Lavere selskabsskat – motor eller bremseklods?

Vil en sænkning af selskabsskatten skabe job og øget produktivitet, eller handler det bare om at halse efter svenskerne og briterne i kampen om at tiltrække virksomheder?

Mens politikerne forhandler den sidste del af vækstplanen på plads i Finansministeriet, har vi bedt cheføkonomer fra fire tænketanke – CEVEA, CEPOS, Kraka og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – give deres bud på, hvilken effekt det har at sænke selskabsskatten.

Der er ikke tale om et vidundermiddel

At danske virksomheder har en rekordhøj opsparing på bankkontoen, og ikke bruger pengene på bedre maskiner og teknologi, kan vi ikke løse med en sænkelse af selskabsskatten, siger Kristian Weise, der er direktør for tænketanken CEVEA.

»De teoretiske modeller fortæller, at man som virksomhed får mere ud af investe-ringerne ved en sænkelse af selskabs-skatten. Derfor skulle der være en mekanisme, der gør, at virksomhederne investerer mere, ansætter flere og på den måde skaber vækst i økonomien,« siger han og fortsætter:

»Men virkeligheden viser noget andet. Det, vi kan se, er , at selskabsskatten over de seneste 30 år er blevet sænket betragteligt – både i Danmark og resten af Europa. Men investeringsniveauet er faldet samtidig, og der har ikke været højere vækst. De empiriske beviser for, at det skulle være et vidundermiddel er altså ret svage.«

Problemet, der skal løses, er ifølge Kristian Weise den indenlandske efterspørgsel, som stadig halter. Det vil være til gavn for den store gruppe af virksomheder i Danmark, som har deres marked herhjemme.

»Så længe den indenlandske efterspørgsel ikke bliver genoprettet, har virksomhederne ikke et stort incitament til at investere mere,« siger han.

Investeringer fra udlandet vil heller ikke tilflyde Danmark, hvis vi sætter selskabsskatten ned, fordi lande som Finland, Sverige og Storbritannien enten allerede har gjort det eller planlægger at gøre det.

»Virksomheder, som kun placerer sig i et land på grund af en lidt lavere selskabsskat, vil ikke vælge Sverige eller Storbritannien frem for Danmark. De vil vælge Rumænien, Bulgarien eller Irland,« siger Weise.

»Og det er der også firmaer, der gør. Men det er ikke nogen bæredygtig vækststrategi. Hvis vi tager Irland som et eksempel, så er det ofte virksomheder, som ikke bidrager særligt meget til landets økonomi, fordi de ikke placerer deres produktion i landet, men ofte deres hovedkontor, som de kan bruge til kanalisere deres overskud til.«

Skattekonkurrence er en god ting

Den internationale skattekonkurrence, der har stået på siden 1980’erne, er en god ting, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS.

»Mit bud er, at den lettelse, der formentlig gennemføres nu, bliver overhalet af endnu en ny nedsættelse. Vi har jo allerede set, at Finland og Storbritannien går ned til 20 procent,« siger han.

Og at kappestriden mellem landene fortsætter er positivt, mener cheføkonomen.

»Jeg mener, at vi vinder på det, fordi en lavere skat betyder, at produktiviteten vokser, og lønningerne for danske medarbejdere bliver højere. Dermed ser jeg ikke noget problem i den skattekonkurrence, der er i øjeblikket. Det er godt, fordi det er med til at øge vores velstand.Når man sænker selskabsskatten, er det ikke primært for at øge beskæftigelsen; det er for at øge produktiviteten,« siger Mads Lundby Hansenog fortsætter:

»Det sker, fordidet bliver mere attrak-tivt for virksomheder at investere i ny teknologi, maskiner og forskning. Dermed øger man produktionen per medarbejder, fordi han får et bedre kapitalapparat.«

Virksomhederne vil investere mere, hvis selskabsskatten bliver sat ned, fordi en investering efter skat vil give et højere afkast, mener Mads Lundby Hansen.

Han vurderer, at virksomhedernes manglende lyst til at investere delvist er begrundet i, at de ikke kan se, at der er tegn på bedring i den internationale økonomi. Og desuden at de ikke har tiltro til, at skatter og afgifter holdes i ro:

»Jeg bed mærke i, at Lars Rebien Sørensen (koncerndirektør, red.) fra Novo Nordisk i år aflagde årsregnskab, hvor han pointerede, at selskabsskatten var noget af det, som de kiggede på, når de skulle placere deres produktion og arbejdspladser. Det er derfor, at der har været en skattekonkurrence i rigtig mange år, hvor lande kappes om at sætte skatten ned for at tiltrække udenlandske investeringer,« siger Mads Lundby Hansen.

Konkurrenceevne er ikke den brændende platform

At sænke selskabsskatten er ikke det mest velegnede redskab til at skabe job og vækst på den korte bane,« siger Martin Madsen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samtidig er han dog ikke afvisende over for, at Danmark kan blive nødt til at sætte selskabsskatten ned i lyset af, at lande som Sverige allerede har gjort det.

»Men selskabsskat er ikke det eneste parameter, som en virksomhed kigger på. Man konkurrerer på mange parametre. Løn og selskabsskat er givetvis nogle af dem. Danmarks hovedudfordring er bare ikke konkurrenceevnen, for vi klarer os jo udmærket på eksportområdet,« siger Martin Madsen og fortsætter:

»Der, hvor vi virkeligt sakker bagud, er på vores hjemlige efterspørgsel, vores privatforbrug og private investeringer. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre noget ved konkurrenceevnen, for det gør alle andre lande. Men det er ikke det, vi ser som hovedudfordringen.«

Martin Madsen så hellere, at man satte gang i investeringerne på anden vis i de private virksomheder. En løsning kunne være at få forbedre virksomhedernes mulighed for at afskrive investeringer:

»Det har man tidligere gjort med det såkaldte investeringsvindue, og man kunne gå længere ad den vej. Der er en stor forskel på at forbedre afskrivninger for de virksomheder, som investerer, og på en sænkning af selskabsskatten, som er til de virksomheder, som har et overskud,« siger han og peger på, at det oftest er de virksomheder, som er store og veletablerede, der betaler selskabsskat.

»Men de små vækstvirksomheder betaler typisk ikke selskabsskat, og derfor er jobeffekten også begrænset, hvis man sænker selskabsskatten,« siger han.

Danmark kan blive presset til at sænke selskabsskatten

Hos Kraka er man ikke særligt begejstrede for at sænke selskabsskatten, siger cheføkonom Jens Hauch.

»Vi havde gerne set, at EU-landene kunne blive enige om at lade være med sænke selskabsskatten, for når man gør det, så prøver man at tiltrække virksomheder på bekostning af de andre lande,« siger han og tilføjer, at det formentlig ikke er realistisk at opnå enighed om det.

»Helt isoleret set fra Danmarks side er det en god idé at sænke selskabsskatten, men man bidrager til et race to the bottom, hvor EU-landene bliver ved at sænke skatten. Det er ikke særligt smart, for selskabsskat er en god måde at få penge i kassen på.«

Jens Hauch mener, at det især går ud over de sydeuropæiske økonomier.

»De er jo i den grad i en situation, hvor de har behov for at tiltrække investeringer og samtidig har meget pressede offentlige budgetter. Det kan blive en klemme for dem, at de ikke har råd til at sænke selskabsskatten, og derfor mister investeringer.«

Han peger dog på, at Danmark kan blive presset til at tage skridtet.

»Hvis alle andre omkring os gør det, kan vi blive tvunget til at sænke vores selskabsskat,« siger han.

»Ellers risikerer vi at miste for mange virksomheder og investeringer i forhold til de andre EU-lande, som har lavere selskabsskat.«

Men det er ikkeen løsning på finanskrisen og den lavkonjunk-tur, som vi oplever, siger Jens Hauch.

»Det er meget vigtigt, at man skelner mellem to kriser i Danmark. Den ene er finanskrisen, lavkonjunkturen, og det faktum, at der ikke er meget købekraft. I den situation hjælper det ikke at sænke selskabsskatten. Den anden krise er, at vi har en meget lav produktivitet, som gør, at vi ikke får den vækst i økonomien, som vi har haft tidligere. Det problem har vi haft de seneste15 år.«

– Hvad er løsningen på det problem?

»Som økonomstand må vi erkende, at vi ikke rigtigt kender årsagen. Men nogen ting kan man pege på; hvis vi på lang sigt kan få gang i investeringerne i virksomhederne, kan vi forøge vores produktivitet. Man skal tænke på det som en langsigtet vækstudfordring.«

 

Kristian Weise er direktør for tænketanken CEVEA.

Journal

Er vækstpakken en jobskaber eller jobdræber?

Regeringens nye vækstpakke skal forbedre konkurrenceevnen, skabe vækst og 150.000 nye jobs frem mod 2020. Kritikere kalder vækstpakken asocial og et svigt af den grønne omstilling. Derudover er det nu kommet frem, at vækstpakken på kort sigt vil koste 3000 jobs i det offentlige, så hvem får egentligt gavn af vækstpakken og hvornår?

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i CEPOS.

Martin Madsen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Cheføkonom Jens Hauch, tænketanken Kraka.

Kommentarer

Brugerbillede for Sune Hansen

Lavere selskabsskat er i stor udstrækning en tankegang relateret til "trickle down" - den underliggende ideologi er at penge er sociale - de har det bedst sammen med masser af andre penge, og folk der er vant til penge er også bedst til penge.

Rent lavpraktisk er der ikke nogen nemmere metode til at sprede penge end ved at sænke skatten. Det mest problematiske ved metoden, er at den bygger på et ideologi/ønsketænkning, og at man typisk "glemmer" at implementere helt fundamentale foranstaltninger til at forhindre at pengene akkumuleres i ikke-job-skabende regi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

(»Jeg bed mærke i, at Lars Rebien Sørensen (koncerndirektør, red.) fra Novo Nordisk i år aflagde årsregnskab, hvor han pointerede, at selskabsskatten var noget af det, som de kiggede på,)
Det ser de især på, når de med teknikken 'transfer pricing' flytter indkomst fra Danmark til Lichtenstein etc.!!! Er det 7mio. eller 7 mia. SKAT har krævet dem for?.
(Microsoft etc. listen er lang og fidusen går tilbage til 1960erne!!!!)
Ved at sænke selskabsskatten, bliver det mindre attraktiv at 'flytte' indkomst-hvad er dog det for noget erhvervsfjendtlig snask?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Om et land er "tiltalende" at investere i afhænger af en række forhold ( uddannelsesniveau, retssikkerheden, regeringsførelsens kvalitet, boligomkostninger ,boligskatter, indkomstskatteniveau, sundheds- og hospitalsforhold , infrastruktur, den politiske stabilitet o m a ) hvoraf selskabsskatten blot er et enkelt element.

Basalt set skal selskabsskatten i Danmark være på niveau med de lande , som vi normalt sammenligner os med - den må ikke være højere, men der er på den anden side heller ikke grund til at "underbyde" de andre.

Gode rammevilkår for investorer i form af f eks effektiv service m h t byggetilladelser, hurtig udstedelse af arbejds- og opholdstilladelser for udenlandske virksomheders "nøglemedarbejdere" og deres ægtefæller og børn samt for højtuddannet erhvervsrelevat arbejdskraft til virksomheder i Danmark o s v er nok det, der giver hurtigst og størst gevinst ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

Lavere selskabsskat betyder større profit til virksomhedsejere og aktionærer. En ren ensidig foræring fra staten til Overdanmark uden nogen form for forpligtende modydelse.

I valgkampen sagde S og SF hele tiden " mere velfærd og ikke skattelettelser". Nu kun 1,5 år efter har Overdanmark fået selskabsskattelettelse på ca 5 mia kr. til alle aktionærer og topskattelettelse på også 5 mia kr til alle millionærer, der tjener over 0,5 mio. kr.

Omvendt har regeringen gennemført velfærdsforringelser i form af eklatante nedskæringer inden for stort set alle sektorer: efterløn, pension, førtidspension, SU, kontanthjælp mv.

På kun 1,5 år har regeringen gennemført en politik, der ikke blot er diametralt modsat, hvad man troede var S og SF's DNA, men tværtimod er en så ulighedsskabende, usolidarisk og asocial politik, som selv en borgerlig regering ville have været tøvende ved at gennemføre.

Brugerbillede for Lars Hareskov

Nationaløkonomi handler om folks adfærd i forskellige situationer. Når priserne stiger handler folk hurtigt af frygt for at det bliver dyrere i morgen. Når priserne falder er folk afventende fordi det måske bliver billigere i morgen. Det er nøjagtig hvad vi har oplevet gennem de sidste 10 år. Først steg priserne på boligmarkedet og efterspørgslen voksede kraftigt. Derefter hoppede kæden af og nu lurepasser folk i håb om at drømmehuset bliver sat yderligere ned i pris. Udenfor boligmarkedet er man også tilbageholdende. Den uendelige strøm af udtalelser om krise gør at der spares op som aldrig før. Frygten for arbejdsløshed og fortsat krise får folk til at sidde på hænderne. De små og mellemstore virksomheder har den samme adfærd.Udsigten til mere salg til hjemmemarkedet eller eksport er ikke til at få øje på. Antallet af konkurser ligger stadig på et højt niveau. Sænkning af selskabsskatten skal blot sikre at ingen forlader landet, og skal betragtes som prisen for stadig at være på markedet. Den eneste mulighed for at vende udviklingen i dansk økonomi er, at sænke produktionsomkostningerne så vi bliver konkurrencedygtige på eksportmarkederne og samtidig kan få virksomhederne til at trække udenlandsk produktion hjem til Danmark. Men det vil give provenu tab og det har staten ikke råd til da vi skylder 650 milliarder i forvejen og har årligt underskud på 125 milliarder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Flere af eksperterne omtaler det manglende forbrug som et problem, hvorfor ikke tage det nøgleord og gøre noget ved det.
Skal der gives skattelettelser, så giv dem til de forbrugere, der bruger pengene i DK, dem som sjældent har muligheden for at forbruge pengene uden for DK. De laveste indkomster. Sænk skatten på de lave indtægter, det vil naturligt rulle med op, så også de højeste indtægter får mere, effekten hos dem, bliver dog mindre betydende end den bliver hos dem med de laveste indkomster. Når de lave indkomster har flere penge mellem hænderne, har de også råd til at handle mere, altså øget forbrug.

På sigt, vil en lavere skat på de først tjente kroner, også medføre et mindre krav om lønstigninger, noget der på sigt kan forbedre konkurrence evnen.

Vil man noget med afgifterne, så kig på momsen for fødevare, ikke på sodavand, igen noget der vil give danskeren flere penge mellem hænderne, med mulighed for et øget forbrug på sigt.

Brugerbillede for Katrine Visby

At tro at lavere selskabsskat vil føre til mere beskæftigelse er slet ikke nogen garanti.
Jeg tror altid virksomheder vil spare på lønomkostninger så meget som muligt. De ser slet ikke sig selv som en del af samfundet, der kunne have et socialt ansvar.
Det handler kun om profit. Og det er bla .her en del af problemer ligger.

Jeg er slet ikke økonom, men man kan ikke tage et fragment ud og ændre det lidt, og tro at det vil forbedre hele landets økonomi. Der skal kigges på hele fundamentet. Og der skal kigges på meget mere end en selskabsskat. Men politikerne har travlt med at skabe hurtige panik-resultater, for.egen vindings skyld.
Der bliver eksperimenteret for meget med befolkningen. Og nu skal de fattigste flænses.

Er øget forbrug vejen frem? Jeg tror det ikke. Det er som at tisse i bukserne og holde sig varm for en stund. Man har jo set det før, konjunkturen vil gå ned igen.

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Jeg kan kun give Katrine Visby ret i, at et øget forbrug for dem, der i forvejen har alt, er ikke vejen frem.
Men for dem, der ikke har råd til at købe ordligt mad, sende deres børn til børnefødselsdage, fordi de ikke har råd til at give igen, eller melde dem ind i en idrætklub, vil det give god mening i, at de få mere, således de kan deltage i samfundet socialet liv.
Istedet for, at blive såkaldte "utilpasse Unge"!
De er jo bare fattige, uden muligheder

Brugerbillede for Peter Hansen

Det hænger jo ikke sammen, Lars Hareskov! At den danske stat har lånt til de kommende års investeringer, fordi renten er lav, kan man jo ikke bare kalde, at vi "skylder i forvejen". Mig bekendt er det ca. 35 mia, underskuddet er om året, når man renser for ekstraomkostningerne til efterlønsudbetaling.
Det er på tide at stille de danske virksomheder stolen for døren og bede dem bidrage til samfundsøkonomien som alle andre. I takt med faldende beskatning af virksomhederne er deres konkurrenceevne faldet, så det er nok ikke den medicin, der duer. Hvis man ikke vil være her, skal man da bare rejse, så må man jo se, om man kan få ligeså gunstige betingelser andre steder.

Brugerbillede for Peter Hansen

Det er meget svært, åbenbart, at tage ind, hvad globaliseringen betyder - det betyder, at enhver skal finde noget at producere, som de andre ikke producerer. Danmark kan kun klare sig, hvis vi gør netop det, små lande kan ikke konkurrere med store landes mulighed for manuel masseproduktion. Således er det pga. rationalisering i landbruget, at vi kan være en af verdens største svineproducenter og levere i et antal, der svarer til ca. 170 mio menneskers behov for svinekød om året.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

Ugebrevet Mandag Morgen har en udenmærket artikel idag om emnet. Heri omtales det, hvordan økonomer og politikere i 20 år eller mere ikke har interesseret sig for hvori Danmark har sine fordele og styrker.
DJØFérne har blot set på nogle snævre økonomiske idéer og nøje sammenlignet økonomiske parametre i DK med udlandet. Vækst og konkurrenceevne er mere komplekst.
Man har svigtet stort ved ikke at se, hvor Danmark var klart i front med udvikling, en effektiv vælfærdsstat og social innovation.
Netop flade hierakier og kort magtdistancer folk og ledere imellem samt en effektiv velfærdsstat har muliggjort en unik social innovation. Dette har gødet jorden for og muliggjort virksomheder som; Novo N.,Coloplast,ISS,Falck,William Demant mf.
Jeg mener også at de flade hierakier, velfærdsstaten og tillid er helt centrale værdier i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Ja, ja, det kan godt være, at nedsættelse af selskabsskatten ikke giver ret mange arbejdspladser, men den afskaffelse af arveafgiften for store familieejede virksomheder som Mærsk og Lego, der nu forhandles om, vil helt sikkert skabe masser. Det koster trods alt kun en milliard og mon ikke der stadig er nogen pensionister, studerende og bistandsklienter tilbage, der kan få strammet livremmen endnu et nøk? For samfundets og arbejdspladsernes skyld!

Brugerbillede for John Vedsegaard

Den evige konkurrence, foregår jo indenfor EUs grænser, det gør mere skade end gavn. Det ville være meget bedre hvis man kunne lave beskatningen ens inden for unionens område, godt nok er der mange ting som så skal ændres, i nogle lande betaler virksomhederne for eksempel mere til sociale tiltag, end i Danmark.

Jeg tror ikke sænkning af selskabsskatten vil give en eneste arbejdsplads, men nok nærmere det modsatte, som det også nævnes i oplægget. Mange små virksomheder vil komme til at dreje nøglen om, altså flere arbejdsløse.

Værdien af hver præsteret arbejdstime, er også meget forskellig fra land til land, lige som udgifterne ved at leve er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Var det sådan, at lavere selskabsskat foranledigede lavere priser og flere i arbejde, kunne man jo se en mening i den lavere selskabsskat.

Men hvad bliver pengene brugt til, som selskaberne nu sparer?

Kan erhvervslivet sige, hvad den lavere selskabsskat bliver brugt til, ville det være fint, men det kan erhvervslivet ikke, for det er jo netop ikke centralt bestemt, hvad de enkelte virksomheder skal bruge deres sparede skattepenge til.

Det kunne da være interessant at få lavet en rundspørge, fra Information, hos de forskellige virksomheder og få vide, hvad de hver især har tænkt sig at bruge den forøgede indtjening til, dersom selskabsskatten sættes ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

I betragtning af hvor få virksomheder, der betaler selskabsskat, burde det slet ikke være noget at bekymre sig om.
Det er desværre sådan, at de forkælede teenage-drenge på direktørkontorerne får snakket farmand til at give dem den nye ketcher, så de "helt sikker kan kvalificere sig til All England". Men erhvervslivet producerer nu engang bedst med modstand og op ad bakke, det har vi set rigeligt med eksempler på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Man burde sætte et beløb, som selskabsskatten skal indbringe - så må de, der kommer til at betale for meget pga. dem, der unddrager sig skat, jo hjælpe med til, at folk bidrager solidarisk.

anbefalede denne kommentar