Oppositionen siger nej til hullahop-tid i folkeskolen

Folkeskolereformen risikerer at ende som en mindre justering, hvis oppositionen får held til at forvandle aktivitetstimerne til mere traditionel undervisning, vurderer eksperter

Oppositionen er åben over for en times motion om dagen, men de vil til gengæld ikke risikere mere hullahop-tid, for skolen skal være et lærested.

Thomas Vilhelm

Den borgerlige opposition tager afstand fra de nye aktivitetstimer i regeringens folkeskolereform. De vil have sikret et fagligt indhold og reel undervisning. Som Lars Barfoed sagde onsdag, så vil Konservative ikke være med til et ‘socialistisk eksperiment’ med aktivitetstid. Regeringens intention med 5-9 nye aktivitetstimer om ugen er blandt andet at sikre nye former for undervisning i samarbejde med pædagogerne samt at skabe tid til lektiehjælp på skolen. Og uden nytænkning af undervisningen i aktivitetstimerne er der ikke meget af regeringens folkeskolereform tilbage, mener flere undervisningsforskere, som Information har talt med.

Professor i pædagogik på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen mener, at aktivitetstimerne er et helt centralt element i det udspil til en reform af folkeskolen, som undervisningsminister Christine Antorini præsenterede i december.

»Ideen bag reformen bliver temmelig amputeret, hvis de borgerlige kommer igennem med de krav her. Den store og grundlæggende reform, der blev lagt op til i december, ender med at blive en lille justering, hvor eleverne bare får flere timer,« siger Per Fibæk Laursen.

Noget for de svage

Ifølge professor i uddannelsesstatistik Peter Allerups undersøgelser og flere internationale undersøgelser gør et øget timetal kun eleverne bedre, hvis de får bedre undervisning. Med kampen om aktivitetstiden ser det imidlertid sort ud for at tænke nyt og bedre i folkeskolens undervisning, mener han.

»Hvis aktivitetstimerne kommer til at ligne den øvrige undervisning, så er ideen med reformen væk, så får eleverne bare mere af det samme, og det vil ikke være med til at løfte de svageste børns præstationer,« mener Peter Allerup og påpeger, at lidt ekstra motion og lektielæsning ikke er nok, hvis vi skal have de svageste elever med.

Der er dog god grund til, at oppositionen kræver mere klarhed over, hvad skoletiden skal bruges til, mener Martin Bayer, institutleder og lektor i pædagogik på Roskilde Universitet. At tilrettelægge undervisningen mere praktisk og kreativt vil hjælpe de svageste elever, der har brug for flere forskellige former for undervisning. Den grundliggende misforståelse er dog stadig, at flere timer øger indlæringen, mener Martin Bayer.

»Det, man kan bekymre sig allermest over, er, at hverken det ene eller det andet alternativ vil give en særlig stor effekt. Rent snusfornuftigt burde det jo være rigtigt, at mere undervisning giver bedre indlæring, men sådan er det ikke, hvis man ser på forskningen,« siger Martin Bayer.

Hullahop-tid

Venstres skoleordfører Karen Ellemann forklarer, at det er for uklart, hvad aktivitetstimerne skal bruges til, og hvem der har ansvar for dem.

»Det, der mangler i aktivitetstimerne, er læreransvaret: Det handler ikke om, at de fysisk skal være til stede, men om at det faglige ansvar skal placeres,« siger Karen Ellemann.

Venstre er ikke modstander af, at pædagogerne kommer mere ind i skolen, men understreger, at skolen er et lærested, derfor skal der også være et fagligt formål med det, der foregår: »Det er vigtigt at indhegne den her tid, så vi kan forebygge, at den bliver til ren hullahop-tid, for vi ønsker ikke, at 20 procent af tiden i skolen skal bruges på at hygge,« siger Karen Ellemann.

Oppositionen er ikke imod moderne undervisningsformer og mere tid til at sikre læring på flere forskellige måder. Men det er lærerne, der skal bestemme, hvor det giver mening at bruge aktivitet i timerne, siger Alex Ahrendtsen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

Og så gør det ikke noget, hvis eleverne blot får mere af det samme, for oppositionen er slet ikke interesseret i en stor reform. Kun i en justering, siger Alex Arhendtsen:

»Det er måske mere af det samme, men det er også det, der har virket indtil nu.«

Hvis den svageste femtedel af eleverne i folkeskolen skal lære at læse og regne, så burde diskussion imidlertid ikke handle om timetal, mener Per Fibæk Laursen. Det ville give langt mere mening at satse på bedre bistand og efteruddannelse til lærerne.

»Mit budskab til politikerne er, at de i langt højere grad skal tænke i at kvalitetsudvikle undervisningen,« siger Per Fibæk Laursen.

Reform for folkeskolen

Reform af folkeskolen

Regeringen:
I regeringens udspil til en folkeskolereform får eleverne 1-4 lektioners mere undervisning om ugen og 5-9 nye aktivitetstimer.

Aktivitetstimerne:
Fagligt. Praktiske projekter, øvelser og lektiehjælp. I de yngre klasser også leg og læring.
Sundhed. Eleverne skal have motion og bevægelse hver dag.
Udvikling. Eksempelvis udvikling af samarbejdsevner eller besøg på virksomheder og ungdomsuddannelser

Oppositionen:
VKO kræver derimod lidt færre timer, og at alle nye timer skal hedde undervisning. En lærer skal have ansvaret for det faglige indhold.
Dog er partierne åbne for en times motion om dagen, lektiehjælp, andre undervisningsformer og brug af gæstelærere såsom pædagoger.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dan Johannesson

VKO - Fjolser.. Eneste positive aspekt ved reformen, børnenes mulighed for lidt bevægelse og leg i fangegården, skal slettes.

Jeg håber folk snart ser hvilket type samfund / slaveanstalt vi er ved at skabe her.
I dag blev det hertil annonceret at Danmark (efter nedskæringer fuckfinger til samtlige udsatte grupper, lærerne, lægerne osv osv) nu skyder 40 MILLIARDER i EU. Jeg er med på det virker urelateret, men for mig at se hænger det hele sammen med den overordende neoliberale centraliserings tanke. Fabrikken skal bruge kvæg, der ikke kan tænke selv, og der kan motion, ilt og selvstændig leg stå i vejen.

Og hov - samme politikken fortæller i øvrigt tilbage i oktober 2011 at danske aktier er steget gevaldigt på grund af en EU- aftale..pudsigt nok med, du gættede det, 40 MILLIARDER. Hvem taler om mærkelige bobler, tallege, forhåndsaftaler og flytten rundt med virkeligheden?

Dog giver det hele mening, når blot man kender MANUSKRIPTET og det har jeg derfor skrevet ind til dig her: http://www.danjohannesson.dk/1663

Brugerbillede for Henrik Jensen

Så lærernes fagforening er blevet banket på plads. Konflikten har kostet regeringen titusinder af vælgere. Og til hvilken nytte?

Var der ikke noget med et salg, et skind og en bjørn?

Helle Thorning og co minder mig om de amerikanske neo-konservativ i deres iver efter at slå vildt og ukontrolleret ud i alle retninger....uden at tænke eet eneste sekund over, hvad der så sker bagefter.

De har virkelig brug for voksen supervision.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ingen ved, hvad det går ud på. Men alle ønske at snakke om det. Og gøre sig kloge på udviklingen af det bedste skoleliv. Oppositionen ønsker ikke mere hullahop-tid, men regeringen ønsker mere aktivitetstid, som ingen ved hvad er, men som adskillige professorer, lektorer og institutledere bortdømmer som værende uden relevans for elevernes læring, klogskab og præstationer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Det er godt, der bliver lagt sten i vejen for heldagshelvedet. Det er skidt at det så er det eneste forsonende træk ved 37-timersskolen, de vil have luget ud.

I øvrigt kommer regeringens skoleprojekt nok kun til at vare et par år, så vil den nye Venstre-regering lave deres egne ideologiske modbydeligheder med skolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det vil være en kæmpe gevinst for de 'svage' elevers skolestart hvis samarbejdet med daginstitutionerne og skolen blev formaliseret omkring disse elever...

Småbørnspædagoger gør sig nogle helt klare og vigtige iagttagelser omkring børnenes funktioner, som det "høj"-pædagogiske system - skole og forvaltning - kun nødtvunget gider se på - dvs. hvis der er en indberetning.

Desværre har Staten aldrig været god til individualisering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Helheskolen blev faktisk indført på nogle skoler i de såkaldte ghettoområder og disse forsøg har vist sig at være gode. Hvorfor så afspore denne gode udvikling bare for at drille SSFR. Er det til landets og borgernes bedste?

Derudover vil de såkaldte stærke elever også få mere rigtig fritid, hvis deres lektier er lavet på skolen samt større udfordringer i en skole hvor flere fag undervises efter interesse og ikke efter klasseinddeling - den mulighed ligger også i Helhedskoleforeslaget.
Ligeledes er der mange undersøgelser , der viser at leg, bevægelse og læring giver en større indlæringsevne
Men hvor gode børne er til at få indlæring er måske mindre væsentligt end de kan noget udenad. Vil vi virkeligt ønske test og en undervisning , der mest lægger op til test indført i vor folkeskole. Skal vi virkelig tilbage til udenadlærings skolen? - PS: dengang var der virkelig mange der forlod skolen uden at kunne læse og regne - men dengang var der flere muligheder uden disse egenskaber. Det er måske dem vi skal tørre af på nyttejob ol. Hvis ja så er Danmark rigtigt tilbage til herre og tjenestefolk samfundet - men er det det vi ønsker?

Til anbefaling hør P1s Oreintering hvor de tyske socialdemokrater er ved at tage et opgør med G. S. tiltag mod de fagligeorganisationer , udhuling af lønningerne ved indføring af job uden pension osv. Nu er der udviklet et arbejdsmarkedet hvor mange må ha´flere job og endda være henvist til suppekøkner og når de bliver syge eller gamle har de ikke rettighed til sygedagpenge eller pension.
Luk nu øjne op socialdemokrater og gør ikke den samme dumhed som de tyske socialdemokrater. - PS men det er nok denne udvikling som Hjort Frederiksen havde i tankerne, da han for nyligt anbefalede de tyske tilstande så varmt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

Politikerne vil have PISA-kvæg.
Det er det, det hele handler om. Det er så besværligt med en kritisk og selvtænkende befolkning.

Man er ikke interesseret I at gøre det, som forskningen viser fungerer, nemlig bedre, forberedte lærere. I stedet mener man at man kan forbedre læringsprocessen ved at detailstyre undervisningen fra langt hold.

Der er masser af viden om hvordan ungerne får mere udbytte af undervisningen. En times mere idræt om dagen, kunne f.eks. være befordrende. Andre tiltag, som mindre skoler (Finland), fungerer.

Politikerne siger at de vil involvere lærerne, men det vil man åbenbart kun hvis lærerne synes det same som politikerne.

Brugerbillede for Helle Winum

Jeg forstår simpelthen ikke den der tendens til at mene, at lærere ved mere om, hvordan børn lærer end pædagoger. Det gør de altså ikke! De ved mere om nogle specifikke fag og om, hvordan man tilrettelægger en mere klassisk undervisning. Pædagoger har væsentligt mere pædagogik i deres uddannelse end lærerne har. Jeg vil faktisk vove at påstå at dygtige pædagog (eller en lærer med en god pædagigisk efteruddannelse) kan gøre meget mere for de svageste elever i folkeskolen, end en masse ekstra-timer tilrettelagt af lærere. Jeg er helt enig med de citerede eksperter i,at mere af det samme er det sidste de svageste elever har brug for. Ansæt en dygtig pædagog i hver eneste folkeskoleklasse, og sørg for, at det ikke er lærerene der har ansvaret og dermed magten - så tror jeg på at vi ville få en meget mere rummelig skole, hvor også de svageste har en chance for at være med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Jeg mener der er rigtig god mening i at stimuler andre intelligenser hos ungerne end de få intelligenser der bliver stimuleret i skolens nuværende form, men mener også at Christine Antorini er alt for ukonkret i sin formulering af reformen og tænker at hun med fordel kunne referer til Howard Gardner teorier, for at skabe en bredere forståelse i befolkningen som helhed.

http://www.apro-kom.dk/cm190/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Här kommer Pippi Långstrump, tjula hop, tjula hop, tjula hejsasa

Man kan sige om S-SF-Reformamok-regeringens ministre hvad man vil. De gør i hvert fald, hvad de kan for at sætte gang i beskæftigelsen. De graver huller i jorden den ene dag, og fylder jord i de samme huller dagen efter.

Og det er vel også en måde at holde arbejdsløshedstallene i ave på, mens vi venter på Godot og det næste 'økonomiske opsving', der kan give luft på budgettet til endnu flere reformer til fremme af folkesundheden og uddannelsesniveauet i lille Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

"Lærerne skal være mere sammen med eleverne"
er regeringens og undervisningsministerens motto...

Hvis regeringen vil noget med en heldags-skole,
må de også kunne definere den anderledes end,
at det er for at hjælpe de svage børn/familier og indføre såkaldte "aktivitetstimer".
I alle lektioner - i alle fag - er eleverne naturligvis aktive, når lærerne har haft/har brugt den fornødne tid til at forberede undervisningen ordentligt....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

"Helhedskolen blev faktisk indført på nogle skoler i de såkaldte ghettoområder og disse forsøg har vist sig at være gode."
-----------------------------------
Det er så vidt jeg ved helDAGSskoler.
Disse findes også landet over for etniske danske børn, hvis forældre har svært ved at tage sig af deres egne børn uden for undervisningstiden.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Om de mindre børn er på skolen i fritidsordninger om eftermiddagen eller om de få en mere varieret undervisning over hele skoledager ser jeg kun som et gode. Det vil sikret også skabe mere ro i klassen hvis de såkaldte urolige drenge har kunne fyre noget af energien af ved bevægelse og med indlæring i forbindelse med bevægelse osv.

Hvorfor ikke fokuserer på de gode ting og få en god og brugbar skole op at stå for ALLE eleverne. Det er jo en af hovedtankerne i Helhedsskoleforslaget.
I mine øjne er det latterligt at OVK nu har så meget fokus på ordet aktivitetstimer . Når fx. Karan Ellemann bliver spurgt så er hun jo enig i, at børn skal have en mere varierede undervisning mv. Hvorfor så al denne sure snak - se at kom i gang så vi kan få en god Folkeskole til ALLE vore børn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maja Skov

Helhedskoler/heldagsskoler kan godt blive rigtig gode - hvis der afsættes økonomi til sammenhængende tid med både lærertimer og pædagogtimer i aktivitetstid - og hvis der afsættes økonomi til tid til fælles planlægning lærere og pædagoger omkring planlægning af leg og læring tilpasset børnegruppe - og hvis der afsættes økonomiske midler til gode planlagte aktivitetsforløb med læring i leg, som:

Ture ud af huset/museer/teater/virksomhedsbesøg/oplevelser i natur/at lave avis/ at lave tegneserier/at udsmykke skolen med billeder/at stå for kantine på skift/rollespil/drama/sanglege/dans og musik/emnedage/årstidstraditioner/årstidslege og -sange/ festuge/markedsuge/jernalderalderuge/middelalderuge/indianeruge/at bygge fuglehuse/at bygge gocarts/at bygge legeby/at lave skolehaver/at lave bålmad/idræt ud af huset...

Og herudover er det vigtigt at medtænke pauser med frugt og brød og mælk, som skolerne må organisere og stå for - og en god idé med fælles madordning midt på dagen på skolen - som opladning til videre indlæring.

Så kan børn godt klare lange skoledage.

Men mere af det samme med 28 børn i små klasseværelser time efter time med én lærer - bare afbrudt af 1 times lektielæsning og ½ times leg på legeplads - det vil gøre børn trætte og triste - det viste de første erfaringer i 2006 med heldagsskoler/helhedsskoler i Odense og Århus:

http://politiken.dk/indland/ECE204269/koebenhavn-starter-heldagsskoler-p...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

Det allermest idiotiske er, at dette "socialistiske eksperiment" i folkeskolen også afvises af EL med den samme sure argumentation, som får Rosa Lund til at lyde som Karen Ellemann. Og DLF - de er enige med VKO... Jeg skulle lige til at sige: Sikke en børnehave, men pædagogerne er - sammen med forskerne - tilsyneladende de eneste, der forstår - eller VIL forstå - pointen med reformen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christian Sauer

Der er intet som helst belæg for at indførelse af tvungne heldagsskoler for alle børn vil hjælpe en tøddel på deres faglige niveau. Rambøllrapporten om 12 heldagsskoler fra sidste år kan, hvis man skal være meget venlig, udlægges som dokumentation for, at heldagsskolerne kan give god mening i ghettoområder, når man vel at mærke finansierer dem ordentligt. Selsmoseskolen i Tåstrup er et godt eksempel. Den har landets højeste udgift pr elev, en tredjedel over landsgennemsnit. Men regeringen heldagsskole skal finansieres ved at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre.

Der er i det hele taget intet belæg for den udbredte forestilling om, at skoler, der satser meget mere på at blande undervisning med leg og bevægelse i længere skoledage, opnår bedre faglige resultater. Det er faktisk det, vi har forsøgt i Danmark over de sidste 30 års tid, når vi ser bort fra det med skoledagens længde. Nu tror man så, at miraklet vil indfinde sig, hvis vi bare gør det endnu mere.

Jamen er det da sådan, de opnår topscorer i Finland? Næ, de gør faktisk det stik modsatte. De har den korteste undervisningstid i hele OECD. Til gengæld stiller de betydeligt højere krav til eleverne i de få timer, de er i skole, og så satser de på dygtige lærere med en høj grad af selvstændigt råderum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

4 mia. Euro. I Tyskland. Til Heldagsskoler. Og 10 mia. Euro skal der måske bruges. Mere.
Fordi - sådan er det jo.

Og børnene? Hvad siger de til det? De føler sig stressede.....

Er den danske regering parat til at bruge 30 mia. kr. på helhedsskoler i DK?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merete von Eyben

Hvor er engelsklærerne henne i den her diskussion? Hvis de arme unger lærer, at det hedder hullahop eller hula-hop, så er det ikke bare de manglende gymnastiske aktiviteter, der er et problem. Det hedder altså hula hoop, idet hoop betyder ring, og det er en sådan, man skal få til at rotere rundt om sin krop, som pensionister i min aldersgruppe vil huske, var den helt store dille dengang i 50erne. Det var ikke spor nemt, men hvis man var god til det, fik man faktisk en masse motion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Hørdum Gertsen

Hulla-hop er det når man ikke ud ikke virksomhed som folkeskolen til at klare de udfordringer den står med i dag og i fremtiden. Set i lyset af, hvor mange der ikke har de rigtige færdigheder, mistrives og ikke tager en ungdomsuddannelse, så er det nok tid til at prøve noget andet, og det er ikke mere undervisning.
Folkeskolen skal være en trivsels-skole og en uddannelsesinstitution der styrker alle børn - ikke give den et nederlag fordi en hulla-hop professor har en god ide'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Hørdum Gertsen

Hulla-hop er det når man ikke ud ikke virksomhed som folkeskolen til at klare de udfordringer den står med i dag og i fremtiden. Set i lyset af, hvor mange der ikke har de rigtige færdigheder, mistrives og ikke tager en ungdomsuddannelse, så er det nok tid til at prøve noget andet, og det er ikke mere undervisning.
Folkeskolen skal være en trivsels-skole og en uddannelsesinstitution der styrker alle børn - ikke give den et nederlag fordi en hulla-hop professor har en god ide'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

En stor del af pressen var for nyligt ude og undskylde, at man fuldstændigt ukritisk kolporterede politikernes special-designede minusord, f.eks.: "cafépenge", "fjumreår" og "golfpenge", som betegnelser for hhv. SU, det 6. studieår, og efterløn. Disse ord er naturligvis omhyggeligt beregnet på at fremkalde en afstandtagen i tilhøreren. Et banalt, men effektivt, retorisk kneb.

Nu ser vi det så igen, og i en overskrift i Information: En idé, som grundlæggende er sympatisk og god, nemlig indlagte aktivitetstimer i løbet af skoledagen, hvor børnene kan koble af fra tavleundervisningen, komme ud af de CO2-mættede lokaler og få opladt batterierne, kaldes hånligt og nedladende for "hula-hop timer" af den borgerlige opposition, som på andre tidspunkter græder over børnenes tabte fritidsmuligheder.

Informations redaktør burde være bedre end kritikløst at købe politikerenes manipulerende sprogbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Jeg læste forleden dag,
at i Tyskland er der skolepligt.....
Dét er der endnu ikke i DK, men undervisningspligt.
Hvorfor mange forældre vælger fri- eller privatskole, forstår jeg bedre og bedre,
når skiftende regeringer mener, at de bl.a. skal bestemme metoder m.m.
Undervisningsministeren m. fl. skal lave mål, prioritering af fag og budget - nååå, nej, det er vist efterhånden kommunerne -
og lade forældre, lærere og andre fagfolk om metoder og tilrettelæggelse.

Start dog med f.eks at opprioritere idræt...
nååå, nej, der mangler idrætsuddannede undervisere....

anbefalede denne kommentar