Almindelige studerende skal betale for talenterne

Dygtige studerende skal kunne tage ekstra kurser eller drøne hurtigere igennem studierne, men uddannelserne må selv betale for de ekstra timer, lyder beskeden fra Uddannelsesministeriet. Det vil gå ud over de øvrige studerendes undervisning, mener både studerende og rektorer

’I en situation, hvor ingen kan være i tvivl om, at der er store problemer med at sikre kvaliteten af vores videregående uddannelser, fordi der ikke er stole, lokaler og timer nok, er det helt absurd at presse uddannelses-institutionerne til at prioritere nogle udvalgte studerende,’ siger Jakob Ruggaard fra Danske Studerendes Fællesråd. Foto: Tine Sletting

Politikerne vil have de studerende hurtigere igennem studierne og gøre det muligt for de dygtigste at blive endnu bedre. Det kan de ikke i dag, fordi de studerende maksimalt må tage kurser med et bestemt antal ECTS-point i løbet af deres uddannelse.

Men det skal være slut nu, lyder meldingen fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R). I det kommende folketingsår vil regeringen foreslå, at de videregående uddannelser kan lade dygtige studerende tage ekstra kurser inden for normeret studietid.

Det er dog uddannelserne selv, der må betale for satsningen, og det risikerer at føre til endnu mere pres på uddannelsernes kvalitet, mener formand Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard.

»60 ECTS-point om året er en juridisk garanti for et udfordrende fuldtidsstudie, men på rigtig mange uddannelser er det ikke en realitet, derfor stiller vi os kritiske over for, hvorfor uddannelserne i stedet for at løse kvalitetsproblemerne nu skal hæve loftet for point,« siger Jakob Ruggaard.

Rektor på Copenhagen Business School, Per Holten-Andersen, mener, at undervisningsministerens forslag er en dårlig idé.

»At uddanne de største talenter er dyrere end masseuddannelse, og derudover vil det her jo helt principielt være et brud med taxametersystemet, hvor universiteterne får tilskud fra staten ud fra, hvor mange studerende der går til eksamen,« siger Per Holten-Andersen.

Og det vil betyde, at uddannelserne må tage fra de øvrige studerendes undervisning, hvis der skal satses på de dygtigste, mener formand for Danske Universiteter Jens Oddershede.

»Det betyder reelt, at man lader dem, der tager et studium på normale vilkår, betale for dem, der tager ekstra kurser.«

»Det kan ikke undgå at have konsekvenser for kvaliteten af undervisningen, så hvis det er løsningen på at løfte de mest talentfulde, er det ikke nogen løsning,« siger rektorformanden.

Ingen tvang

Uddannelsesminister Morten Østergaard mener ikke, det giver mening at sætte en grænse for, hvor meget de studerende må lære, derfor skal de have mulighed for at suge så meget som muligt til sig, så længe studiet varer. Men universiteterne må selv finansiere satsningen, mener uddannelsesministeren.

»Det her kommer ikke til at gælde flertallet af studerende, men vil give en udvalgt skare mulighed for at lære mere, hvor der tidligere har været en lovgivningsmæssig barriere,« siger Morten Østergaard.

Han påpeger, at der ikke bliver nogen tvang i forhold til at satse på talenterne, derfor mener han ikke, det burde være noget problem for universiteterne at få råd til.

»Det kan ikke nytte noget, at man på uddannelsesinstitutionerne, der har fået langt bedre finansiering, ikke kan rykke, uden at der følger penge med,« siger Morten Østergaard.

De studerende mener omvendt, at ministeren har skåret ned på uddannelserne.

»I en situation, hvor ingen kan være i tvivl om, at der er store problemer med at sikre kvaliteten af vores videregående uddannelser, fordi der ikke er stole, lokaler og timer nok, er det helt absurd at presse uddannelsesinstitutionerne til at prioritere nogle udvalgte studerende,« siger Jakob Ruggaard.

For Jens Oddershede er det også et spørgsmål om principper. Selv om universiteterne går ind for at hæve loftet for, hvor mange ECTS-point en studerende må tage, er det et opgør med måden uddannelse er finansieret på, hvor institutionerne får penge for, hvor mange eksamener den studerende består. Men i ministeriets forslag skal de særligt dygtige studerende have mere undervisning gratis, selvom de i virkeligheden er endnu dyrere end de øvrige studerende.

»Det her er en måde at flytte undervisningsintensiteten fra den almindelig studerende til de mere begavede. Hvis det skal gøres på den her måde, er vi modstandere af det,« siger Jens Oddershede.

 

Talentkultur

Citat fra regeringens innovationsstrategi
’Danmark – Løsningernes land’:

’Der skal sikres bedre rammer for udvikling af en talentkultur på de videregående uddannelser, for eksempel gennem mulighed for honours-forløb og forløb med øget optjening af ECTS. Initiativet skal bygge på en bred talentforståelse, herunder for eksempel kreative og innovative talenter. Det skal understøtte virksomhedernes konkurrenceevne og innovation i både den private og offentlige sektor. Der skal samtidig sikres en bred og systematisk talentindsats på ungdomsuddannelserne, f.eks. gennem samarbejder med universiteter eller virksomheder.’

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Toke Andersen

Der er jo ikke meget nyt i dette. Men det skal retfærdigvis siges at vi i det danske samfund har udviklet en af de mest civiliserede måder at subsidiere de velstillede på.

Vi gør det endda så behændigt at en hel del af de velstillede ikke selv er klar over at de er blevet båret frem fra dag 1.

Det er selvfølgelig ikke hele historien. De velstillede har altid haft et større hold af filosoffer, meningsdannere og økonomiske tænkere der benytter et narrativ der tillader de velstillede selv at tage æren for deres succes og derfor nyde rovet uden nævneværdige samvittighedsproblemer.

Brugerbillede for Josephine Lehaff

Nej, den tilgang til viden er ikke gået tabt. I betragtning af at nogle uddannelser kun tilbyder fire timers undervisning om ugen i tolv uger på nogle semestre, giver det ikke den store mening at beskylde studerende for ikke at være villige til selvstudie. Med det sagt ville det være tæmmelig hovdmodigt, at tro man ikke lærer mere med vejledning fra en person som har beskæftiget sig med et felt tyve år længere end man selv har, end man lærer ved udelukkende at læse nogle bøger om emnet.

På trods af at jeg selv meget gerne ville have lov til at tage flere fag, mener jeg dog ikke, at det giver mening at give "dedikerede" studerende mere undervisning, før man har udvidet de nuværende semestres længde og arbejdsmængde. Det bør være prioriteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen

Var det ikke før new public management, Peter Hansen? Jeg har da mødt undervisere, som man ikke kan vriste noget fagligt fra, medmindre det er bevilget og aflønnet. Det er vel også derfor gratis onlineundervisning mm. ikke findes i DK. Undervisere og forskere vogter over deres materiale, som også koster penge.

Universitetskulturen er blevet syg, og feberen stiger. Tager jeg fejl?

Brugerbillede for Peter Hansen

Torben Nielsen, bare fordi nogle vælger at sætte en pris på noget, betyder det ikke, at den er reel. :-)
Når undervisning på universitetet kan siges at være gratis, er det, fordi underviserne alligevel skal lønnes for den anden del af deres arbejde. Alt hvad der kun indebærer menneskelig aktivitet er jo sådan set gratis, da alternativet jo blot er at give de pågældende noget at leve for uden modydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for thor nielsen

Jeg er studerende og har tidligere udnyttet huller i bureaukratiet til at tage ekstra fag, jeg gik tilmed til eksamen og fik 12. Men Kunne så ikke overføre det til mit afgangsbevis fra bacheloren (mener jeg endte med 15-22.5 ekstra ECTS point og et snit på 10).

Nu er jeg på kandidaten ved en af de 12 elitespor der blev oprettet. Jeg mangler 5 ECTS point og ansøgte om at tage et 10 ECTS point fag, men blev afvist fordi det var imod reglerne. En kløgtig studievejleder anbefalede mig at skrive en 5 ECTS opgave istedet, jeg kan jo så stadig læse bogen og evt. snige mig ind til undervisningen hvis det er muligt (faget er på et andet universitet og jeg ville måske få problemer med det..)

Så: Os der vil forsøger at snige os uden om de problemer politikerne har lavet for at vi kan lærer noget, det er fint situationen bliver forbedret. Jeg syntes man burde have lov til at tage XX antal ekstra ECTS point til sit eksamensbevis, men det skulle ikke udløse ekstra SU osv. - Altså kun til folk der vil lærer noget mere og har evnerne til det.

ps. Jeg har aldrig oplevet det der man hører med for få timer om ugen, i samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag som mit lader det til at være et non issue.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Er det ikke forfærdeligt?! Da vi havde universiteter endnu, gik folk til alle de forelæsninger, de orkede, på alle de fag, de havde lyst til at følge. De havde heller ikke travlt - ikke fordi SU'en var evig, men fordi de også lige hjalp med til at opretholde samfundet i job ved siden af studiet. Det akademiske liv var en livsform, der tog den tid, den tog - til den dag, hvor man kunne overtage det job, man havde specialiseret sig til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

Jeg læser selv engelsk, og her er det normalt med fire timers undervisning sidste år af bacheloren, og så på kandidaten. Og et semester er tolv uger, i stedet for fjorten.

Jeg skal selv kun have to timers undervisning næste semester, da jeg kun mangler 15 ECTS på min bachelor, og jeg ikke kan begynde min kandidat, før bacheloren er afsluttet (en regel som heldigvis bliver ændret for den næste generation af studerende). Heldigvis har en af mine tidligere undervisere givet mig lov til at følge hans fag, og jeg håber, han vil lade mig aflevere opgave, selvom jeg så må gøre det udenom systemet.

Jeg kunne selv have glæde af et elitespor, men jeg synes det er meget vigtigere at få uddannelsen op på et højere niveau, inden man giver sig til at designe frynsegoder til de høje gennemsnit. Særligt fordi universiteterne ikke har fået flere penge til deres oprettelse, er det svært at forestille sig, at elitespor ikke vil gå udover resten af de studerende. På engelsk har vi fortsat cutbacks. Senest har man fjernet det mundtlige forsvar for bachelorprojektet (det var allerede fjernet for kandidaten) og flere af vores eksamensformer er ændret fra ekstern til intern censur.

Vi har ikke fået elitespor på engelsk. Hvordan adskiller det sig fra en almindelig kandidat? Er det ligesom 4 + 4 kandidat/phd ordningen, eller er det noget helt separat?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Michael Pedersen, der er intet, der forhindrer kommende generationer i at blive lige så frie og selvberoende, som vi var. Jeg ved ikke, om du betragter vores generation som "smørgenerationen", det var vist ikke det, vi blev betragtet som under 80ernes arbejdsløshedsbølge. Vel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, Josephine Lehaff, på de bestemmende generationers vegne beklager jeg, at man ikke har anset det for nødvendigt at lade dig og din generation få noget, der ligner en akademisk uddannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg tror, at vi ville komme et langt stykke, hvis vi igen tog sproget mere alvorligt - lyt til det sløseri, medierne benytter sig af! Slangudtryk og klicheer blomstrer som aldrig før og udhuler præcisionen i udtrykkene. Det breder sig desværre, kan jeg berette, til ungdommen under uddannelse, der ikke engang forstår, hvorledes de ikke får sagt noget med deres vævende sprogbrug.
Et godt eksempel er "kandidaten", hvilket er betegnelsen på en person, der har opnået en grad i hovedfag ved et fakultet, ikke graden i sig selv. Jeg falder over netop dette, fordi omtalen smitter tydeligt af på mentaliteten desangående - og ikke til fordel for fagligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg tror, at vi ville komme et langt stykke, hvis vi igen tog sproget mere alvorligt - lyt til det sløseri, medierne benytter sig af! Slangudtryk og klicheer blomstrer som aldrig før og udhuler præcisionen i udtrykkene. Det breder sig desværre, kan jeg berette, til ungdommen under uddannelse, der ikke engang forstår, hvorledes de ikke får sagt noget med deres vævende sprogbrug.
Et godt eksempel er "kandidaten", hvilket er betegnelsen på en person, der har opnået en grad i hovedfag ved et fakultet, ikke graden i sig selv. Jeg falder over netop dette, fordi omtalen smitter tydeligt af på mentaliteten desangående - og ikke til faglighedens fordel

anbefalede denne kommentar