Hvem har ret til at lave vores penge?

Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage

Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.

STINE LARSEN

I et retssamfund må der nødvendigvis være nogle regler for, hvem der har tilladelse til at udstede samfundets betalingsmidler – altså vores penge. Hvis alle og enhver kan lave penge, mister vi tilliden til dem, og dermed er der ingen, som ønsker at modtage pengene som modydelse for en vare eller tjenesteydelse.

Når vi i dagligdagen modtager sedler og mønter som betaling, har vi fuld tillid til, at vi igen kan komme af med dem, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved værdien. Vores penge er udstedt af Danmarks Nationalbank, som jfr. Lov om Danmarks Nationalbank § 8 er eneberettiget til at udstede pengesedler. I samme lov er det bestemt, at Nationalbankens pengesedler »er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem, samt ved ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.« Skulle nogen alligevel formaste sig til at lave betalingsmidler, så fastsætter § 170 i Straffeloven, at man i så tilfælde straffes med bøde eller fængsel indtil tre måneder.

Over de seneste 50 år har pengesedler haft en stadig mindre betydning som betalingsmiddel. Efterhånden anvender vi kun pengesedler til småindkøb i butikker og kiosker, idet vi i langt de fleste tilfælde anvender vores Dankort. Regninger betales hjemme via Netbanken, og faste betalinger sker gennem BetalingsService.

Vores betalingsmidler er langsomt gledet fra at være Nationalbankens pengesedler til at blive noget helt andet – uden vi egentlig har haft en diskussion omkring det.

I Danmarks Statistik er der en opgørelse over mængden af penge, som cirkulerer i vores samfund. Den samlede mængde penge er i øjeblikket på omkring 863 milliarder kroner, hvoraf blot 53,5 milliarder kroner udgøres af Nationalbankens pengesedler. De resterende ca. 810 milliarder kroner er de betalingsmidler (penge), som vi har stående på vores betalingskonti i bankerne, og som vi trækker på vores Dankort og Netbank. Altså er kun omkring seks procent af vores penge Nationalbankpenge, og de 94 procent er et eller andet elektronisk, som vi kan se på en skærm.

Hvis vi nu bliver i tvivl om, hvorvidt de elektroniske penge reelt findes, kan vi gå ind i vores bank og få dem udbetalt i kontanter. Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.

Denne situation er hverken ny eller ukendt, men hvad er grunden til, at vi tør overlade bankerne vores betalingsmidler? Det gør vi dels, fordi de elektroniske penge er bekvemme at håndtere, og dels fordi bankerne har stillet en garanti, hvor de i fællesskab hæfter for et indestående på op til omkring 750.000 kroner for hver kunde. Skulle denne garanti ikke være tilstrækkelig i en krisesituation, ja så står den danske stat bagved og sikrer vores pengesystem, hvilket vi oplevede under den nuværende krises første tid i 2008.

Der er altså en god sikkerhed bag vores betalingsmidler – pengesedlerne er sikret af Nationalbanken og vores indestående i bankerne er ligeledes sikret. Begge steder står staten bagved som garant for sikring af pengesystemet. Derfor har vi fuld tillid til pengene, og vi stiller ikke spørgsmål til værdien bag. Sådan skal det også være.

Den største privatisering

Pengesedlerne kommer fra Nationalbanken, men hvor kommer de elektroniske penge fra?

De elektroniske penge skabes ud af den blå luft. Det sker på den måde, at hver eneste gang, en bank låner penge ud til en kunde, skabes der elektroniske penge – dvs. at vores pengemængde forøges – og hver gang en kunde nedbringer et lån eller kredit i banken, bliver den samlede mængde af penge lidt mindre. 94 procent af vores pengemængde er altså skabt ud af den blå luft, og alligevel har vi tillid til disse penge, fordi hele den finansielle sektor med Nationalbank og staten står bag og garanterer for dem.

Vi kan også betragte udviklingen af pengeudstedelsen sådan, at hvor den tidligere stort set alene lå på Nationalbanken, er den hen over årene blevet privatiseret og i dag næsten fuldstændig lagt i hænderne på de private banker. Altså en privatisering, der ikke har været truffet politisk beslutning om, og som borgerne ikke er blevet hørt om. Vel nok den største privatisering, som vores samfund har været igennem, og den er kommet ind af bagdøren – uden at nogen har stillet spørgsmålstegn ved det.

Systemfejl

Den ene følge af denne privatisering er, at indtægten ved at udstede samfundets penge nu går til de private banker i stedet for til Nationalbanken og dermed staten. Den anden følge er, at Nationalbanken mister styringen af pengemængdens størrelse, og jfr. Lov om Danmarks Nationalbank, er det bankens opgave på samfundets vegne at regulere mængden af penge, således at vi får et stabilt pengesystem. Følgen af den manglende styring så vi i perioden fra 2001 til 2008, hvor pengemængden stort set blev fordoblet og skabte en voldsom overophedning i økonomien med store stigninger i priser på ejendomme og aktier til følge. Det var netop penge, der blev skabt ud af den blå luft, som forårsagede denne boble i økonomien. Nationalbankens måde at styre pengesystemet på er, at når der opstår overophedning – som vi så i disse syv år – så hæver de renten, og dermed bremser de ifølge teorien den uhensigtsmæssige vækst. Det, som rent faktisk skete, var, at Nationalbanken sænkede renten og dermed var den med til at skubbe yderligere til den accelererende økonomi.

Man kan ikke forvente, at de private banker af egen fri vilje ville dæmpe udlånsstigningen, for alt gik jo godt, og der var penge at tjene til aktionærerne – det er deres opgave. Der, hvor fejlen ligger, er, at systemet giver dem mulighed for at øge pengemængden i den grad, som det var tilfældet. Det nuværende system, hvor private banker skaber samfundets betalingsmidler, kan ikke undgå at få en accelererende virkning opad, når det går godt, og på samme måde ser vi det i disse år, hvor den accelererende virkning i stedet går nedad med faldende udlån til følge. Et andet problem i denne nedgangsperiode er, at Nationalbanken ikke er i stand til at stimulere markedet gennem nedsættelse af renten, idet renten allerede ved krisens begyndelse var i bund.

Ulovlig pengeudstedelse

I erkendelsen af at private banker skaber penge ud af den blå luft på en for samfundet uhensigtsmæssig måde, kan vi ty til den lovgivning, som regulerer pengeudstedelsen. Loven er helt klar – ingen andre end Danmarks Nationalbank har ret til at udstede vores betalingsmidler. Konklusionen må så være, at de private bankers udstedelse af betalingsmidler ikke er lovligt jfr. Straffelovens § 170, men det er hverken politikere eller myndigheder tilsyneladende opmærksomme på.

Det er ikke alene i Danmark, at udstedelsen af samfundets betalingsmidler er lagt i hænderne på de private banker. Sådan er det i hele den vestlige verden, men det gør ikke situationen mindre problematisk. I Sverige føres der netop nu en sag ved Högsta Domstolen (Sveriges Højesteret), idet en advokat ved navn Henning Witte har nægtet at betale et rentebeløb, som hans bank kræver betalt. Advokaten hævder, at banken ifølge loven slet ikke er berettiget til at udstede elektroniske penge, og derfor skal de heller ikke betales tilbage eller forrentes. Det bliver interessant at følge denne sag i Sverige.

Skal vi undgå en ny økonomisk krise på et senere tidspunkt, er det helt afgørende, at loven om udstedelse af betalingsmidler håndhæves, og at pengeudstedelsen i det fulde omfang trækkes tilbage til Nationalbanken, hvor den hører hjemme. Det er en forudsætning for, at Nationalbanken kan opretholde en stabil økonomi i samfundet.

 

Uffe Madsen er civiløkonom og var direktør i Folkesparekassen i Silkeborg i 28 år. Han er nu på efterløn

Kommentarer

Brugerbillede for Stig Bøg

Er et Adam Smiths ”usynlige hånd”?
Markedet regulerer sig selv, hvis der ikke er nogen indblanding, og hver enkelt handler ud fra sin egen økonomiske interesse. Da ordnes hele systemet som af en usynlig hånd (s.472), for som Smith siger: »Jeg har aldrig oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel« (s. 472).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen  Helveg

Modeksempel: det er jo ikke sådan, at nationalbankerne rundt omkring ikke prøver at lave penge for at sætte gang i økonomien (tænk på det amerikanske Feds forsøg på at vælte penge ud i netop bankerne) - instrumentet er jo i virkeligheden renten, dvs. vilkårene for at få fat i disse penge, ikke mængden. Men ak, de ligger blot brak.

Det er ikke pengene, der gør det, det er kreditten. Og den kan være stor eller lille afhængig af forhold uden for pengesystemet. Historisk har centrale myndigheders rolle været at regulere pengenes værdi, deres mængde er fsv ligegyldig. Det går tilbage til fyrstens garanti af guld- og sølvindholdet, senere af seddelpengemængden i forhold til guldmængde, fordi ideen var at hver en seddel skulle have sin guldækvivalent liggende.
Men penge cirkulerer, de formidler/cirkulerer værdi, i den rolle er deres egen indbyggede værdi i grunden ligegyldig. Ja, der er så meget at sige, at det gør ondt.
Uanset hvad der står i den danske nationalbanklov, så er rollen for nationalbanken at sikre pengesystemet og - i senere udgaver - at være 'lender of last resort'. Og folk kan da, og gør det også, udstede private pengebeviser. For ikke at sige giver hinanden lån, der blot aktiverer eksisterende penge, der ellers ligger brak. Det eksisterer masser af steder, disse noter er blot ikke 'legal tender'. Pengesystemet hænger sammen med kredit, der har at gøre med tro og tillid.

Og der er spørgsmål om reserver og braklagte penge og deres flydning osv. osv.

Brugerbillede for Per Torbensen

Hvad er egentlig op og ned? USA spytter penge ud som på samlebånd,tyskerne nægter og vil ikke forøge penge mængden.

Skal der ikke være en ligevægt imellem samfundsværdier og pengemængden,på andre tråde igennem tiden her på bladet har mange udtalt,at der ikke er værdier nok,hvis alle i hele verdenen brugte deres penge samtidig.

Eller er det hele bare en illusion,hvor penge som smørelse i maskineriet bare kører-findes der ikke nogle retningslinier efter at Breetton wood aftalen blev lagt i skuffen af Nixon??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Er et Adam Smiths ”usynlige hånd”?
Markedet regulerer sig selv, hvis der ikke er nogen indblanding, og hver enkelt handler ud fra sin egen økonomiske interesse. Da ordnes hele systemet som af en usynlig hånd (s.472), for som Smith siger: »Jeg har aldrig oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel« (s. 472).

I en ideel verden så var der ikke svindlere, og den usynlige hånd tilhøre folk med specialviden. Og politiet er dem som handle for det almene vel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Lögun

JA! Endelig en avis der kigge på det absolut åbenlyse problem.

Der mangler dog en erkendelse af at vores central bank, Nationalbanken, ved lov er en privat bank der også trykker penge ud af den blå luft og LÅNER til os tåber.

Udstedelsen af valuta skal selvfølgelig tilbage til folket, til staten.

Et spørgsmål jeg endnu ikke har kunnet få nogen økonomer til at svare på, er at hvis staten kan udstede statsobligationer, hvorfor i himlens navn kan den så ikke udstede valuta?

Brugerbillede for Rasmus Larsen

@Henning Lögun:

Der sidder repræsentanter for staten (dvs. 8 folketingsmedlemmer + 2 medlemmer udpeget af erhvervs- og vækstministeren) i repræsentantskabet, som udpeger bestyrelsen, der vælger direktionen. Nationalbanken er privat (og endnu vigtigere selvejende!), men lad os nu lige klappe hesten og blive enige om, at staten har en pæn indflydelse på Nationalbankens overordnede virke.

Ang. hvorfor staten ikke kan udstede valuta, så står det jo i paragraf 8 som artiklens forfatter henviser til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Så vidt jeg ved er Nationalbanken en selvejende institution. Den låner penge ud til staten gennem køb af statsobligationer.
Vi er i princippet i konstant gæld til Nationalbanken. Egentlig et lidt mærkeligt system.

Bankerne har en helt anden rolle idag.
De skriver et beløb på deres skærm, og så har de lånt penge ud. Luftpenge, som bliver omsat til virkelig værdi, når en person omsætter det lånte beløb til et hus f.eks. Hvis man ikke kan betale sine renter tilbage, tager banken dit hus.

Bankernes magt er gået helt over styr. Og jeg tror at tiden er inde til at pille dem ned fra den piedestal de står på.
Hvad med om bankerne begynder at betale gebyrer til kunden, når de har lavet en fejl? Det skulle også være muligt, at banken får alvorlige konsekvenser for deres deres uansvarlige økonomiske handlinger. De slap alt for nemt fra den finanskrise de skabte.

Alt dette kræver at der bliver trevlet op i det samfundsøkonomiske system - men er magthaverne villige til det?

Brugerbillede for Henning Lögun

@Rasmus Larsen.

Jeg tror du misforstod mig. Jeg er godt med på at det er ved lov kun er centralbanken der må udstede valuta. Mit spørgsmål er mere af teknisk karakter. Når en stat kan udstede gæld (statsobligationer), så burde vi naturligvis springe bank ledet over og selv udstede vores valuta.

Hvorfor er det vi gældsætter os for at udstede vores egen valuta? Er vi fuldstændig blæst?

Brugerbillede for Rasmus Larsen

@ Henning Lögun:

Uafhængige centralbanker er også en forholdsvis ny og fortrinsvis vestlig opfindelse. Årsagen til at man har indrettet systemet sådan som det eksisterer nu er for at sikre, at politikere ikke udnytter pengepolitikken på diskretionær vis (f.eks. ved at booste økonomien op til et valg). Med en uafhængig centralbank laves en klar arbejdsdeling: politikerne tager sig af finanspolitikken, mens centralbanken tager sig af den regelbaserede pengepolitik som i Danmarks tilfælde er at holde kronekursen over for euroen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johannes Björkman

@ Henning Lögun:

Jeg er på ingen måder økonom, men som Rasmus skriver, mener jeg at kunne huske fra undervisingen at nationalbankerne blev indført i - hm - 50'erne(?) for at sikre at politikere ikke printede ekstra penge op til et valg så de kunne bygge hospitaler og skoler mm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Lögun

"Uafhængige centralbanker er også en forholdsvis ny og fortrinsvis vestlig opfindelse. Årsagen til at man har indrettet systemet sådan som det eksisterer nu er for at sikre, at politikere ikke udnytter pengepolitikken på diskretionær vis (f.eks. ved at booste økonomien op til et valg). Med en uafhængig centralbank laves en klar arbejdsdeling: politikerne tager sig af finanspolitikken, mens centralbanken tager sig af den regelbaserede pengepolitik som i Danmarks tilfælde er at holde kronekursen over for euroen."

Argumentet om at vi har centralbanker for at vores politikere skal holdes i økonomiske tøjler er i bedste fald fesent...nu udsteder de jo bare gæld i stedet for valuta og de kan udstede lige så meget som de lyster.
Vores banksystem, med centralbankerne som kagepynt, er det største svindelnummer der nogensinde er blevet trukket ned over hoved på verdens befolkning.

Vi har passivt accepteret tingenes tilstand, men der har været et par amerikanske præsidenter der så igennem løgnene. Her et berømt citat fra Thomas Jefferson:

"If the American people ever allow private banks to control the issue of their currency, first by inflation, then by deflation, the banks and corporations that will grow up around them will deprive the people of all property until their children wake up homeless on the continent their Fathers conquered...I believe that banking institutions are more dangerous to our liberties than standing armies... The issuing power should be taken from the banks and restored to the people, to whom it properly belongs."

Han ville rotere i sin grav hvis han den virkelighed vi befinder os i nu....

Brugerbillede for John Rohde Jensen

Det som manden angriber hedder fractional-reserve banking. Google det.

Denne praksis betyder at nationalbanken har en begrænset indflydelse på pengemængden i samfundet. De kan højst lægge låg på de værste udskejlelser. Det er også derfor at den nuværende pengepolitik ikke har skyggen af effekt.

At manden nu fortryder det som han selv har profiteret på indtil han gik på pension er patetisk. Betal pengene tilbage, hvis du mener det alvorligt.

Brugerbillede for Tom Paamand

Danmarks Nationalbank kan ses som endnu et af de behjertede forsøg på at opdele magtfulde institutioner i flere af hinanden uafhængige semioffentlige enheder, så de ikke fucker hinanden for meget op. Magtdelingen er en god praksis, der dog aldrig helt er slået igennem i Danmark, som det fx aktuelt ses i rodet om tildeling af statsborgerskaber.

Underligt nok er Thulesen Dahl en magtfuld person i begge disse sager, da han også sidder i Nationalbankens repræsentantskab. Det hindrer naturligvis ikke ham og partiet i at være en del af den platdemokratiske holdning, hvor fx tanken om at en uafhængig Højesteret skal kunne bortdømme ulovlige love bliver torpederet med krav om at folkeflertal altid har ret - men det er en helt anden kæphest.

I dagens internetsamfund bliver Danmarks Nationalbank af visse OWS-nuts sammenblandet med den heftige amerikanske debat om deres Federal Reserve, der som enhver ved er et jødisk komplot, som Rothschild-familien udsuger USAs frie borgere med. Og nej, det vås passer heller ikke i Danmark.

Uffe Madsen har mig bekendt ikke profiteret meget som bankdirektør, da hans sparekasse er en af de mindre, og i øvrigt baseret på JAK-princippet om ikke at tage renter. Der er derfor ikke noget bastant nyt i hans udmelding, der ligger meget godt i tråd med hans tidligere arbejde. Desværre er udmeldingen også lige så gammeldags i tankegang som hele JAK.

Vi trænger ellers som altid til en revolution i den måde, som pengesystemet får lov til at hærge på - og måske kan Uffe Madsens tanker sætte noget nyt igang.

PS: Det berygtede "citat" fra Jefferson er aldrig dokumenteret, sandsynligvis konstrueret, men meget udbredt.

Brugerbillede for Kristian Schach Møller

Jeg har et spørgsmål...

Bankernes evne til at udstede penge er reguleret af hvilket kapitalkrav bankerne har. Idag er det vist omkring 10% - det vil sige at en bank med med 1000 kr i indskud kn låne (omkring) 10000 ud.

Manden bag "The Money Master" hævder at man kan reducere bankernes kapitalkrav og samtidig udstede tilsvarende penge (så pengemængden forbliver den samme). Forskellen vil være, at istedet for, at en bank laver 5000 ud af den blå luft og låner dem ud, så udsteder staten 5000 til at male en skole. Pengene ender i banken som så kan låne dem ud....

Altså vi sætter kapitalkrav til 50% hvilket betyder, at banken ovenfor kun kan låne (lad os sige) 5000 ud (istedet for 10000). For at sikre den samme pengemængde udsteder staten ud 5000 som betales til malermesteren som sætter pengene i banken, der nu kan låne dem ud....Pengemængde ens, udlån ens... men i det ene eksempel har vi en nymalet skole.... Too good to be true,,, Sikkert, men hvorfor ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Artikelen er noget nonsens. Bankerne skaber ikke penge ud af det blå, og nationalbankens pengeomløb er ikke baseret på mønt/seddelomløbet alene. De penge der er i omløb kommer i omløb via de foliekonti i Nationalbanken, der er basis for alle pengeinstitutters elektroniske likvider. Og det er da også igennem foliekonti'ene at Nationalbanken øger eller mindsker pengeomløbet.

http://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/side/Kvartalsoversig...$file/nb03.htm

Derudover kan man selvfølgelig udstede andre lån - det gør både banker, virksomheder, offentlige myndigheder og private - dagligt. Det er bare ikke "penge" i den snævre forstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Ulovlig pengeudstedelse?

Fra artiklen:
"I Sverige føres der netop nu en sag ved Högsta Domstolen (Sveriges Højesteret), idet en advokat ved navn Henning Witte har nægtet at betale et rentebeløb, som hans bank kræver betalt. Advokaten hævder, at banken ifølge loven slet ikke er berettiget til at udstede elektroniske penge, og derfor skal de heller ikke betales tilbage eller forrentes. Det bliver interessant at følge denne sag i Sverige".

Link:
http://kristofferhell.net/arhundradets-upprop-bankparasitmalet-till-hogs...

http://www.whitetv.se/sv/gigantiskt-pyramidspel/538.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Åååååååh gud, "fiat penge" og alt det Ron Paul bavl. Sikke en forfærdelig artikel, sikke en omgang vrøvl.

Thomas Krogh har sagt og linket til det nødvendige. Bankernes elektroniske pengeudstedelse går gennem Nationalbanken, der skal afstemmes hele tiden. De kan ikke komme uden om Nationalbanken.

Det er fandeme pinligt, at Information lader den gå i trykken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Schach Møller

@Thomas og Henrik - Pengemængden bliver øget gennem bankernes udlån. Det er derfor bankerne der har kontrollen med pengemængden. Artiklen er spot on på det punkt. At det bliver gjort på konti hos Nationalbanken ændre ikke på det. Det er banken der øger pengemængden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Schach Møller

In economics, money creation is the process by which the money supply of a country or a monetary region (such as the Eurozone) is increased. A central bank may introduce new money into the economy (termed 'expansionary monetary policy') by purchasing financial assets or lending money to financial institutions. Also, in a broader sense, it could be said that commercial banks introduce new money by multiplying base money created by the central bank through fractional reserve banking; this expands the amount of broad money (i.e. cash plus demand deposits) in the economy.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Kristian

Pengemængden bliver øget gennem bankernes udlån. Det er derfor bankerne der har kontrollen med pengemængden. Artiklen er spot on på det punkt. At det bliver gjort på konti hos Nationalbanken ændre ikke på det. Det er banken der øger pengemængden.

Øh og? Artiklens pointe var at "Altså er kun omkring seks procent af vores penge Nationalbankpenge, og de 94 procent er et eller andet elektronisk, som vi kan se på en skærm." Og det er jo noget ævl. Nationalbankpenge - de penge der udstedes af Danmark Nationalbank - er ikke kun mønt/seddelomløb. Det er også de likvider bankerne har adgang til via foliekonti. Det er der det reelle pengeomløb sker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Hansen

Hvordan kan vi bevare tilliden når pengemængden hele tiden øges, i USA forventer man at have "trykt" ca $1 trillion ekstre penge i 2013. Der er intet andet til at bakke disse astronomiske penge mængter op end tillid. Det virker udmideltbart som en tynd historie, man skulle jo synes at den permanente krise verden befinder sig i ville svække tilliden til staterne og deres nationalbanker (bnp). Og hvor bliver inflationen af?
Når man så ved at ingen penge skabes uden rente, kan man spørge sig selv hvor længe dette ponzi scheme kan forsætte.
Bankerne låner penge i nationalbanken til næste 0% og låner dem ud igen til foreksempen en kassekredit på 12. % en rimelig god fortjeneste. Hvorfor i himlensnavn er det ikke staten, der skaber dette overskud, det ville jo hjælpe en del på finansbudgettet, så kunne vi snakke om stakkelettelser:)

Måske har han sagt det måske ikke.
It is well enough that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning.
Henry Ford
http://en.wikiquote.org/wiki/Talk:Henry_Ford

Brugerbillede for Thomas Krogh

Henrik Hansen

Hvordan kan vi bevare tilliden når pengemængden hele tiden øges, i USA forventer man at have "trykt" ca $1 trillion ekstre penge i 2013. Der er intet andet til at bakke disse astronomiske penge mængter op end tillid. Det virker udmideltbart som en tynd historie, man skulle jo synes at den permanente krise verden befinder sig i ville svække tilliden til staterne og deres nationalbanker (bnp). Og hvor bliver inflationen af?

Herhjemme har vi set stigninger i M1 og M2, men seneste M3 niveau er det lavest i 5 år, så at pengemængden generelt bare stiger er ikke helt korrekt. Inflation kommer iøvrigt ikke nødvendigvis med stigende pengemængde - den kommer hvis/når der er et misforhold mellem pengemængde og samfundets pengebehov.

Når man så ved at ingen penge skabes uden rente, kan man spørge sig selv hvor længe dette ponzi scheme kan forsætte.

Hvorfor skulle Nationalbanken ikke kunne sende penge i omløb uden rente om nødvendigt? Går vi lidt bredere så kan vi -i hvert fald staten - jo låne penge til 0-rente eller sågar en (teknisk) lav minusrente.

Bankerne låner penge i nationalbanken til næste 0% og låner dem ud igen til foreksempen en kassekredit på 12. % en rimelig god fortjeneste. Hvorfor i himlensnavn er det ikke staten, der skaber dette overskud, det ville jo hjælpe en del på finansbudgettet, så kunne vi snakke om stakkelettelser:)

Bankerne betaler folierenten på deres konti i Nationalbanken, men dem kan de jo ikke trække ubegrænset på. Det er derfor de har måtte betale f.eks. 10% på lån efter bankpakken og - indimellem - må betalte pænt også på pengemarkederne. Nationalbanken er ikke - og skal ikke være - en pengeudlåner. Den skal holde det danske pengemarked likvidt og føre den monetære politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

"Skal vi undgå en ny økonomisk krise på et senere tidspunkt, er det helt afgørende, at loven om udstedelse af betalingsmidler håndhæves, og at pengeudstedelsen i det fulde omfang trækkes tilbage til Nationalbanken, hvor den hører hjemme."

Skal man så også forbyde at de private banker udsteder lån? Ved et lån udfærdiges jo et gældsbrev, dvs. et værdipapir, som kan handles med. Det er vel et de facto betalingsmiddel, der der skabes?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

De 863 milliarder eksisterer i høj grad som lån, derfor kan de ikke hæves.

Det passer heller ikke, at Nationalbanken ikke har styr over pengemængden. Det har den, fordi bankerne kun må udstede omkring 10 gange så mange penge, som de har indestående.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Basels banktilsynskomite, BCBS har fastsat en gearingsratio på 3 pct., som vil blive testet i løbet af en overgangsperiode. I overgangsperioden vil det også blive testet, hvordan forskellige forretningsmodeller bliver påvirket af de nye krav. Overgangsperioden begynder 1. januar 2013 og slutter 1. januar 2017. (Nationalbanken)

Gearingsratioen er altså blevet fastsat til 3 % dvs., at et finansielt institut kan have en gearing på ca. 33.

Må give Niels Chr. Nielsen ret i at økonomidiskussionen har et et problem, især når folk ikke gider, at undersøge de mest oplagte påstande, eller som i Thomas Krogh's tilfælde hvor hans kommentarer ofte er "god dag mand økseskft" skrevet udfra en CBS-skolebog med udgangspunkt i Friedmans monetarisme ...som jo baserer sig på - ikke tillid - men at flertallet ikke ved - og ikke skal vide - hvad der foregår.

Problemet i dag er 'bankernes kredtrisiko' som ingen udenforstående kan vurdere, og så Centralbankernes enorme lagre af obligationer:

Centralbankerne har desværre arbejdet sig ind i et hjørne, som det bliver svært at komme ud af. Hvis de ophører med at opkøbe obligationer, risikerer de at overraske de finansielle markeder og fremprovokere et fald i obligations- og aktiekurser. Hvis de fortsætter, risikerer de endnu større problemer engang i fremtiden.
Det bliver ikke bedre af, at regeringerne, især i Europa, befinder sig i et lige så problematisk dilemma, hvor deres store og vedvarende stramninger af finanspolitikken underminerer den økonomiske vækst og dermed paradoksalt modarbejder bestræbelser på at reducere budgetunderskuddene.

(Weekendavisen)


Brugerbillede for Bill Atkins

Løsningen ud i fremtiden er et forbud mod grænseoverskridende bankejerskab, og genindførelse af en Glass-Steagall, med en adskillelse af den realøkonomiske del af bankerne fra den finansspekulative del.

Altsammen løses nemt ved at oprette en statsbank, der blandt andet skal nationalisere 51% af aktieposterne i de private banker, for på den måde at få tag i kraven på direktør- og bestyrelsesbanden.

Brugerbillede for Bill Atkins

For lige at afrunde min kommentar om Statsbank og direktør- og bestyrelsesbanden:
---
"Ny forskning fra CBS bekræfter, at vi har en svækket aktionærkultur i Danmark. Aktionærerne i børsnoterede danske virksomheder står bag 2,2 pct. af samtlige forslag stillet på generalforsamlingerne, mens tilsvarende svenske aktionærer står bag 53,5 pct. af de indkomne forslag på generalforsamlinger. Og i Sverige bliver 83 pct. af forslagene vedtaget, mens det gælder for 0 pct. i Danmark. Den oplagte konklusion fra forskeren bag undersøgelsen er således også, at det medfører en magtforskydning fra ejere til direktioner i de børsnoterede danske selskaber.

Bestyrelser og direktioner har ganske enkelt for lidt indflydelse på de mest afgørende beslutninger, som for bankerne bl.a. har handlet om fastsættelse af lønnen, vurdering af gearingen og kontrollen med risikable investeringer. De stærke bestyrelser og stærke direktører har ganske enkelt kunnet overtale en svag ejerkreds af aktionærer til at fortsætte festen og blæse på de efterfølgende tømmermænd."
---

...og samtidig lige give min rehabilitering til CBS, som jo selvfølgelig også beskæftiger sig med andet end monetarismens påståede velsignelser.

Brugerbillede for Henning Lögun

Det MÅ snart være åbenlyst for alle, selv økonomiuddannede ^^, at det her umuligt kan fortsætte for evigt.
Hvis vi kigger på samlet kredit i systemet, så kan man nemt identificere en eksponentiel vækstkurve.

Her er det f.eks det amerikanske marked: http://media.resourceinvestor.com/resourceinvestor/article/2012/09/19/9-...

Der er en fordobling af kredit på mellem 7 og 10 år.
Så...hvis vi vil ha' fremtiden til at ligner fortiden, så må vi forvente at de samme fordoblinger skal ske. I 2007 var der ca. 50 billioner kredit. Mellem 2014-2017 burde der altså være 100 billioner. Og så 200 billioner...400...800...1600...3200 osv.
Og det er bare for at bevare status quo.

Det her system gik til nøds mens verden var i fuld vækst, men nu slutter festen altså.
Jeg kan godt frygte at vi ender med en guldstandart når det her eksperiment vi har haft kørende siden 70'erne ender med et brag. Jeg håber det ikke for det vil være endnu et kæmpe nederlag for verdens fattige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det er vanskeligt at gennemskue om finanssektoren overholder lovgivningen med hensyn til pengeudstedelse, hvilket er årsagen til at spørgsmålet ender, som en sag ved Högsta Domstolen (Sveriges Højesteret), men finanssektorens store problem er, at den har mistet sin legitimitet da den i 2007 viste sig, at være uprofessionel og kriminel i sin struktur, vi må have tilliden tilbage i finanssektoren der sikre, at skatteyderne ikke skal ind og redde finanssektoren, når de kommer til kort igen og går fallit.

Denne proces hvor finanssektor skal bevæge sig fra ulegitim til tillid skabende, skal komme gennem opdeling af bankerne så de ikke har en størrelse eller struktur der gør de ikke kan gå fallit, de skal med andre ord indrettes så de fungere kapitalistisk sundt.

Man skulle tro det var forståeligt for liberalister, så hvorfor er de så opfarende i den sag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Philip

Det er vanskeligt at gennemskue om finanssektoren overholder lovgivningen med hensyn til pengeudstedelse, hvilket er årsagen til at spørgsmålet ender, som en sag ved Högsta Domstolen (Sveriges Højesteret), men finanssektorens store problem er, at den har mistet sin legitimitet da den i 2007 viste sig, at være uprofessionel og kriminel i sin struktur, vi må have tilliden tilbage i finanssektoren der sikre, at skatteyderne ikke skal ind og redde finanssektoren, når de kommer til kort igen og går fallit.

Uhm, har Witte fået HD til at acceptere hans frivole nonsens?

Denne proces hvor finanssektor skal bevæge sig fra ulegitim til tillid skabende, skal komme gennem opdeling af bankerne så de ikke har en størrelse eller struktur der gør de ikke kan gå fallit, de skal med andre ord indrettes så de fungere kapitalistisk sundt.

Selvfølgelig skal de da kunne gå fallit. Problemerne opstår når de bliver så store at en fallit vil give for store problemer for samfundet. Men der er vi jo netop ved at lave særlige regler for de disse virksomheder, så de - mod at bidrage med ekstra sikkerhed selv - får lidt mere eksplicitte garantier. En fornuftig og salomonisk løsning.

Man skulle tro det var forståeligt for liberalister, så hvorfor er de så opfarende i den sag?

Der virker nu mest af alt som det er dels de illiberale, dels konspirationsteoretikerne der er opfarende i denne sag....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Henning Lögun, Jeg kan godt frygte at vi ender med en guldstandart

... iiiikke før end finansspekulanterne ved hjælp af de livsvigtige produktionsvirksomheder: fødevare, medicin og energi, har tvunget statsguldet i omløb. Måske kan vi samles mange, fra højre mod venstre om, laissez-faire liberalisten Adams Smith's tese:

"Statslige indgreb bør gennemføres, når og kun når det utvetydigt er til fællesskabets fordel, for de »er åbenlyse krænkelser af den naturlige frihed, som det er lovgivningens rette formål at støtte, ikke at overskride. ... Men sådanne overskridelser i forhold til nogle få individers naturlige frihed, som kan true hele samfundets tryghed, er og bør være begrænsede af love i alle stater, i de mest frie såvel som i de mest despotiske« (Smith [1776] 1981, ILii.94: 324).

...ok, opbakning fra de aller mest liberale lakajer, der anser staten som en unfair beskyttelse af de fattige - dem ser vi bort fra. ...for dem er selv Adams Smith for rabiat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten  Olesen

Her er en opgørelse over pengeomløbet fra nationalbanken 2011 - første kolonne er seddelomløbet, sidste er M3, summen af lån/indlån på under 2 år:

http://www.nationalbanken.dk/c1256be2005737d3/side/Kvartalsoversigt_2011...$file/tab05.htm

Seddelmængden på ialt 53,5 mia kr svarer til knap 10.000 kr pr indbygger, dvs. for en person i arbejde omkring 2 ugers løn.

Det er i den anden ende - de finansielle penge - at investeringsprioriteringerne forgår.

Manglerne i systemet er mange - det er netop ikke i stand til at allokere ressourcerne rationelt, og jo højere de finansielle pyramider bygges, jo mere fjerner sig fra den reelt eksisterende befolknings behov

Formuerne er koncentreret på ganske små grupper og institutioner, i den ældste del af befolkningen, og investeringerne foretages af ganske få institutioner.

For hvert år er der ca. 50.000 nye unge, der passserer 18 års grænsen, og alle kræfter synes at have sammensvoret sig om at underkue dem.

De starter på det absolutte nulpunkt - ovenikøbet med et nedlukket arbejdsmarked, uden adgang til understøttelsesydelser, og med en indkomst langt under huslejebetalingsevne.

I den modsatte ende af skalaen, i toppen af finanspyramiden, står investorerne i kø for at placere penge i de mest lukrative brancher - og det er som regel ikke
produktionsarbejdspladser, men butiks- og storcentrer, eller luksusbyggeri.

De oprindelige entreprenører og stiftere når som regel at stikke af med pengene inden finanstilsyn m. fl. bryder ind.

Regningen går videre til banker og lokalsamfund.

I Hillerød er der overetablering af storcentrer - nu sælges "Gallerierne" (25.4.13), 30 udaf 42 lejemål står tomme, seneste underskud 146 mio kr:

http://www.avisen.dk/mislykket-storcenter-saelges-af-ejerne_215528.aspx

Brugerbillede for Thomas Krogh

Karsten Olesen

I den modsatte ende af skalaen, i toppen af finanspyramiden, står investorerne i kø for at placere penge i de mest lukrative brancher - og det er som regel ikke
produktionsarbejdspladser, men butiks- og storcentrer, eller luksusbyggeri.

De oprindelige entreprenører og stiftere når som regel at stikke af med pengene inden finanstilsyn m. fl. bryder ind.

Kan du dokumentere de to ovenstående "som regel"'er?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

I har glemt noget ret vigtigt; Bankerne fungere kun ligsom reklamer. Og I betaler for stadig for dem! De producerer ikke noget som helst til samfundet. De bidrager kun med udgifter - gæld - det er et værktøj hvis formål er manipulation, for med industrialiseringen af samfundet opstod der et behov for sådan et "houdini" trick. Produktions overskuddet det medførte måtte nemlig ikke tilkomme dem der rent faktisk producerede det. Derfor var der også behov for en "folkekole" så (slave-) folket kunne blive ud-dannet.
Så med mindre man har råd til at se spøgen i det, da er der i virkeligheden slet ikke et behov for banker i samfundet, som de er konstruerede i dag.

Midlerne er i realiteten mennesker og andre dyrs arbejdstimer. Banken er kun nødvendig til de opgaver der vedrører hele samfundet; til alles bedste ( infrastruktur, forsvar, nødhjælp etc.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Andreas

I har glemt noget ret vigtigt; Bankerne fungere kun ligsom reklamer. Og I betaler for stadig for dem! De producerer ikke noget som helst til samfundet.

Joda. De faciliterer kapital og balancen mellem de der har behov for kapital her og nu, mod de der har overskud til at investere. Og faciliterer og mitigerer ligeså risici. Om de gør det godt nok og om der er ting der kan/skal forbedres, ja det er jo et rimeligt spørgsmål, men i enhver effektiv økonomi er bankvirksomhed en både nødvendig og nyttig funktion.

e bidrager kun med udgifter - gæld - det er et værktøj hvis formål er manipulation, for med industrialiseringen af samfundet opstod der et behov for sådan et "houdini" trick.

Bankerne - i hvert fald indlån/udlån - predaterer industrialisering med årtusinder.

Produktions overskuddet det medførte måtte nemlig ikke tilkomme dem der rent faktisk producerede det. Derfor var der også behov for en "folkekole" så (slave-) folket kunne blive ud-dannet.

Jeg tror ikke helt du har forstået principperne bag bankvirksomhed...

Så med mindre man har råd til at se spøgen i det, da er der i virkeligheden slet ikke et behov for banker i samfundet, som de er konstruerede i dag.

OK - fyr løs. Jeg har brug for et lån til et hus eller en bil eller noget 3. F.eks. en investering til min virksomhed. Hvordan skal vi håndtere det uden en bankvirksomhed af en-eller-anden form?

Jeg er oprigtigt nysgerrig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Det har jeg svaret på i det sidste afsnit, det som du undlader at kommentere på;
Midlerne eksistere kun pga. mennesker og andre dyrs arbejdstimer. Banken er kun nødvendig til de opgaver der vedrører hele samfundet; til alles bedste ( infrastruktur, forsvar, nødhjælp etc.)

Banken, der har eksisteret også før industri revolutionen - er samfundet. Den bank har kun overleved i form af velfærdsamfundet.

Bankpakkerne gik direkte til eliten og udenom folket, istedet for via folket og ud til bankerne - er et visnesbyrd om at samfundet i dag er lige så feudalt som det var før reformerne og demokratiets indførelse.

anbefalede denne kommentar

Sider