Ikonet på den onde magt i dansk politik

Lærerne råber kampråb efter ham og laver dukker af ham, når de demonstrerer, og deres fagforeninger trykker karikaturtegninger af ham i annoncer i de landsdækkende aviser. Bjarne Corydon signalerer centralisering, bureaukrati og den hårde, men nødvendige linje og er derfor blevet det nye fjendebillede i dansk politik

Selv om Bjarne Corydon er en af de mest populære politikere, er han blandt regeringens egne vælgere blevet personifi ceringen af alt, hvad der er galt. Hvor han tidligere blev fremstillet som intelligent og velovervejet, er han nu kynisk og beregnende.

Sofie Amalie Klougart

Der er bundet røde bånd om træerne på Landgreven i København, og midt på vejen står en gruppe lockoutramte lærere i lidt for store røde T-shirts med påskriften ’samarbejde fremmer forståelsen’ og skrå gule bånd med teksten ’Lockoutet’. Her, lige foran indgangen til Moderniseringsstyrelsen, mødes de til morgensang med tuba og trompet. Det har de gjort hver dag, siden lockouten trådte i kraft den 2. april.

»Altid vil jeg mindes denne aften,
altid vil jeg mindes denne stund

Tåren i dit blik, smilet om din mund,
Ja altid vil jeg mindes denne stund,«

– lyder det fra morgensangerne, da Information kommer forbi.

De er her for at protestere imod lockouten. Deres vrede er rettet mod især én person, han er deres modstander. Tre af morgensangerne har medbragt skilte med teksten: »Hvad sker der i Corydoren?«, og højt oppe i et træ, står en dukke på cirka en halv meter, iført et lille jakkesæt og med finansminister Bjarne Corydons ansigt. Under dukken står et skilt med teksten: »Lad os nu få en aftale. Kom nu ned fra det træ Bjarne!«

De fleste af lærerne her er statsansatte friskolerlærere, og deres overenskomst forhandles på arbejdsgiversiden af Moderniseringsstyrelsen, en underafdeling af Finansministeriet. Derfor er deres vrede i høj grad rettet mod netop finansministeren:

»Vi har en præcedens for, hvordan vi gør tingene, og det skal Bjarne Corydon ikke komme og lave om på, bare fordi han sidder i en position, hvor han kan trække i nogle tråde og få tingene til at ske,« siger Vivian Lykholt på 46, lærer på Iqbal International School i Københavns Nordvestkvarter. For hende repræsenterer Bjarne Corydon noget uærligt, noget fordækt.

»Jeg oplever ham som en, der står i kulissen og får tingene til at ske. På et meget tidligt tidspunkt har de besluttet, at hvis der overhovedet skulle være penge til at styrke skolen, så skulle nogen betale, og det skulle være lærerne,« siger hun.

Billedet af edderkoppen

Efter de upopulære reformer, de mange løftebrud, den dårlige håndtering af personsager, den berømte sms til kabinepersonalet i SAS og nu lockouten er Bjarne Corydon blevet ikonet på ond magt i dansk politik. I satireprogrammet Selvsving på P1 omtales han som Don Corydone med henvisning til mafiabossen Don Corleone i The Godfather-filmene, og forleden bragte flere af landets aviser, også Information, en annonce med en karikaturtegning af finansministeren; fedladen, nøgen, ubarberet, med kæmpe fødder, , dobbelthage og sorte rande om øjnene og med gymnasielærernes nye overenskomst som et figenblad. Hans næse lignede en grisetryne.

Men tegningen var ikke lavet som satire, det var ikke Roald Als eller Philip Ytournel, der havde tegnet ham for at give læserne et smil på læben. Annoncen var fra hans forhandlingsmodstandere i Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Vi føler, at han har misbrugt vores forhandlinger til at ondulere nogle andre. Det er fair nok, at han har sine holdninger, som han slås for, men det handler om metoderne i forhold til forhandlinger efter den danske model, hvor de kommer med en drejebog, og så får man en pistol for panden og bliver lockoutet, hvis man ikke tager det, der ligger,« siger Gorm Leschly, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Han er en bulldozer, der ikke skyer nogen midler for at få sin målsætning ført ud i livet, når det handler om de faglige organisationer på arbejdsmarkedet. Det er en helt ny stil fra en socialdemokratisk finansminister.«

Bjarne Corydon er ellers i en nylig meningsmåling blandt røde vælgere blevet vurderet til at være den mest troværdige politiker. Tidligere har han opnået fine placeringer i andre popularitetsmålinger. Så hvordan er han blevet dansk politiks nye fjendebillede?

Det skyldes ifølge Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Mensch, sandsynligvis, at hans modstandere har forsøgt at vende de kvaliteter, der ellers har gjort ham populær, til noget upopulært.

»Lærerne og deres støtter har jo skullet personificere et fjendebillede på ham, og deres store problem har været at gøre det på en så afholdt politiker. Der skal man i gang med en form for karaktermord ved at sige, at han fra starten har haft en masterplan med det hele. Det store spørgsmål er, hvor meget det er blevet dirigeret, men det er altså det, der nu lægges op til,« siger han og fortsætter:

»Hvis nogen har siddet og lavet den strategi, så har man jo sagt, at det positive ved ham er, at han fremstår ualmindelig intelligent og velovervejet. Så er der ikke langt til at sige, at han er ualmindelig udspekuleret, og derfra er der ikke langt til at sige, at han er en djævel, og at han er edderkoppen i det her spil. Der hjælper det også, at hans fysiognomi gør ham velegnet både til karikaturtegninger og til at fremstille ham som en bølle.«

Tager tævene for regeringen

Bjarne Corydon er også ifølge professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Niels Åkerstrøm Andersen, det ideelle fjendebillede, fordi han er blevet en personificering af ’den nødvendige politik’, den politik, som sætter økonomi over andre hensyn. Og hans modstandere, lærerne og gymnasielærerne, er en gruppe, som egentlig støtter den siddende regering frem for alternativet, og derfor har de haft behov for at lokalisere, »hvor det onde sidder,« som han siger, inden han påpeger, at netop det fjendebillede er i både regeringens og lærernes interesse.

»Det er sandsynligvis et velovervejet valg for regeringen at sige, at mens konflikten kører, er det Bjarne Corydon, der er skydeskiven. Når den så er ovre, kan de trække ham i baggrunden, og de andre kan tage over. Så kan Christine Antorini (socialdemokratisk børne- og undervisningsminister, red.) komme og fortælle den gode historie om selve folkeskolereformen, når den skal forhandles. Det tror jeg sådan set også, at finansministeren er med på,« siger han.

’Usocialdemokratisk’

I nedskæringstider er finansministeren typisk ikke den mest folkekære politiker. Det var Knud Heinesen heller ikke, da han var henholdsvis budget- og finansminister i 1970’erne, og det var Mogens Lykketoft heller ikke, da han var socialdemokratisk finansminister i 1990’erne. Det følger med jobbet.

Men ifølge journalist, debattør og forfatter Lars Olsen er kritikken mod Bjarne Corydon bredere, end den plejer at være. Han mener, at det skyldes, at finansministeren blevet symbol på en politiker, der ikke går i rette med sine embedsmænd og deres regnemetoder, men også, at han på især to punkter bryder med den typiske socialdemokratiske politik. For det første gør han op med tanken om, at ’brede skuldre skal bære mest’, når det er samfundets brede lag og ikke de mest velstillede, der skal holde igen. For det andet fokuserer regeringen ikke nok på jobskabelse her og nu.

»Det er ikke usocialdemokratisk at kræve løntilbageholdenhed og at spare på de offentlige udgifter. Men det er usocialdemokratisk ikke at stille krav til de velstillede og ikke at have en ambition om at skabe flere job her og nu. Der bryder han med det, der har været kronjuvelerne i socialdemokratisk politik siden efterkrigstiden,« siger han.

Bjarne Corydon mener selv, at det er fordi han fører en nødvendig politik, og den har han ikke tænkt sig at afvige fra.

»Den helt grundlæggende præmis for, at vores velfærdssamfund kan overleve, er, at en rigtig stor del af befolkningen er i arbejde, og at vi konstant bestræber på at løse opgaverne klogere i den offentlige sektor. Ellers kan modellen ikke hænge sammen. En fremtidssikring af vores velfærdssamfund kræver, at vi som regering tager ansvar og træffer nødvendige beslutninger – også når de er upopulære eller giver prygl. Du får mig aldrig til at opgive det arbejde, fordi mit navn står på nogle bannere på Rådhuspladsen. Så forfængelig er jeg altså ikke,« siger han.

Da de lockoutede på Landgreven er færdige med Den allersidste dans, stemmer de i med Jeg plukker fløjlsgræs og til sidst en hjemmelavet protestsang på melodien til Skipper Clements morgensang, hvor bønder, tømrer, jyske knejte er skiftet ud med Antorini, Corydon og Ziegler, hvorefter de byder på Gammel Dansk »så længe lager haves«, inden de med et »vi ses i morgen,« myldrer ud i formiddagssolen.

 

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Trods pokerfjæset lyser det ud af blikket, at her har vi en mand, der er parat til at gå hele vejen for at få anerkendelse fra samfundets allerhøjeste kreds.

Lige nu, sidder han helt stille uden at fortrække en mine, mens han lænser lærernes strejkekasse - lige ret over i statskassen - 1,4 milliard kroner.

Det er magthavernes optagelsesprøve for lakajer, Bjarne Corydon er ved at aflægger. Og den giftpille han har trillet, består af lønkamp sammenblandet med lærernes faglige stolthed - helt umulig at sluge for lærerne.

Han ligner ganske rigtigt en fremtidens mand - en skrivebordsgangster - der følelseskoldt efterlader sig et smadret socialdemokrati. Væk er ligeledes de frie forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked - og tilsyneladende også fagbevægelsens indbyrdes solidaritet.

De der sparker stolen væk under den regering, vinder på sigt folkets fulde anerkendelse.

Brugerbillede for Per Nielsen

Bjarne gør det rigtige, godt nok alt alt for lidt af de rigtige.

Hvis lærerne er utilfredse, så find et andet job. Det er sgu ret simplet.

Arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet, utilfreds, så find et andet job.

Vi mangler stadig markante 100 mia kr. beskæringer af velfærdsnarkoen samt markante sænkninger af skatter og afgifter.

Vi mangler stadig fjern4e3lse af efterferie og seniorjobforkælelse samt fastfrysinger af alle offentlige lønninger og overførselsindkomster og udfasning af yderligere 50000 offentlige stillinger.

Der er lang lang vej igen, før DK for alvor melder sig i den internationale konkurrence

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg begriber ikke, hvorfor artiklen sætter troværdighed = afholdt/populær.

Man kan da godt være troværdig
og en arrogant, nedladende, selvtilstrækkelig og elitær skiderik
sideløbende.

Om B. Corydon er værre end andre af de siddende socialdemokraterne tror jeg ikke.
De har bare rykket Socialdemokratiet en 5-10 pladser til højre,
til trods for, at det ikke var det, de blev valgt ind til at gøre.
Og så bliver Corydon ved med at hævde, at han fører en nødvendig politik.
Nødvendigheden af at tage fra dem som har lidt og forære det til dem, som har meget, er en nødvendighed, fordi S har besluttet, at det er nødvendigt.
Der er ingen naturgiven nødvendighed i det.
Det er et valg.
Et beskidt valg.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Lise Lotte

Mon ikke du burde se på hvordan hænger sammen pt og ikke hvordan den kunne hænge sammen i din drømmeverden.

Vil dog sige, at jeg ikke deler ideen med selskabsskattelettelser. Disse penge var bedre brugt til PSO fjernelse.

Verden er beskidt, fat det dog.
Kunderne er pisseligeglad med din velfærdsstat.

Der skal naturligvis spares i den offentlige sektor. Og overførselsindkomster for 310 mia skal IKKE undtages. Personeligt havde jeg hellere set at 20% SUen blev lånebaseret og at samtlige overførselsindkomster blev fastfrosset i minimum 2-3 år sammen med offentlige lønninger istedet for heksejagten på enkelte områder ala Robert og Carina debatten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Brugerbillede for Lars Laursen

Hvori ligger nødvendigheden i at gøre folkeskolen endnu ringere? Hvori ligger nødvendigheden i at fjerne arbejdstidsregler for ansatte? Er det en absolut nødvendighed at gennemføre så mange store reformer på en gang, for dermed at ødelægge fremtiden for sig selv som regering og for så mange danskere? Er det nødvendigt for regeringen at betale prisen for VKO passiviteten gennem 10 år? Er det nødvendigt for regeringen at konsekvent føre en omvendt robin hood politik? Er det nødvendigt for S at føre en borgerlig politik? Er retorikken omkring lærerene nødvendig? Er det nødvendigt at få sine ting igennem gennem udemokratiske metoder? Er uanstændighed nødvendigt? Hvilken nødvendighed er det vi taler om her?

Brugerbillede for Peter Hansen

Det handler ikke om godt eller ondt, men om hvilket samfund vi vil have.
De toneangivende politikere i regeringen er børn af en generation, der havde deres ungdom i 8oerne og derfor ikke har gået i en skole, hvor den kontinuitet, der indtil da skabte verdens bedste samfund, var midlet og målet. Det er en rodløs generation, der vil kolonisere Danmark med alt det udefrakommende, vi ikke vil have, baseret på værdier, vi ikke anerkender.
Desværre er vort bedste værn: at de generationer, der er tale om, er ganske små, brudt sammen, fordi den politiske apati har bredt sig.

Brugerbillede for Peter Hansen

Socialdemokrater skal ikke føre borgerlig politik, der ikke duer. Socialdemokratisk politik duer, det er vel derfor, folk er socialdemokrater?
Hvis man altid fører denne ørkenvandring igennem, får vi aldrig velfærdssamfundet tilbage, så kan socialdemokrater gøre alt det upopulære, og så kan de borgerlige græshoppepolitikere blive valgt igen og fortære rub og stub for lånte penge. Nej, før socialdemokratisk politik og lad så evt. de borgerlige rydde op, hvis de får et ben til jorden. Vi har set i 00erne, hvordan liberalistisk politik virker - og jo, det var ærkeliberalisme, vi fik, hvor den almindelige befolkning blev fodret med sin egen hale, mens der blev festet på chefgangen for ægte penge - og det er de ægte penge, overklassen må aflevere ved kasse ét som afbigt for deres skamløshed.

Brugerbillede for Jeppe Hemdorff Nissen

Jeg gider ikke læse om Bjarne Corydon, men indledningen har en grundlæggende fejl. Han symboliserer ikke det hårde men nødvendige, men er derimod symbolet på det selvtilstrækkelige, overflødige og magtliderlige annex til et udmæret civilsamfund, som professionel politik har udviklet sig til.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det er en underlig tilgang til læring at man vil forringe lærernes vilkår. Det er jo lærerne, der trods alt skal trække de umotiverede børn og unge igennem skolen. Hvis læreren oplever at der ikke er anerkendelse af den gerning, vil man på sigt opleve en sivning af de dygtigere til andre fag. Det får skolen jo ikke noget ud af.

Den siddende regering kender prisen på alt, men værdien af intet. Den vil med sin sparepolitik gøre os fattigere på sigt, og nu også dummere. Vi får her anvist fremtidens uddannelsessystem. Når niende klasserne ikke når at få de timer de har krav på, overfører man blot årskaraktererne. Men hvorfor ikke bare overføre karaktererne fra sidste år, eller forrige? Vi ender med at staten sender hver enkelt et studentereksamensbevis ved det fyldte attende år. Dermed er målsætningen opnået, et hundrede procent af en årgang bliver studenter. Og det er billigt....!

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Flemming  Andersen

Corydon, Bødskov, Frederiksen, Thorning er fremragende før-eksempler på magtsyge levebrødspolitikere Danmark ikke har brug for.
At Corydon er mest hensynsløs i sin fremtoning gør han helt ufortjent får de fleste tæsk.
I realiteten er der ikke forskel på hele slænget.
Spørgsmålet er i virkelighedeh : Hvem er egnet på Borgen som "Efter-eksemplet"

Kandidaterne...........Kandidaten er dælme svær at få øje på?

Hvem har du tillid til?

Det siges at et land fortjener sine politikere??

Hvad har danskerne dog gjort, siden de fortjener deres??

Brugerbillede for Michael Pedersen

Peter Hansen, de liberalistiske aftryk i 00'erne er svære at få øje på: udover at vi kan købe dåsecolaer og har fået lidt længere åbningstider, så er der vist ikke meget tilbage, som kan kaldes liberalt.

00'ernes økonomiske politik kan vist kun kendetegnes ved uansvarlighed, manglende rettidig omhu og en gedigen gang overbudspolitik. Jeg ved ikke om der findes en isme for dette, jeg kender den ikke, men det er normalt de tre ord jeg bruger om EL's økonomiske politik:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Det store problem her er Corydon og Cos vanvittige narrativ - at deres politik skulle være nødvendig.

Det efterlader så vidt jeg lige kan tælle 2 muligheder, der er ca lige problematiske.
1. De er faktisk forvirrede og uvidende nok til selv at tro på dette. Og det er faktisk ret problematisk for bare forestillingen at der skulle findes noget der med rimelighed kan kaldes "nødvendig" politik illustrere et ret tvivlsomt greb om virkeligheden.
2. De er godt klar over at begrebet nødvendighed ikke kan bruges i politik på nogen meningsfyldt måde, men vælger alligevel at repeterer det konstant i et forsøg på at manipulere befolkningen til at tro på det.

Se det er jo faktisk et seriøst problem. Vores folkevalgte repræsentanter og tjenere på tinge er enten for dumme eller af for tvivlsom karakter til at varetage deres poster ordentligt.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Måske skyldes uviljen mod Bjarne Corydon hans bombastiske retorik fx frasen "nødvendige reformer", når der reelt er tale om et politisk valg. Og med den førte politik er det klart at topledelsen i Socialdemokratiet har valgt, ikke en tredje vej i forlængelse af Nyrup-regeringerne, men, rendyrket neo-liberalisme med direkte omfordeling fra fattig til rig og afvikling af den nordiske velfærdsmodel.

Det er i dette forhold - i den politiske substans - at årsagen til modviljen primært skal findes, ikke i mandens form eller lign. kuriøsitet.

Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, Michael Pedersen, og det er, fordi du er indoktrineret med et samfundssyn, der tilgodeser en lille, sammenspist overklasse. Hvis du prøvede, for én gangs skyld, at anlægge et ikke-ideologisk syn, så vil du indse, at det sjældent er idémageren og innovatoren, der profiterer - hvilket ingen ville have ondt af. Det eneste, der giver penge, er besiddelse - nedarvet eller spekulativ gevinst. Ingen - med de proverbielle ændringer - er nogensinde blevet rig af hårdt arbejde, selvom liberalister gerne vil påstå det.
Når vi går nærmere ind i substansen vedrørende offentlig kontra privat, så er det for langt størstedelen af de helt almindelige, arbejdsomme borgere uden forskel, om de lægger deres arbejdskraft til fordel for den begærlige investor eller i en af fællesskabets institutioner. Væsentligt er det alene, at han kan regne med, at andre på andre områder i samfundet gør som han selv, så de varer, han ikke selv kan fremstille, fordi han er beskæftiget med noget andet, er der til ham også.

Brugerbillede for Per Nielsen

Hvis man som medarbejder er utilfreds med at arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet, så find et andet job. Det bør også gælde for lærer.

Riget fattes i den grad penge, borgerne handler i den grad med pengepungen og er helt og aldeles pisseligeglad med varernes ophav. Hvis ikke det kan betale sig at producerer, handle i DK. Så bliver vi allesammen fattigere og det kan nok så megen velfærdsnarko ikke ændre kun forringe sitiuationen endnu mere.

Peter Hansen

Tjen for helvbede selv dine egne ægte penge.

Lise Lotte
Behold du bare din egen drømmeverden. Vi andre kæmper så videre i den virkelige verden.

En verden som til stadighed bliver mere og mere barsk økonomisk.
Jeg er kunde og jeg er konge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Flemming Andersen, jeg kan desværre godt pege på, hvad danskerne har gjort, siden de har fået disse politikere: de har parkeret deres børn i institutioner, forringet skolegangen ved at gøre fagrækken til et misk-mask, og gjort først gymnasiet og siden universitetet til et discount-supermarked. Så der er en poetisk retfærdighed i, at alt det - som Lennarts fine Oscar Wilde-citat - vi opfattede som grundlæggende værdier, vundet igennem et århundredes politiske brydninger, rammer os i nakken, når vi tror, at vi kan hvile på laurbærrene.
Når jeg tænker tilbage på de modige politikere fra alle partier, der i min barndom kæmpede imod embedsmændenes påstand om, at man måtte prioritere i sundhedssektoren, får jeg tårer i øjnene. Dengang blev politik ført for borgernes skyld.

Brugerbillede for Per Nielsen

Peter Hansen.

Kom nu ud af din glasboble.
Hvis det ikke kan betale sig økonomisk, så sker det ikke. Det er sgu såre enkelt.

Vi lever i en gennemkapitaliseret og globaliseret verden.

Det rager mig da en høstblomst om flæskestegen er slagtet i Tyskland af rumænske kollonnearbejdere og kørt til DK af en ungarsk chauffør.

Så kan du og andre godtroende tåber præidke lighed og social retfærdighed fra nu af og til helvede fryser til. Kunden bestemmer

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg kan fortælle dig, Michael Pedersen, at det danske velfærdssamfund passer til danskerne og ikke ret mange andre. Jeg taler tit med folk fra alle mulige steder, som ikke bryder sig om os og vore grundtvigske værdier - de er ikke vokset op i samfund, hvor man passer på hinanden, derfor kan de ikke leve op til den side af vores samfundskontrakt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Peter Hansen.

Men er der jo netop sat pris på tingene og eftersom resten af verden lever på denne måde, så er det sgu en kende naivt, at tro, at lille bitte DK skulle kunne være markant anderledes.

Jeg er voksen.

At det danske velfærdssamfund passer til danskerne er sgu da helt og asldeles bedøvende ligegyldigt, hvis det ikke hænger sammen økonomisk.

Naturligvis skal vi have et velfærdssamfund, men det skal pinedød indrettes efter den omkringliggende verden og den ubenhørlige konkurrence, vi er udsat for.

Som skrevet før. Kunden er konge og samme kunde er da helt og aldeles bedøvende ligeglad med passe på hinanden filosofien. Det er virkeligheden og ikke en teoretisk drømme betragtning, som det, stort set alle din indlæg er præget af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Per Nielsen: Hvis man som medarbejder er utilfreds med at arbejdsgiveren leder og fordeler arbejdet, så find et andet job. Det bør også gælde for lærer.

Udgangspunktet er, at det lige så meget er mit job som det er arbejdsgiverens job, og det ved arbejdsgiveren jo også udmærket.

Det er derfor han dækker sig ind under alle mulige juridiske og borgerlige spidsfindigheder, under et kaldet den private ejendomsret, og retten til at lede og fordele.

Medejerskab, partseje, kooperation, overskudsdeling og offentlig virksomhed er gamle samarbejdsformer, som kapitalisterne indædt har modarbejdet til alle tider.

Og selve folkeskolereformen vil ganske givet splitte folkeskole endnu mere i betalingsskoler og kommuneskoler.

Her er en opskrift der forklare et kollektivt samarbejde som har været funktionsdygtigt i hundreder af år:

Partsfiskeri
Fordeling af bruttoindtjening på havbåd med tre mands besætning

Af bruttoindtjening betales:
”Forud” 10-11 % afhængigt af faktiske omkostninger
Dækker udgifter til spil, rensning, pakning og auktion
Af resten fordeles:
20 % til båden
12
Dækker olie, is og bådens vedligehold m.v.
Hvis flere har part i båden, deler de bådparten
20 % til redskaberne
Dækker vedligehold af garn, vagere, liner, vod, snurretov m.v.
Hvis flere i besætningen har redskaber med, deles redskabsparten
20 % til skipper om bord
20 % til første besætningsmedlem
20 % til andet besætningsmedlem

Ligesom procentsatserne kan variere efter forholdene, kan også udgifterne ”forud” være betalt
af hele besætningen i stedet for kun af bådparten.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Peter Hansen

Lad os tage et andet eksempel. Har netop besøgt en tysk producent af meget meget høj kvalitets transport udstyr
Medarbejder med 25-30 års erfaring i special svejsning. Timeløn under 120 i timen.
I DK skal du være heldig hvis sådanne kan fået for 180 i timen. Hertil kommer så sociale omkostninger, som ganske vist er lidt højere i Tyskland. Men det giver stadig meget store forskelle på den pris, jeg som producent ville sælge til. Tag til Polen, så er forskellene endnu større.

Det sætter meget godt tingene i perspektiv. Grænsehandlen er blot endnu et symptom på de sindsyge danske skatter og afgifter. Ligesom topskatten er

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for emil groth

Til jobsamtale er det normalt, at man giver et nogenlunde billede af hvem man er, det skal man ikke skamme sig over.
Da regeringen var til "jobsamtale" eller rettere folketingsvalget, da gik jobsamtalen lidt af sporet. Bjarne Cory fortalte ikke ved folketingsvalget, at han vil fører nødvendig politik og tage ansvar, fordi han skammer sig.
Han skammer sig over, at den eneste måde kloden kan dreje rundt på, det er, at dem som har nok får mere, d.v.s nødvendig politik, at tage ansvar.

Det skal have en konsekvens, at man ikke står ved den man er, det kan enhedslisten gøre ved, at sende regeringen på et nytte-kursus hvor man lærer at gå til jobsamtale.

Lars Løkke skammer sig ikke over, at dem som har nok, burde nok få noget mere, det skal han krediteres for. Han skammer sig ikke over, at synes det er uforsvarligt hvis ikke dem som har nok, skal have noget mere.

Man skal ikke skamme sig over, at være den man er, man skal ikke skamme sig over sin grådighed.
Man skal stå ved det.

Brugerbillede for Michael Borregaard

Den autoritære centralmagt, med finansminister Bjarne Corydon som patriark og new public management samt finanspagten som biblen, dikterer, i hvilken retning hæren skal marchere. Ingen tvivl om det. Sådan er det jo! Men den nødvendige politik? Hvad er dette?? Foretager man en fortolkning af det politisk nødvendige, hvilket er det modsatte af ”dén nødvendige politik”, omhandler dette og skal handle om formuleringen af klasseinteresser som samfundsinteresser og den politisk kamp om magten til at føre disse interesser igennem. Det politiske demokrati er således ikke den statsjuridiske metode for konkurrenceudskilningen af statsledere, men derimod en samfundsorden, hvor de legitime interessemodsætninger kan formuleres, organiseres og omsættes til politisk magtkamp. Er det dette Bjarne Corydon står for? Nej! Begrebsfastsættelsen og afgrænsningen af den sociale dimension minder de sententia ferenda mest af alt om England på Dickens´ tid. Indavlen afslører sig ufrivilligt i forsøget på at stigmatisere alternativer, der er ikke noget at sige til at også denne regerings foretrukne regnemaskine er Dream, for de lever i en drømmeverden. Kammertonen hviner af despekt. Men dem som forestiller at skulle lede landet traver rundt i dumhedens kløft…

… Vi står ikke på afgrundens rand, det er en krise for intelligensen, forbundet med solidaritetsfølelsen, klassekampen er død har Helle Thorning-Schmidt sagt, vorherre til hest, den førte politik har intet med samfundsinteresser at gøre, men er yderliggående nepotisme, en bekræftelse på trickle-down-economics perverse effekter. Hverken mere eller mindre. For det er ikke kirurgisk præcision at føre copy-paste ”terrorisme” efter et calvinistisk diktat som regeringen gør. Tendensen er i det hele taget mere end nogensinde, at kapitalen fortrænger demokratiet, pengene folket. Dagsordnen handler i høj grad om, at den private sektors initiativrigdom er guldværd, i dag mere end nogensinde, mens den offentlige sektors pengeforbrug er negativt…

… At Regeringen ikke kan eller vil se, at der her er tale om rendyrket klasseforkælelse uden forsonende momenter, kan efterhånden ikke overraske. Men står det hele nu så dårligt til? Nej det gør det ikke. Læs eksempelvis følgende. Publikationen ’Dansk velstand er i den internationale top’ fra december 2012 samt artiklen ’Danskerne er blandt EU’s rigeste’ fra 2012, og overskrifterne ’Danmark får topkarakter i økonomi’ og ’Danskerne ejer en del af udlandet’ begge fra 2013. Disse blandt flere på trods, har Regeringen imidlertid vedvarende afvist, at der skulle være råd til en øget indsats for jobskabelse. Afvisningen er bestandig blevet motiveret med EU's henstilling til Danmark om i perioden 2011-2013 at bringe statsunderskuddet ned under 3 procent.

En henstilling, der som bekendt i 2009, blev bestilt af VK-regeringens daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen og begrundet med en prognose, der angiveligt viste, at de offentlige finanser var på vej mod et mange milliarder stort budgetunderskud.

Men efterfølgende har det, ikke overraskende, vist sig, at Danmark faktisk aldrig har været i konflikt med 3 procents reglen, fordi de samlede underskud fra 2010 til 2013 har været 105 mia. kr. eller 6 pct. af BNP mindre end katastrofeprognoserne fra Hjort Frederiksen lød på. Der er altså et langt større økonomisk råderum end regeringen hævder. Prognoserne er forkerte, historien om EU-bussemanden en historie direkte fra finansministeriets maskinrum…

Brugerbillede for Michael  Bruus

Velfærdssamfund, ordet bruges igen og igen af regeringen og alligevel er den ved at indføre et "noget for noget samfund"
Derudover er regeringen ved at trække heldagsskolen ned over hoved på hele Danmark, uden at den har været gennem den almindelige demokratiske debat og financier den alene på læreoverenskomsten.

Manøvren er diabolsk genial, konflikten ligger på en lille gruppe(lærerne) som ikke kan vinde og hele samfundet får heldagsskole, uden at have taget stilling til den største forandring af skolen og forældres og børns frie tid sammen i flere hundrede år..

Om Corydon kun er frontfigur for manøvren er for mig at se irrelevant.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Michael Borregaard.

Offentlig underskud kunne jeg til nød forstå, hvis vi allerede havde gjort de nødvendige tiltag for at sænke skatter og afgifter, hvis allerede havde rundbaret de offetnlige udgifter.

MEN det har vi IKKE.

Såvidt jeg ved, så andrager underskuddet for 2011 og og 2012 omkring 110 mia, godt inkl. udbetaling af efterferiebidrag, men alligevel et astronomisk tal. Også er det altså ingen undskyldning at mange andre lande er værre stillet. DK har alle muligheder i den nuværende situation, hvis skatter og afgifter fjernes/ sænkes . Finansieret med offentlige besparelser. Selv med 10% færre offentlige udgifter, så vil stadig have et velfærdssamfund lysår foran stort set alle andre

Det er da helt og aldeles bedøvende ligegyldig med DKs placering, hvis det for virksomhederne er for dyrt at være i DK.

Udflytning af 1000vis af slagterijobs som et glimrende eksempel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Peter Hansen.

Med 160 timer pr. måned og en forskel pr. time på 70 kr i timen, basis 50% tyske sideomk og 40% danske så giver det en besparelse på 135000/år. Basis 160 timer pr. måned. Der er så rigeligt til den 13 månedsløn.

Besprelsen er stadig gigantisk og det er pr. medarbejder.

Tag slgteriarbejderne, så er besparelserne enorme

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Peter Hansen.

Det er helt og aldels op til den enkelte at definerer væsentligt og uvæsentlig ligeledes om såkalt grådighed er en synd. Ikke den gemene pøbel på information eller Ekstra Bladet.

Hvis jeg mener, det er en nødvendighed at rejse til Thailand hvert andet år med familien, så er det mit valg og det jeg stræber efter at kunne finansierer. Andre vælger anderledes, det er deres valg

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Til Peter Hansen

Jeg har medregnet side omk. i Tyskland til ca. 50% og i DK på ca. 40%.

Hvorom alt, så er der gigant forskel. Og taler vi ifht. Polen, så bliver forskellene blot endnu mere ekstreme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Gid, det var så vel, Per Nielsen, men desværre er det jo den tankegang, der sikrer, at folk som dig aldrig kan stræbe højere end Thailand hvert andet år med familien. Selv rejser jeg en hel del mere - men ikke så gerne til Østen, må jeg indrømme, de er sgu for aparte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Per Nielsen.

Vil gøre det kort. Er på vej ud af døren. Vil dog forslå at du læser artiklen: Ideologi og økonomisk udvikling, skrevet af Michael A. Lebowitz i 2004. Du vil nok ikke være enig i indholdet. Men jeg kunne godt tænke mig, at du modbeviser dens teser! Derudover, kunne jeg godt tænke mig, at du modbeviser, at danskerne ikke har en stor købedygtighed samt det at dansk økonomi er på afgrundens rand. Kikker på dit svar i morgen. Indtil da, forsat god lørdag...

Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen

Denne artikel forklarer udemærket hvordan og hvorfor vi ikke kan lide Corydon. Men at sige at han er ond, er nok lige at sætte den på spidsen. Og hvorvidt han er arrogant og magtfuldkommen osv. er egentlig sekundært. Ligesom Roberts motivation er ligegyldig for en kontanthjælpsreform. Det er bare spin og følelser.

Ikke at man også skal lytte til hjertet, når man danner sine holdninger og siger sin mening. Men det primære vi skal have fokus på, er at få sat gang i diskussionen om substansen af den førte politik.

Jeg vil meget gerne læse og diskutere om den nødvendige politik, lidt a la de spørgsmål som Lars Laursen stiller. Det kan være vi skal have nogle af de eksperter på banen igen, de der "smagsdommere" som blev forvist under Fogh. Så vi kan få en debat på facts og ikke en fastlåst debat ud fra følelser og værdiladede udtryk.

Brugerbillede for Per Nielsen

Michael.

Jeg gider ikke bruge min tid på et værk fra 2004, som er totalt outdatet.

Danskerne har købekraft. Men de bruger den ikke og når den bruges, så er danskerne helt og aldeles bedøvende ligeglad med national følelsen. Er det billigt, så køber danskerne og gerne i andre lande via nettet

Dansk økonomi er ikke PT på afgrundens rand, men det er IKKE nogen undskyldning for at stikke hovedet i sandet. Vi er totalt bagud på point konkurrencemæssigt. Netop derfor bør en række afgifter fjernes og topskattegrænsen hæves til 1 mio, allerhelst bør topskatten fjernes

Sider