Habermas advarer: Tyskland sætter Europas liberale demokrati på spil

Europas tyskledede håndtering af eurokrisen kan føre til en katastrofe – i stedet behøver vi en ny politisk kurs, hvor hensynet til europæisk solidaritet og demokratisk legitimitet bliver sat i højsædet, erklærer en af Tysklands mest indflydelsesrige politiske tænkere

»Vi tyskere burde have lært af katastroferne i første halvdel af det 20. århundred, at det er i vores nationale interesse permanent at en semi-hegemonisk status’ dilemmaer. En sådan status vil vi næppe være i stand til at fastholde, uden at den bliver til en glidebane mod konflikter,« siger filosofi- og sociologiprofessor Jürgen Habermas. Foto: Linda Kastrup

En af Tysklands mest indflydelsesrige politiske tænkere advarer nu om, at Europas aktuelle tysk ledede ’teknokratiske’ håndtering af sin gældskrise risikerer at ende i en katastrofe: I værste fald kan det liberale demokrati, som vi op igennem Efterkrigstiden er blevet vant til at tage for givet, blive sat på spil.

Jürgen Habermas, filosofi- og sociologiprofessoren fra Frankfurt, hvis politiske tænkning har været med til at forme Tyskland i de sidste 50 år, opfordrer i stedet til at videreudvikle EU til et overstatsligt demokrati og omdanne Eurozonen således, at den bliver en fuldgyldig politisk union.

I sin første store tale om eurokrisen – han holdt den på Leuven Universitet, øst for Bruxelles – plæderede Habermas for at genoplive Europas underdrejede forfatningsmæssige ambitioner. Samtidig pointerede han, at modsætningsforholdet mellem, hvad der bør gøres i den økonomiske politik, og hvad vælgerne holder for politisk ønskeligt at gennemføre, repræsenterer en af de største farer for kontinentets fremtid. »At udskyde demokratiet er et særdeles farligt skridt,« sagde han.

83-årige Habermas har længe været respekteret og beundret som både guru og mentor for post-1968 generationen af tyske centrumvenstrepolitikere. Han er varm fortaler for en demokratisk understøttet europæisk føderation og har i den senere tid gang på gang rettet svidende kritik imod Berlins rolle i håndtering af den treårige krise.

»Den tyske regering holder nøglen til Den Europæiske Unions skæbne i sine hænder. Det vigtigste spørgsmål er ikke blot, om Tyskland er i stand til at tage initiativet, men også om det kunne have interesse i at gøre det,« sagde han.

»Den lederskabsrolle, der påhviler i Tyskland i dag, vækker ikke blot historiske spøgelser til live rundt omkring os. Den har også fristet os til at vælge en ensidig national kurs eller endda bukke under for magtfantasier om ’et tysk Europa’.«

»Vi tyskere burde have lært af katastroferne i første halvdel af det 20. århundred, at det er i vores nationale interesse permanent at en semi-hegemonisk status’ dilemmaer. En sådan status vil vi næppe være i stand til at fastholde, uden at den bliver til en glidebane mod konflikter.«

Tysk dominans

Habermas’ advarende ord faldt i slutningen af en uge, hvor lignende alarmklokker kimede på begge sider af landets grænser. I Berlin udtalte Polens premierminister, Donald Tusk, i overværelse af den tyske kansler, Angela Merkel, at der var bekymringer for tysk dominans i EU »overalt, uden undtagelse«.

Tilsvarende var et politisk arbejdspapir fra Frankrigs regerende socialistparti, der fredag blev lækket til pressen, fuld af formuleringer, der udtrykte frygt for Tyskland foruden en fjendtlig indstilling til Merkel og hendes politiske forskrifter for eurokrisen.

I sin tale krævede Habermas en nyorientering i tysk politik: Tyskland skulle høre op med at insistere på, at Eurozonens sårbare lande skal ’stabilisere’ deres budgetter ved at skære i de sociale sikringsordninger og offentlige tjenester. I stedet burde det slå ind på en ’solidaritetspolitik’, der må indebære, at Eurozonen kollektivt påtager sig ansvaret for en ’mutualiseret’ gæld ved indførelse af euroobligationer.

Han placerede Tysklands traditionelle EU-begejstring i den post-nazistiske søgen efter en international rehabilitering gennem en forsoning med Frankrig og gennem fremdriften i de europæiske foreningsprocesser, der under Den Kolde Krig og frem til Sovjets sammenbrud i 1989 begge skete med amerikansk beskyttelse og støtte.

Habermas erklærede:

»Her kunne den brede tyske befolkning for første gang udvikle en liberal selvforståelse. Men den vanskelige transformation af en hel politisk mentalitet kan ikke længere tages for givet (...) Tyskland har ikke blot en interesse i en mere solidarisk politik. Det har også en tilsvarende normativ forpligtelse (...) Hvad der er påkrævet, er en samarbejdsindsats ud fra et fælles politisk perspektiv om at fremme vækst og konkurrenceevne i euroområdet som helhed. En sådan indsats vil kræve, at Tyskland og flere andre lande på kort- og mellemlangt sigt må acceptere en omfordeling af hensyn til deres egen langsigtede interesser.« Dette, tilføjede han, ville være »et klassisk eksempel på solidaritet.«

De strukturelle ubalancer mellem økonomierne i de stærkt divergerende eurolande, som er krisens dybere årsag, vil med sikkerhed forværres yderligere af de politikker, der aktuelt forfølges, hævdede Habermas, fordi regeringerne træffer beslutninger »udelukkende ud fra [deres] eget nationale perspektiv. Frem til i dag har den tyske regering klynget sig hårdnakket til dette dogme«.

Habermas sagde, at EU-elitens svar på krisen har været at konstruere et »teknokrati uden demokratiske rødder«. Derved er Europa blevet fanget i en fælde, midtvejs i dilemmaet mellem legitimitet og ansvarlighed. Mellem »de økonomiske politikker, der er nødvendige for at bevare euroen på den ene side og de politiske skridt mod tættere integration på den anden. Det betyder, at nødvendige skridt fremkalder modvilje og mødes med spontan folkelig modstand«.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup

Habermas mangler at erkende, at de strukturelle aendringer, der skal gennemfoeres i flere af middelhavslandene, er et radikalt opgoer med korruption, klientalisme og systematisk skatteunddragelse. Dvs., et opgoer med den politiske kultur som blandt andre Berlusconi repraesenterer. Han er desvaerre ikke en enlig svale. Se f. eks. Jens Formans laeserbrev i gaarsdagens avis om graesk haabloeshed. I Italien synes den gamle orden at vaere genetableret.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Dette er et citat fra et pressemøde mellem Merkel og Latta i går i Berlins Kanzleramt:

„Er strebe bei der Lösung der Probleme in Europa „höchstes Einvernehmen“ mit Deutschland an, sagte Letta weiter:

Og så kommer den sætning, der bekræftede alle mine værste fordomme:

„Europa hat immer großartige Ergebnisse erzielt, wenn Deutschland und Italien Seite an Seite voranschritten.“

http://www.tagesspiegel.de/politik/italien-nach-gegluecktem-vertrauensvo...

Brugerbillede for Gert Romme

Selv om jeg ikke er helt enig med Jürgen Habermas i, hvad der skal til at redde Europa i den aktuelle situation, tror jeg faktisk, at Europa er tættere på Habermas´s profeti, end de fleste aner.

Og med baggrund i 1928-ernes Tyskland, syntes jeg i øvrigt, det er utroligt, at den tyske regering fortsætter med disse vanvittige krav til låner-landene. Måske ændrer det sig lidt
efter valget, når det efterhånden forhadte, Freie Demokratische Partei (FDP), glider ud af regeringen.

Og medens Europa fortsat synker dybere og dybere ned i krisen, og måske vil begynde at rette sig langsomt op primo 2020, vil en række regioner i Asien, Afrika og Latinamerike være kommet længere.

Eneste løsning for Europa er, at alle kræfter samler sig om hurtige økonomiske og
strukturelle løsninger, så kan man senere klarlægge ansvar og efterbetaling for krisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

Habermas er en stor idealist, og det har han altid været. Han tror på den herredømmefri kommunikation. Men han mangler totalt indsigt og indblik i de materielle, produktionsmæssige forhold, som gør at mennesker er afskåret fra at kommunikere med hinanden på rationel og handlingsledende vis. Han tror at vi kan snakke sammen, uden at vi ved hvad vi snakker om.
Hans pointe, at der skal ske omfordeling euro-landene imellem er teoretisk korrekt, men prøv at fortælle en dansker eller en tysker, at de skal gå ned i forbrug, for at skabe bedre livsbetingelser for grækere, spaniere, portugisere m.fl.
Sagt på en anden måde: borgerne i EU har ikke den fornødne politiske modenhed og indsigt, til at gøre det nødvendige.
Hvordan denne modenhed og indsigt skal oparbejdes, er det skæbnesvangre problem, vi er konfronteret med. Og her er Habermas (og de fleste andre) tavse som graven.
www.bloggeroeven.blogspot.com

Brugerbillede for Lars Dahl

Henrik Jensen er så optaget af at kigge i sit bakspejl, at han ikke ser, at Letta også citeres for: "Die Wachstumspolitik könne in Zeiten der Krise nicht länger warten. Wenn in Italien nur saniert werde, sterbe das Land. Die EU müsse Wachstum fördern, .."
Altså. Letta spænder Italien for det europæiske projekt - faktisk på praktisk politisk linje med Habermas' filosofisk-teoretiske svung - når han her taler for vækst. Og det er ikke uklogt af ham (Uanset Henrik Jensen's fordomme) at anvende en skulder ved skulder-retorik. Manden taler jo ikke til Merkel alene, men også til de øvrige europæiske lande.
Ib Jørgensen's karakteristik af Habermas som idealist må stå for hans egen regning. Og opskriften på en fælleseuropæisk politisk bevidsthed påpeger han som en nødvendighed, mere kan vi ikke forlange af en filosof. Og vi må så ud af f.eks. de praktisk politiske tegn aflæse, hvor vi selv kan bidrage til en øget politisk modenhed i Europa.
Her synes jeg, at vi kan rette skytset mod de f.eks. i Danmark stærkt nationalorienterede skattebetalte medier. De mangler helt at blænde op for livet i EU-landene: Således fremstår vores EU-partnere og de folk, der lever i dem, som lige så fremmede for os, som japanere, filippinere, og chilenere.
Hvis medierne begyndte at fortælle om tilværelserne i EU - og ikke blot verdens krige og brændpunkter kunne vi måske nå noget.

Brugerbillede for Jan Nygaard

Er korruption, klientalisme og systematisk skatteunddragelse ikke en naturlig udvikling på netværkssamfundet? - hvis så, bliver der nok lidt konvergens på sigt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Gert Romme

Og med baggrund i 1928-ernes Tyskland, syntes jeg i øvrigt, det er utroligt, at den tyske regering fortsætter med disse vanvittige krav til låner-landene. Måske ændrer det sig lidt
efter valget, når det efterhånden forhadte, Freie Demokratische Partei (FDP), glider ud af regeringen.

Flere og flere tyskere er ved at være p... trætte af at de både skal redde røven på sydeuropa, og samtidigt finde sig i at blive tilsvinet og kaldt alt til og med neonazister. Spørgsmålet er ikke *om* den tyske befolkning får nok og siger det til deres partier, men *hvornår*. Så om FDP glider ud eller ind i en regering er ligemeget - det er en helt anden dynamik der kommer til at afgøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Thomas - tyskerne redder IKKE røven på Sydeuropa. Pengene forladfer ikke Tyskland; men går til de tyske banker i Frankfurt, der har lånt penge til grækerne...

Hvordan kan det være "at kigge i bakspejlet", når jeg citerer fra en pressekonference i forgårs?? Forunderligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Henrik

Det er en skrøne - tyskerne (og tyske banker) er langtfra den største kreditor. Men selvfølgelig vil en del af de penge de låner gå til at afbetale lån. Hele forudsætningen for at kunne låne på det internationale marked er at man betaler afdrag. Problemet er hvis ikke grækerne *selv* får balance i deres budget så situtationen bliver mere eller mindre kronisk.

Intet land - *intet* - kan i længden overleve økonomisk og financielt på gæld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Henrik

Du tænker på dit "Thomas - tyskerne redder IKKE røven på Sydeuropa. Pengene forladfer ikke Tyskland; men går til de tyske banker i Frankfurt, der har lånt penge til grækerne..."?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming  Andersen

Thomas

Som sædvanligt når diskussionen bliver seriøs og der ikke længere kan dækkes ind under floskler og remser. spørgsmål og historieforvanskninger, så forsvinder de useriøse debattører til andre emner, andre tråde, som de med deres barnlige indstilling kan sabotere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Michael
Der er desværre utallige små skatte- og identitetsskjul i verden og vedhjælp af sindrige transaktioner disse skatteskjul imellem lykkes det at snyde skattevæsnernerne i langt de fleste lande. Nogle enkelte bliver trevlet op til ære for offentligheden. Det er jo ikke meget vi har hørt til lækken fra Virgin Island.

Global Financial Integrity (GIF) oplyser at mindst 10 billioner dollar (10.000.000.000.000 dollar(USA's bnp er 15 billioner)) er i skatte- og identitetsskjul uden for det land, hvor pengenes ejere boede. Mere end 2 billioner dollar er anbragt i USA.

Storbritannien er nummer 2 på GFI's liste, mens Storbritanniens skattely på bl.a. Kanaløerne og British Virgin Islands nu er i søgelyset, er Delaware og USA foreløbig slet ikke et emne i debatten.

Hvis lande begynder at nationalisere privat ejendom uden gyldige beviser så bliver de indbragt for de internationale institutioner til beskyttelse af den private ejendomsret: WTO, IMF, WB, HRW osv.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Bill, jeg taler sådan set ikke om at nationalisere - blot om at beskatte. Vi ved alle, at pengene er der. De kan være gemt, men de kan også blive bragt for en dag (efter forhandlinger og aftaler, hvor bankhemmelighed løsnes osv.) Privat ejendom kan beskattes, hvis parlamenterne vil det. Det er et spørgsmål om demokratisk vilje. Og de sydeuropæiske lande behøver ikke at sidde og vente på, at EU kommer og hjælper, for det gør de ikke, de hjælper kun bankerne, nej, de sydeuropæiske lande kan bare tage fat om deres rige borgere og vride pengene ud af dem.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Niels

Jeg spekulerer på, hvor meget tysk politik i virkeligheden handler om politik og holdninger, og hvor meget der bare handler om at redde røven på Deutsche Bank.

Givet at et bankkollaps har konsekvenser langt udover den ramte bank - ikke mindst hvis det er en storbank - er de to ting nok ofte forbundne.

Men iøvrigt tror jeg som tidligere skrevet ikke den nuværende model fortsætter. Før eller siden vil den menige tysker sige stop - og når det sker kan det meget nemt få konsekvenser. Både for bankerne og for de sydeuropæiske lande.

Det kan så også få konsekvenser for Danmark, og man må jo formode at især venstrefløjen med dens skepsis overfor hele det lånebaserede derivatmarked vil sky kapitalmarkederne som pesten, men af en-eller-anden grund gælder der åbenbart andre regler når det er den danske statskasse der skal låne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Michael
de sydeuropæiske lande kan bare tage fat om deres rige borgere og vride pengene ud af dem.
Lad os for tankeeksperimentets skyld sige at Danmark ville vride penge ud af LEGO hvor mange arbejdspladser tror du det vil koste?

Hvilke konsekvenser vil det få for investeringslysten i Danmark?

Danmark har jo lige forsøgt at vride penge ud af Nordsøolien og straks har Det tyske olieselskab Bayerngas meldt ud, at de vil droppe fremtidige investeringer i Danmark, hvis regeringen gennemfører den øgede beskatning af olieselskabers produktion og investeringer.

Og den anden gruppe Mærsk, Shell og Cheveron har jo deres egne politikere på tinge som har sikret dem skattefrihed i al fremtid hvis de ikke kompenseres krone for krone.

Guld er intet værd - det er de arbejdspladser guldet danner grundlag for der er noget værd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jamen du godeste Bill, jeg taber mælet ved at høre din snak. Ærligt talt, så lyder det som en borgerlig svada om at fastholde kapitalismens magt. Men det kan ikke passe, ud fra hvad du ellers skriver. Så hvad er problemet? Skulle Danmark afholde sig fra at vride flere penge ud af DUC? Nej, jeg fornemmer, at din anstødssten er EU, det EU, som du af uransagelige årsager går ind for, og som jeg ønsker hen hvor peberet gror.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Slet ikke Michael, jeg studser blot over dine meget letbenede løsningsforslag til nogle lande som er i dybe vanskeligheder og hvis situation bør kalde på solidaritet frem for overfladiskhed.

Det forekommer mig at du ikke kender nok til kapitalismens styrker - man bør aldrig undervurdere sin modstander.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Petersen

Habermas kan kun se en løsning på Europas økonomiske problemer og det er ved at indføre Unionen af fordøren . Jeg troede den var sten død som tidligere stats ( jeg har ikke ansvar for krisen ) minister engang har sagt . Et er spøg et andet er at Habermas kun ser en politisk løsning . Han overser at der findes en økonomisk løsning .
Europa er delt i syd og nord og med få undtagelser er norden præget af lav inflation og syd er ramt af en inflation der ligger over gennemsnitet . Det medføre at de lande som har hævet lønnen for deres ansatte , som ønsker at give en anstændig løn for et anstændigt arbejde uden at staten skal give løntilskud til de working poors som Tyskland er berygtet for .Desværre er det dem der lider under den manglende efterspørgsel fra turister som kom fra nord . Men med 8 millioner tyskere der ingen købekraft har og med den solide tyske stat der konsekvent støtter industrien ved at betale den løn som de ikke selv ønsker , er vi inde i en ond spiral . Det her kan kun gå en vej .
Det hurtigst virkende middel til en genopretning af hele økonomien i Europa er en mindste løn på 10 euro i Tyskland .
Det er så indlysende at lav løn kun skaber problemer , det skaber ikke nogen løsninger . Det eneste det skaber er nogen få rige virksomheder . Folkevogn havde sidste år det største overskud nogen industrivirksomhed nogensinde har lavet . Det er meget få mennesker der har haft glæde af det .

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Britta Hansen, jeg tror der mangler et "se" eller "forholde sig til" i sætningen, så det bliver: "...permanent at se en semi-hegemonistisk...osv.", og meningen er vel, at Tyskland efter Habermas´ opfattelse har fået eller tiltaget sig et halvvejs hegemonisk lederskab, et overherredømme, der ikke er berettiget af andet end Tysklands økonomiske power, og dilemmaet er, at lederskabet på den ene side er nødvendigt for Tysklands eget velbefindende, og på den anden side får antipati og negative følelser til at rejse sig i de andre stater, der ikke kan (eller vil) andet end at lade sig hjælpe på Tysklands og IMF´s betingelser. Med Tysklands velbefindende mener jeg en blanding af fortsat liberalistisk, kapitalistisk vækst og stabilt arbejdsklima, samt bankernes og de finansielle markeders velbefindende, herunder finansiel stabilitet i hele eurozonen, og endelig politikernes prestigeprojekt omkring euroen.

Men altså, at Tyskland føler sig presset til at redde alt, hvad der knyttet til euroen og banksektoren og den finasielle stabilitet, og samtidig bliver ugleset af dem, de hjælper, og Habermas og andre straks spiller på minderne fra første halvdel af den 20. århundrede. Habermas spiller på adskillige underforståede og uudtalte præmisser, som står uklart for mange, der ikke er blandt hans absolut trofaste proselytter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stephan Paul Schneeberger

hvis det var så meget korruption, klientalisme og systematisk skatteunddragelse i Italien og andre sydeuropæiske lande forgår vil Mærsk og andre store danske virksomheder have deres penge i disse lande. hvorfor har de det så ikke? Fordi man kan gøre alt det lovligt når man har man gode jurister som kander skattelovene og har en regering som de nuværende som tager fra fattige og giver til de rigeste i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

Britta:

Her er Guardians tekst:

"We Germans should have learned from the catastrophes of the first half of the 20th century that it is in our national interest to avoid permanently the dilemma of a semi-hegemonic status that can hardly hold up without sliding into conflicts."

Informations oversættelse burde have været:

»Vi tyskere burde have lært af katastroferne i første halvdel af det 20. århundred, at det er i vores nationale interesse permanent at UNDGÅ en semi-hegemonisk status’ dilemmaer. En sådan status vil vi næppe være i stand til at fastholde, uden at den bliver til en glidebane mod konflikter.«

Brugerbillede for Henrik Jensen

Sjovt forresten - uden at være fornærmet - at jeg flere gange har talt om Merkels forsøg på at sikre det europæiske hegemoni, og derfor er blevet kaldt en infam tyskerhader. (Flot - i betragtning af, at jeg dele bord og seng med en af de teutonere).

Nu bruger Habermas så det samme ord - i Guardian!!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Mange tak, Lars, at du fandt orginial-citatet frem! DEN sætning samt den tilknyttede oversættelse giver mening.

Michael, også tak for forklaringsforsøget. Sætningen var bare ufuldkommen og gav ingen mening. (Sidebemærkning til Information: uheldigt, at sådan en sætning får lov til at stå forkert hele to gange, uden at nogen opdager det!)

Indholdsmæssigt er jeg d'accord med Habermas. Et delaspekt er den stramme finanspolitik, Tyskland pålægger de sydeuropæiske lande. Selv om jeg kan forstå, at der er meget, der skal rettes op på, struktureres og ændres i de forskellige sydeuropæiske lande for at kunne 'være med' i EU-spillet (nu, hvor mønt-unionen tydeligvis blev gennemført på forkert grundlag, uden politisk overensstemmelse mellem landene og uden at forudse de katastrofale følger, dette har for hele unionen), så er det ufatteligt, at netop Tyskland (Merkel og Schäuble) med hård hånd tvinger landene (GR, ESP, POR) til sådan en hestekur.

Bortset fra, at 90%-gældsreglen for staterne beviseligt beror på nogle renommerede eksperters elementære regnefejl, så har vi allerede lært i folkeskolen, at Hitlers chance var Versaille-kontrakternes tyngde på befolkningen efter 1. verdenskrig. Den opfattelse af uretfærdighed, den tyske befolkning (inkl. mange jøder i øvrigt, der af den grund stemte på Hitler) oplevede. Vi kender udviklingen og resultaterne.

Hvordan er det muligt, at disse kendsgerninger ikke tages med i betragtningerne? At kaste folk ud i fattigdom og ved at berøve et folk sin værdighed (tænker her specielt på Grækenland) vil højreradikale kræfter, rassister og facister få deres chance, som vi allerede kan se i netop GR.

EU-samarbejdet har været en stor drøm og især en tysk drøm. Nu må vi håbe, at det ikke bliver et vedvarende marerit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Britta Hansen

Indholdsmæssigt er jeg d'accord med Habermas. Et delaspekt er den stramme finanspolitik, Tyskland pålægger de sydeuropæiske lande. Selv om jeg kan forstå, at der er meget, der skal rettes op på, struktureres og ændres i de forskellige sydeuropæiske lande for at kunne 'være med' i EU-spillet (nu, hvor mønt-unionen tydeligvis blev gennemført på forkert grundlag, uden politisk overensstemmelse mellem landene og uden at forudse de katastrofale følger, dette har for hele unionen), så er det ufatteligt, at netop Tyskland (Merkel og Schäuble) med hård hånd tvinger landene (GR, ESP, POR) til sådan en hestekur.

Problemet er at der ikke *er* den der bundløse kasse til at give penge ud af. Tyskerne har selv måtte bære udgifterne til genforeningen og det har taget dem en rum tid at få bare nogenlunde styr på økonomi og finanser efter den operation, og een af konsekvenserne har været at de har måtte se deres offentlige gæld vokse voldsomt til i dag 83% af BNP, selvom de nu med nød og næppe har nogenlunde balance i de offentlige finanser.

De kan bidrage med lidt - hvis altså man kan give dem tro på at det overtræk de vil lave på egne finanser er en fordel for alle - men i forhold til det gigantiske gælds- og underskudsbjerg der er i især Sydeuropa er det småpenge.

Der er ingen vej undenom en hestekur. Konsekvenserne af *ikke* at gøre det vil være et totalt kollaps sydpå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Thomas, muligvis har du ret i din konklusion, at nogle lande var kollapset/gået fallit. Ingen nyhed i verdenshistorien, så vidt jeg ved. Det er sket mange gange før og landene kom altid op at stå igen.

Tyskland har haft enorme udgifter i forbindelse med genforeningen. Korrekt. Og Tyskland er Europas stærkeste økonomi, som landet har (gen)opnået ved selv at gå på en slags hestekur med Agenda 2010. Hvilket i øvrigt har medført, at over 8 mio mennesker i dag ikke kan leve af deres lavtlønnede arbejde og skal hæve kontanthjælp efter en 40 timers arbejdsuge for at kunne overleve. Hvilket igen er en indirekte subvention for industrien, der nu igennem 1 årti har kunnet maste sig pga de lave lønninger. Et tiltag, der i øvrigt er konkurrenceforvridende, da Tyskland blev meget mere konkurrencedygtig end nabolandene (hørt om de svin eller køer, der slagtes i Jytland, køres til Tyskland for at blive parteret af billige arbejdere for en slik - lønninger helt ned til ufattelige 15 - 20 kr/time - og så transporteres tilbage til Danmark?)

De penge, der hidtil er blevet betalt til de sydeuropæiske lande (og det er ikke særligt mange, resten er tilsagn af penge og garantier) ankom aldrig hos nogen befolkning, men blev i stor stil brugt til at afbetale på landenes renter på lån. Bankredning, igen-igen.

Tyskland var desuden det første land, der overskred lånegrænserne, hvilket sandsynligvis har sat skub i gældsudviklingen hos de andre unionslande (hvis Tyskland kan, så....).

Jeg indrømmer, det er nemt at være bagklog, og jeg har forstået, at det ikke kan betale sig, at stole på ekspertmeninger. Alligevel: mønt-unionen blev indgået alt for tideligt og forhastet og uigennemtænkt. Prisen er meget, meget høj for befolkningerne i de berørte lande - og det er i sidste ende os alle. Med den faldende købskraft i sydeuropa og andre lande vil Tyskland ikke kunne bibeholde sit boom. Og boom skal der til (især i de andre lande, dvs. sydeuropa) for at overvinde denne recession. Det er efterhånden almen viden, at man kan ikke spare sig til et boom. Derfor er Merkels og Schäubles, IWFs og EU-kommissionens gangart uforståelig for mig. Både fra en psykologisk og en økonomisk synsvinkel.

Få gang i vækst og udvikling. Folk har brug for jobs (som de nu søger og finder i Tyskland, hvilket i det lange løb heller ikke vil bidrage til et godt og fredeligt Europa). Og lad denne vækst og udvikling komme grøn udvikling tilgode, så kunne der skabes en god cirkel i stedet for en ondt en.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er en udbredt opfattelse, at mennesker er fattige i syd, men velstående i nord. Sådan forholder det sig ikke. I syd er formuerne bare private, og samlet på relativt få hænder, mens staternes offentlige kasser er kørt i sænk, og landene kan ikke optage lån på de private finansmarkeder mere. Hvis ikke troikaen var trådt ind med lån, ville Grækenland og måske andre være gået bankerot forlængst. Og nu taler Habermas om mere solidaritet med syd. Han har åbenbart ikke fantasi til at forestille sig, at de private rigdomme i syd skulle være mere solidarisk med egne landsmænd.

Der er ingen lette løsninger. Ikke desto mindre foreslår Habermas én af de letteste, mest letsindige og uansvarlige snuptagsløsninger: - indførelse af euroobligationer. Altså en udtværing af gældsforpligtelsen til hele Europas befolkning, alle hæfter solidarisk for alles lån. Så hele Europas middel- og underklasse skal være med til at dække letsindige statslån i syd, der favoriserer den politiske klasse og venner, og som kunne have været undgået , hvis beskatningen var effektiv og progressiv. Det er meget fornærmende at foreslå, og det ville helt sikkert føre til yderlige nedtur, og ingen forsøg på at få de rige til at deltage i genopretningen. De sydlige landes gamle politiske partier ville blive i hængekøjen, eller på dækket af lystyachterne, samt tage en tur mere i bobleøkonomien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Politisk filosofi, Thomas, er en disciplin, som du sammen med alle os andre med fordel kunne praktisere

Følg pengene og find de ansvarlige for tidens ubalancer

Det vil jeg forslå dig at gøre. Måske er verden en smule mere kompleks end som så.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Lad fællesskabet betale med fattigdom, for at skattesnyderne kan fortsætte med at håne, spotte og latterliggøre dem, hvis eksklusion de er ansvarlige for.

Historiens største bedrag fortsætter uanfægtet. Reformer der tager fra de fattige og giver til de lidt mindre fattige kan iværksættes hurtigt - men skattesvindlernes omsætning, der svarer til al offentlig gæld, er det ikke nemt at få sat ud af spillet. Hvorfor mon?

Yderligere har man så den uhørte, uforskammede og uintelligente frækhed at udskamme dem, man selv ekskluderer og pisser på ( frit efter Svend Auken)

Modmagt NU - vi har til næste valg til at koordinere en folkelig bevægelse, der kan formulere og kommunikere en hensigtsmæssig ressourceadministration baseret på cyklisk økonomi, som respekterer menneske-og naturgrundlag. Desangående synes verdenssamfundet stadig at befinde sig i mørket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Britta

Thomas, muligvis har du ret i din konklusion, at nogle lande var kollapset/gået fallit. Ingen nyhed i verdenshistorien, så vidt jeg ved. Det er sket mange gange før og landene kom altid op at stå igen.

Ja, men..... Kønt er det ikke, og konsekvenserne kan nogle gange være ualmindeligt brutale. Med det forbehold hælder jeg selv til at f.eks. grækerne trak stikket, forlod euro'en og valgte en statsbankerot. Det vil give dem mulighed for at starte forfra, men vil så også - i sagens natur - fra dag et tvinge dem til at balancere indtægter og udgifter. Drachme for drachme Det vil så få ganske alvorlige konsekvenser rundtomkring, men som et wake-up-call til resten af Sydeuropa - eller for den sags skyld resten af Verden - vil det nok være sundt. Hvis man skal være meget kynisk...

Tyskland har haft enorme udgifter i forbindelse med genforeningen. Korrekt. Og Tyskland er Europas stærkeste økonomi, som landet har (gen)opnået ved selv at gå på en slags hestekur med Agenda 2010. Hvilket i øvrigt har medført, at over 8 mio mennesker i dag ikke kan leve af deres lavtlønnede arbejde og skal hæve kontanthjælp efter en 40 timers arbejdsuge for at kunne overleve. Hvilket igen er en indirekte subvention for industrien, der nu igennem 1 årti har kunnet maste sig pga de lave lønninger. Et tiltag, der i øvrigt er konkurrenceforvridende, da Tyskland blev meget mere konkurrencedygtig end nabolandene (hørt om de svin eller køer, der slagtes i Jytland, køres til Tyskland for at blive parteret af billige arbejdere for en slik - lønninger helt ned til ufattelige 15 - 20 kr/time - og så transporteres tilbage til Danmark?)

Tyskerne har virkeligt måtte igennem en brutal og ikke lige nem proces. Men det er da tankevækkende at netop *de* har lært af historien, og hele tiden søgt at få indtægter og udgifter til at balancere i stedet for at lytte til rådene om at fræse løs med endnu flere lån. Man kunne grue for hvordan Europa ville se ud, hvis tyskerne i dag var hvor Spanien er i dag....

Så et eller andet sted er vi vel også til at lære af at den klassiske keynes'sk model med at træde på speederen har sine begrænsninger? Vi lærte det selv på den hårde måde i 70'erne og start-80'erne, og Tyskland har vel vist at den tilbagevenden til stærk finanspolitisk kontrol der (med-)skabte deres wirtshaftwunder og nu har fået dem igennem genforeningen, er en del mere sund end dens kritikere fra de glade pengemaskine-dage mente (mener?)?

De penge, der hidtil er blevet betalt til de sydeuropæiske lande (og det er ikke særligt mange, resten er tilsagn af penge og garantier) ankom aldrig hos nogen befolkning, men blev i stor stil brugt til at afbetale på landenes renter på lån. Bankredning, igen-igen.

Er det noget der kan dokumenteres på Euro? Og hvis det endeligt er tilfældet, så afspejler det vel at f.eks. grækerne *stadigt* har så gigantiske statsunderskud at en stor del af øvelsen er en ren turnover af gæld? Så er det jo endnu mere presserende at gå udgifterne helt under kontrol.

Tyskland var desuden det første land, der overskred lånegrænserne, hvilket sandsynligvis har sat skub i gældsudviklingen hos de andre unionslande (hvis Tyskland kan, så....).

Men det er jo det de ikke kan. Markedet har tillid til at tyskerne betaler gælden tilbage, men en meget mindre tillid til at f.eks. grækerne gør det. Havde det ikke været for garantier med det yderste af neglene fra ECB og andre institutioner, så ville selv de tårnhøje græske renter ikke kunne tiltrække investorer.

Ville du turde købe græsk gæld i dag?

Jeg indrømmer, det er nemt at være bagklog, og jeg har forstået, at det ikke kan betale sig, at stole på ekspertmeninger. Alligevel: mønt-unionen blev indgået alt for tideligt og forhastet og uigennemtænkt. Prisen er meget, meget høj for befolkningerne i de berørte lande - og det er i sidste ende os alle. Med den faldende købskraft i sydeuropa og andre lande vil Tyskland ikke kunne bibeholde sit boom. Og boom skal der til (især i de andre lande, dvs. sydeuropa) for at overvinde denne recession. Det er efterhånden almen viden, at man kan ikke spare sig til et boom. Derfor er Merkels og Schäubles, IWFs og EU-kommissionens gangart uforståelig for mig. Både fra en psykologisk og en økonomisk synsvinkel.

Problemet er bare meget enkelt. Pengene er der ikke. Tyskerne kan - måske - redde røven på grækerne men ikke på resten af Europa. Og den tyske befolkning er - forståeligt nok - stedse mindre tilbøjlig til at ville støtte en permanent bail-out, hvis der ikke sker helt fundamentale strukturelle ændringer så underskud og gæld kommer under kontrol.

Sidste udvej er så - selvom det jo ikke er en udvej - at begynde at trykke pengene og fodre markedet med dem. Men netop der kan man være sikker på at både de tyske politkere og den tyske befolkning siger nej. Sidste århundrede største katastrofe var en direkte udløber af sidste gang de prøvede det eksperiment. At f.eks. Syriza i Grækenland så begynder at foreslå at ECB netop skulle være præcis det - altså at de burde pumpe penge ud så det kunne bruges til at "fodre slangen" med - understreger vel bare det rimelige i den voksende tyske skepsis.

Få gang i vækst og udvikling. Folk har brug for jobs (som de nu søger og finder i Tyskland, hvilket i det lange løb heller ikke vil bidrage til et godt og fredeligt Europa). Og lad denne vækst og udvikling komme grøn udvikling tilgode, så kunne der skabes en god cirkel i stedet for en ondt en.

Jeg er ikke uenig. Problemet er blot at det ikke kan ske med yderligere gældsætning. Det mismatch der i dag er mellem offentlige indtægter og udgifter er - ikke engang på kort sigt - så alvorligt at det i sig selv hindrer vækst, uanset hvormange penge man begyndte at trykke eller låne. Fordi långiverne ikke er der.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Thomas - dit filosofiske og intellektuelle niveau er nødlidende og derfor ikke af en standard, som det giver udbytte at bruge tid på

Randi - jeg er sikker på at du gør det så godt som du overhovedet kan, og at dit personfnidder afspejler dybden og omfanget af din indsigt og evner. :-D

anbefalede denne kommentar

Sider