Kan man voldtage i søvne?

En 32-årig mand er blevet frikendt for voldtægtsforsøg, fordi han lider af ’sexsomni’; en ny diagnose, hvor man ufrivilligt giver alle sine urlyster frit spil – i søvne. Sagen skaber dansk retshistorie og aktualierer spørgsmålet om, hvorvidt diagnoser er ved at ændre vores opfattelse af skyld og straf

Sagen har jo også alt det, en god historie skal have: Sex, vulgaritet, unge damer og jeg skal komme efter dig. Men søvnlidelser er faktisk ikke spor sjove – og da slet ikke denne, siger professor i medicin Søren Berg, der diagnosticerede den mand, der blev frikendt for et voldtægtsforsøg begået i søvne.

Tine Sletting

En fredag nat i 2011 steg en 30-årig mand ud af sin seng, listede ind på sit gæsteværelse og kravlede ned i gæstesengen til de to sovende 17-årige piger, han havde på besøg. Den 30-årige mand var gamle venner med den ene af de to pigers storesøster, og han var selv som en slags reservestorebror for den unge kvinde, der i en kort periode boede på hans gæsteværelse i forbindelse med studiestart. Den nat havde hun besøg af en veninde.

Døsig, men med åbne øjne kravlede manden ned i sengen til de to piger, befamlede den enes inderlår, mens han »foretog samlejebevægelser« op ad den anden, »uden at lemmet dog blev ført ind i hendes skede, idet hun trak sig væk«, som det senere skulle lyde i politiets anklager.

For ingen af de unge kvinder havde bedt om at få nattebesøg, og straks efter meldte de ham til politiet for voldtægtsforsøg. Manden derimod kunne intet huske.

Umiddelbart lød det som en klokkeklar vindersag for anklagemyndigheden: en voksen mand med pludselig hukommelsestab og to sovende teenagere i sin lejlighed, mod de to unge kvinders samstemmende vidneudsagn.

Men i sidste uge – to år efter selve episoden – blev den nu 32-årige mand frifundet for alle anklager. For manden lider – ifølge ham selv, landets førende søvnklinik, Retslægerådet og nu også retten i Glostrup – af den sjældne søvnsygdom sexsomni. En særlig lidelse, hvor man ufrivilligt er seksuel aktiv i søvne. Og når manden ikke var ved bevidsthed under ’akten’, havde han ikke såkaldt forsæt til at begå overgrebet – og kan derfor ikke dømmes, slog retten fast. Sagen er den første af sin slags i Danmark, og er af politiets senioranklager blevet kaldt ’den mest opsigtsvækkende i nyere retshistorie’.

Det var professor i medicin ved Universitetet i Lund og søvnekspert i klinikken Scansleep, Søren Berg, der undersøgte manden i forbindelse med retssagen og altså gav ham diagnosen, der i sidste ende fik ham frifundet.

»Ja, jeg kan da godt forstå, at det lyder lidt underligt i folks ører. Sagen har jo også alt det, en god historie skal have: sex, vulgaritet, unge damer og jeg skal komme efter dig. Men søvnlidelser er faktisk ikke spor sjove – og da slet ikke denne,« forklarer Søren Berg fra sit kontor, da Information møder ham på Scansleeps søvnlaboratorium i indre København. Ser man bort fra venteværelset, minder søvnklinikken mest af alt om et standard konferencehotel. Helt ens rum med pænt, men intetsigende indretning, der dog rummer alt det, man skal bruge for at få en god nats søvn: Seng, sengebord, natlampe, mørklægningsgardiner. Men i hjørnet af hvert værelse hænger et kamera, der peger direkte ned på sengen, og en lille meter over hovedpuden hænger en mikrofon og dingler fra loftet.

En særlig slags søvnlidelse

»Så får du elektroder på hovedet, så vi både kan se, høre og måle alt, hvad der foregår i din krop, mens du sover,« forklarer Søren Berg. Det var i disse lokaler, at den 30-årige mand blev diagnosticeret gennem flere måneders forsøg, søvnobservationer og lange interviews med Søren Berg, der kun én gang før har haft en sexsomni-patient. På grund af tavshedspligten kan han ikke udtale sig om den konkrete sag, men forklarer om lidelsen:

»Sexsomni er bare en lidt særlig slags parasomnia – altså søvnlidelse ligesom søvngængeri, sengevædning eller søvnspisere,« forklarer han, mens han viser rundt i laboratoriet. Men i modsætning til de andre søvnlidelser, har man hverken i Danmark eller udlandet noget som helst bud på, hvor mange mennesker der kunne tænkes at lide af sexsomni, ligesom det næsten er umuligt at observere et sexsomni-anfald i et laboratorium. For der kan være langt mellem anfaldene, forklarer Søren Berg, og derfor er man afhængig af, at få kortlagt patientens generelle søvnvaner og sygdomshistorie:

»For har man sexsomni har man typisk også andre tegn på søvnlidelser, og det vejer tungt i den samlede vurdering. Derfor indhenter man blandt andet også vidneudsagn fra tidligere kærester, når man skal diagnosticeres,« forklarer han.

Det var netop på opfordring fra tidligere kærester, at den 30-årige mand overhovedet overvejede, om der kunne være et mønster. Manden begyndte nemlig at modtage opkald fra sine ekskærester, der efter at have hørt om sigtelsen mod ham, nu måtte tilstå, at også de i årenes løb havde oplevet hans sovende tilnærmelser.

Og en simpel googlesøgning senere fandt manden ud af, at han måske slet ikke var alene.

Beskidte urlyster

For mens dette er den første sag om sexsomni i Danmark, har man i blandt andet Sverige, Norge og Storbritannien tidligere haft lignende sager, hvor mænd er blevet frikendt for sexovergreb med henvisning til den særlige søvnlidelse.

Det er dog ikke længe verden har kendt til sexsomni – det var først i 2007, at en egentlig videnskabelig undersøgelse om lidelsen overhovedet fandt sted.

»Der er mange forskellige ’grader’ af sexsomni, og det kan komme til udtryk gennem alle slags seksuelle handlinger: onani, bollebevægelser, befamling, ’dirty-talk’ eller fuldbyrdet samleje,« forklarer den amerikanske psykiatriprofessor ved University of Minnesota Carlos Schenck. Han er én af verdens førende søvnforskere og står også bag den eneste større videnskabelige afhandling om sexsomni fra 2007.

Og ifølge Carlos Schenck er forklaringen på sexsomni todelt: Selve anfaldene udløses af blandt andet alkohol og stress, men lidelsen i sig selv er rent neurologisk. Folk med sexsomni lider nemlig af, at frontallappen, der normalt forhindrer os i at handle instinktivt på vores seksuelle lyster, ’slukkes’, når de sover. Den del af hjernen, der normalt sørger for, at vi ikke opfører os som dyr, går altså i en slags dvale hos folk med sexsomni, når de falder i søvn. Og det er ikke så lidt, der kan boble op fra ’urhjernen’ under et sexsomni-anfald, forklarer Carlos Schenck:

»Det er virkelig nogle ubehagelige ting, der kan komme op, når frontallappen går ned. Nogle onanerer så voldsomt, at de gør skade på sig selv, mens andre er så seksuelt aggressive overfor deres partnere, at de gør skade på dem. For slet ikke at tale om sove-dirty talk, som mange af mine sexsomni-patienter – og deres ægtefæller – lider under,« forklarer Carlos Schenck.

»Nu går jeg ud fra, at det er en pæn avis, jeg udtaler mig til, så jeg vil undlade at gengive ordlyden, men lad mig sige: Kønt er det ikke.«

Ifølge Carlos Schenck er der intet, der tyder på, at de urlyster, der kommer op under et sexsomni-anfald, er udtryk for undertrykte seksuelle fantasier eller skjulte perversioner hos den pågældende – det er nærmere seksuelle lyster, der ulmer i os alle, men som normalt fungerende hjerner formår at holde i skak:

»Det er ikke impulser, der er forbeholdt folk med sexsomni. Vi har alle sammen de her pre-programmerede seksuelle instinkter i os. Mine patienter er normalt både velfungerende og kærlige mennesker. Det er simpelthen en manglende funktion i hjernen,« siger Carlos Schenck.

Og mens sexsomni ofte kommer til udtryk i mere eller mindre aggressive seksuelle tilnærmelser, behøver det ikke nødvendigvis være en ulempe. I forbindelse med den danske sag efterlyste gratisavisen MetroXpress forleden folk, der lider af sexsomni, hvor flere mænd ligefrem meldte om positive oplevelser med lidelsen:

»En ekskæreste sagde, at jeg dyrker bedre sex, når jeg sover. Jeg er til blid sex, når jeg er vågen, og er vild og dominerende, når jeg sover,« sagde for eksempel en 32-årige tømrer fra Svendborg. En anden mand forklarede, at hans kone ofte vækker ham, idet han er ved at give hende oralsex – noget han sjældent gør i vågen tilstand: »Det er frækt. Så fortsætter vi med at have sex – vågne,« sagde manden til MetroXpress.

Det er også én af grundene til, at ingen kender det præcise omfang af sygdommen, mener både Søren Berg og Carlos Schenck. For kun de sager, hvor sexsomni bliver et alvorligt problem, kommer ind i lægeligt regi. I langt de fleste andre sexsomni-tilfælde vil det normalt kun ’gå ud over’ den, man i forvejen deler seng med, og der vil det sjældent blive opfattet som et problem, der er alvorligt nok til, at man søger behandling, forklarer søvnforskerne.

Diagnoser fjerner skyld

Men når sexsomni en sjælden gang imellem alligevel bliver et problem – som når en 30-årig mand forgriber sig på to teenagepiger – rejser den nye diagnose nogle grundlæggende retsfilosofiske problematikker. Det mener professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, der har skrevet bogen Det diagnosticerede liv – om hvordan flere og flere af vores handlinger og levemåder bliver sygeliggjorte via diagnoser. Svend Brinkmann slår fast, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag om den nu frikendte mand, men han mener alligevel, at diagnosen og ikke mindst dommen rejser nogle interessante spørgsmål om forholdet mellem diagnoser og skyld:

»I et moderne retssamfund opstår skyldsspørgsmålet jo heldigvis kun dér, hvor man kan siges at være ansvarlig for sine handlinger. Spørgsmålet er jo så bare, hvornår man er det,« siger Svend Brinkmann og henviser blandt andet til en sag i USA, hvor en kvinde er blevet frikendt for mord med henvisning til, at hun var præmenstruel.

»Jeg prøver ikke at sammenligne de to sager, men jeg synes da, at sagen om sexsomni rejser nogle væsentlige spørgsmål om, hvordan psykiatriske diagnoser bliver brugt, og hvor meget de skal have lov at fylde i samfundet,« siger Svend Brinkmann. Generelt ser han, hvordan neurovidenskaben og retsfilosofien løbende går mere i clinch med hinanden som resultat af hjerneforskningens opdagelser:

»Det er jo noget retsfilosoffer har været bekymret for i årevis: I takt med at hjernevidenskaben udvikler sig, og man finder ud af, at mere og mere af det, vi gør, tilsyneladende beror på hjerneprocesser, som vi ikke har kontrol over, kan man jo i sidste ende stille sig selv spørgsmålet: er vi så alle sammen unddraget ansvar, i alt hvad vi foretager os? At det ikke er os selv, der bestemmer, men vores hjerner, der bestemmer over os? For så holder den juridiske praksis jo op med at være meningsfuld, fordi ingen nogensinde kan drages til ansvar for det, de gør,« siger Svend Brinkmann.

»Det er selvfølgelig et science fiction scenarie, men er alligevel noget, der lader til at kunne være den yderste konsekvens af denne her udvikling.«

Også ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre Anja Hareskov Jensen har i forbindelse med sagen udtrykt bekymring for, hvad dommen kan betyde for fremtidige voldtægtssager – hun er blandt andet bekymret for, om diagnosen sexsomni stilles på et for usikkert grundlag. Men spørger man både Søren Berg, Carlos Schenck, den 30-åriges forsvarer og politiets anklager i sagen Martin Bülow er de alle enige: sexsomni er ikke noget, du kan snyde dig til.

»Nu tabte jeg sagen, men det skulle jeg jo også: for der er ingen tvivl om, at manden lider af denne her lidelse. Og det er ikke noget, han er kommet sovende til, så at sige. Det har taget mange måneders forsøg at nå frem til, og sexsomni er ikke noget, du kan fake i retslig sammenhæng – det forsikrer jeg,« siger Martin Bülow.

Center for Voldtægtsofre var også kritiske overfor, om de mænd, som så reelt får diagnosen, bare kan krænke løs og bagefter dække sig ind bag lidelsen. Men heller ikke det er et scenarie nogle af partnerne frygter:

»Tværtimod – når først du har denne her diagnose, forpligter den,« forklarer mandens forsvarer Andro Vrlic.

»Faktisk er min klient resten af sit liv juridisk forpligtet til at fortælle alle, der overhovedet kunne tænkes at være i nærheden af ham, mens han sover: ’Jeg har sexsomni – så lås døren’.«

 

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Det personlige ansvar er snart en saga blot. Alt kan nu om dage efterhånden forklares ud fra enten biologiske, kulturelle eller sociale parametre. Og med denne semireligiøse, skæbneagtige tilgang til livet, kan man snart frikende pædofile, massemordere - og Breivik.
Var det ikke snart på tide, at vi stillede nogle krav til hinanden som mennesker; basale krav som: opfør dig ordentligt! Det personlige ansvar er altså noget man selv styrer, og er ikke afhængie af biologiske, kulturelle eller sociale faktorer. I modsat fald eksisterede mønsterbrydere ikke.
Og ansvaret for en voldtægt ligger 100 % egenhændigt hos gerningsmanden. Men vi har efterhånden nået USA'ske tilstande, hvor man med klynk og diagnoser kan opnå frikendelse fra de selv mest modbydelige forbrydelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Hvis ikke jeg havde læst denne artikel, ville jeg nok stadig have tænkt, at den undskyldning var fór langt ude, og at en begrundelse i en neurologisk diagnose simpelthen ikke ville holde i byretten.

Hvilket den så har vist sig rent faktisk at gøre.

For mig gør følgende del af forklaringen dette, bogstaveligt talt utrolige, fænomen både mere troligt og mere forståeligt:

"Folk med sexsomni lider nemlig af, at frontallappen, der normalt forhindrer os i at handle instinktivt på vores seksuelle lyster, ’slukkes’, når de sover. Den del af hjernen, der normalt sørger for, at vi ikke opfører os som dyr, går altså i en slags dvale hos folk med sexsomni, når de falder i søvn."

Men vil så også tilføje, at i bevidst tilstand må pågældende mand vel alt andet lige have gjort sig nogle tanker om, at de to kvinder befandt sig i hans lejlighed og på et eller andet plan have fantaseret om at have sex med dem? Uden den bevidste tanke om sex, kunne det vel næppe have ført til en ubevidst handling? Hvilket så naturligvis ikke er hverken ulovligt eller strafbart.

Men, at man skal være på vagt over for de, der vil forklare og forsvare alt gennem diagnoser, og at man skal være skeptisk over for sådanne diagnoser, er jeg helt enig i.

I øvrigt er det værd at bemærke, at enhver, der er blevet diagnosticeret med 'sexsomni', er juridisk forpligtet til resten af livet, at oplyse om dette over for alle, der måtte befinde sig i deres nærhed, når de lægger sig til at sove. Det må jo – også – være noget af en belastning. At skulle indrømme over for ikke blot fremtidige kærester, men enhver man måtte sove under tag med, at der er risiko for, at man i søvne kan forvandle sig til en sand Mr. Hyde.

Brugerbillede for Peter Pedersen

Selve sagen gælder straffelovsbestemmelsen i § 218 stk 2, om at tilsnige sig samleje pga. at forurettede sov og / eller var for beruset til at modsætte sig forholdet :
" Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.
Stk.2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216. "

Jeg går stærkt ud fra, at den frifindende dom må være begrundet i nogle helt særlige, yderligere omstændigheder i denne konkrete sag, som ikke umiddelbart fremgår af oplysningerne, der bevirkede, at denne helt sjældne frifindelsesgrund er taget i brug - fx. i tillæg med, at voldtægten tilsyneladende ikke blev fuldbyrdet, fordi den forurettede pige angiveligt vågnede i tide og trak sig væk -
og/ eller at domsmandsretten i Glostrup har lagt alt for stor vægt på Retslægerådets indstillinger.

Byrettens presse-resume kan ses her :

http://www.domstol.dk/glostrup/nyheder/ovrigenyheder/Pages/31-aarigmande...

...men helt sikkert ikke noget holdbart forsvar for seksualforbrydere generelt, der forsøger at tilsnige sig samleje med sovende, stærkt berusede personer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas  Petersen

Desværre er psykiatrien ikke en naturidenskab, det er utroligt hvad de kan slippe afsted med.
Det juridiske er vel ikke så svært, enten er manden skyldig og skal i fængsel, eller også er han silsyneladende utilregnelig og skal spæres inde indtil hans "lidelse" er behandlet.
Håber dommen bliver prøvet ved en højere retsinstans.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Man skal passe på med at gå til læge, for man opdager bare man er syg. Gad vist hvor mange diagnoser, der efterhånden findes.

Lige nu ser det i øvrigt ud til at ADHD er yderst moderne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Så skulle vold på euforiserende stoffer heller ikke gøre sig gældende, da man ikke er i en normal sindstilstand.

Jeg nægter at tro noget menneske er i stand til at deltage fysisk sovende som drømmende.

Findes der dokumenterede gennemførte akter, eller bunder det i skrivebordsskuffen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Hvis jeg en dag bliver stoppet af politiet for at køre for stærkt, så får jeg bare lægen til at dokumentere at jeg helt tydeligt har en fodfejl.

Det er da mærkeligt at ekskæresterne først nu pludselig bringer det op, mao. han må have vist det. Om han så har udnyttet det eller var i søvne i den givne sag skal jeg ikke kunne bedømme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg kan dårligt tro, at fuldbyrdet eller ikke-fuldbyrdet voldtægt gør nogen retslig forskel.
Hvis retten dømmer, at gerningsmanden ikke har været i ansvarlig tilstand på gerningstidspunktet, så straffes vedkommende jo normalt ikke, selv i mordsager.
Behandling eller evt. forvaring er så en anden sag.
Men det gør jo selvfølgelig ikke offeret mindre død eller voldtaget.
Mangelen på opmærksomhed overfor netop ofre og skadelidte i straffesager generelt er desværre en temmelig sort plet på vores system i almindelighed.

Brugerbillede for Georg Christensen

Voldtægt i søvne?, en sygelig tilstandsfornemmelse, som kun en selvbestaltet "idiot" eller "phsykolog" er istand til at forklare og (mod betaling, selvfølgelig), sender en "pille" i halsen på "tingesten",som i uskyldighedens paradis øver vold mod andre.

Mit svar vil være "nej tak", lad os komme tilbage i normalitetens verden. Uskyldig er kun den som tilhører "galeanstalten".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lisa Ahlqvist

Kære dommer, jeg faldt altså bare i søvn og da jeg så vågnede op var jeg helt dækket af sækkevis af 1000 kr sedler. Men, altså, kære hr dommer, jeg gik i søvne, og .....jeg husker altså intet. Naaaj, sefølig ville jeg aldrig stjæle - hvis jeg var vågen.

Så, nu har vi lige her og nu en rigtig vandtæt undskyldning. Jeg gik altså bare i søvne, hr oog fru dommer og de der 150 mio kr - kender nul til det putte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Her har vi så svaret på stakkels Julian Assanges svenske problem.

Hører du Julian? Din redning er nær, du kan snart drage ud i den fri luft igen. Din sagfører skal bare lige havde denne Svenske professor med i retsalen, så går det hele derudaf :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Baumann

Der er ikke noget nyt eller odiøst i, at parasomni kan være grund til frifindelse i straffesager. Den oplagte præcedens er naturligvis Kenneth Parks, der i '87 blev frifundet for at have myrdet sine svigerforældre grundet parasomni (somnabulisme).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Nørup

Læser folk herinde kun overskrifter? Det har taget års undersøgelser, at få bekræftet at tiltalte led af sexsomni, og alligevel går halvdelen af kommentaren på at det er en diagnose man bare kan lyve sig til.
Lise Lotte Rahbek: Hvis man forsætteligt bringer sig selv i en sindstilstand, hvor man er uberegnelig bliver man stadig straffet.
"Jeg kan ikke lade være at tænke på,
at den person, offeret, som er genstand for den sexsomniske overgrebsperson jo ikke bliver mere eller mindre overgrebet af, at vedkommende sov, mens h*n gjorde det." Nej, men to forkerte giver vel ikke en positiv? Eller skal vi tilbage til øje for øje?
Det kunne være du skulle læse lidt op på, hvorfor man straffer i et retssamfund

Brugerbillede for Alexander Nørup

Lise Lotte Rahbek

Beklager hvis mit voldsomme sprogbrug virker stødende på dig. Bibelske citater uden for kontekst er, selvfølgelig aldrig i orden.
" Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod, Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme." Hjalp det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Konteksten er nu, såvidt jeg læser det i fht. slagsmål mellem mænd og netop ikke et generelt princip for ulykker!

"v22 Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne. v23 Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, v24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, v25 brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme. "

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Fra artiklen:

"For manden lider – ifølge ham selv, landets førende søvnklinik, Retslægerådet og nu også retten i Glostrup – af den sjældne søvnsygdom sexsomni."

Og fra Peter Pedersens link (28. april, kl. 15:38):

"En enig domsmandsret frifandt tiltalte, fordi det efter en samlet vurdering af sagens beviser, navnlig Retslægerådets udtalelse, kunne anses for bevist, at tiltalte har diagnosen sexsomnia, og at forholdene var begået under sexsomnia. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke før episoden var bekendt med, at han havde diagnosen sexsomnia."

Kan vi ikke have bare en smule tiltro til, at når mange instanser er enige, så må der være noget om snakken? Selv anklageren – og jeg tvivler stærkt på, at nogen anklager overgiver sig uden kamp – er enig med ovennævnte:

"Nu tabte jeg sagen, men det skulle jeg jo også: for der er ingen tvivl om, at manden lider af denne her lidelse. Og det er ikke noget, han er kommet sovende til, så at sige. Det har taget mange måneders forsøg at nå frem til, og sexsomni er ikke noget, du kan fake i retslig sammenhæng – det forsikrer jeg."

Brugerbillede for Nic Pedersen

Det kunne nu være interessant at vide lidt om, HVORDAN man stiller sådan en diagnose. Især når manden ikke tidligere har haft anelse om sin lidelse.
Har de mon lagt ham i seng med nøgne sygeplejersker på klinikken?

Det ville da have pirret min professionelle nysgerrighed, hvis jeg var journalist. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt "flere her, ikke rigtig forstår at retssystemet - også almindeligvis - opererer med begreber som uagtsomt, og overlagt", og er ikke helt sikker på, om det er de juridiske begreber, der her er tale om?

Men, Svend Brinkmann rejser et interessant spørgsmål:
"I et moderne retssamfund opstår skyldsspørgsmålet jo heldigvis kun dér, hvor man kan siges at være ansvarlig for sine handlinger. Spørgsmålet er jo så bare, hvornår man er det."

Manden i omtalte sag blev frikendt, fordi han ikke begik overgrebet med forsæt.

Uden at have noget stort kendskab til jura eller juridiske begreber, kan jeg ikke undlade at spekulere på, om man fremadrettet, hvis f.eks. søvnrelaterede handlinger, i større omfang end det nu er tilfældet, bliver gjort "ansvarsfri", skulle (/kunne?) indføre et begreb, der hedder "ubevidst præmeditation". Njah, sikkert ikke.

For interesserede er denne blog, dedikeret til dét at leve med sexsomnia. Blogejeren lider selv af lidelsen og beretter:

"I was diagnosed with Sexsomnia in June of 2006. I had never heard about sexsomnia (aka. Sleep Sex) before and was absolutely mortified, in complete shock and terror that I had such a condition. I was frustrated with myself because of sexsomnia as I did not understand or even comprehend the possibility of one being capable of having sex while asleep, especially without knowing it even happened. I kept asking myself: how is this possible? Why is this happening to me? What is wrong with me? How am I ever going to have a normal life again? Is this treatable or curable? (Sexsomnia Overview)

I even seriously considered committing suicide as I firmly believed that I was a threat to others and myself. I told myself that if I am unable to know what I am doing when I think I am resting, then I am a clear and present danger to myself and others. Fortunately, I have someone in my life that is very much a genius who helped me to come to terms with my mental disorder (sexsomnia) and how to bring it under control through identifying triggers, addressing episodes as they happen, diffusing situations with people whom were present in episodes, and how to address the episodes and triggers themselves in a healthy and constructive manner.

Now, after 6 years, I have read all information available about Sexsomnia and have a firm grasp on my condition. I have learned how to live with my Sexsomnia and not allow it to rule my life while bringing my illness under control."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

1) Nej, Peter Ole Kvint (og hvem der ellers måtte læse), "ordinær" voldtægt skyldes ikke sygelig sextrang forårsaget af en psykose. Den grove usandhed skal sindslidende ikke have skudt i skoene, og voldtægtsforbrydere skal ikke have den undskyldning. For den sørgelige sandhed er, at "ordinær" voldtægt skyldes mangel på respekt for ofrene og deres ret til selvbestemmelse. "Røvhul" er ikke en psykose.

2) Nej, Peter And, trods navnet er voldtægt ikke nødvendigvis noget med action. Oftest foregår det ved trusler eller udnyttelse af ofrenes forsvarsløshed. Og der er kun sjældent tale om mænd med knive, der springer ud af buske.

3) Der er noget problematisk, som partnere her (og så mange andre steder) antages at eksistere i en tilstand af permanent samtykke. Det er faktisk ikke OK at bare at vælte sin partner omkuld og indføre lem i lem -- man er faktisk forpligtet til at spørge først.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Milius Brandt

Jeg synes diskussionen herinde er taget en skæv drejning. Det faktum, at man finder en reel årsag til et fænomen, i stedet for at ty til snak om manglende moral og perversiteter, er et skridt i den rigtige retning. At man finder fejlen, giver os muligheden for at finde løsningen. Og den er IKKE at sende folk i brummen, fordi vi ikke ved bedre. Fængslet er for mig at se et midlertidigt sted, hvor vi kan putte de mennesker ind, som vi ikke kender årsagen til gerningen på, eller som ikke passer ind i billedet med os "normale" mennesker. Det handler om forebyggelse - ikke straf. Det lader til, at det eneste rigtige belæg givet, er at vi ikke ønsker at forholde os til grænseoverskridende ubehageligheder. De klæder ikke samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Jespersen

Interessant er det at havde de to kvinder haft lyst til en oplevelse, så havde manden været udsat for voldtægt. Havde manden ikke lidt af Sexsomni havde kvinderne dog stadig tid til at afvise hans tilnærmelser, og han synes ikke ifølge artiklen at havde forsøgt med vold eller trusler om vold. Manden har derfor været i større risiko for at blive udsat for voldtægt end kvinderne i dette tilfælde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inge Jessen

Umiddelbart, kan jeg ikke se noget rationelt, der skulle tale imod en sådan diagnose og dens indflydelse på retssagens udfald. Speciallægen får jo forklaret præmisserne, og hvordan de har lagt vægt på andres udsagn m. m. (lur mig, om ikke også præ-hændelses-materiale på skrift, også har været grundlag for dén bevisførelse, og ikke blot eks'er, der lige vil dele deres 50 cents med domstolen, efter at have hørt om sagen). At han har, uden bevidst hensigt, opført sig blufærdighedskrænkende, er der vist ingen tvivl om. Og det har bestemt ikke været rart for de to uheldige ofre. Men de var tilsyneladende i stand til at afværge hans tilnærmelser (vække ham?), så hvis situationen havde været den, at det ikke var tilfældet; at han var fortsat og i søvne udøvet tvang og vold - se, så er jeg af en helt anden mening...da, der så er tale om en tilstand, der svarer til, hvis en psykotisk person udøver vold eller lign., hvor der så kan blive tale om en behandlingsdom, ikke? I dette tilfælde virkede den anklagede i det mindste samarbejdsvillig mht sin sygdom, og forhåbentlig kan han og andre tage sine forholdsregler. Jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå, at en sådan historie virker som en glidebane, hvor Gud og hver mand kan postulere sindssygdom, men helt så simpelt fungerer det jo heldigvis ikke. Der er i dette tilfælde tale om en meget sjælden lidelse, så der kommer næppe en lavine af sexsomni-inducerede overgreb. Desuden er en behandlingsdom, eksempelvis, heller ikke en "hygge-dom", som blot gribes i luften - her kan der jo i visse tilfælde være tale om tidsubestemthed, således at den dømte i lang tid skal evalueres, og først ved bedring kan løsladelse komme på tale.
Præcedens kan der vel først være tale om, når vi i DK ser en ti domme eller deromkring, som omtalte, og mon det nogensinde sker?
Hvad om vi ikke hellere snakkede om, hvorfor blufærdighedskrænkelser og voldtægter / voldtægtsforsøg i det hele taget har så mange mørketal, grundet manglende indberetninger / anmeldelser?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Møller

ulrik mortensen
29. april, 2013 - 15:35 #
Kvinder kan også lide af sexsomni.

NU forstår jeg pludseligt bedre de der natlige quickies ..

Seriøst :
Der hvor denne historie bliver skummel er jo at det ikke er mennesker der normalt sover sammen, men at manden tilsyneladende også er søvngænger, der i søvne kan gå ind og lægge sig hos de to teenagere . Sjovt det ikke var badekarret han lagde sig i, ikke ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simone Bærentzen

"Der hvor denne historie bliver skummel er jo at det ikke er mennesker der normalt sover sammen, men at manden tilsyneladende også er søvngænger, der i søvne kan gå ind og lægge sig hos de to teenagere . Sjovt det ikke var badekarret han lagde sig i, ikke ?"

For det første, så ER det temmeligt sandsynligt at han også går i søvne: "For har man sexsomni har man typisk også andre tegn på søvnlidelser..."

For det andet, så er det ret logisk at han ikke gik ud at lagde sig i badekarret - går du da normalt ud i badekarret for at dyrke sex?

Og igen, som Vibeke Rasmussen pointerer, når alle involverede instanser (inklusive anklageren) er enige om frifindelsen, så må der altså være noget om snakken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Frederiksen

Jeg har en ven der dirty talker for vildt når han sover, han går også i søvne og spiser i søvne, ryger i søvne. Det er så slemt at han låser sine cigaretter inde. Han er tit vågnet med batterier fra fjernbetjeningen eller andet fra stuebordet i munden. Bare et par øl og han tisser rundt omkring i lejligheden i søvne...værst hvis han sover hos nogen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Inge Jessen

Hvis en person har fået diagnoseret, at han/hun har denne sygdom. Har han pligt til selv at forhindre muligheden for at gå i søvne.
Og til at advare dem omkring ham at han er utilregnelig i søvnen.
Og gør han ikke dette, formoder jeg at det er en skærpet omstændighed. Somd et hedder i de luftlag.

Lidt som hvis du ved af erfaring, du køre i bil selv om du har drukket. Så er det også skærpet omstændighed, ved en eventuel dom. Håber jeg godt nok i mit stille sind.

anbefalede denne kommentar

Sider