Kvinden i rødt afviser rollen som tyrkisk protestikon

... men det bestemmer hun ikke selv i en protestbølge, der er ved at antage organiserede former, og som synes at have splittet det regerende AKP-partis ledelse

Billederne af Ceyda Surgun, der får sprøjtet peberspray i ansigtet, er gået verden rundt og er blevet et symbol på politiets brutale fremfærd mod demonstranterne i Tyrkiet.

Osman Orsal

Ceyda Surgun, en yngre arkitekt, der underviser på Istanbuls Tekniske Universitet i byplanlægning, er ’kvinden i rødt’, det medieskabte ikon for de tyrkiske protester mod premierminister Recep Tayyip Erdogan. Når han i dag vender tilbage fra et besøg i Marokko, er det store spørgsmål såvel blandt aktivister som i hans eget bagland, om han har besindet sig, eller om han vil fastholde sin hidtidige konfrontationskurs mod de protesterende.

»Hvis han fortsat håner os, bliver det for alvor svært at skabe ro,« siger en universitetslektor og aktivist, Gökhan Tan, til Information.

Pressebilledet af Ceyda Surgun i højrød sommerkjole, der får sprøjtet peberspray i ansigtet af en politibetjent sidste tirsdag i Gezi Park, centeret for urolighederne, er gået verden rundt, har inspireret karikaturer og plakatkunst i de tyrkiske og internationale medier og florerer på internettet.

Da Information i går forsøgte at kontakte Ceyda Surgun, tog en veninde telefonen og meddelte, at hun ikke vil udtale sig og »ikke ønsker rollen som symbol«. Veninden nævnte, at den britiske avis The Daily Telegraph havde ventet fem timer i Surguns trappeopgang med uforrettet sag.

En nærmere begrundelse står at læse i den tyrkiske avis Radikal, der som det eneste medie har talt med Ceyda Surgun.

»Denne kamp for Gezi Park har stået på i mere end et år. Den kan ikke reduceres til et pressebillede,« sagde hun til avisen.

Om betjentens handling sagde hun: »Det overrasker mig ikke, at politiet anvender en form for vold, der burde forbydes. Der er jo tale om kemiske våben.«

Krav om forbud mod tåregas

Ceyda Surgun er knyttet til det uformelle netværk af kunstnere, arkitekter og skribenter, der kalder sig ’Platformen’, og som oprindeligt indledte protesterne mod at fælde 60 træer i Gezi Park ved Taksim-pladsen. Folk fra ’Platformen’ mødtes i går med vicepremierminister Bülent Arinc – et tegn på, at protesterne efter 10 dage er ved at antage en organiseret struktur.

Efter mødet udsendte ’Platformen’ en erklæring med blandt andet listen over krav til regering og myndigheder: Brugen af tåregas skal forbydes, regeringens byggeprojekt i Gezi Park skal droppes, ’folket’ i Istanbul skal fremover konsulteres ved større byggeprojekter, regering og myndigheder skal give en uforbeholden undskyldning for politivolden, alle anholdte demonstranter skal løslades (politiet har tidligere løsladt 250 i Istanbul, men andre 100 blev anholdt natten til i går), og endelig skal forfatningens bestemmelser om begrænsning af forsamlingsfrihed og retten til at demonstrere sløjfes.

Endvidere kræver ’Platformen’, at guvernørerne i de byer, hvor demonstranter er stødt sammen med ordensmagtens tåregas og vandkanoner, fyres på gråt papir – med Hüseyn Mutlu, Istanbuls guvernør, øverst på listen. Dette krav tror ingen dog på overhovedet vil blive overvejet.

Struktur på protesterne

Men at et organiseret mønster er under dannelse i Istanbul-protesterne blev tillige illustreret ved middagstid i går, da de barrikaderede gader omkring Taksim-pladsen genlød af taktfaste paroler fra en demonstration arrangeret af de to fagforeninger, KESK, de offentligt ansattes forbund, og DISK, revolutionære arbejderes fagforbund. Med vajende faner og plasticposer med proviant forcerede mellem 10.000 og 15.000 bunkerne af byggeaffald, containere og politiets egne metalbarrierer, som aktivister har smidt for at hindre politiets adgang til pladsen.

I en af gaderne ryddede aktivister samtidig en barrikade, der spærrede adgangsvejen til et hospital. En slags normalitet er ved at indfinde sig i dagtimerne, hvor overvejende unge mennesker hænger ud under fanerne og transparenterne, der vajer fra sejrsmonumentet midt på pladsen.

»Men den normalitet er en stakket frist,« sagde en kvindelig demonstrant, Ceyda Karan, der som mange af aktivisterne havde hovedet fyldt med konspirationsteorier.

»Der bliver bagt rævekager for at fjerne (premierminister) Erdogan, både inden for hans eget parti, uden for partiet og i udlandet. Men det vil ikke lykkes. Der er ikke noget alternativ til ham.«

Ceyda Karan påpeger, at de venstreorienterede, kønspolitiske og nationalistiske aktivistgrupper, der har forenet sig i protesterne mod premierministeren, har fået uventet hjælp fra både præsident Abdullah Gül og vicepremierminister Bülent Arinc, begge medstiftere af AKP-partiet, der på hver deres facon har sagt undskyld til aktivisterne og tilføjet, at de har »forstået budskabet«.

»Erdogans chefrådgiver, Yalsin Akdogan, har for eksempel sagt, at ’de vil æde Erdogan, men det får de ikke lov til’ – men han har ikke præciseret, hvem ’de’ er,« tilføjer hun og ruller med øjnene.

En samling af intellektuelle, der kalder sig ’Abant’ (efter en sø i Bolu i det centrale Anatolien), udsendte i går en advarsel til regeringen om, at »Tyrkiet nærmer sig kaos«, og minder om, at der er mange etniske grupperinger i landet. Adspurgt hvad der menes med ’kaos’, svarer en universitetsprofessor fra gruppen, der ikke vil citeres med navn:

»Du er i Istanbul, men i Hatay-provinsen og i Tunceli er protesterne ved at udvikle sig til sekteriske kampe mellem tyrkiske alevier, tyrkere og kurdere. Det er farligt.«

Angst for provokatører

Frem til midnat tirsdag var der festivalstemning i Gezi Park med optræden og taler, uforstyrret af ordensmagten.

Men efter midnat tager provokatører teten. På forhånd havde Charsi, fanklubben for fodboldklubben Besiktas, annonceret en march fra Besiktas-bydelens centrale plads til Taksim. Og politiet gav grønt lys på den betingelse, at demonstrationen ikke senere gik den modsatte vej – fra Taksim til premierministerens Istanbul-kontor i det tidligere sultanpalads Dolmerbache.

Aftalen blev ikke overholdt – kort efter midnat gik nogle hundrede aktivister tilbage mod Besiktas og blev mødt af politiets tåregas med cirka 100 anholdelser som resultat.

»Dette er ikke en revolution, men situationen er yderst skrøbelig,« sagde en kilde i det tyrkiske statsministerium til Information.

»Der er udbredt bekymring for, at kræfter med en helt anden dagsorden end demonstranternes vil eskalere volden og provokere regeringen til endnu mere hårdhændet selvforsvar, om du vil. Og sker det, ved ingen, hvor vi ender.«

Journal

Krisen i Tyrkiet

Hvad der startede som en mindre demonstration imod lukningen af en park i Istanbul, har nu udviklet sig til massedemonstrationer over hele Tyrkiet imod regeringen. For første gang i 10 år er Tyrkiets islamister er under pres

Erdogan fastholder

Recep Tayyip Erdogan fastholder sin regerings planer om at bygge på en plads i det centrale Istanbul, hvilket ellers har udløst en bølge af demonstrationer og optøjer over hele landet den seneste uge.

Det fortalte den tyrkiske premierminister torsdag til journalister i Tunesien efter sit besøg i det nordafrikanske land.

Torsdag meddelte lokale medier i det sydlige Tyrkiet, at en politibetjent har mistet livet efter styrt fra en bro. To mandlige demonstranter har mistet livet tidligere i konflikten.

AFP

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Olsen

Det er uinteressant hvad 'nogle hundreder' eller 'nogle tusener' i Istanbul mener og gør. Hvad med de mange millioner på landet, der er Erdogans støtter?

I stedet for at jagte en ligegyldig 'yngre arkitekt i byplanlægning' i Istanbul, burde journalisterne tage en tur på landet, og finde ud af hvad stemningen er dér. Men det er selvfølgelig langt væk fra luxushotellerne og drinks'ne i baren om aftenen.

Brugerbillede for Steen Sohn

Det "noget," damen i den røde kjole får sprøjte på sig, er peberspray - en del af de 62 tons Tyrkiet har sikret sig fra især USA og Brasilien de sidste tolv år.

Hvis I læste artiklen - i stedet for at fokusere på billederne, der har fået verden til at åbne øjnene for dét, der sker i Tyrkiet i disse dage - ville I opdage, at den handler om mere end damen i rødt.

Brugerbillede for Jørn Vilvig

When Sungur arrived she found a line of riot police. One of them crouched down and fired pepper spray directly into her face. The jet sent her hair billowing upwards. As she turned, the masked policeman leapt forward and hosed down her back. The unprovoked attack left her and other activists choking and gasping for breath; afterwards Sungur collapsed on a bench.
Ja hun fik bare "sprøjtet noget på sig". Helt ærligt..
Citatet er fra Guardian

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Steen Sohn - hvad der sker i Tyrkiet lige nu, kan vi sagtens fatte. Men medier og åbenbart kommentatorer på debatsider kan ikke fatte, at dette ikke er The lady in red, eller Sex in the City, men almindelige mennesker uden lækre sommerkjoler og dyre smartphones, der lige nu demonstrerer mod Erdogans politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Michael Kongstad Nielsen - prøv lige at dæmpe dig lidt. Hverken Ellegaards artikel, jeg eller nogen anden dyrker det, du antyder - heller ikke kvinden selv, hvilket jo fremgår af artiklens rubrik.

Her udtrykker hun sin holdning på BBC:

Ms Sungur told Turkish media she was a "reluctant figurehead", and just a tiny part of a huge grassroots movement to save Gezi Park.

"A lot of people no different from me were out protecting the park, defending their rights, defending democracy," she said. "They also got gassed."

But whether she likes it or not, Ceyda Sungur may find herself forever known as the "lady in the red dress", the iconic image of these Turkish protests.

http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-22798827

anbefalede denne kommentar