’Det frie marked eksisterer ikke’

Der er ikke noget frit marked, og fortalerne for det er ved at slippe af sted med mord, mens resten af verden stiltiende accepterer deres udlægning af verdensøkonomien. Det var budskabet, da professor i økonomi ved Cambridge University, Ha-Joon Chang, forelæste på Københavns Universitet

’Da man i 1819 i England introducerede en lov, der begrænsede lønarbejde til personer over otte år og maksimalt 12 timers arbejde om dagen, skabte det rama-skrig blandt fortalerne for det frie marked. Men ingen ville i dag acceptere en sådan form for børnearbejde, og ingen ville kritisere et sådan tiltag for at bryde med det frie marked’, siger økonomiprofessor Ha-Joon Chang. Illustration: Scanpix

Vi er på vej ind i en ny økonomisk boble med foruroligende hast. Aktiemarkederne bliver holdt kunstigt oppe af centralbankernes lempelige pengepolitik, samtidig med at meget af verden stadig lider i kølvandet på finanskrisen og nedskæringspolitikken. Pengene bliver simpelthen givet til de forkerte. Det var én af de væsentligste pointer i økonomiprofessor ved Cambridge University Ha-Joon Changs forelæsning om sin seneste bog 23 Things They Don’t Tell You About Capitalism på Københavns Universitet sidste torsdag.

På trods af høj sol og intensiv eksamensforberedelse var godt 100 studerende mødt op på Center for Sundhed og Samfund i de gamle bygninger, der engang husede Kommunehospital i København. Changs bog er oversat til mere end 21 sprog og har solgt mere end 600.000 eksemplarer verden over. Den udkom i 2010 og gjorde hurtigt Chang til en favorit blandt kritikere af den frie markedskapitalisme.

Og hvis de studerende – fortrinsvist statskundskabs- og økonomistuderende – gik til forelæsningen i den tro, at økonomen ville levere en bredside mod de gængse økonomiske teorier, så fik de, hvad de var kommet efter – og meget mere. Politikernes finanspolitik, centralbankernes pengepolitik og virksomhedernes kortsigtede jagt på profit blev kommenteret og kritiseret.

Det gennemgående tema både i forelæsningen og bogen var dog ikke til at kom udenom og blev cementeret ved den første af de 23 ting, som fortalerne for det frie marked ikke fortæller dig:

»Det frie marked eksisterer ikke. Det eneste, der eksisterer, er vores villighed til at acceptere markedets begrænsninger. Da man i 1819 i England introducerede en lov, der begrænsede lønarbejde til personer over otte år og maksimalt 12 timers arbejde om dagen, skabte det ramaskrig blandt fortalerne for det frie marked. Men ingen ville i dag acceptere en sådan form for børnearbejde, og ingen ville kritisere et sådan tiltag for at bryde med det frie marked og retten til at indgå kontrakt, netop fordi vi har accepteret den begrænsning af det frie marked.«

Politik i forklædning

Chang bruger eksemplet til udbygge sin pointe: Når fortalere for det fri marked vil bekæmpe restriktionerne med henvisning til ’det frie marked’, er de lige så politiserende som alle andre politikere. I sidste ende er det vores villighed (eller mangel på samme), der sætter rammerne for et marked, forklarer han.

»Hvis man går en økonom på klingen og insisterer på at få et eksempel på et frit marked, vil han have svært ved at komme med eksempel. Og hvis man går virkelig hårdt til dem og insisterer på at få et svar, vil deres bedste eksempel højst sandsynligt være aktiemarkedet, da det er et marked, hvor informationer og handlinger har effekt næsten øjeblikkeligt. Men hvor frit er aktiemarkedet egentligt? Kan jeg i morgen møde op i City of London med en stak aktier under armen, som jeg gerne vil sælge? Svaret er nej. Det tager flere år at blive børsnoteret, fordi man skal sikre sig, at alle regler er overholdt. Og hvis et aktiemarked stiger eller falder for meget på en enkel dag, hvad gør man så? Man lukker det bare og siger ’Nå, vi har vist brug for en lille ferie, så folk kan slappe af’.«

Bemærkningen får mange i salen til at le og er som mange af Changs andre kommentarer krydret med humor og et smil fra professoren.

Et par gange i løbet af de to timer får Chang dog salen til at blive helt stille, og professorens smil forsvinder. Det er her, det bliver alvor. F.eks. som når han siger:

»Jeg vil vove den påstand, at General Motors’ konkurs og den amerikanske stats efterfølgende redning af virksomheden var en større begivenhed end Sovjetunionens kollaps.«

Der er musestille, mens tilhørerne venter på en udredning på den bombastiske udmelding. Professoren med de koreanske rødder har holdt forelæsningen mange gange før og er tydeligvis klar over, hvilken effekt denne udmelding har på tilhørerne, for svaret kommer ikke umiddelbart efter. Han venter lidt, mens spændingen stiger, og tilhørerne sunder sig oven på udmeldingen.

»Tænk en gang. I 1967 producerede de fire største asiatiske bilproducenter 350.000 biler om året. GM alene producerede 3,7 millioner. Toyota producerede kun 35.000 biler. Altså under en procent af, hvad GM gjorde. Hvordan kan man tabe en så stor markedsandel på få årtier?« spørger Ha-Joon Chang om balancen, hvor Toyota i dag producerer 10 mio. biler.

Årsagen er virksomhedernes jagt på kortsigtet profit, så der kan udbetales penge til investorerne. I stedet for at bruge pengene på at udvikle virksomheden og forske udbetales næsten al overskud i dag til investorerne.

»I 60’erne udbetale virksomheden ca. 50 procent af sit overskud som dividende til aktionærerne. I dag 90 procent.«

Regulering er nødvendigt

Jagten på den hurtige profit underminerer virksomhedernes evne til at skabe værdi for samfundet på lang sigt. Det er en pointe, Chang flere gange har fremført. Bl.a. til foredrag for folk, som arbejder i den finansielle sektor. Det overraskende var, at de var enige med ham i, at deres arbejde besværliggjordes af den store udskiftning af både ejere og virksomhedsledere.

»I 1997 holdt en aktionær i gennemsnit fem år på en aktie på London Stock Exchange. I dag er det tal nede på syv måneder,« forklarer han.

Og han er ikke sen til at pege fingre af den finansielle sektor og bankerne som roden til meget af det økonomiske morads, verden er endt i.

Produkterne på markedet, bl.a. de såkaldte collateralized debt obligations er blevet så indviklede, at ingen kan følge med. Ikke en gang de folk, der handler med dem dagligt.

En enkelt collateralized debt obligation, som der bliver handlet tusindvis af dagligt, kan indeholde så meget information, at det ville fylde 40 mia. sider papir, forklarer Chang.

»Hvis ikke en gang personerne, der handler med disse ting, kan holde styr på det, hvordan skulle regulatorerne så kunne gøre det?« spørger han retorisk og følger op med endnu en af de bemærkninger, der får stilheden til at sænke sig over forelæsningssalen igen.

Unødvendigt kompliceret

Udmeldingen er lige så opsigtsvækkende som første gang.

»Det eneste socialt anvendelige produkt, den finansielle sektor har skabt, er hæveautomaten,« udbryder han.

Netop fordi produkterne er blevet så komplekse, er der brug for mere regulering og gerne en godkendelsesproces, før de ryger på markedet.

»Vi gør det med så mange andre produkter, f.eks. medicinalindustrien, så hvorfor ikke med finansielle?«

På den måde ender vi forelæsningen stort set, hvor den startede, og hvor Changs bog også slutter: Regulering af det frie markedet og fortalerne for det politiserer debatten ved at påstå, at enhver regulering er et overgreb på markedet.

Det værste er ifølge Chang, at fortalerne er sluppet godt fra det, selv om troen på de frie markedskræfter har kastet verden ud i den dybeste økonomiske krise siden 1930’erne. Men ingen har indtil videre skulle stå til ansvar for det.

»De slipper af sted med mord,« som han billedligt udtrykker det, hvorefter han fortsætter sin kritik:

»Økonomer har en tendens til at komplicere tingene. 95 procent af økonomisk teori kan forklares til lægfolk, hvis man bare vil. Men økonomer siger: ’Det er alt for kompliceret for jer. Bare lad os om det’. Hvordan kan det være, at man som lægmand må have en holdning til alt andet end økonomi, hvor man bare skal forlade sig på økonomerne? Jeg har masser af meninger om Afghanistan, Irak og Nordkorea, og jeg har ikke en grad i international politik. Mange mennesker har også en holdning til homoseksuelles ret til ægteskab uden at være filosoffer, teologer eller demografer.«

Oplev Ha-Joon Chang fortælle om "23 Things They Don’t Tell You About Capitalism" på Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce da bogen udkom i 2010:

 

 

I 2010 udgav Ha-Joon Chang ’23 Things They Don’t Tell You About Capitalism’. Changs påstand om at internettet er helt uden betydning sammenlignet med en kvindefrigørende opfindelse som vaskemaskinen trak dengang en del overskrifter.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for John Hansen
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

"Hvordan kan det være, at man som lægmand må have en holdning til alt andet end økonomi, hvor man bare skal forlade sig på økonomerne?"'

Tak for det spørgsmål. Det er lige netop problemets absurde kerne.

Økonomerne med flere skal ned af den høje hest og i øjenhøjde med resten af verden.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Klog mand - men han burde erkende at markedet er om ikke helt frit saa ganske frit og velfungerende paa mange omraader. Taler vi om varme croissant - om morgenen lige fra ovnen - er der en markedspris og haard konkurrence. Spoerg bare bageren. Taler vi om en barberhoevl i topkvalitet er der ikke. Hvis man er sofist, kan man selvfoelgelig haevde, at bare det at ejendomsretten beskyttes af det offentlige goer at vi er "ufrie". Paa god vikingemaner ejer man noget ogsaa selvom man har taget det fra en slapsvans.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Befolkningen ønsker en regulering af finanssektoren, kun nogle få liberalister ønsker fortsat ureguleret, at undertrykke befolkningen gennem pengenes magt til, at tilrane sig mere magt, fjern alle unødigt komplicerede produkter nu.

Nej til redning af banker, ja til opdeling af bankerne, så de ikke har en størrelse eller struktur der gør dem for store til at gå ned på almindelige markedsvilkår, hvis de driver dårlig forretning, det skal være slut, med banker der overføre privat gæld til skatteydernes gæld.

Nej til resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner ligger til grund for uforsigtighed, blandt finanssektorens centralt placerede finansfolk.

Brugerbillede for Michael Borregaard

Ha-Joon Chang er fortaler for, eller som han tidligere har sagt, at kunne overleve på humane vilkår er fremtidens eksportsucces. Dette kan man ikke andet end være enige i, for velfærdsstater opfostrer ikke parasitter. Det er til gengæld snakken om det frie marked som lever en parasitisk tilværelse snarere end det er de arbejdsløse som er snyltere. Netop dette harmonerer godt med hvad der står i artiklen: I sidste ende er det vores villighed (eller mangel på samme), der sætter rammerne for et marked.

Ud over det Ha-Joon Chang m.fl. argumentere for, kunne man bruge at flere i dag, ligesom Joseph Chamberlain, sagde til en forsamling af sit lands finansielle elite i 1904: I er ganske vist verdens Clearinghouse, men er helt uden bekymring for nogle af jeres høje positioners varighed … Bankvirksomhed skaber ikke vor velstand, men er skabt af den. Den er ikke årsagen til vor velstand, men det er en konsekvens af vor velstand.

Brugerbillede for Tor Brandt

Rigtig fin artikel.

Og lad os endelig også huske på, at det frie marked, såfremt det blev realiseret, ville genskabe præcis den samme feudale samfundsorden, som bevægelsen oprindeligt reagerede imod. Jeg vil vove den påstand, at selvsamme feudale orden faktisk til en vis grad gør sig gældende i dag, omend godt skjult for den gennemsnitlige befolkning. De allerstørste selskaber udgør større økonomier end selv de største stater.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Philip B. Johnsen

Banker, forsikringsselskaber m.m. oensker sig bestemt ikke et frit marked. De er skam reguleret og har en stor interesse i at fastholde denne regulering. Kun disse institutioner maa modtage pengeindskud fra offentligheden, tegne forsikringspolicer m.v og myndighedernes krav er - udover den direkte hensigt: at skabe en hoejere tryghed for forbrugerne - ogsaa med til at formindske konkurrencen i sektoren. Det tror jeg alle er enige om - selvfoelgelig skal der vaere regulering, problemet er hvordan og hvor meget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Historiske henvisninger er interessante, specielt Ha-Joon Changs reference til 1819. Set i et dansk lys kan man anvende Henrik VIII’s lovgivning fra 1530, her hed det sig: “Gamle og arbejdsudygtige tiggere får lov til at betle. Derimod en omgang pisk og indespærring til arbejdsføre vagabonder. De skal bindes bag en kærre og slås med svøber, indtil blodet strømmer fra deres krop, derpå aflægge ed på, at de vil vende tilbage til deres fødested, eller hvor de har opholdt sig i de sidste tre år og gå i gang med at arbejde.”

Ordlyden i Henrik VIII’s lovgivning er naturligvis anderledes end måden man taler om arbejdsløse i dag, men på mange områder svarer det medførende billede til denne artikel til ordlyden i Henrik VIII’s lovgivning. Selv om talen er anderledes, kærren en æra blot, er meningen den samme, det handler for arbejdsgiverne om at flest mulige står til rådighed for arbejdsmarkedet da dette vil sænke lønomkostningerne, sådan var det i går, og sådan er det i dag, virksomhedens profit sættes over alt andet, aktionærernes hensyn sættes over menneskelige hensyn...

Brugerbillede for odd bjertnes

nej nej nej det er omstillingsparathed og tilpasningsevne det drejer sig om med kapitalismen siger den selv - og underkastelse for dens internationale horisont og ikke sige vittigheder om dens mangfoldighed ?

.. udmærket artikel

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Michael Borregaard

I oekonomi - og socialvidenskab mere generelt - er det vel meget svaert at fastslaa om det er A der medfoerer B eller omvendt, jeg synes ikke J Chamberlain var saerlig klog.

Chang's pointe:

"Årsagen er virksomhedernes jagt på kortsigtet profit, så der kan udbetales penge til investorerne. I stedet for at bruge pengene på at udvikle virksomheden og forske udbetales næsten al overskud i dag til investorerne."

virker solid, men hvordan kan det vaere at investorerne er begyndt at forlange afkast paa kort sigt?

Normalt ville man jo forvente, at villigheden til at vente og samtidig tage en risiko ville give pote paa langt sigt. Hvis ejerkredsen er udskiftet fra at vaere en feudal/familietype - til en pensionskasse, der agerer paa pensionsopsparernes vegne med en ansat fondsadministrator - vil den maaske have en tendens til at agere mere kortsigtet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Jeg har også oplevet den forandring de seneste ti år, at handel med værdipapirer også blev hobby for private. Udover pensionskasser har investeringsforeninger formentlig en tendens til aktiv formuepleje med hyppige handler. For at gøre ondt værre, får mange abitragemedarbejdere efter sigende bonus af kortsigtede gevinster.

I øvrigt mener jeg, det er den omtalte jagt på kortsigtet profit, der skaber alvorlige problemer for den økonomiske politik, fordi virksomhederne ikke opfører sig, som de økonomiske teorier foreskriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@ Henrik Brøndum

Du skriver: 28. maj, 2013 - 17:14
@Philip B. Johnsen
- selvfoelgelig skal der vaere regulering, problemet er hvordan og hvor meget.

Du skriver: 28. maj, 2013 - 17:29

Chang's pointe:
"Årsagen er virksomhedernes jagt på kortsigtet profit, så der kan udbetales penge til investorerne. I stedet for at bruge pengene på at udvikle virksomheden og forske udbetales næsten al overskud i dag til investorerne."
virker solid, men hvordan kan det vaere at investorerne er begyndt at forlange afkast paa kort sigt?

Normalt ville man jo forvente, at villigheden til at vente og samtidig tage en risiko ville give pote paa langt sigt. Hvis ejerkredsen er udskiftet fra at vaere en feudal/familietype - til en pensionskasse, der agerer paa pensionsopsparernes vegne med en ansat fondsadministrator - vil den maaske have en tendens til at agere mere kortsigtet”.

For finanssektorens vedkommende, hvorfor er det man overhoved aflønner centralt placerede finansfolk med resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner, de er ganske almindelige lønmodtagere, hvorfor skal de have andel i overskud af virksomheden, det er omsonst, det er med til at ødelægge finanssektoren..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Og så skal lønmodtagere udvise løntilbageholdenhed? Det er fuldstændig til grin.

At tjene penge på penge for pengenes skyld skaber ingen værdier andet end champagne på bordet til dem der intet skaber andet ind at nyde over alle grænser og på alles bekostning.

Det er dybt dybt umoralsk og kriminelt.

Hvis personer som disse bliver "bims" som Claus Riskjær siger han er ved at blive, så lad dem bare blive bims. De har ikke fortjent det bedre.

Brugerbillede for Lars Bækgaard

Tankevækkende artikel.

MEN det er tankevækkende på den negative måde, at ejendomsmarkedet ikke nævnes med et ord.

De famøse subprime lån i USA kunne ikke have eksisteret uden et ejendomsmarked, hvor forventningerne til vedvarende økonomisk fremgang kapitaliseres til himmelvendte bristemodne og kriseskabende bobler.

Hvis vi skal undgå fremtidige kriser, kan vi ikke nøjes med at fokusere på det finansielle system.

Mange af det finansielle systems negative egenskaber vil forsvinde, hvis vi gør det umuligt at spekulere i jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi og de dertil hørende prisbobler.

Vi bør indføre en løbende afgift på jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi, hvis vi vil tæmme den finansielle sektor og skabe et realistisk håb om at skabe en balanceret økonomi, der er baseret på reelle værdier. Og hvis vi vil skabe et system, hvor den økonomiske fremgang kommer alle til gode i stedet for som en usynlig kile at skabe ulighed via friværdier mm.

Som supplement kan vi med fordel opdele de finansielle institutioner og overføre retten til at skabe penge fra de private banker til samfundet via en samfundsbank.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Troen på den usynlige hånd, der vil gribe ind hvis en er ved at snuble,falde ud over afgrunden, at der er en der vogter over en, blev fra at der var en ydre til en indre beskytter, Fornuften, de troede dengang at når det drejede sig om ens hårdt tjrnte penge så ville Fornuften råde en så man ikke lod sig friste, og handlede uFornuftig, den oplysningstid! den oplysningstid! det var tider dengang, og tulipaner så smukke.

Brugerbillede for Kristian Rikard

Chang gentager for mig at høre, hvad alle anstændige økonomer har sagt siden i hvert fald 1929-30.
Jeg er ikke i tvivl om, at han er en dygtig økonom og især foredragsholder - for mig at se siger han bare ikke noget væsentligt nyt!
Og nok så vigtigt, så siger han intet om et grundlæggende anderledes økonomisk system/tankegang.
Den skal bare reguleres på en meget mere håndfast metode - og det er jeg helt enig i.

Brugerbillede for Bill Atkins

»I 1997 holdt en aktionær i gennemsnit fem år på en aktie på London Stock Exchange. I dag er det tal nede på syv måneder.« siger Ha-Joon Chang.

Ha-Joon Changs opgørelse må også omfatte aktier der pr. definition aldrig handles for The Wall Street Journal oplyser at:

I dag har højfrekvenshandlen gjort, at den gennemsnitlige tid en aktie ejes ifølge The Wall Street Journal er nede på 22 sekunder.

Endvidere er den økonomiske magt voldsom koncentreret:

1 pct. af befolkningen sidder på størsteparten af de enkelte staters rigdom.

147 transnationale koncerner sidder på 40 pct. af den årlige globale indtægt.

I energibranchen skaber dollaren reelt monopol.

I det hele taget bærer artiklen præg af, at Ha-Joon Chang underspiller den reelle monopoltilstand på verdensmarkedet, hvilket flere kommentarer også giver udtryk for - mens det ikke overrasker at Henrik Brøndum hylder den accelererende akkumulering af den økonomiske magt.

Ha-Joon Chang er i mine øjne en hofnar der ikke vover at udlægge den fulde sandhed og dermed med sin sniksnak slører virkeligheden.

Brugerbillede for Michael Borregaard

Hej Henrik Brøndum

Om hvorvidt man syntes Joseph Chamberlain var en klog mand eller ej, er for så vidt ligegyldigt, afgørende er i dag samt den ’tro’ man helliger sig, dette har intet med a eller b at gøre, økonomi er når alt kommer til alt en samfundsvidenskab, det vil sige samfundet, kommer før klasseinteresser. Når det så er sagt.

Frem mod den økonomiske krise kom finansmarkedet ud af kontrol. Ikke på grund af grådighed eller dumhed, men fordi markedet fik lov at være markedet, og politikerne glemte at være politikere. Den dagorden, mange ser verden igennem, handler i høj grad om, at den private sektors initiativrigdom er guld værd, mens den offentlige sektors pengeforbrug er negativt. Det vil sige, at hvis man i det private erhvervsliv kan demonstrere, at man faktisk er gået frem i løn, er den underforståede tone, at man har gjort sig fortjent til det. Sådan hedder det sig. Nogle tror vitterligt også på dette incitaments berettigelse, fred være med det, tro, håb og kærlighed har mange nuancer, kikker man sort på hvidt på det, er det dog en af vores tids største løgnehistorier, en børnehavepædagog skaber på mange områder en større værdi for samfundet end eksempelvis aktieanalytikere.

Ovenstående incitament er naturligvis afhængig af målemetoden, vi kan eksempelvis gå tilbage i historien, mener du tidligere har skrevet at du bor i London, hvad skete der dengang London blot var en ”mødding” som flød i affald, der blev skabt en epidemi, i dag er dette problem blevet mindre omfangsrigt fordi folk er beskæftiger med affaldshåndtering, epidemierne eksisterer dog stadigvæk, men i dag skabes de på helt andre områder. Tendensen er i det hele taget i vore dage mere end nogensinde, at kapitalen fortrænger demokratiet, pengene folket, der er tale om en ”epidemi” skabt af og i den finansielle verden. Hvad vi oplever, er ikke en krise i kapitalismen. Det er en krise for finansiering, demokrati, globalisering og i sidste ende for vores etik, det er dette Ha-Joon Chang peger på, hvis man forholder sig til hvad der ikke er gengivet i denne artikel alene.

I jagten på markedets syndebukke, er en ikke uvæsentlig del af årsagen til krisen, at politikerne glemte, at være politikere som Steen Erik Blumensaat i denne tråd peger på. Hvornår siger de undskyld? For med dereguleringerne, blev det for bankerne og realkreditinstitutionerne muligt, at kombinere og skabe nye låneformer. Det tiden op til finanskrisen viser er, at den stimulerende urbanisme var helt Pavlovsk`, for det var klokkerne, som hidkaldte til andagt. Hvad enten vi vil det eller ej, så er finanssektoren nøglen til at få gang i samfundsøkonomien, men den politiske kovending er gået fra en skadelig ekstrem hvor man ikke var sen til at tage æren for opturen, til en anden skadelig ekstrem, hvor der er få der vil bekende sig til ansvaret i deres retorik.

Det vi ser i dag er det samme som før krisen, de økonomiske teorier man helliger passer ind i retorikken, og dette forsvarer man sit korstog mod velfærden til de svageste under. Det pejorative ligger i, og kan beskrives med det kinesiske værdibegreb dui lian, ikke at tabe ansigt, og erkende eget ansvar. Om fremtiden byder på en mere rabiat eller afbalanceret form for kapitalisme, handler i sidste ende om, hvorvidt man betragter regulering som en hjælpende hånd til dem, der skabte krisen, eller dem der er blevet ramt.

Sidst men ikke mindst. Finanssektorens problemer er ikke af ny dato. Vi har i lang tid været bekendt med misbruget af kapitalfonde og derivater. Viser den cykliske historie noget, er det, at ureguleret kapitalisme, er ikke alle moralsystemer overlegent, som Alan Greenspan i samarbejde med hans afdøde guru Ayn Rand, ellers hævder i bogen Capitalism: The Unknown ideal, for ureguleret kapitalisme, er det solidariske og bæredygtige samfunds modpol, det er denne vilje som skal genskabes, velvilligheden (eller manglen på samme) er nøglen.

Grådighed eller ej. Evident er det, at tavshed og strudsepolitik og appeller til forbrugerne om at svinge kreditkortet noget mere fra toneangivende mainstreamøkonomer, de selviscenesættende eksperter samt politikere ikke længere holder, økonomi handler om læsevenligheden og præsentationen. For hver gang Titanic synker har det den betydning, at flere og flere socialt udsatte sendes mod havets bund. Og på en og samme tid skabes rigdom på overfladen, men det gør fattigdom også, en bekræftelse på, at det er let at blive fattig, men svært at undslippe fattigdom. Det er dette - dette Titanic-syndrom - forårsager når det hele bryder sammen, i dag mere end nogensinde er dem som tror på nedskæringspolitikken afhængig af historien om, at forståelsen af økonomi er forbeholdt de få.

Nuvel, kapitalisme og egoisme, altså kampen om anerkendelse har naturligvis sin eksistensberettigelse, risikovillig- og grådighed er også en del af det, at være menneske, men man er først på rette spor, når kapitalismen holdes i en vis form for snor, og derefter er det op til de af natur mere chancevillige aktører, at handle inden for disse rammer, for samfundets bæredygtighed handler om omfordeling, det handler om mennesker og skæbner. Om et sted at putte børnene om aftenen, et job at stå op til og penge til at holde rudekuverterne i skak, det er dette kampen om anerkendelse handler om. Men, hvordan dette årtis klassekamp ender kan ingen spå, for mit vedkommende siger min krystalkugle dog at det går den forkerte vej!

Brugerbillede for Erik Hayek

"..Vi er på vej ind i en ny økonomisk boble med foruroligende hast. Aktiemarkederne bliver holdt kunstigt oppe af centralbankernes lempelige pengepolitik.."

Det er fint en gang imellem at få opbakning til synspunkter som vi er flere der har fremført igen og igen.

Der er ALT for lidt fokus på centralbankernes rolle i at udvikle bobler.

Faktisk er centralbankerne - ifølge den Østrigske skole i økonomi - den primære årsag til udviklingen af bobler.

Langvarige bobler er ikke en naturlig del af den naturlige free market økonomi.

Dem der gerne vil vide mere om den eneste økonomiske skole der forudså krakket kan læse mere her:

http://www.clearsay.net/economics_for_dummies.asp

Der er også en glimrende Youtube video på samme side.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

Manden har fuldstændig ret.
Derud over er dette plutokratis magtpåvirkning - at sammenligne med organiseret kriminalitet.
lobbyvirksomhed og trusler om at ødelægge en nations økonomi - hvis ikke "Den gyldne 1%" får skattefritagelse og ret til kapitalflugt hvis ikke der betales ved kasse 1. ER hverdagskost og det mest flittigt brugte "Værktøj" - i bandemiljøet hedder det beskyttelsespenge og dummebøder.

Mennesket er et frygtvæsen - der kan trues til underkastelse ved brug af vold og økonomisk pres.
Den kyniske kapital - ved at bruger de truslen om at ville flytte eller sætter sig på pengene og ikke vil investere - ja så få de lov til at videreføre deres destruktive adfærd.

Et godt eksempel her hjemme fra. selskabs skattelettelser - i en tid hvor de aldrig har haft mere guld, samtidig med at de politiske magthavere brokker sig over at danskerne ikke vil svinge dankortet.
- jamen det er da virksomhederne der skal se at få deres guld op af lommen og lave nogle arbejdspladser - ikke den dagpengemodtager der har fået sine forsikring halveret uden at få skattelettelser, eller på anden måde flere penge på lommen.

Moderne kapitalisme som den udføres lige fra Kina over Europa til USA er en genfejl.
En adfærdsmæssigt og ideologisk dødssejler, som kun kan ende i blodbad.
Menneskets frygtsomhed for at miste noget mere end livet er desværre så udtalt at hindre et opgør med en adfærd der fører os ud over kanten - og fastholder os i en dyrisk adfærd om dominans og underkastelse.
- Der er ingen grund til at et menneske har mere end en bil - alt andet er showoff - blær og unødig egoisme.
På det plan er konkurrencen blevet ti spørgsmål om at vise det største bjerg af guld. det er perverst inhumant og en sygdom

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Henrik Brøndum 29. maj, 2013 - 01:57
@Nic Pedersen 29. maj, 2013 - 03:09

Kunne man overveje, at retfærdiggøre helt almindelige lønmodtagere modtager andel af profitten i et firma de ikke ejer ved, at alle i virksomheden, efter retfærdig fordelingsnøgle, får andel i profitten, som krav for denne praksis fortsat skal eksistere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Hansen

Kristian Rikard. "Anstændige økonomer", hvor mange nobelpriser, har de fået? Hvor kan man høre dem, ikke i de danske medier, hvor der ellers er fyldt med økonomiske titler, der slynger tal ud, som så bliver et argument for inhumane tiltag.
Som i "ordet er dit" et liberalt propagandaprogram på P1. Pjækkedage koster det danske samfund 37 mia. om året. Nu kunne disse økonomer ikke regne den økonomiske krise ud, hvor meget ville det koste samfundet, hvis de pjækkede.
Så kunne de heller ikke hjælpe med at sende sorte penge ud af landet, hvilket jo koster samfundet 137 mia. om året. Dette regnestykke er meget enkelt, det er bare svært at få fat på.
Parkinson var ved at stå op af graven og klappe, da han så danskerne bevise 1 af hans love, I samme TV-nyheder havde eliten sendt sån 200 mia. årligt ud af landet, og der var en hjemmehjælper, der havde snydt for en gulvvask. Det rejste en folkestorm, nu skulle de hjemmehjælpere kontrolleres ordentlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Philip

Kunne man overveje, at retfærdiggøre helt almindelige lønmodtagere modtager andel af profitten i et firma de ikke ejer ved, at alle i virksomheden, efter retfærdig fordelingsnøgle, får andel i profitten, som krav for denne praksis fortsat skal eksistere.

Så hvis jeg starter et firma - for egen regning, risiko og knokler for at få den banket op til at være en velfungerende virksomhed - så skal jeg, hvis jeg altså vælger at ansætte folk, per lov aflevere profitten, udover den løn de skal have?

Kan jeg så også sende en faktura til dem de år der er underskud, eller skal det en envejs-trafik?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 29. maj, 2013 - 12:17

Nej Thomas Krogh, du har min respekt for, at risikere alt du ejer i forsøget på at leve af, hvad der nu måtte interessere dig for, og skulle du tjene penge på det, er det dine.
Jeg taler om andel af profitten i et firma, man ikke ejer og specifikt her, om finansiel virksomhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

@Thomas Krogh 29. maj, 2013 - 12:17

For en god orden skyld og i disse dage, vil jeg tilføje, at jeg syntes du skal betale skat, som alle andre betaler skat, fordi jeg mener, at skatte betaling og velfærdsamfundet er hinandens forudsætninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ha-Joon Chang, kommer med én vigtig udmelding, som han så drukner i showet:

Netop fordi produkter er blevet så komplekse [økonomisk, økologisk og socialt], er der brug for mere regulering og gerne en godkendelsesproces...

Hvis nationalstaten skal beholde magten og demokratiet skal overleve, så lad kapitalisterne blot beholde deres elskede private ejendomsret, når blot staten demokratiserer og regulerer markedet. Problemet er at et sådan skridt kræver en vis vægt i verdensøkonomien, ellers kvæles initiativet i embargo og økonomiske sanktioner.

Det er på tide at det tænkende menneske tager et systematiseret og velovervejet opgør med varefetichismen.

Brugerbillede for Toke Andersen

Andelstanken er ikke ny, men det kunne være en rigtig god ide at udvikle nye former for koorporativt fælleseje og overskudsdeling mm.
Der behøver ikke lovgives, men samfundet har altid ret til at belønne sunde(re) virksomhedsformer med skattefordele, fritagelse eller sænkning af afgifter mm. Samt i øvrigt lægge lignende barierer for de usunde.
Men del i overskud vil naturligvis betyde del i underskud. Der er dog næppe tvivl om at det er væsentligt sundere for en virksomhed at aktieposterne ejes af medarbejdere end af dvs investorer.

Brugerbillede for Jan Løhmann Stephensen

Fin artikel og fin forelæsning (hørte ham i Aarhus)

Dog én lille anke: Der er ganske vist mange tumper blandt økonomer – især blandt frimarkedsevangelisterne – men jeg har altså svært ved at få øje på, hvem der forfægter så radikalt et frihedsbegreb, som det han her kritiserer....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Selvfølgelig eksisterer det frie marked ikke. Det er stadig den 1%, der kontrollerer størstedelen af klodens ressourcer - selvom kontrol måske ikke er det rette ord, efter vi har set, hvorledes robotter agerer med nanohastighed på børserne - dog stadig ejet af få og ukendte aktører.

Mordors magt er stor - en hård tid i menneskets historie og evolution - Pyha og fuck, hvorfor er jeg dog født i denne tid? For at råbe i dette forum - og/eller udgøre min del af den evolutionære forskel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

"Og hvis et aktiemarked stiger eller falder for meget på en enkel dag, hvad gør man så? Man lukker det bare og siger ’Nå, vi har vist brug for en lille ferie, så folk kan slappe af’."

GP: Dette er artiklens perle. Svarer til at sige "Mord er forbudt - men får vi behov for det, begår vi det alligevel."

Problemet er at magten tilhører den, der kontrollerer pressen, d.v.s. oligarkiet !!!

På samme måde som pressen formår at gøre vores egen Jesper Jespersen til en sjov fætter - en slags hofnar, der jo "i princippet har ret" men er uden indflydelse på meningsdannelsen, formår den internationale presse at gøre det samme med en international "Jesper Jespersen".

Jeg drømte om en TV2-udsendelse, hvor man tændte for "dåselatteren" hver gang Jesper Jespersen sagde noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

“Gamle og arbejdsudygtige tiggere får lov til at betle. Derimod en omgang pisk og indespærring til arbejdsføre vagabonder. De skal bindes bag en kærre og slås med svøber, indtil blodet strømmer fra deres krop, derpå aflægge ed på, at de vil vende tilbage til deres fødested, eller hvor de har opholdt sig i de sidste tre år og gå i gang med at arbejde.”

Er dette virkelig fra 1500-tallet? Det lyder ellers ligesom B.Olsen, Magister Samuelsen eller VorFrue Trane-Nørby i nutidens folketing.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

@Randi Christiansen

Ja, det spørger jeg også mig selv om :-)

Jeg er nået frem til den (for de fleste, foruroligende) konklusion at verden er en tankekonstruktion, en tænkt boble af følelser og drama, befolket med oppustede egoer, der ikke forstår (ja det er en joke), at de i realiteten ikke eksisterer.

Markedet er en illusion. Et teoretisk tankemonster af dimensioner, som vi tillader at detailstyre vores materielle og åndelige liv fra vugge til grav. Vores verden er en verden befolket af tanker og begreber, uden kontakt med virkeligheden. Vi aner jo ikke hvad virkeligheden er, bortset fra at den højst sandsynligt ikke er der i virkeligheden...

Ejendomsretten er det mest ejendommelige vi har opfundet i denne verden. Hvem ejede jorden, før vi kom til? I hvilken logisk forstand kan nogen erklære sig som ejere af et stykke land, som inden da, blot eksisterede?

Survival of the fittest er den platteste historie om menneskenes udvikling nogensinde. Eller måske er det bare på tide at være åndeligt "fit" i dag for at kunne leve som vidne til den ligeyldighed og egofikserede aktivitet, der har spredt sig som en løbeild over kloden i de senest mikrosekunder af dens samlede levetid.

Kom nu mennesker - se nu det hele lidt i det store perspektiv....Det eneste der betyder noget er at vi alle forstår at vi ikke gør gavn på den her klode - se det i øjnene - Vi behøver kun at stille os selv et spørgsmål:

Hvordan genskaber vi kontakten til vores oprindelige, fornuftige, følelse af forbundethed med Jorden og andre?

Bær over med mine præapokalyptikse rablerier...Men kunne ikke lade være :-)

Brugerbillede for Thomas Krogh

Philip

Nej Thomas Krogh, du har min respekt for, at risikere alt du ejer i forsøget på at leve af, hvad der nu måtte interessere dig for, og skulle du tjene penge på det, er det dine.
Jeg taler om andel af profitten i et firma, man ikke ejer og specifikt her, om finansiel virksomhed.

Fair nok. Men prøv at opstil en model du mener vil virke så.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Kallesen

Så kom sandheden om det "frie" marked endelig frem. Et marked som ikke har noget med hverken liberalisme eller kapitalisme at gøre, men et korporativt styret planøkonomisk system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Mette Olesen

Markedet er en illusion. Et teoretisk tankemonster af dimensioner, som vi tillader at detailstyre vores materielle og åndelige liv fra vugge til grav. Vores verden er en verden befolket af tanker og begreber, uden kontakt med virkeligheden. Vi aner jo ikke hvad virkeligheden er, bortset fra at den højst sandsynligt ikke er der i virkeligheden...

Er det ikke lige præcis omvendt? At når vi lader som om der ikke er et marked, så er det netop først det opstår? Vi tolererer prostitution - lige akkurat - mens mange andre lande har forbudt det. Men der er et marked for det alligevel. Vi gør alt hvad vi kan for at hindre narkohandel. Men enhver ved markedet er der, og enhver støder på det hvis vedkommende vil. For markedet er virkeligt. Mine ture bag jerntæppet i hine tider viste det. Der var et marked for alt. Mine jeans, mine adidasløbesko, mine DMark. Selv mine - dengang - plagede danske kroner.

For socialismen var jo en illusion. Markedet var virkeligheden.

Ejendomsretten er det mest ejendommelige vi har opfundet i denne verden. Hvem ejede jorden, før vi kom til? I hvilken logisk forstand kan nogen erklære sig som ejere af et stykke land, som inden da, blot eksisterede?

Før ejendomsretten var der bare den rå magt. De der havde magten tog. Den der ikke havde, tog ikke.

Survival of the fittest er den platteste historie om menneskenes udvikling nogensinde. Eller måske er det bare på tide at være åndeligt "fit" i dag for at kunne leve som vidne til den ligeyldighed og egofikserede aktivitet, der har spredt sig som en løbeild over kloden i de senest mikrosekunder af dens samlede levetid.

Måske er det plat, men det er stadigt os. Vi kan også prøve at lade som om vi har 4 øjne og vinger, men det giver lige så meget mening som at benægte resten af vores genetiske arv.

Kom nu mennesker - se nu det hele lidt i det store perspektiv....Det eneste der betyder noget er at vi alle forstår at vi ikke gør gavn på den her klode - se det i øjnene - Vi behøver kun at stille os selv et spørgsmål:

Hvordan genskaber vi kontakten til vores oprindelige, fornuftige, følelse af forbundethed med Jorden og andre?

Har den - reelt - nogensinde eksisteret? Ikke for at være kyniker, men vi er ikke født ud af en lyserød sky eller plantet af en benevolent gud. Vi er hvor vi er som følge af en proces der opstod i Afrika for 300.000 år siden da en lille flok hominoid-mutanter som vi i dag kalder sapiens forlod den nær-ækvatoriale vugge, og fulgte efter de andre hominoider der havde taget rejsen før os. Og vi ikke blot udryddede dem, men underlagde os også de dele af kloden ingen andre af vores forfædre havde tilpasning, aggression, restløshed og intelligens til.

Det er - hvad enten vi kan lide tanken eller ej - vores "oprindelige" jordbundethed....

anbefalede denne kommentar

Sider