden, med yderligere forværret arbejdsløshed til følge, medens det andet forslag lyder noget vagt.

En mulighed for at undgå det første og samtidig globalisere løsningen ville være, hvis man krævede CO2 forbruget dokumenteret for alle produkter, på samme vis som man mærker fedtindhold i fødevarer, og beskatter produkterne derefter.

Det ville medføre en styrket konkurrence evne for virksomheder der investerer i miljøvenlig teknologi, og hvis afgiferne var tilstrækkeligt høje, ville det ydermere mindske effekten af at konkurrere på lønparamentre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Det globale kan jeg ikke se er vagt.

Hvis et system, hvis hensigt er at stoppe GLOBALE temperaturstigninger, skal virke, så skal det selvsagt være globalt. Ikke regionalt eller nationalt.
-"Globalt" bør i denne forbindelse læses som "Kina og USA medvirker. Det er bare sådan det er, uanset hvad vi mener her i EU.

På den led er klimaforandringer fundamentalt forskellige fra f.eks. partikelforurening, der kan (og bør) reguleres lokalt, gerne helt ned på by-niveau. Jf. f.eks. at dieselbiler uden partikelfilter ikke kan køre ind i efterhånden mange tyske byer.

Udbuds-ideen er før blevet rejst og hænger tæt sammen med de effekter, det efterspørgselsbaserede og ikke-globale system, vi har i EU. Kvotesystemet har muligvis medført et fald i de europæiske CO2-udledninger (afhængig af opgørelsesmetode).
Hvad der er helt sikkert er at et fald i den europæiske efterspørgsel alt andet lige vil sænke priserne på kul og olie. Dermed vil andre lande (USA, Kina, Indien mfl.) være tilbøjelige til at bruge MERE olie og kul, da det bliver relativt billigere, set ift. vedvarende energi og a-kraft.
Derfor er udbudssiden vigtig - og det er uforståeligt, at der ikke fokuseres mere på den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

James Hansen: Vores regeringer tvinger skatteborgerne til a subsidiere udvinding af fossile brændsler med beløb i størrelsesordenen af 400 – 500 mia. $ - hvert år!
http://video.ted.com/talk/podcast/2012/None/JamesHansen_2012.mp4
Og bemærk, at man, hvis beløb i den størrelsesorden i stedet blev brugt til VE-formål, kunne gøre verden fossilfri på under 15 år!
Tjek desuden hans forslag vedr. CO2-beskatning.

anbefalede denne kommentar