Tyrkiets islamister er under pres for første gang i 10 år

Demonstrationerne i de større tyrkiske byer har ikke så meget med miljøaktivisme at gøre, som de er udtryk for års frustration over en magtfuldkommen regering, hvis symbolpolitik hverken tager hensyn til folk eller opposition

Der blev slået hårdt ned på protesterne i Istanbul og Ankara, hvor politiet brugte tåregas og vandkanoner mod demonstranterne. Foto: Scanpix

Hvad der begyndte tirsdag med et halvt hundrede halvforkølede miljøaktivisters demonstration for bevarelse af en grøn plet i Istanbuls centrum, kulminerede hen over weekenden i politivold med tåregas og vandkanoner mod demonstranter i en række tyrkiske byer. Tusinder gik på gaderne i Istanbul, Ankara, Izmir og andre større provinsbyer, ikke kun i solidaritet med miljøaktivisterne i Istanbul, der aktionerer mod opførelse af et butikscenter i en park nær Taksim-pladsen, men i frustration over hvad de oplever som den islamisk orienterede regerings magtfuldkommenhed. Senest med et forbud mod 1. maj-demonstrationer på Taksim-pladsen, der med sit sejrsmonument er det geografiske midtpunkt i Atatürks sekulære stat.

»Folk er især irriterede på (premierminister Tayyip) Erdogan, der ikke tåler modsigelse, men ter sig som en sultan med beslutninger, der træffes i enrum, men vedrører folk direkte,« lød det fra en Istanbul-journalist, som – i lighed med mange kolleger – ikke ville citeres med navns nævnelse.

For ikke alene topper Tyrkiet listen af lande med fængslede journalister (ved udgangen af 2012 var 49 bag tremmer i følge CPJ, den internationale komité til beskyttelse af journalister), det hører til dagens uorden, at journalister fyres på gråt papir – også i de privatejede medier – hvis de lægger sig ud med den ømskindede premierminister. Karakteristisk for medieklimaet er et tjek af det officielle pressebureau ANA’s dækning af urolighederne, der viste, at ingen oppositionspolitikere citeres. Heller ikke for deres tilbageholdenhed, efter at de protesterende frabad sig oppositionens støtte for at modvirke politisering af protesterne.

Således aflyste CHP, det republikanske folkeparti, et planlagt stormøde i Kadiköy på den anatol-ske side af Bosporus, hvorpå partiets tilhængere gik over Bosporus-broen til Taksim-pladsen, men uden partifaner.

Et markant træk ved demonstrationerne er omfattende deltagelse af kvinder. Blandt de regeringsdekreter, der har skabt animositet mod AKP, er indgreb i privatsfæren – propaganda for flere børnefødsler, begrænset adgang til abort, receptpligt for ’dagen derpå-pillen’ til kvinder uden prævention. I Istanbuls metro opfordres folk til ’moralsk adfærd’, hvilket har medført en veritabel kyssekampagne i protest. Regeringen har dekreteret forbud mod salg af alkohol mellem 22 og 6 morgen – »i sig selv sundhedspolitisk fornuftigt«, som en kilde i Istanbul siger, »men igen med denne patriarkalske attitude, der virker nedgørende«.

Vandkanoner og tåregas

Værst gik det for sig i Istanbul og Ankara, hvor demonstranter blev blindet af peber- og tåregas og slynget hen ad asfalten med vandkanoner i sammenstød, der udviklede sig fra miljøprotest til krav om Erdogans afgang, tydeligvis inspireret af revolterne i den arabiske verden.

Det afviste premierministeren i en tale lørdag til den tyrkiske eksportsammenslutning, hvor han fastholdt at sløjfe parken nær Taksim-pladsen for at gøre plads for et butikscenter, der er projekteret som kopi af en artillerikaserne fra osmannertiden. En domstol i Istanbul har midlertidigt suspenderet projektet, Istanbuls overborgmester vil drøfte det med arkitektsammenslutningen, og den tyrkiske præsident, Abdullagh Gül, udvirkede lørdag, at politiet blev trukket tilbage fra Taksim-pladsen. Men de færreste forventer, at Erdogan ombestemmer sig.

»Gør hvad I vil, men vi har truffet en beslutning,« sagde han henvendt til aktivisterne.

Erdogan erkendte dog, at politiet nok har været for hårdhændet, og lovede en undersøgelse.

Kaserneprojektet er et eksempel på den symbolpolitik, AKP fører med henblik på at nedtone den strengt sekulære stat, knæsat af landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk i 1920’erne, for at opgradere Osmannerrigets islamiske kulturhistorie i den kollektive bevidsthed. En planlagt tredje Bosporus-bro er således navngivet Yavuz Sultan Selim efter Selim I, der i 1500-tallet udadtil tredoblede imperiets areal med erobringer af Levanten, Egypten og Mekka og Medina og indadtil massakrerede 40.000 alevi’er, et stort religiøst mindretal beslægtet med de arabiske alawitter. Alevi’erne diskrimineres også i dag af Tyrkiets sunni-flertal, der anklager dem for kætteri, og som traditionelt venstreorienterede er de i centrum af aktionerne i Istanbul sammen med fodboldfans fra de tre store hovedstadsklubber, Besiktas, Fenerbache og Galatasaray. Erdogans kommentar søndag var:

»Hvorfor? Jeg har lige givet Galatasaray et helt nyt stadion.«

I sin tv-transmitterede tale lørdag nævnte Erdogan i forbifarten militærkuppet i 1960, hvis anledning var voldelige demonstrationer, der rystede landet. Den gang dødsdømte militæret Menderes for magtmisbrug, og han blev hængt (sammen med finansministeren!), men det diskuteres til den dag, om urolighederne før kuppet var et komplot organiseret af militæret selv – en teori mange tyrkiske islamister abonnerer på.

Så da Erdogan sagde, at han »ønsker, nationen skal se det spil visse cirkler i landet har gang i«, og nævnte det famøse kupårstal, blev det hørt som en slet skjult trussel fulgt op af en åben ditto: »De kan stille med 100.000 demonstranter, men jeg kan mobilisere en million«. Erdogang tilføjede: »Jeg er lovligt valgt af det tyrkiske folk.« Valget i 2011 gav AKP 49,83 pct. af de afgivne stemmer.

De troende soldater

Erdogans ordvalg er centralt for forståelsen af den kløft, der fremmedgør Tyrkiets sekulære middelklasse fra den islamiske premierminister, opvokset i Istanbuls folkelige Kasimpasha-kvarter og med eksamen fra en islamisk, ikkestatsanerkendt ’imam hatip’-skole. Han skylder ikke den sekulære Atatürk-elite, der styrede staten fra 1922 til 2002, noget, men blev tværtimod buret inde i fire måneder for ’opfordring til sekterisk had’, da han som overborgmester i Istanbul holdt en tale i 1997 med citat fra et kendt nationalt digt:

»Moskeerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme, minareterne vores bajonetter og de troende vores soldater«.

Fra fængslet stiftede han i 2001 AKP med udbrydere fra det fundamentalistiske ’Lykkens Parti’, i dag kun aktivt i den islamiske bastion, Konya, hvor der også var AKP-fjendtlige demonstrationer, AKP omfavnede EU og blev stuerent i Europa med en række reformer, der banede vejen for ansøgning om fuldt EU-medlemskab. Da den var på plads, vendte Erdogan ryggen til EU og indledte den kombination af rå kapitalisme og islamisering, der nu møder modstand med aktionerne mod endnu et kommercielt butikscenter.

Folk har fået nok

Når den voldsomme udladning af civil ulydighed først viser sig nu, 11 år efter AKP’s erobring af absolut flertal i Nationalforsamlingen, skyldes det ifølge flere iagttagere, at den politisk skikkelige middelklasse har fået nok. Og at regeringens dekreter nu rammer den enkeltes tilværelse. Folk har fundet sig i AKP’s udrensninger i politi og retsvæsen, affundet sig med juridisk uldne arrestationer af påståede komplotmagere i militæret, medierne, bureaukratiet og uddannelsessektoren – under ét kaldet ’Ergenekon-komplekset’ – og den har nydt godt af AKP’s genoprettelse af økonomien med periodevise østasiatiske vækstrater. I dag er økonomien skrantende, regeringens Syrien-politik møder udbredt modstand også i AKP’s egne rækker, bl.a. på grund af flygtningeproblemet og de bombeattentater, den syriske jihad-opposition nu mistænkes for. EU-medlemskabet hænger stadig i en tynd tråd, og afstanden mellem rig og fattig er ikke mindsket. Til gengæld er antallet af millionærer mangedoblet, men de nye rige er overvejende islamiske forretningsfolk.

Journal

Krisen i Tyrkiet

Hvad der startede som en mindre demonstration imod lukningen af en park i Istanbul, har nu udviklet sig til massedemonstrationer over hele Tyrkiet imod regeringen. For første gang i 10 år er Tyrkiets islamister er under pres

Istanbul, fredag. Foto: Scanpix

Izmir, søndag. Foto: Scanpix

Ankara, natten til mandag. Foto: Scanpix

Istanbul, natten til mandag. Foto: Scanpix

Antalya, lørdag. Foto: Scanpix

Hilsen fra Syrien

Demonstranterne i Tyrkiet fik lørdag en formentlig uvelkommen støtte fra Damaskus, hvor Syriens informationsminister, Omran al-Zoubi, fordømte »Recep Tayyip Erdogans undertrykkelse af fredelige demonstrationer«.

»Det broderlige tyrkiske folk fortjener ikke dette barbari,« hed i erklæringen, der råder Erdogan til at træde tilbage, da han åbenbart ikke er i stand til at håndtere sin politiske krise med ikke-voldelige midler.

»Vi ønsker det tyrkiske folk stabilitet og ro og opfordrer Erdogan til at handle klogt og ikke behandle det tyrkiske folk, som han har behandlet Syrien.«

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Maja Skov

Her er link til, hvad folketingsmedlem Fatma Øktem oplyser om demonstrationer i Tyrkiet:

http://www.information.dk/telegram/462498

Og her link til norsk avis Dagbladet om demonstationer i Tyrkiet:

http://www.dagbladet.no/2013/06/01/nyheter/utenriks/tyrkia/demonstrasjon...

Og her er link til tysk Friedensforschung med uddrag af debat i Tyrkiet i uge før demonstrationer:

http://www.ag-friedensforschung.de/regionen/Tuerkei/syrien8.html

Og her videre link til Global Research med uddrag af debat i Tyrkiet i uger op til demonstrationer:

http://www.ag-friedensforschung.de/regionen/Tuerkei/syrien8.html

Og her links om panik i millionby Adana i det sydlige Tyrkiet efter fund af Kemiske våben hos Al Nusra oprørere bosat i Adana:

http://www.gazeteport.com.tr/haber/135418/adana_da-sarin-gazi-panigi

http://www.globalresearch.ca/turkish-police-find-chemical-weapons-in-the...

Brugerbillede for Ole  Olsen

I februar udtalte Erdogan, i forbindelse med Tyrkiet som såkaldt dialog partner i Shanghai Cooperation Organization (SCO), at Tyrkiet delte værdier med de andre medlemmer ( som bl.a. er Rusland og Kina m.fl.), og de to andre dialog medlemmer Sri Lanka og Hviderusland, underforstået modsat værdi deling med EU landene. Erdogan er en herre med klare udtalelser, der ikke kan misforstås.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, af iflg. meningsmålinger er kun 30% tyrkere positive overfor EU.

Det kan derfor ikke undre, at et mindretal i befolkningen, der ikke er enig med Erdogan, kommer i karambolage med regeringen. Om baggrunden for denne 'civile ulydighed' deles af andre end et mindretal, er vel tvivlsomt. Der kommer nok snart ro på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Tyrkiet er ved at bevæge sig væk fra demokrati og i retning af et teokrati.

Forståeligt at demokrati-elskende tyrkere gør oprør.

Menneskerettighederne er universelle og det kan aldrig respekteres at selv et flertal presser diktatur og teokrati ned over et mindretal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Weinreich

Det der med symbolpolitik er ikke helt ukendt her i vores eget demokratiske retssamfund!!
Både den forrige og nuværende regering, har eksponeret det til fuldkommenhed, tænk bare offenlighedslov, hvem skal ændringerne beskytte, borgerne eller magtapparatet?
Vi har en god dansk tradition, for at sætte kikkerten for det blinde øje, når det gælder vores eget lille " H.C.Andersen-samfund ". Det ved magtapparatet godt, så vi er på en måde lige så dårligt stillede,som de er i Tyrkiet, vi kan bare ikke se det.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Bent W.

Vi er mange der tager afstand fra offentlighedsloven, men det er vel samtidigt tilladt at tage afstand fra tingenes tilstand i Tyrkiet ?

Hvis logikken er at "kun de fejlfrie må kritisere andre", så er det ret beset slut med kritik overhovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Fyhrie

Vedrørende fjernede kommentarer

Debattørerne bedes respektere, at artiklen omhandler demonstrationerne i Tyrkiet, og afstå fra at kommentere andre emner, også vedrørende Mellemøsten.

Debatvært
Espen Fyhrie

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Demonstranterne i Tyrkiet fik lørdag en formentlig uvelkommen støtte fra Damaskus,

...tænk jeg tror demonstranterne i Tyrkiets store byer, føler med den religiøse trussel, der hænger over hovedet på de sekulære borgere i de Syriske store byer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

»i sig selv sundhedspolitisk fornuftigt«, som en kilde i Istanbul siger, »men igen med denne patriarkalske attitude, der virker nedgørende«.

Man må jo godt nok ikke tale andet end Tyrkiet her, men det minder mig altså om et eller andet knap så langt væk, dog muligvis matriarkalsk!?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo S. Nielsen

Nu prøver højreekstreme - en blanding af kemalister og fascister - at hijacke oprøret og forsøger at skabe opbakning til et militærkup og efterfølgende en regering bestående af de to yderste højrepartier, ligesom de spreder anti-kurdisk propaganda. Venstrefløjen vil i morgen onsdag som modtræk oprette en "fredszone" i Gezi Park. Ikke som i pascifisme eller fred med myndighederne, men som et modtræk til højretossernes ekstremisme:

"Tomorrow, we are building a peace square in Gezi Park. In this arena, they are trying to unite people who are against nationalism, homophobia, sexism, Islamophobia and hatred for Kurds, Armenians. This will be an arena demanding freedom for Kurdish people and supporting the ongoing peace process.

(Translation note: This is not peace with the government. This refers to the ongoing peace and democratization process in the context of Kurdish problem.)

Nationalist-militarist, who joined the movement after the police was pushed back are trying to hijack the ongoing protest. We must unite to prevent this from happening. We will not let young people into the hands of Turkish neo-nazis"

Læs evt resten af udtalelsen fra Revolutionary Socialist Workers Party (DSIP) her

anbefalede denne kommentar