Censor nægtede at trykke kvindelige elever i hånden

En mandlig censor ville af religiøse årsager ikke give hånd til kvindelige eksaminander. Er det i orden? Det mener eleverne ikke, og en af dem går nu videre med sagen. Undervisningsministeriet afviste at skride ind, men Ligebehandlingsnævnet bør inddrages, mener ekspert

Modelfoto: Sigrid Nygaard

»Vores censor har meddelt, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen bliver forvirrede over det. Held og lykke med eksamen.«

Sådan lød meldingen fra matematiklæreren, da Michala Mosegaard søndag tjekkede intranettet på Herning HF og VUC, hvor hun i disse uger har mundtlige eksamener.

Beskeden omhandlede den 20-årige Michala Mosegaards matematikeksamen, som skulle afholdes få dage senere. Og meldingen undrede hende.

»Jeg blev faktisk ret chokeret. Det var virkelig mærkeligt. Jeg synes ikke, sådan noget burde finde sted i dagens Danmark,« siger Michala Mosegaard.

Michala Mosegaard var utryg over at skulle eksamineres af en censor, der ikke vil trykke kvinder i hånden.

Om mandagen henvendte hun sig derfor til skolens administration for at høre, om hun kunne få tildelt en anden censor. Det samme gjorde flere af hendes klassekammerater, der også var utilfredse med censorens udmelding.

»Når man som pige får sådan en besked, føler man sig allerede bagud på point, inden man går ind til eksamen. Uanset hvor godt man er inde i stoffet, føler man sig ikke objektivt behandlet,« siger Michala Mosegaard.

Hendes henvendelse var dog forgæves. Med henvisning til det korte varsel afviste administrationen på Herning HF og VUC at finde en anden censor. Ifølge uddannelseschef Marianne Dose Hvid blev skolens ledelse først klar over, at censoren ikke vil give hånd til kvinder, da Michala Mosegaard henvendte sig mandag morgen.

»Jeg tænker, at det er sørme godt nok en speget sag. Der er jo så mange censorer, der aldrig giver hånd til nogen af deres elever, og det kunne han jo også bare have valgt. At han ikke vil give hånd, er hans private mening, men at han melder det ud inden, er ærgerligt. Man skal ikke blande sin religion ind i en eksamen,« siger Marianne Dose Hvid, der derfor søgte rådgivning hos Ministeriet for Børn og Undervisning.

Ifølge Marianne Dose Hvid blev skolen og ministeriet derefter enige om at lade den igangværende eksamen forsætte.

Til Information oplyser ministeriet, at der ikke er regler for, hvorvidt en lærer eller censor kan vælge kun at give hånd til det ene køn, men at det er op til den enkelte skole at vurdere, om den enkelte eksamen bliver afholdt korrekt.

– Marianne Dose Hvid, er I som uddannelsesinstitution ikke med til at blåstemple en forskelsbehandling, når I benytter en censor, der ikke vil give hånd til den ene halvdel af eleverne?

»Jeg må jo gå ud fra, at han agerer professionelt. Eleverne skal bedømmes objektivt, og hvis de fornemmer, at der foregår noget, hvor de bliver miskrediteret, så må de jo klage.«

Trykket stemning

Også Michala Mosegaard kontaktede Ministeriet for Børn og Undervisning, efter at hun fik afvist sit ønske om en anden censor. Men også hun fik besked om, at ministeriet ikke kunne gøre noget. Dernæst kontaktede Michala Mosegaard Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som efter en længere dialog også afviste at hjælpe hende.

»Til sidst følte jeg mig en lille smule fortabt. Det virkede som om især Undervisningsministeriet bare ville slå sagen hen. Men de burde jo varetage elevernes interesser,« siger Michala Mosegaard, der til sidst besluttede at tage til eksamen.

»Jeg synes, stemningen var lidt trykket. Jeg plejer normalt altid at give hånd til censor og lærer, og så står man og tænker ’hvad gør jeg nu.’ Men så gav jeg hverken lærer eller censor hånden, og så gik vi i gang.«

– Men kan du ikke være ligeglad med, om en censor vil trykke din hånd?

»Det er jo ikke selve håndtrykket, det handler om. Det er, fordi det principielt er diskriminerende, og fordi skolen vælger at sætte hensynet til censor over hensynet til eleven,« siger Michala Mosegaard. Hun understreger, at hun oplevede censor som værende fair gennem selve eksaminationen. Og på samme måde lyder de øvrige tilbagemeldinger, som Marianne Dose Hvid har fået fra andre elever.

Den omstridte censor, Youssef Minawi, forklarer selv, at han på grund af sin tro på islam kun kan give hånd til kvinder, hvis de er en del af hans nærmeste familie. Men ikke til kvinder, der teoretisk kunne blive hans ægtefælle. Da han tog sit pædagogikum, blev han rådet af sin kursusleder til altid i forvejen at forklare sig over for eleverne, inden de skal til eksamen.

»Jeg skriver altid til læreren for de klasser, jeg skal eksaminere. Jeg vil ikke have, at de skal blive forskrækkede over, at jeg ikke giver hånd af religiøse grunde. Jeg giver heller ikke hånd til den pågældende lærer, hvis hun er en kvinde. Sådan har jeg gjort i otte år, og det har aldrig været et problem.«

Han understreger, at han selv i sin oprindelige mail til matematiklæreren påHerning HF og VUC forklarede, at det var af religiøse årsager, at hanikke ønsker at give kvinder hånden. Denne forklaring kom imidlertid ikkemed i lærerens besked til eleverne, og muligvis kan det have »givetanledning til en misforståelse hos nogle elever«, mener han.

– Kan du forstå, at kvindelige studerende kan føle sig forskelsbehandlet, når du ikke vil trykke deres hånd?

»Ja, det kan jeg godt, for jeg har også før oplevet, at nogle af mine elever tror, at jeg behandler piger og drenge forskelligt. Men jeg behandler alle elever på samme måde – venligt og fagligt,« siger Youssef Minawi.

Han vil også fremover sende en forklarende e-mail ud til skoler, hvor han skal være censor.

Uddannelseschef på Herning HF og VUC Marianne Dose Hvid vil på et kommende møde evaluere sagens forløb. Også Michala Mosegaard vil tage sagen op i skolens elevråd, når hun har overstået resten af sine eksaminer.

»For mig er det ligegyldigt, hvilken religion mine undervisere eller censorer har. Jeg vil bare ikke behandles anderledes på grund af mit køn.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Er det i orden?

Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet:

Anette Borchorst forsker blandt andet i ligestilling og kønspolitik. Hun ser sagen som et sammenstød mellem den enkelte undervisers ret til at praktisere sin religion og elevens ret til en fair eksamination.

»Man kan diskutere, hvor afgørende det er, at man giver hinanden hånden. Jeg vil normalt sige, at det er vigtigt at respektere den enkeltes religion. Men her er der jo tale om, at eleven er den svage part, som ikke har mulighed for at vælge fra, og det er censor, der markerer nogle klare betingelser,« siger Anette Borchorst. Hvilket af de to hensyn, der skal vægtes højest, må komme an på en juridisk vurdering, mener hun.

»Det er jo et spørgsmål om kønsdiskrimination over for en beskyttelse af den enkeltes religiøse rettigheder. Som jeg ser det, ligger forløbet ligger til højrebenet som sag i Ligebehandlingsnævnet,« siger Anette Borchorst.
(Ligebehandlingsnævnet oplyser til Information, at man meget gerne vil se på sagen, hvis de forurettede elever vælger at klage.

Man afviser dog at udtale sig om det mulige udfald af en eventuel klagesag, da man ikke har tidligere sager at støtte sig til.)

Elisabeth Møller Jensen. Direktør i Kvinfo:

»For mig er det afgørende, at censor hilser på hende. Det vil han formentlig gøre – men bare på sin egen måde. Og det har jeg personligt meget svært ved at forstå, at man kan blive krænket over. Man må være åben for, at folk har forskellige måder at hilse på,« siger Elisabeth Møller Jensen, der understreger, at det er hendes private holdning. 

- Bør man ikke tage hensyn til, at eleven føler sig bagud på point allerede inden eksamen, når censor ikke vil give hende hånden?

»Det er ikke noget argument for mig. Sandsynligheden for at hun har en fordom om, at man ikke både kan være troende og professionel, er jo mindst lige så stor som hendes bekymring. Det er en farlig glidebane at tro, at han vil handle uprofessionelt på grund af nogle holdninger. Man må skelne mellem folks holdninger og deres handlinger.«  

- Hvor er så grænsen for, hvem en censor må afvise at give hånd?

»Det er jo et helt hypotetisk spørgsmål. Jeg forholder mig til den konkrete sag, og det synes jeg generelt, vi er nødt til som individer og fællesskab.«  

Frederik Stjernfelt, professor ved Center for Semiotik på Aarhus Universitet og medforfatter til bøgerne ’Adskillelsens politik’ og ’De anstændige’:

»Elevens retssikkerhed bør sættes højest, og skolen burde have skaffet hende en anden censor.«

- Hvorfor det?

»Af flere grunde. Den studerende er den svage part, som derfor skal beskyttes. Og hele eksamenssystemet med censorer osv. er jo lavet for, at den enkelte lærer ikke kan skalte og valte med eleverne ud fra sine egne idiosynkrasier. Eksamen skal være så objektiv som muligt«

- Men hvis censoren er objektiv under selve eksaminationen, er det så ikke ligegyldigt, om han indledningsvis vil give kvinder hånden?

»Nej. Jeg forstår da godt, at pigen føler, at der er sandsynlighed for, at hun fra starten vil være bagud på point. Baggrunden for at han ikke vil give hånd til kvinder, baserer sig jo på en grundlæggende religiøs opfattelse af, at der er substantiel forskel på kønnene. Det går imod vores retssystem, som baserer sig på lighed mellem kønnene og lighed for loven.«

- Censoren har i årevis passet sit arbejde, uden at nogen har protesteret, og han skriver jo til de enkelte skoler og forklarer sig inden selve eksamen. Er det så ikke godt nok?

»Jeg mener, at ligeretsargumenter bør overtrumfe særretsargumentet, hvor censor mener, at han på grund af sin religion skal have en særret i forhold til de sædvanlige adfærdsnormer. Det er en glidebane, hvis folks private holdninger spiller ind på deres offentlige adfærd.«

»Vi ville jo også sige det samme, hvis en person fra Indre Mission eller Scientology eller Jehovas Vidner krævede særbehandling. Ligeret er en fundamental del af den danske og vestlige retsorden.«

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hvor mange censorer giver egentlig hånd?
Ville problemet ikke lettes løses , hvis det blev reglen at censor ikke giver hånd , men bare hilser mundtligt.

PS: Jeg kan ikke huske, at jeg i min tid har givet hånd til mine censorer - hvorfor skal det nu gøres til et problem?

Hvis ikke Youssef Minawi havde forsøgt at være så korrekt og skrive ud så havde der ikke været noget problem og han kunne bare hilse mundtligt på alle.

Brugerbillede for Anders Feder

Jeg kan egentlig godt forstå de piger der føler det diskriminerende. Det er uheldigt signal at sende i en situation hvor censor jo netop er hentet ind for at være upartisk. Men skoler mv. må blive bedre til at løse denne slags på lokalt plan. Det kan ikke passe at Dansk Folkeparti skal ind over hver eneste lille sag.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Brugerbillede for Torben Nielsen

Det virker reelt nok at fortælle det på forhånd, i stedet for en 'don't ask, don't tell' fremgang. På den anden side synes jeg ikke at det er acceptabelt, at censor har en udtrykt bias, da han skal være eksaminandens sikkerhed for en fair eksamen.
I dette tilfælde var utrygheden tilsyneladende ubegrundet, men hvad nu hvis der var blevet en sag?

Hvad nu hvis han var en velrenomeret racist? Hvis jeg var tørklædeklædt somalisk kvinde, ville jeg bestemt være utryg ved Jesper Langballe som censor.

Brugerbillede for Rikke Pohl

At censor ikke giver hånd er jo ikke ment som en diskrimination. Det handler jo ikke om, at han ikke vil give hånd, fordi kvinder er mindre værd, men fordi det for ham er en upassende kontakt mellem mand og kvinde.

Der er ingen tvivl om, at der er findes masser af religionsbetinget kvindeundertrykkelse, men at man ikke vil give hånd, fordi man opfatter det som for intimt, er helt okay med mig. Jeg ville nødig presse andre til at overskride deres grænser. F.eks ville jeg også være ked af at give nogen, som jeg ikke følte mig på krammefod med, et kram. Og hvis det nu føles lige så grænseoverskridende for censor at røre en fremmed kvindes hånd...

Jeg forstår godt pigen umiddelbart har oplevet det som diskriminerende, men jeg mener, at hun misforstår situationen. Det er ikke mandens og kvindens værd, der gøres forskel på i den her situation, så vidt jeg kan se.

Selv ville jeg finde det besynderligt, fordi jeg intet seksuelt lægger i et håndtryk overhovedet, men det ville ikke støde mig som kvinde at blive snydt for et håndtryk.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

Skægt nok, når det drejer sig om legetøjskøkkener i Bilka, så er Ministeriet for Ligestiling helt med på dupperne, men når det kommer sig til diskriminering af kvinder pga. religion, så kan man pludselig ikke gøre noget! Dvs. havde manden været en jøde eller Mormon, så havde sagen nok stillet sig lidt anderles, men Islam, så skal man squ ikke have klinket noget! Det er ikke i orden! Manden kunne jo have valgt, at skrive ud, at han af personlige grunde ikke ville give hånd til eleverne både de mandlige og de kvindelige! Det havde da været ok. Men nææ nej, det skulle lige præcis understreges, at det kun var kvinder! "Jeg mente ikke noget ondt eller diskriminerende med det". Men hvorfor faen, holdt du så ikke bare bøtten lukket? Men diskrimination er det da, tænk hvis nogen sagde,"sorry jeg giver ikke hånd til sorte, pga. min religion!" Man var blevet vippet ud med warpspeed hastighed!

Brugerbillede for Robert O Jensen

Nej censorer der mener sig forpligtiget til at diskriminere bør afsættes fra det job, uanset hvor lille forseelsen er, vi kan ikke have tillid til at de ikke også diskriminerer på andre punkter. Der er kulturforskelle som bør forblive uyacceptable i visse jobs, man skal heller iukke have lov til at bruge buskort med billede hvis man uikke vil vise siut ansigt, og man skal heller iukke have lov til at køre bil med tildækket ansigt etc etc - vi må ikke give efter for den slags.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Rikke - jeg har et par, tre, folk, jeg ikke kan udstå.

Og hvordan viser jeg så det? Ved ikke at tale med dem, se ige igennem dem - og ved ikke at give dem hånden.

Det er altså voldsomt grænseoverskridende i vores kultur: Det var det, Alex Ferguson gjorde ved Rafa Benitez...og førte til masser af avisoverskrifter.

I Belgien er det fyringsgrund...

Brugerbillede for Johannes Aagaard

En censor, der af religiøse årsager ikke ønsker at give en kvindelig studerende hånden, kunne meget vel føle sig underlagt andre adfærdsregler, f.eks. denne:

“Sig til de troende mænd at de skal sænke deres blik og vogte deres ærbarhed; det vil gøre dem renere. Og Allah er velvidende om alt hvad de gør.”
- Koranen 24:30

Eller betragte kvindelige studerende i forhold til denne adfærdsregulerende regel:

“Og sig til de troende kvinder at de skal sænke deres blik og vogte deres ærbarhed; at de ikke skal fremvise deres skønhed og smykker undtagen hvad der er åbenbart af det. At de skal dække deres bryst og ikke fremvise deres skønhed, undtagen for deres ægtefæller, fædre, deres ægtefælles fædre, deres sønner …”
- Koranen 24:31

Eller denne:

“O Profet, sig til dine hustruer og døtre og til de troende kvinder, at de skal tildække deres person (når de er udenfor); det er bedst, at de er kendte (for deres ærbarhed) og ikke blive forulempet. Og Allah er tilgivende, den mest Nådige.”
- Koranen 33:59

Så når den nævnte kvindelige studerende beskriver, at hun allerede inden hun gik ind til eksamen "følte sig bagud på point", så skal man godt nok være en temmelig uempatisk eksistens, hvis ikke man medgiver hende i den betragtning.

Hun vár vitterlig bagud på point - og den pågældende censor dumpede med et brag.

Brugerbillede for Robert O Jensen

Det er ikke og bør ikke accepteres eller kunne klassificeres som DFsk at afvise kulturelativisme, og da slet ikke når vi taler om punkter der handler om diskrimination af kvinder, homosexuelle eller lignende forhold. Hvis folk har religiøse problemer med det kan de ikke ansættes til funktioner hvor man ikke kan have tillid til deres upartiskhed

Brugerbillede for Robert O Jensen

Andersen
Det må være elevens valg - eleven er ikke der for at bedømme en censur - det er censor der er betalt for at bedømme en elev.

Jeg vil ikke acceptere at offentlige penge går til en censor som ikke vil respektere kvinder som ligeværdige - og så er jeg flintrenbde ligeglad om han henviser til religiøse årsager. En sådan person kan ikke være censor.

Elever er ikke betalt for at bedømme censorer - det er omvendt - derfor er en elev selvsagt ikke forpligtet til at give censor hånden.

Men en elev bør selvsagt kunne gå¨til eksamen med tildækket ansigt, for så kan censor naturligt ikke vide om eleven er den person eleven giver sig ud for at være

Brugerbillede for Emma Hartvig

Som pige, der rent faktisk skal til eksamen i morgen, vil jeg synes det var dybt stødende at se ham give hånden til 'drengen' som gik ind før mig, men så i det at jeg trådte ind i lokalet ikke fik sammen form for hilsen. Fordi det er det, det er, en hilsen. En høflig måde at sige hej til nogen man ikke kender. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Brugerbillede for Erik Daugaard

Når jeg er i f.eks. Belgien er jeg også nødt til at sige, at jeg ikke deltager i det der kindkysseri de bruger dernede. Ikke fordi der er noget forkert i det - jeg kan bare ikke lide det.
Eller rettere - de kindkysser vist ikke, men laver blot kysselyde ved hinandens ører. Jeg synes simpelthen det er latterligt, og folk i Belgien synes jeg er mærkelig.

Der er også nogle lande hvor mænd går rundt på gaden med hinanden i hænderne. Endnu en skik som ville få mig til at føle mig temmelig kejtet, og som jeg ville snakke mig ud af.

Så hvis ellers fætter Youssuf er en OK censor, skal vi så ikke lade den sag ligge.

Brugerbillede for Peter Olesen

Det multikulturelle fordrer en nulstilling af alle gængse normer og omgangsformer - hos værtskulturen, vel at mærke. Nulstilling er måske så meget sagt. Tilbagestilling er nok mere præcist.

Tilbagestilling, blandt andet, til niveauet hvor kvinder skal ringeagtes, og nægtes anerkendelse, frihed og lighed. Lydsporet til denne afsporing og tilbagerulning af hævdvundne idealer, er en flok, tydeligvis, let modellerbare fladpander, der kværner løs om dialog, tolerance, forståelse etc., etc., etc., etc., etc.

Mæthedsfornemmelsen efter alle de kameler der efterhånden skal sluges, er overvældende. Returkommissionen fortoner sig i horisonten.

Brugerbillede for Torben Nielsen

Alene det at censor fremkalder usikkerhed hos kvindelige eksaminander, kan jo få disse til at præstere dårligere. For mange er det en nervekamp. Specielt fordi karakterræset er så voldomt og afgørende for folks fremtidige muligheder.

Jeg mener at det at tilhøre censorkorpset, er et særligt betroet tillidshverv. Der er da også mange etniske danskere, som af den ene eller anden grund ikke bør være censorer. Eller for den sags skyld, undervisere.

Brugerbillede for Robert O Jensen

Hvis man acceptere dette vil man - alene fordi der er lighed for loven - også skulle acceptere en censor som ikke vil hilse på mennesker af sort eller mørk hudfarve fordi det nu engang er hans overbevisning at f.eks. muslimer og afrikanere er to racer som ikke er rigtige mennesker og derfor ikke har den samme begavelse som rigtige hvide.

Kulturelativisme er vejen til helvede

Sider