Nyrup-regeringens skattepolitik havde lukket hullet i statskassen

VKO tømte statskassen, lyder det fra EL efter ny opgørelse over udviklingen i skatter og afgifter. Vi har gjort Danmark til et mere konkurrencedygtigt land, lyder det modsat fra Venstre

Et årti, efter VK-regeringen kom til magten, viser en ny opgørelse, at der i dag havde været overskud på den offentlige sektors saldo, hvis Nyrup-regeringens skatte- og afgiftspolitik var fortsat.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) oplyser således i en opgørelse til Folketingets finansudvalg, at »effekten af at fastholde den overordnede skattestruktur, der var gældende i 2001« sidste år ville have været et merprovenu på 14 milliarder kroner.

Nærlæser man tallene, viser det sig dog, at det reelle merprovenu ville have været 56 milliarder kroner, hvis der tages højde for svingningerne i pensionsafkastbeskatningen, som i 2012 var på 42,9 milliarder kroner mod kun 0,6 milliarder i 2001 (uagtet at reglerne ikke er ændret i perioden).

Til sammenligning var underskuddet på den offentlige saldo, eller forskellen mellem indtægter og udgifter, sidste år på 75,4 milliarder kroner, mens SRSF-regeringen skønner, at underskuddet i år bliver på 23 milliarder kroner. Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen, mener, at opgørelsen afslører, at den nuværende anstrengte offentlige økonomi er et politisk valg – og ikke en nødvendighed.

EL: VK tømte statskassen

»Vi snakker om noget, som ligner den offentlige sektors underskud. Så selv i krisen kan man sige, at underskuddet i virkeligheden skyldes politiske beslutninger om at sænke skatterne i Danmark. Havde vi opretholdt et uændret skatteniveau som i 2001, så havde det slet ikke været nødvendigt at øge statsgælden. VKO har på den måde tømt statskassen ved ufinansierede skattelettelser,« siger Frank Aaen.

Skatteministeren understreger i opgørelsen, at der siden 2001 har været flere ændringer, som blandt andet betyder, at indtægterne i dag har forskellige betegnelser.

Derfor sammenligner Holger K. Nielsen udelukkende de overordnede kategorier og altså indirekte skatter, direkte skatter samt ejendomsværdiskatten. Og så forklarer skatteministeren, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at »en ændring i skattestrukturen påvirker skattegrundlagene«.

Eller sagt med andre ord: Om de lavere skatter for eksempel får folk til at arbejde mere og dermed faktisk betale mere i skat.

Det mener i hvert fald Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen:

»Opgørelsen er jo et godt bevis på, at vi havde et skattestop, da vi var ved magten. Og at vi ikke alene fik sat en stopper for skatternes evindelige stigninger – men at vi også sænkede skatter og afgifter. I stedet for som i 1990’erne bevidstløst at køre videre med at hæve skatter og afgifter, så gik vi på nogle strækninger den anden vej. Det har været med til at gøre, at Danmark er blevet et mere konkurrencedygtigt land, hvilket med garanti har haft betydning i forhold til vores beskæftigelse og konkurrenceevne«.

Forsiden lige nu

  • Rapport: Amerikanske agenter bag terrorplaner

    Ifølge en rapport fra Human Rights Watch har meddelere spillet en aktiv rolle i planlagte terrorhandlinger i USA siden angrebet på World Trade Center i 2001
  • Ekspert: Problematisk, at minister ikke vil oplyse om grænserne for FE

    Forsvarsministeren burde kunne oplyse Folketinget nærmere om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må ifølge loven. FE-loven er så bred og diffus, at det er svært for både de folkevalgte og offentligheden at forstå, hvad den indebærer, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger ekspert
  • FN skal huske at tænke økonomisk i kampen om nye udviklingsmål

    Det er langtfra alle forslag til FN’s nye udviklingsmål, der betaler sig. Kampen mod malaria og tuberkulose gør rigtig meget gavn for pengene, mens forslaget om en fordobling af andelen af vedvarende energi frem mod 2030 er en dyr måde at skære bare en lille smule CO2 på

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Hansen

Til Venstre er der kun at sige et højt ironisk - flot!
Tallene siger ifølge undersøgelsen, at I brugte pengene. Hertil vælger I at svare - vi sænkede skatterne. Øhhh ja - men det betyder jo, at I brugte penge som ikke var der. Således brugte I pengene. Ergo I handlede mod samfundets interesser. Og nu skal vi betale prisen for dårlige politiske beslutninger. Samtidig med at I gerne vil til magten igen, så I kan lave samme nummer en gang til. Til afslutning er der kun endnu en gang at udbryde et højt ironisk - flot.

Brugerbillede for Hans Hansen

@ Peter

For slet ikke at tale om, at pengene nærmest var vælgerbestikkelse. Vi giver jer penge, penge, penge og stå stemmer I på? Os selvfølgelig. Skideværd med fremtiden. Lige nu kører det derudad så vi skal ikke bruge hovederne til at tænke bare lidt længere frem i tiden - slet ikke forbi næste valg. Det handler kun om at bruge penge på at blive valgt - skideværd med samfundet.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Det er muligt, iflg. Nationalbanken var statsgælden 535 mia. kr. i 2000 mod 487 mia. kr. i 2012. Se også grafer på https://www.nationalbanken.dk/DNDK/Statsgaeld.nsf/side/Statens_gaeld!Ope... . Det antyder dog, at Anders Fogh Rasmussen ganske rigtigt tømte statskassen for at betale statens gæld.

En graf (figur 1.10) på s. 12 i regeringens seneste økonomiske redegørelse er lidt interessant. Den kan findes på http://oim.dk/media/494104/Økonomisk%20Redegørelse%20maj%202013.pdf .
Den viser opsparingsbalancer, og antyder muligvis en sammenhæng mellem offentlig saldo og privat, financiel opsparing, hvor den ene falder, når den anden vokser. Senest var den offentlige saldo i bund og den private, financielle opsparing i top i 2012, og den offentlige saldo har nu en voksende tendens, mens den private opsparing har en faldende tendens. Jeg aner ikke, hvad sammenhængen er, men kan kun komme i tanker om den mulighed, at opsparinger bruges til forbrug, der betales moms og afgifter af, og nogle opsparinger beskattes, når de udbetales.

Det er usikkert, om pensionsafkastbeskatningen havde haft samme udsving, hvis Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Det afhænger i sagens natur af udviklingen i pensionsafkast, som formentlig er meget afhængig af bl.a. aktiekurser. Nogle brancher gav endda særdeles gode afkast, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Peter Hansen,

Din kommentar kl. 11:32 burde du nok tænke mere over.
Nu er det meget almindeligt at beklage sig over, at "kortvarigt, unødvendigt overforbrug" ikke er fortsat. Det kaldes krise til trods for, beskæftigelse og privat produktion stadig er over niveauet i årene før det nævnte overforbrug. Mange af de, der kom i beskæftigelse i 2005-2007 beklager sig endda gerne over, de ikke var med til forbrugsfest til trods for, de var med. Det minder meget om at blæse med mel i munden el. bevidstløs dyrkelse af utilfredshed.

Den største forandring i forhold til Poul Nyrup Rasmussens regeringstid er såmænd nok, at statens gæld og underskud er blevet et tema for offentlige debatter. En del af den forandring er, at mange borgere opfatter statskassen som privat ejendom. Jeg aner ikke, hvordan den forandring er sket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

EL og Venstre spin.

Skattetrykket er stort set det samme som i 2001 og VKs lavere personskatter blev blot afløst af afgifter og lavere fradrag. Eneste undtagelse er skattestoppet. Danmark har forsat en markant og høj sammensat marginalskat, der endda rammer langt flere end i tilsvarende OECD lande.

Når Venstre siger, at de ikke gennemførte ufinansierede skattelettelser (2004 + skattestoppet) var ikke finansieret, erkender de også, at de ikke sænkede skatterne.

Et andet eksempel er selskabsskattesatsen, som nok blev sænket i 2007 og 2005. Begge gange dog finansieret ved en bredere skattebase.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Børge Rahbech Jensen

beskæftigelse og privat produktion stadig er over niveauet i årene før det nævnte overforbrug.

Beskæftigelsen er i dag ringere end før boblen når man ser på andel der er i beskæftigelse sammenlignet med arbejdsstyrken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Men det kan de have lidt ret i. Der blev under V-K regeringens regime ansat 50.000 flere i den offentlige sektor.

Hvis man fordeler det over en 10 årig periode svarer det til ca 250.000 årsværk a 0,5 mio = 125 mia.

Hvis man dertil lægger det pres der blev på lønningerne i den private sektor grundet dette fuldstændigt absurde ansættelses ræs (jeg ved ikke lige hvordan man kapitaliserer dette), er man formodentlig i nærheden af 200 mia grundet idiotisk ansættelsespolitik.

Hvor mange penge var det nu der manglede?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

– Der er i den periode ikke blevet væsentligt flere gamle og heller ikke voldsomt mange flere børn og unge. For eksempel har antallet af hjemmehjælpsmodtagere ligget på stort set samme niveau, og man har skåret drastisk ned i antallet af rengøringstimer hos de ældre, siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359899:Danmark--Hvor-blev-kommu...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Kristoffer Larsen,

"Beskæftigelsen er i dag ringere end før boblen når man ser på andel der er i beskæftigelse sammenlignet med arbejdsstyrken. "

Så problemet er, arbejdsstyrken er vokset.
Det burde dog ikke overraske, hvis en mindre andel af arbejdsstyrken er i beskæftigelse efter et årti, hvor der navnlig blev brugt penge og ressourcer på reduktion af beskæftigelsen med rationliseringer, ny teknologi og outsourcing. IT-boblen blev grundlæggende skabt af jagten på rationaliseringsgevinster.

Nils bøjden,

Der var sandelig også absurd ansættelsesræs i den private sektor, som førte til højere lønninger til de mest attraktive medarbejdere.
Men det er da korrekt, at produktionen af offentlig forvaltning og service voksede 15,8% fra 2000 til 2010 iflg. Danmark Statistiks tal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Nyrups linje havde nok været mere gangbar, om den ville være blevet holdt er et stort spørgsmålstegn. Derfor irrelevant for debat, Nyrup skal måles på egen tid som statsminister.

Det der derimod er interessant er at kikker man på skattetrykkets udvikling, var det faktisk under VK-regeringen, at dette toppede med 51 procent i 2005, indtil da var skattetrykkets højeste niveau i 1988 på 50,6 procent. Kikker man på perioden efter 1988, har skattetrykket ligget forholdsvist stabilt. Venstre har ikke sænket skattetrykket markant, dette står kulsort på hvidt.

Omvendt står det også i kortene, at Socialdemokratiet var et uansvarligt oppositionsparti. Jeg tror ikke det kan anbefales at holde vejret, mens man venter på den indrømmelse. Heller ikke her bliver der ændret et komma. Før valget var tonen fra socialdemokraterne, at VK-regeringen misbrugte embedsmændene i finansministeriet til at løbe et politisk ærinde da Claus Hjort Frederiksen sagde at fair-løsning var underfinansieret med 22- til 39 milliarder kroner. Det hed sig yderligere fra socialdemokraterne, vi kan ikke spare sig os ud af krisen. Helle Thorning-Schmidt sagde yderligere før valget, jeg er ikke parat til at sige én ting før et valg og så svigte efter et valg. Med hendes egne ord, var fair løsning det mest gennemarbejdede økonomiske udspil, der nogensinde er fremlagt af en opposition.

Efter valget hedder det sig, at vi skal spare os ud af krisen, og fra Bjarne Corydon - hovedarkitekten bag fair-løsning - hed det sig efter valget, at han ikke havde nogen indvendinger mod finansministeriets tal eller regnemetoder. Da Helle Thorning-Schmidt fik overdraget nøglerne til Statsministeriet hed det sig, at Danmark stadigvæk er et af verdens rigeste lande, at Danmark blandt udenlandske investorer anses for at være en sikker havn med sin triple-A rating.

Man kunne forsætte, historien, skriften og talen gemmer mange interessante oplysninger. VK-regeringens forsømmelser er - trods alt - uomtvistelige, men der er tale om tusk, fusk og lusk fra begge parter, når de siger, at de står for nedskæringer over for alle grupper. Fra Helle Thorning-Schmidt hed det sig eksempelvis, at genopretningspakken var som en tyv i natten, en meget brutal spareplan, hvor man kun går efter nogle få grupper. Hvis man skiftede Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Pia Kjærsgaard ud med, Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager, kan man i dag fremføre præcis den samme kritik i tale og skrift som de havde om genopretningsplanen.

Før valget hed det sig, behandl kommunerne nænsomt. Efter valget. Hvorfor tog i ikke fat noget før. Regeringens budgetlov er en stramning i forhold til det oprindelige oplæg fra VK…. Thorning-Schmidts holdning til skattelettelser er et kapitel for sig, næppe har nogen dansk politikker i opposition tordnet så meget mod skattelettelser som hende, eksemplerne er mange. En opremsning meget, meget lang. Helt grundlæggende sagde hun, dansk politik handler om vi skal vælge skattelettelser eller velfærd. Talen om skattelettelser er en æra blot, den selvsamme spare-spændetrøje har hun selv iført sig. Den tidligere regering gjorde bl.a. bl.a. bl.a., Vorherre til hest, med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har denne regering, skiftet kindhesten ud, og har sat sig på selvsamme kæpheste man beskyldte den tidligere regering for at sidde på, præsentationen af Fair-løsning var den glidecreme, der skulle smutte Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager som støtte af Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat ind i ministerbilerne. På jævnt dansk er situationen den, at den af VK udstukket linje er i dag, kvadratisk, praktisk og god for det er denne regeringen fører, deres såkaldte kasseeftersyn mundede ud i samme diagnose EU-bussemanden var stor og skræmmende. Dette har dog ikke overraskende vist sig, at være mere fiktion end økonomiske realiteter.

Med Venligst hilsen

Brugerbillede for Michael Møller

"Og så forklarer skatteministeren, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at »en ændring i skattestrukturen påvirker skattegrundlagene«.""

Og det viser så hvor meget den opgørelse er værd. Bestillings arbejde til et kommende valg..

Men lad os da endelig få tal for hvordan det var gået hvis vi har forsat med skiftende skatte politik tilbage til Stauning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Børge Rahbech Jensen

Så problemet er, arbejdsstyrken er vokset.

Problemet er, at der er en ledighed på 100.0000 over hvad der er normalt. Disse 100.000 kan ikke finde beskæftigelse som følge af konjunkturerne, hvor de nu på femte år har været dårlige i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Problemet er, at der er en ledighed på 100.0000 over hvad der er normalt. "

Kan du dokumentere det? Selv har jeg lidt svært ved det, fordi Danmarks Statistik har ændret beregningsmetode, men jeg mener, den nuværende ledighed ligger under det, der var normalt før "boblen" for 5-10 år siden.

I 2012 var bruttoledigheden på 160.000. I 1998 var den registrerede ledighed 182.700.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/1999/NR42.pdf +
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-49254167:sådan-ser-arbejdsløsheden-ud-i-2012.html .

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx antyder, at den nuværende ledighed er ca. 100.000 over niveauet i 2008, som var historisk lavt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

De ultimative ansvarlige for den førte politik er et flertal af danske vælgere der mener det er bedst de får del i sparegrisen og det derfor er bedst at slå hul på den nu fremfor det bliver deres børn

Dansk middelmådighed og amatøragtig krejlermentalitet.
- når det er værst - folkebristen kunne man måske kaldes - visionsløse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Det der derimod er interessant er at kikker man på skattetrykkets udvikling, var det faktisk under VK-regeringen, at dette toppede med 51 procent i 2005, indtil da var skattetrykkets højeste niveau i 1988 på 50,6 procent. Kikker man på perioden efter 1988, har skattetrykket ligget forholdsvist stabilt. Venstre har ikke sænket skattetrykket markant, dette står kulsort på hvidt.

Nu kan man ikke bruge skattetrykket til meget, medmindre man korrigerer for en lang række forhold som konjunkturer og udskudte skatter. F.eks. købes der mange biler i en højkonjuntur hvilket giver store indtægter fra registreringsafgiften. Dette afspejles så i en høj nævner, mens tællerene (BNP) ikke påvirkes i samme grad af bilsalget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er dybest set et spørgsmål om forskellighed i den politiske tilgang til underskuddets årsag.

Man kan sige, at med større skatte-og afgiftsindtægter, så ville der ikke være underskud.

Man kan også sige , at hvis udgifterne var blevet justeret ned til niveauet for indtægterne fra skatter og afgifter, så ville der ikke være underskud.

Der er altså ( forenklet sagt ) en "rød" og en "blå" model for balance i regnskabet - og det er et politisk valg, hvad man foretrækker.

Den nuværende regering kører vist politisk set et pragmatisk her og nu "mix" af de to modeller ??? - objektivt set er det ikke helt "tumpet", men det irriterer selvfølgelig alle dem, der lidt ureflekteret foretrækker de "rene varer". .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Kristoffer Larsen

"F.eks. købes der mange biler i en højkonjuntur hvilket giver store indtægter fra registreringsafgiften. "

Selv dette er ikke den ultimative sandhed mere efter ændringen af registreringsafgiften i 2009. Der købes nu langt flere biler, men til gengæld er bilerne langt mindre, langt billigere og kører meget længere på literen. Hvad der også var loven motiv. i 2007 var den 3 mest solgte biler i klassen over 300.000, i 2012 er de 3 mest solgte i klassen under 125.000 kr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Den strukturelle beskæftigelse er et fiktivt begreb, så vidt jeg kan læse i rapporten. Det kan også bemærkes, at kurven Beskæftigelse er nogenlunde lige så meget over kurven Strukturel i 2008, som den er under i 2013.
Endelig kan bemærkes, at målet for Strukturel i 2020 er på niveau med toppen for Beskæftigelse i 2008. Som jeg frygtede, antyder det, at perioden med "kortvarigt, unødvendigt overforbrug", som Peter Hansen formulerede det, er blevet den nye norm.
Tidligere indtraf bekymringer om 'flaskehalse' ved ledighed omkring 200.000 altså over det nuværende niveau. Det antyder, at det, der nu kaldes høj ledighed, tidligere blev kaldt fuld beskæftigelse...
Kilde: http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2001/nr1/ta01-1-11.pdf fx. s. 17 sammenholdt med de links, jeg gav tidligere.
Også lidt sjovt at normer for beskæftigelsen men ikke for ledigheden korrigeres for voksende befolkningstal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Der købes nu langt flere biler, men til gengæld er bilerne langt mindre, langt billigere og kører meget længere på literen.

Det ændrer ikke ved, at der ikke bliver korrigeret for konjunkturer m.m. Opgørelsen over skattetrykket er dermed ikke andet et et residual der reelt ikke kan bruges til noget.

Den strukturelle beskæftigelse er et fiktivt begreb, så vidt jeg kan læse i rapporten.

Nej, det er et meget operationelt begreb der viser hvor stor ledigheden reelt er og supplerer opgørelsen af AKU ledighed. Ledigheden og beskæftigelsen skal altid ses i forhold til arbejdsstyrken som konstant ændrer sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Nej, det er et meget operationelt begreb der viser hvor stor ledigheden reelt er og supplerer opgørelsen af AKU ledighed. "

Men stadig fiktivt på den måde, at det er beregnet uden at have relation til virkelige tail for beskæftigelse og ledighed. Der er ingen antydninger af, hvorfor kurven for Struktur har det forløb, den har.
Hvorfor er det lige, normen for ledighed er faldende, mens normen for beskæftigelsen er voksende, hvis både ledighed og beskæftigelse altid ses i forhold til arbejdsstyrken, som må være den samme?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Men stadig fiktivt på den måde, at det er beregnet uden at have relation til virkelige tail for beskæftigelse og ledighed. Der er ingen antydninger af, hvorfor kurven for Struktur har det forløb, den har.

Når arbejdsstyrken øges, skal beskæftigelsen også øges, medmindre man vil acceptere højere ledighed. Arbejdsstyrken afhænger dels af demografiske årsager, samt af politisk bestemte som tilbagetrækningsalder, skat på løn, dagpengeperiode o.s.v.

Over tiden har man ved politiske tiltag gradvist sænket den strukturelle ledighed, som i 80'erne var oppe på 250.000 til nu omkring 100.000.

Danmark har dermed alt andet lige et massivt negativt outputgap der betyder underbeskæftigelse og tab af velstand, for slet ikke permanent tab af livstidsindkomst for de berørte.

STRUKTUREL LEDIGHED SAMT ARBEJDSSTYRKE- OG LEDIGHEDSGAB Figur 10

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/De_seneste_aars_udvik...$file/de%20seneste%20aars%20udvikling.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

prøvede lige at finde Det Økonomiske Råds formel for strukturel beskæftigelse el. strukturel ledighed. Det lykkedes ikke. Det nærmeste, jeg kom, var en antydning af, de er beregnet som et historisk gennemsnit, som grafen også antyder. To spørgsmål er, om det er retvisende, når økonomien har været overophedet, som den var omkring 2006, og om det er held el. tilsigtet, at kurven for strukturel beskæftigelse går mod den historisk højeste beskæftigelse. Uden toppen i 2007 var den strukturelle beskæftigelse formentlig lavere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Nyrup er den dyktigste og bedste statsmininister danmark nogensinde har haft med moral og folkesind. Kære Nyrup kom igen, Danmark har brug for dig.

Det er næsten komisk, hvis det ikke det lige var alvorligt, at Nyrup Rasmussen blev afløst af den underligste og værste statsminister nogensinde blottet for realitetssans og underlagt autoriteter Fogh Rasmussen, hvis eneste ideologi var og er Fogh Rasmussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Når arbejdsstyrken øges, skal beskæftigelsen også øges, medmindre man vil acceptere højere ledighed. "

Tja, men når arbejdsstyrken øges, må ledigheden i procent af arbejdsstyrken falde ved uændret ledighed. Tolerancen af ledighed er faldet markant.

"Over tiden har man ved politiske tiltag gradvist sænket den strukturelle ledighed, som i 80'erne var oppe på 250.000 til nu omkring 100.000. "

Den strukturelle ledighed er vist mest gradvist sænket af beregningsmetoden.
IT-boblen og boligboblen omkring 2007 var næppe politiske tiltag, men var, så vidt jeg husker, mest drevet af overdreven optimisme på flere områder. Der var noget wild west over den måde, handel med værdipapirer og udbud af konsulentbistand blev populært i befolkningen.

Linket fungerer ikke, og jeg kan ikke se, hvad det henviser til.

"Danmark har dermed alt andet lige et massivt negativt outputgap "
Det vil Danmark altid have, når normen hele tiden sænkes. Jeg har stadig ikke fundet forklaringen på, den strukturelle ledighed er beregnet til 100.000 fremfor fx. 200.000, endsige hvorfor det er ædrueligt at gøre overophedning til den nye norm. Kort fortalt savner jeg mere substans end blot en følelsesladet modvilje mod ledighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg har allerede dengang undret mig over hvor let de borgerlige kunne vælte Nyrup regeringen der jo sådan set klarede sig ganske godt på alle områder, bare ved at appelere til Danskernes grådighed:

"Vi kan gøre det samme eller endnu bedre for en billigere pris"

Man havde jo ingen rygende pistoler, intet der var gået grueligt galt, alt fungerede sådan set ganske fint, men de borgerlige påstod at de kunne gøre det bedre med mindre skat og flere penge til den enkelte og vupti, så skulle Nyrup væk og afløses af en Venstremand der endda var fundet skyldig i at fuske med bøgerne og kun blev reddet fra spjældet af retslig immunitet og gode venner i folketinget!

Nyrup var faktisk allerede dengang ude med advarsler om finanssektorens skumle dagsorden, har advaret imod bobleøkonomien og friværdi pyramidespil, måske er det også derfor han skulle væk i en fart.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Tja, men når arbejdsstyrken øges, må ledigheden i procent af arbejdsstyrken falde ved uændret ledighed. Tolerancen af ledighed er faldet markant.

Jeg har svært ved, at forstå hvad du skriver, men ledigheden omfatter ikke alle der registreres som nettoledige da flere end før står udenfor a-kasser.

IT-boblen og boligboblen omkring 2007 var næppe politiske tiltag, men var, så vidt jeg husker, mest drevet af overdreven optimisme på flere områder. Der var noget wild west over den måde, handel med værdipapirer og udbud af konsulentbistand blev populært i befolkningen.

Har intet med sagen at gøre.

Linket fungerer ikke, og jeg kan ikke se, hvad det henviser til.

Brug Google:

De seneste års udvikling på det danske
arbejdsmarked

Det vil Danmark altid have, når normen hele tiden sænkes. Jeg har stadig ikke fundet forklaringen på, den strukturelle ledighed er beregnet til 100.000 fremfor fx. 200.000, endsige hvorfor det er ædrueligt at gøre overophedning til den nye norm. Kort fortalt savner jeg mere substans end blot en følelsesladet modvilje mod ledighed.

Det vil ikke være uambitiøst at BNP lå tæt på det mulige output.

Når ledigheden er så høj som i dag, mistes der hver dag velstand og livstidsindkomst. F.eks. må ledige når de kommer i beskæftigelse, sænke deres forbrug i forhold til ellers, for at genskabe tabt formue og indkomst.

For en ufaglært er det f.eks. forskellen på ca. 18.000 og 27.000 efter skat pr. måneds ledighed. For faglærte eller videreuddannede er det endnu mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

»Hvis vi havde haft samme vækst i produktiviteten som Sverige de senere år, ville vi i dag have råd til enten at indføre gratis kollektiv trafik, ansætte dobbelt så mange folkeskolelærere per elev på 1.-5. klassetrin, anlægge ni nye supersygehuse hvert år eller sænke bundskatten med tre procentpoint.«

http://m.business.dk/?article=25145074-Spoergsmaal-og-svar-om-produktivitet

Tager man månedsløn på f.eks. 35.000 betales der i dag 22.500 i bundskat. D.v.s. skatten er i Danmark 11.650 højere om året, end den ville have været, hvis bundskatten var sænket med 3 % point og staten ikke have krævet ind over afgifter eller andre skatter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Alle styreformer har deres Achilleshæle.

Demoraktiet, i den form vi kender idag, har den åbenlyse svaghed, at den hverken sikrer, at de mest kompetente, retfærdige, dydige eller egnede får betroet regeringsmagten, men paradoksalt nok tiltrækker præcis de modsatte typer - og enhver , der er tilstrækkelig viljestærk, ambitiøs og har en lille smule demagogisk flair, kan således ende med en magt, han/hun slet ikke kan/bør bestride.

Det anden indlysende svaghed er, at selve systemet, qva valgsystemet, nærmest inviterer til stemmekøb; man tilgodeser særlige vælgergrupper, som man enten har lovet privilegier for sine stemmer, eller antager vil give deres stemme på forventet efterbevilling, såfremt de smøres tilstrækkeligt.

Det er et dødsdømt system, når moralen er korrumperet.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Kristoffer Larsen:

"Jeg har svært ved, at forstå hvad du skriver, men ledigheden omfatter ikke alle der registreres som nettoledige da flere end før står udenfor a-kasser."

Underligt i betragtning af, jeg bruger samme argumentation, som du bruger for beskæftigelsen. Fx. en ledighed på 200.000 udgør 10% af 2 mio. og 13% af 1,5 mio.

"Har intet med sagen at gøre."

Nej, ikke med din tankegang. Det har kun noget sagen at gøre, hvis et mål er at finde et realistisk niveau for ledighed el. finde en forklaring på den økonomiske udvikling fra 2005 til 2012.

"Det vil ikke være uambitiøst at BNP lå tæt på det mulige output. "

BNP har intet med beskæftigelse og ledighed at gøre. BNP er et beregnet beløb, mens beskæftigelse og ledighed er mennesker. Alle brancher giver ikke samme BNP pr. medarbejder.

"Når ledigheden er så høj som i dag, mistes der hver dag velstand og livstidsindkomst. "

Angst for ledighed er en følelse - ikke en rationel vurdering og motiverer ikke til rationelle debatter om beregningsmetoder og baggrund for tal. Som nævnt tidligere er ledigheden ikke engang særlig høj i dagens Danmark.

Den IT-boble, som angiveligt intet har med sagen at gøre, opstod bl.a. i forventning om stor vækst i teknologi, som reducerede behovet for ufaglærte medarbejdere. Det er absurd at kræve, beskæftigelsen af ufaglærte skal være højere nu end før, der blev mange penge og ressourcer til nedlæggelse af de ufaglærtes jobs. Det er næsten lige så absurd at kræve, beskæftigelsen skal være højere end nu for de, der har fået videregående uddannelser rettet mod den offentlige sektor, der skærer ned.

De tal fra Danmarks Statistik, jeg har brugt flere gange nu, viser i øvrigt bl.a, at produktionen af offentlig forvaltning og service voksede 15,8% fra 2000 til 2010, og faldt 1,6% fra 2010 til 2012. Forskning og udvikling voksede 119,9% fra 2000 til 2010, og faldt 10,9% fra 2010 til 2012. Financiering og forsikring voksede 77,1% fra 2000 til 2010, og faldt 5,3% fra 2010 til 2012.
Bygge og anlæg faldt 9,6% fra 2000 til 2010, og voksede 3,2% fra 2010 til 2012. Industri faldt 4,1% fra 2000 til 2010, og voksede 4,2% fra 2010 til 2012.
Information og kommunikation voksede 59,1% fra 2000 til 2010 men kun 7,8% fra 2010 til 2012.
Den samlede produktion i faste priser toppede i 2008. Kun 'landbrug, skovbrug og fiskeri', transport, 'information og kommunikation', 'ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme', boliger, 'offentlig administration, forsvar og politi' og undervisning havde vækst efter 2008. De øvrige 13 brancher havde fald fra 2008.
Derfor er det efter min mening noget rod at bruge 2008 som ny benchmark for strukturel beskæftigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Underligt i betragtning af, jeg bruger samme argumentation, som du bruger for beskæftigelsen. Fx. en ledighed på 200.000 udgør 10% af 2 mio. og 13% af 1,5 mio.

Jeg forholder mig ikke til dine tal, men dem som fremgår af Det Økonomiske Råd og Nationalbanken.

Af disse fremgår, at ledigheden er 100.000 højere end den burde være.

BNP har intet med beskæftigelse og ledighed at gøre.

BNP har alt med ledighed at gøre under hensyntagen til produktiviteten.

Angst for ledighed er en følelse - ikke en rationel vurdering og motiverer ikke til rationelle debatter om beregningsmetoder og baggrund for tal. Som nævnt tidligere er ledigheden ikke engang særlig høj i dagens Danmark.

Ledighed betyder manglende indkomst og manglende frihed. Ledigheden er som nævnt over 100.000 end den burde være, hvilket både er et stort personligt tab, men også spildte samfundsressourcer.

Den manglende beskæftigelse er alt andet lige det største problem i dansk økonomi!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Kristoffer Larsen,

"Jeg forholder mig ikke til dine tal, men dem som fremgår af Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. "

Du forholder dig heller ikke til din egen argumentation. Det er din udlægning, at den strukturelle beskæftigelse er et ideal. Jeg har ikke fundet belæg for den udlægning.

"BNP har alt med ledighed at gøre under hensyntagen til produktiviteten. "

BNP siger intet om produktivitet, som i sig selv ikke giver mening i alle brancher.

"Ledighed betyder manglende indkomst og manglende frihed. "

Det har intet med Det Økonomiske Råds el. Nationalbankens tal at gøre. Det har alene at gøre med følelser.

"Ledigheden er som nævnt over 100.000 end den burde være, hvilket både er et stort personligt tab, men også spildte samfundsressourcer. "

Igen dine følelsesladede vurdering.

"Den manglende beskæftigelse er alt andet lige det største problem i dansk økonomi! "

Igen din følelsesladede vurdering. Du har selv erkendt, at du kun forholder dig til tal, som støtter den vurdering.
Den manglende beskæftigelse er ikke alene en logisk konsekvens af forandringer af det danske samfund de seneste ti år, men blev også tidligere anset for en naturlig konsekvens af, at der hele tiden er lønmodtagere på vej fra et job til et andet, og en forudsætning for et dynamisk samfund uden 'flaskehalse'. Det er bare tre af de forhold, du nægter at forholde dig til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Det er din udlægning, at den strukturelle beskæftigelse er et ideal.

Fordi lægger man under, er der ledighed.

BNP siger intet om produktivitet, som i sig selv ikke giver mening i alle brancher.

Som jeg skrev, er der flere faktorer, herunder BNP og produktivitet. Sådan er det jo.

Det har intet med Det Økonomiske Råds el. Nationalbankens tal at gøre. Det har alene at gøre med følelser.

Jo, det er netop deres tal og de viser, at der ikke er beskæftigelse nok. Det er et problem.

Du har selv erkendt, at du kun forholder dig til tal, som støtter den vurdering.

Jeg forholder mig i modsætning til dig til fakta, og de viser, at den danske beskæftigelse halter voldsomt og der ganske enkelt ikke skabes job nok. Så der er noget grundlæggende galt i dansk økonomi!

Fejlene kan skyldes, at der er for lidt dynamik i økonomien hvor for få virksomheder lukker og for få starter op eller udvider.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg er enig med Michael Møller, Robert Kroll (som sædvanligt, kunne man næsten sige) og til dels Borregård. De fleste andre synes at hoppe med på præmissen; hvis og hvis og hvis, som især bliver brugt af f.eks. CEPOS på den ene fløj og EL på den anden.
Men vi befinder os i 2013 og kan blot konstatere, at konjunkturerne var ret ugunstige under en del af Nyrupregeringen i 90'erne, så vendte de og vi havde opsving fra omkring 2002-3 (sammen med resten af verden), og endelig en finanskrise fra 2008. Det er fakta. Hvad den ene ville have gjort i den ene eler anden situation - men ikke gjorde - er jo ganske futilt at diskutere efter min mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

Den borgerlige regerings skattelettelser gjorde ikke Danmark mere konkurrencedygtig. Tværtimod.

Den unødvendige ophedning som man skabte I 0'erne er forklaringen til at pris og lønniveauet er så højt. Det har skadet konkurrenceevnen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Brian Jensen

"Den unødvendige ophedning som man skabte I 0'erne er forklaringen til at pris og lønniveauet er så højt. Det har skadet konkurrenceevnen."

Enig.

Alt for mange ekstra offentligt ansatte skabte grobund for lønstigninger der ingen forbindelse havde til produktionsstigninger. Som jeg skrev tidligere er denne fadæse formodentlig i størrelsesordenen 150 - 200 mia plus et privat erhvervsliv der var konkurrence hæmmet af disse lønstigninger.

Af så yderligere V-K føjede skade til spot ved at satse på Supply-Side economics, gjorde kun katastrofen der ramte os i 2007 endnu større.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg vil blande mig yderligere end ved at sige, at den helt store ironi ligger i, at reelt var VK-regeringens eneste konkrete valgløfte, at få styr på de offentlige udgifter og i den offentlige sektor generelt :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen

Det vil jeg sige til de arbejdsløse.

Ærgerlig, ærgerlig. Du har ikke noget arbejde min ven, men Peter Hansen siger at du er meget mere fri end mig.

Og så må vi se, om deres kommentarer kan tåle at blive trykt på disse sider:)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav B. Hessellund

Filo B.:
”Jeg har allerede dengang undret mig over hvor let de borgerlige kunne vælte Nyrup …”
Deler ikke din undren i betragtning af det borgerlige mediemonopol her i landet.

Nyrups forringelse af efterlønnen har dog uden tvivl også spillet en rolle. At det kunne lade sig gøre, skyldes ikke mindst de kampagner, den borgerlige presse, herunder DR, dengang kørte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten hansen

Danmark begynder at fatte det.

Nyrup førte politik til gavn for Danmark og danskerne.
Fogh-Rasmussen og senere Løkke-Rasmussen førte politik til gavn for dem selv og deres lobby-sponsorer i Dansk Industri.

Nyrup rettede op på Jørgensen-regeringens tag-selv-bord for arbejderklassen og den gallopperende statsgæld.
Fogh-Rasmussen øgede statsgælden for at bestikke og røvslikke vælgerne.

Nyrup var socialdemokratiets svanesang. Herefter kom euro-fascismen og post-demokratiet. Det går ad HT til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Lad Venstre komme til, og så kan alle andre ellers gå i hundene. Det vigtigste er at sikre de få mulighed for at berige sig på flertallets bekostning. Meget enkel filosofi - uanset hvor mange penge og anstrengelser man bruger på at opbygge illusioner om det modsatte.

Skulle man tolke Venstres budskab ville vi alle være millionærer. Det er helt fint med mig, men hvor skal millionerne komme fra? Skal vi udsuge tredjelandene eller vor egen middelklasse?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Pendikel

@Børge Rahbech Jensen
06. juni, 2013 - 23:46 #
"Det har intet med Det Økonomiske Råds el. Nationalbankens tal at gøre. Det har alene at gøre med følelser. "

Verden styres af følelser.
Ikke af tal.
Afvise følelser – eller intuition – som grundlag for overvejelser af den økonomiske udvikling, vil være at tilsidesætte den væsentligste faktor i de økonomiske dispositioner.
Pensionsordningerne er et lysende eksempel på dette.
Vi forventer, at vi kan købe ejendomsretten til fremtiden uden, at der ligger en aftale med fremtiden.
Vi tror, at fremtidens produktion vil anerkende vores ret til få udbetalt vores pensionsopsparinger.
Men aftalen med fremtiden er ikke på plads.
Vi har alligevel tillid til pensionen kommer til udbetaling.
Tilliden er bekymrende.
Der er næppe nogen økonomiske forudsigelser som har holdt stik (andet end den faldende profitrate).
Fra politisk hold hedder det sig normalt, at næste år går det fremad med reference til talmagien.
I begyndelsen af firserne, blev befolkningen tudet ørene fulde, fordi der opstod en katastrofal situation efter år 2000 p.gr.a. det lave fødselstal.
Manglen på arbejdskraft ville kaste landet ud i en eksistentiel krise.
Ti år efter hed det sig, at den moderne teknologi resulterede i meget kortere arbejdsdage og langt højere levestandard.
Idag hedder det, at levestandarden kun kan opretholdes med længere arbejdstid og at befolkningen bliver på arbejdsmarkedet i mange flere år.
Alt dette udspringer af smukke rapporter med overbevisende tal, som blot ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Og så er det ubehageligt at tænke på, der nogle få timers kørsel herfra, er en eksplosiv stigning i berigelseskriminalitet. Organiseret kriminalitet og hvor politiske bevægelser, der burde være historie, udfolder deres nationalistiske kampe på ryggen af fattigdom og armod.
Her betyder tal absolut intet.
Skal man kunne bruge tal er det nødvendigt at de er udtryk for en eller anden form for værdi. Og det er sgu svært at sætte tænderne i et excelark og blive mæt.
Vi ser det samme herhjemme. I øjeblikket i form af bander. Men det er et spørgsmål om tid inden denne overlevelsesbevægelse får en politisk ideologisk platform.
Der er iår skrevet om, at 140.000 unge er ledige hvilket vil sige, at der kun er ca. 20.000 ledige tilbage over 30 år. Absurd. Men det viser noget om anvendelsen af tal.
Politikere og taljonglører elsker tal. Taljonglører fordi de giver sikker beskæftigelse og politikere, fordi de overbevisende kan anvendes til fremkalde billeder af egen fortræffelighed.
Vi ser det i gadebilledet. Fattigdommen. Barberiet. Under broerne hvor indvandrere indretter deres boliger. Tiggere ved og i offentlige transport.
I vores omgangskreds hvor vi oplever unge arbejder gratis. Er ansat i midlertidige kortvarige projektansættelser eller blot midlertidige job eller kortvarige vikarjob. Unge som forsørges af forældrene.
Ser barberiet med fattigdomsgrænsen på ca. 100.000.
Er indkomsten i tre fortløbende år 100.000 er man fattig i Danmark. Men et enkelt år med 100.000 i indkomst og man er uforskammet fattig.
Tallet er talmagi og er ikke et udtryk for hvor meget der skal til, for kunne leve en tilværelse som borger i Danmark.
Og man kunne sige, at så længe der i samfundet er mennesker, med en mindre indkomst end 200.000 kr., så er det ikke tilladt at have en indkomst der er mere end 10 gange så høj.
Selvfølgelig en lidt absurd opstilling.
Men hvordan kan det være, at man i det som man ønsker at betragte som et samfund, accepterer mennesker, som har det ufattelig dårligt omgives af en overflod af rigdom. Hvad består samfundet egentlig så af ?
Og for vende tilbage til udgangspunktet, så skabes fremtiden af følelser. Tal fremkommer med grundlag i følelser og ingen diskussion om tal, kommer uden om diskussionen af følelser.
Inden vi taler om tal, bør man snakke følelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Verden styres af følelser.
Ikke af tal. "

I så fald burde vi jo nok holde op med at foregøgle os selv og hinanden noget andet.

"Og så er det ubehageligt at tænke på, der nogle få timers kørsel herfra, er en eksplosiv stigning i berigelseskriminalitet. "

Endnu mere ubehageligt at tænke på, at angsten for berigelseskriminalitet i Danmark nu er større end angsten for personfarlig kriminalitet. Det minder også om et samfund, som er mere styret af penge, end det var tidligere. Alle følelser er efterhånden bundet i materielle værdier, mens mennesker er ligegyldige.

"Inden vi taler om tal, bør man snakke følelser. "

Enig med det forbehold, at hvis følelser blot gøres rationelle, er det bedre at undlade at snakke om dem. Det gælder fx. angsten for arbejdsløshed, som kunne bruges til diskussioner om, hvordan forholdene for arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet kunne få et godt liv, men gøres rationelle med diskussioner på baggrund af tal.

anbefalede denne kommentar