Venstremanden og arveafgiften

Venstrefolk kendetegnes ved én ting: De stopper kun med at brokke sig over andres manglende indsats for selv at kræve ind

Som barn boede jeg ved siden af en ældre karetmager og hans kone, der var »noget stort indenfor kommunen«, som mine forældre altid sagde (det var dengang folk ofte blev tituleret med deres erhverv). Allerede dengang, i 1970’erne, havde hestevognsbranchen dog set sine bedste dage, og hvis karetmageren ikke var gået på pension, så mindes jeg aldrig, at han lavede noget. Og i hvert fald slet ikke kareter. I stedet tilbragte karetmageren dagene med at rode rundt i haven og på værkstedet, hvor værktøj, maskiner og andet assorteret skrammel i årenes løb voksede over vindueshøjde. Og så besøgte karetmageren naboerne.

Når far, som var murersvend, kom hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen, kom karetmageren tit over for at få en kop kaffe og en sludder ved køkkenbordet. Men et emne skulle far helst undgå: politik. Hvis karetmageren først kom i gang, var der ingen ende på forbandelserne over Socialdemokraterne, som havde skabt en hær af forkælede arbejdsløse, bistandsklienter og andre døgenigte, der ikke gad bestille noget – og derfor ikke fortjente hjælp!

De gange endte diskussionen oftest med, at karetmageren optændt af retfærdig harme vredt stillede kaffekoppen fra sig og gik hjem. Far plejede da nærmest undskyldende at sige: »Han er jo venstremand«.

Hvis det er rigtigt, at første indtryk i politik, som i andre af livets forhold, varer ved, forklarer det min livslange skepsis overfor det liberale sindelag i Danmarks Liberale Parti. For mig har en venstremand altid været en person, der kun stoppede med at brokke sig over andres manglende indsats for selv at kræve ind.

Der har nemlig altid været to slags Venstre. Det Venstre, der stod for den personlige frihed, minimalstaten og opgøret med velfærdsstaten. Og det Venstre, der forsvarede, hvad den tidligere amerikanske arbejdsminister og økonom Robert Reich har kaldt »virksomhedsvelfærd«. Partiet, som i generationer sikrede, at ’kohaletilskud’, ’mælketilskud’, ’svenskepenge’ – og ikke mindst EU’s af slagsen – gjorde landbruget til Danmarks mest statsstøttede erhverv.

Og sådan er det stadig har forhandlingerne om vækstplanen afsløret.

Her har Venstre, selvfølgelig med hjælp fra SRSF-regeringen, strammet kravene til studerende og kontanthjælpsmodtagere. De skal gøre sig fortjent til pengene. Hvilket jo heller ikke er overraskende al den stund, at liberalister ikke mener, at staten skal skabe lighed. Staten skal skabe lige muligheder for alle.

Hvad der er overraskende, eller selvfølgelig burde være det, er, at Venstre også ville have fjernet arveafgiften ved virksomhedsoverdragelser. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, nåede endda at forlade forhandlingerne, fordi finansminister Bjarne Corydon (S), ikke ville være med til at bruge en milliard kroner på det, inden de blev enige om et kompromis: Pengene er fundet, men beslutningen udskudt til 2017 og dermed næste valgperiode.

Den amerikanske filosof John Rawls skriver ganske vist i En teori om retfærdighed, at det ikke er mere uretfærdigt, at nogle børn arver forældrenes rigdom, end at de arver disses intelligens – eller mangel på samme.

Men netop skat på arv lever op til alle tre krav til beskatning: At skatten ikke skal modvirke virkelyst samt være fair og forståelig. Da det ikke er rigdom i sig selv, som bliver beskattet, men videregivelsen af denne, burde det jo ikke stoppe nogens virkelyst. Tværtimod. Hvis folk arver deres penge, bør det vel gøre dem mindre motiverede til at arbejde. Som Winston Churchill udtrykte det i 1924, så er en skat på arv »en vis korrektion af udviklingen af en race af dovne rige«

Samtidig er en sådan skat fair, da pengene bruges til at rette op på de uligheder, der forhindrer lige muligheder for alle. Og skatten er let forståelig.

Hvilket liberalister burde forstå, hvis de mente det med, at alle skal have lige muligheder – og ikke blot lige adgang til uddannelse og sundhed. Ingen har vel gjort sig fortjent til sin arv ved at blive født heldig. Og netop argumentet om, at folk gør sig fortjent til deres penge, er det moralske argument for, at staten ikke kan gøre krav på dem.

I dag er karetmageren forlængst død. Om han efterlod noget til arvingerne ved jeg ikke. Men jeg er sikker på, at han ville have været skuffet over, at det ikke lykkedes at slippe af med arveafgiften. Han var jo venstremand.

Kim Kristensen er journalist på Informations Christiansborg-redaktion

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John S. Hansen

Ja, sjovt er det med de Venstrefolk. De kan sidde og bræge en hel aften om alle de "nasserøve"som modtager sociale ydelser. Men når det kommer til landbrugsstøtten, så mener de at det er helt i orden!

Sjovt nok er de fleste Venstrefolk også monarkister. Liberalister burde, per se, være modstandere af monarkisme,med alt hvad dette cirkus indeholder af nedarvede privilegier og manglende incitamentstrukturer.

Næh, de fleste af de liberalister/Venstrefolk, som vi hører meget til, er selv nogle klynkere, som ikke kan få nok.

Utroligt, som folk der selv sidder på flæsket, kan hyle op om hvor uretfærdigt de bliver behandlet i forhold til alle de superprivilegerede kontanthjælpsmodtagere

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det var en god artikel. Ja, der er ikke meget liberalisme over de dovne landmænd, som bare rager til sig og ødelægger vores grundvand og natur. Og desuden har spillet deres lån op på hurtige gevinster i spekulationer. Når man kikker på liberalisterne har de det jo kun i munden og ikke i handlingen. Ellers var alt det som 'ikke kunne bære sig selv', jo gået nedenom og hjem. Det er den enkle filosofi, som vi er blevet hjernetæsket med i århundrede. Og dermed det underskudsgivende landbrug. Men det er egentlig ikke meget vi hører til det. Måske på grund af, at landbrugsministeren, selv er landmand. At mennesker kan blive rige alene i kraft af deres arv er en mærkværdighed. Men vi har stadig masser af guder. Og en af dem er mammon. Om man er kommet i denne guds stråleglans uden at lave dagens gerning, er uvedkommende. Alle lægger sig fladt ned og i dyb respekt. Men hvad skulle liberalisterne dog havde gjort, hvis de ikke havde haft tv til at kunne ændre historiens gang med udsendelserne og den dovne Robert og SFs Carina. Hvad med en udsendelse om arve-Børge og hans mange penge og hans samtidige ødelæggelse af vores grundvand. Den udsendelse har vi til gode. Vi lever stadig på Godsejernes tidsalders motorveje. Hvor de fattige selv er skyld i deres elendighed og de rige i deres overdådighed og overforbrug, som de ofte har fået forærende. Og man slikker dem et bestemt sted i de skatte- og tvangslicens betalte tv. Utroligt at det bliver ved.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

I bund og grund burde dødsskatten fjernes. Når stort set alle indkomster i forvejen er beskattet og SKAT ikke levere denne tilbage ved døden, er boafgiften ikke andet end dobbeltbeskatning der straffer de flittige og sparsommelige.

Det gælder også for almindelige forældre, der måske ikke bruger al deres opsparing på forbrug, men efterlader deres børn og børnebørn en arv. Selvom skattevæsenet har været så fræk, at opkræve skat af renteindtægter der dårligt nok kan dække inflationen beskattes både renteafkastet og den oprindelige opsparing der allerede er beskattet igen med boafgift.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Det er helt afgjort et problem at familiegårde der går videre til næste generation ofte beskattes for hårdt til at de kan give et rimeligt levebrød og følgelig må sælges til et industrilandbrugsforetagende.
Nu har beskatning selvfølgelig aldrig rigtig foregivet at skulle være fair. Skat er en måde at lade almindelige mennesker betale for den infrastruktur som det mest er de rige der drager udbytte af, så det er vel ørkesløst at diskutere.
Men her sænker man selskabsskatten, og aktieselskaber er netop en enhed, som ikke vil være hæmmet af ejerskifte ved dødsfald på samme måde som det er tilfældet med en familiegård. Aktieselskaber går videre til tid og evighed, men familiegårde bliver beskattet baseret på den værdiforøgelse der foregår både fra inflation og fra forøgede ejendomsværdier generelt, så en ung landmand som overtager bedriften ikke kan få det til at løbe rundt.

Altså skaden er for længst sket, og det er en af de væsentligeste grunde til at så mange landbrug er lagt ned eller lagt sammen, eller er overgået til et industriforetagende. Viser blot hvor sygt det hele er skruet sammen. Og enhver arveafgiftslettelse som man kunne komme frem til skulle sikkert vise sig at komme godsejere mere til gode på deres "familiegårde" end en almindelig bonde

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Piculell

Man kan læse en nærmere redegørelse for, hvordan en afskaffelse af arveskatten både er illiberalt (for liberalismen i dens oprindelige udgave) og asocialt her:
Arveskatten skal ikke væk - den skal op!
http://www.avisen.dk/blogs/nutcracker/arveskatten-skal-ikke-vaek-den-ska...

samt David Troels Garbys udmærkede gennemgang (trods overskriften) af det manglende 'bevis' for, at en afskaffelse vil gøre noget særligt for beskæftigelsen i dag, her:
Arveafgiften er blodpenge til Venstres pengemænd
http://piopio.dk/arveafgiften-er-blodpenge-til-venstres-pengemaend/

vh CP

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Claus Piculell

Har man en arv på 1 mio. som arvelader ikke har brugt på forbrug, betales der først boafgift og så moms af et eventuelt forbrug. Det er således også i den betragtning dobbeltbeskatning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Baumann

@Piculell:

Et eller andet sted er dobbeltbeskatning en dårlig ide. Men det ville nok være at foretrække at afskaffe indkomstskatten fremfor forbrugsskatter pga. de pigovianske virkninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Munck

Det er efterhånden mange år siden, storbønderne var Venstres fundament. Ca. Lige så mange år siden, at husmændene var de radikales fundament. Venstrefolk i dag er liberale. Skatterne skal ned, borgerne skal i højere grad tage ansvar for deres egen eksistens, staten skal fylde mindre, mere skal være overladt til privat initiativ. Og ja, kongehuset skal væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Èn ting til er karakteriastisk for venstrefolk: evnen til at benægte fakta. Desværre har partiet i kraft af sin størrelse en utrolig evne til at få andre til at tro på faktabenægtelsen.

Hvordan kan det ellers være, at så mange er villige til at stemme på et parti, der grundlæggende vil afskaffe velfærdssamfundet, og genindføre almisse- og nattevægterstaten?

Brugerbillede for Flemming  Andersen

Historien om nedsættelsen af arveafgiften er simpel nok, Venstre havde fået alt andet foræret af den siddende borgerlige regering og kunne simpelt hen ikke finde på andet at forlange.
Man var lidt i panik over endnu engang at være overhalet højre om og ringede rundt for at modtage flere krav, der kunne give live presseomtale og se ud som om man forhandlede, men ingen kunne simpelt hen finde på mere at trække ud af statskassen.
Heldigvis reddede Danfoss så Venstre med et krav om at beholde milliardformuen ubeskåret og da man fik grinet af og lagt ansigtet i rigtige folder, blev man enigen om at forsøge selvom det egentligt var for dumt.

Men egentligt passede den godt til en anden god gammel Venstre- doktrin:
"Det er svært at bevare pessimismen, når kornet ikke kan være i laden mere."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming  Andersen

En oplysning der tilsyneladende er ny for nogle:

Alle penge beskattes mere end en gang, oftest når de skifter hænder. Praktisk fordi der er en skillelinie.

Benævnelsen er forskellig indkomstskat, afgift, moms, told, arveafgift, o.s.v.

Skillelinier er praktiske årsskift, ejerskifte, pengeoverførsler, grænser, hvor skatter kan opkræves og let kontrolleres, hvorfor afskaffelsen af grænser selvfølgelig besværliggør visse former for skat, hvad erhvervslivet har fundet ud af .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Han er venstremanden?, men hvor er han idag, som uden "socialhjælp", er istand til at imødegå konkurancen udefra. Han døde i selvsamme øjeblik socialhjælpen for ham blev bevilliget,

Til venstrefolket ( V vælgerne ),kan jeg kun sige "socialhjælpen"til de små, bør aldrig gå istå, hvis et samfund (med respekt for sig selv), ønsker at bestå.

Værdiløse såkaldte "liberalistiske modelbeskrivelser", som bygges på "socialhjælps beskrivelser", bør ikke gælde i oplyste samfund, som det danske.,

anbefalede denne kommentar