Humanister er mere værd end ingeniører

Mens erhvervslivet i årevis har krævet flere ingeniører og naturvidenskabsfolk, så viser beregninger, at humanister og DJØF’ere er en bedre forretning for private virksomheder

Ifølge den seneste ledighedsstatistik, så er dimittendledigheden for ingeniørerne faktisk en smule højere end magistrenes, som er på 24,7 procent, mens 25,2 procent af ingeniører er arbejdsløse.

Lars Bahl

Når en privat virksomhed ansætter en humanistisk eller samfundsvidenskabeligt uddannet kandidat, så får virksomheden i snit en gevinst på henholdsvis 100.000 kr. og 640.000 kr. mere om året, end hvis de ansatte en civilingeniør. Det viser beregninger af en lang række uddannelsers værdi på det private arbejdsmarked lavet Center for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School for DJØF’s analysebrev, DeFacto. I DJØF overrasker resultatet erhvervspolitisk chef Ole Bech Lykkebo.

»Det her viser, at humanistisk og samfundsfagligt uddannede ansatte har en meget højere værdi for virksomhederne, end vi troede,« siger han og fortsætter: »Vi har længe hørt på, at vi har nogle uddannelser, som er for ringe, og nogle, som er gode for erhvervslivet, men det passer ikke. De har alle sammen værdi.«

Dansk Industri (DI) er en af de organisationer, der igen og igen har talt for, at der bliver uddannet for mange i såkaldte bløde fag og for få ingeniører. Forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof mener ikke, at beregningerne kan bruges til noget, da den øgede effekt af at ansætte humanister skyldes, at de i højere grad end ingeniører er ansat i større virksomheder.

»Det er hat og briller at bruge analysen direkte i uddannelses- og beskæftigelsespolitikken,« siger Charlotte Rønhof.

I Dansk Erhverv, der repræsenterer de mindre virksomheder i Danmark, ser man derimod med interesse på beregningerne.

»Vi kan jo se, at vores virksomheder særligt i eksporterhvervene ansætter masser af humanister, men det laver jo ikke om på, at der stadig bliver uddannet for mange, og at de ofte kræver lidt mere omskoling og håndholdning i starten,« siger Jannik Schack Linnemann, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Fordomme

Men ifølge den seneste ledighedsstatistik, så er dimittendledigheden for ingeniørerne faktisk en smule højere end magistrenes, som er på 24,7 procent, mens 25,2 procent af ingeniører er arbejdsløse. Derfor undrer det også formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, at erhvervslivets organisationer højlydt bliver ved med at råbe på flere ingeniører og færre humanister: »Selv om tallene viser, at humanisterne skaber masser af vækst, så hænger vi på utrolig mange fordomme om, at vi alle sammen beskæftiger os med unyttige ting og derfor render rundt og er ledige, men det skaber et falsk billede af, hvem der bidrager til væksten,« siger Ingrid Stage. Charlotte Rønhof mener ikke, at det handler om fordomme, når Dansk Industri bliver ved med at advare om, at der er for få ingeniører og for mange humanister.

»Vi er på ingen måde gammeldags indstillet, men man kan meget nemt få sådan nogle beregninger her til at svinge højt op i atmosfæren, og det ville være det rene vanvid. Vores fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle ingeniører, og vi kan ikke drive forretning uden ingeniører. Hvis ikke vi kan efterkomme den efterspørgsmål, så rykker virksomhederne et andet sted hen,« siger Charlotte Rønhof.

Ingrid Stage tror på, at de danske virksomheder er langt mere realistiske end deres organisationer, da virksomhederne ingen interesse har i at fastholde tingene, som de var:

»Hvis tallene havde vist noget andet, så ville Dansk Industri da gerne bruge dem. Det her er en hel relevant måde at gøre de forskellige uddannelsers værdi op på, og det kan bidrage til at vise, at alle uddannelser bidrager til vækst.«

Hos DJØF forstår man godt, at DI ikke er ovenud lykkelige for sådan nogle beregninger, men tallene er faktisk baserede på tidligere beregninger lavet for DI om, hvor meget de forskellige uddannelser bidrager i forhold til hinanden: »Det her er da lige netop noget, vi kan bruge til at nuancere debatten om vores uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Hvis DI ikke kan lide det, er det i hvert fald ikke, fordi der er noget galt med beregningerne,« siger Ole Bech Lykkeboe.

Konservativ rekruttering

På CEBR, der står bag beregningerne, ser direktør Anders Sørensen, der også er medlem af Produktivitetskommissionen, den høje værdi af humanister som et tegn på, at de virkelig er trængt igennem på det private arbejdsmarked.

»Humanisterne er blevet en større og større gruppe på det private arbejdsmarked i løbet af de seneste 20 år, så det her viser, at de virkelig bliver brugt derude. Vores undersøgelser viser, at 20 procent af alle humanister er beskæftiget med eksport,« siger Anders Sørensen, der advarer mod at tænke i, at nogle uddannelser er mere værd end andre.

»I bred forstand har alle typer uddannelser en rolle at spille. Det er samspillet mellem dem, der er vigtigt i forhold til innovation og produktivitet,« siger Anders Sørensen.

Jannik Schack Linnemann er med på, at der er en lang række fordomme om især humanister, og hvad de kan bruges til.

»Det er klart, at man nogle steder er for konservative i sin rekruttering, og det er noget, vi forsøger at italesætte; for hvis man hylder princippet om mangfoldighed blandt de ansatte, så kan det ses på bundlinjen,« siger han.

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Boerge Rahbech Jensen

Jeg er ret skeptisk overfor denne type af beregninger af aarsagssammenhaenge - et citat fra DeFacto:

"Også blandt privatansatte akademikere er der ganske store forskelle mellem fagområderne. Set for den private sektor under ét skaber sundheds- og samfundsvidenskabelige kandidater en årlig fælleseffekt på godt 800.000 kr., mens humanister og tekniske/naturvidenskabelige kandidater genererer fælleseffekter på hhv. 270.000 og 170.000 kr."

Umiddelbart ser det ud til at analysen har ladet sig forblaende af de hoeje indkomster for advokater og praktiserende laeger - der er tale om en sommerhistorie - eller beregnet virkelighed.

Brugerbillede for Ninna Fedder Jensen

Hvad med vi nørder? Jeg ser mig ikke som værende i nogle af de kategorier de taler om. Jeg er hverken humanist, DJØF'er eller ingeniør.

Programmører, dataloger, hackers osv., skaber da vel også værdi? Nogen skal vel bygge alt det software de andre får idéer om skal redde deres virkeligheder :-)

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

@Henrik Brøndum

Jeg er enig, og tror, de også har ladet sig forblænde af rationaliseringsgevinster og gevinster ved fx. at leje fremfor at eje og flytning af produktion til lande med lavere lønomkostninger. Det er vist sådanne gevinster, som typisk bruges som argumenter for bl.a. økonomers og juristers høje lønninger.
De glemmer bare, at de ikke selv producerer noget, som efterspørges af forbrugere.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Henrik -

"Jeg var lige ved at tro at vi kom igennem en hel artikel hvor ordet brillierede ved sit fravaer - men saa paa naestsidste linie: "italesaette" og vi var i sikker havn!"

Buuah!

Jeg var været på sygehuset med ungen hele natten - blindtarmsbetændelse - og kunne godt bruge et grin

Tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ost Ostemad

Keep dreaming. Broderskabet kender sin egen værdi og vi lader os ikke imponere af faggrupper som mest excellerer som leverandører til vore bullshit-bingoplader.

Der findes dem som bygger hus, og så dem som sætter pænt tapet op bagefter. Så kan man efterfølgende "værdisætte" tingene som man vil, men brodeskabet ved godt hvorfor der står et hus der. Eller for at komme med et andet eksempel: Vestas har en filosof ansat som kommunikationschef, er hans "værdi for virksomheden" større end de ingeniører, som har udviklet møllerne?

Brugerbillede for Niels Frandsen

Man skal læse en del lirum larum, før ørene eller andre lgemsdele falder af.
Hvad skal den her slags nonsens overhovedet bruges til udover den helt forventelige faglige positionering, som afslører al sin grusomme forenkling med udsagn som »Det her viser, at humanistisk og samfundsfagligt uddannede ansatte har en meget højere værdi for virksomhederne, end vi troede,« - hvordan kan nogen med fornuften i behold drage sådan en konklusion på baggrund af bemeldte undersøgelse ?
Mon ikke vi får brug for de fleste veluddannede hoveder i fremtiden - uagtet deres formelle akademiske grad ?....... det har jeg en fornemmelse af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Ehmn.. nu kan det godt være, at jeg ikke har fulgt rigtig med, men det ville da være besynderligt at ansætte en humanist fremfor en ingeniør, hvis virksomheden primært beskæftiger sig med hardware.
Ligeledes ville det måske være nskabende at ansætte en ingeniør til at have stor menneskelig kontakt. (Og ja, det er fordomsfuldt, men for pokker hvor er der mange kantede ingeniører.)

Sagt med enkle ord: Hvad er det, menneskene skal ansættes til?
Har vi flest ingeniør-foretagender i Danmark, så er det jo smart at blive ingeniør. Omvendt, så kan virksomheder have gavn af humanistisk uddannede personer til at tage sig af forhold, som ikke kan måles og vejes og regnes ud.

Brugerbillede for Jasper Jacobsen

"Humanister er mere værd end ingeniører"... en rimelig provokerende og unuanceret titel, som er meget svær at tage seriøs. Vi befinder os midt i en gigant udfordring om en grøn omstillingsproces af hele vores globale infrastruktur, fødevareforsyning, energiforsyning, healthcare, m.v. For at komme så langt er det selvfølgeligt vigtigt at kommunikere en tidssvarende og relevant værdiorientering hvor bl.a. humanister spiller en væsentlig (men ikke afgørende) rolle.
Når det er sagt, så er selve udførelsen af en grøn omstilling og alt hvad der omfatter teknisk innovation og reel produktion indbegrebet af ingeniørdiscipliner. Husk på hvad der har fået os ud af jordhulerne og frem til hvor vi er i dag: Anvendelsen af videnskabelige erkendelser og teknologisk forståelse - ikke Jürgen Habermas diskurs-analyser stillet op på lagkagediagrammer... sådan sagt lidt ingeniør-firkantet...

Brugerbillede for Marie Jensen

Jasper, humanister kan altså også andet end Habermas, f.eks. sprog, kommunikation, kildekritik og kvalitativ metode. I forhold til den grønne omstilling er det også relevant at have en menneskelig synsvinkel i udviklingen af grønne produkter, teknologier, boformer osv. Dette kan en antropolog for eksempel bidrage med.

Selvom jeg som humanist gnider mig lidt i hænderne over artiklen, synes jeg også,at er lidt fjollet at diskutere hvem, der er mest værd. Kunne man ikke i stedet koncentrere sig om at lade alle bidrage med det, de er bedst til og anerkende hinandens viden. Jeg tror, det ville være det mest gavnlige for samfundet.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Civil-ingeniørerne udgør en ret lille procentdel af de 3 slags ingeniører, og de har traditionelt fået lidt højere løn for at kompensere for uddannelsens længere varighed.

Kun en mindre del kommer til at udnytte deres tekniske færdigheder. Efter nogle år, kommer mange af dem hovedsageligt til at beskæftige sig med økonomi.

Og så havde det været billigere at ansætte en købmand fra en af handelsskolerne.

Så de får en lidt for høj løn for at beskæftige sig med noget - købmandsskab - de egentlig aldrig har lært.

Og alt det de lærte, kommer de aldrig til at bruge, fordi det typisk er de 2 lidt kortere ingeniør-retninger - eller kortere tekniske uddannelser - der får lov at lave de sjove ting - lave opfindelser og den slags.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Suk.
Kunden er villig til at betale for et produkt fordi ingeniøren har konstrueret det hensigtsmæssigt og marketingmedarbejderen har præsenteret det på en overbevisende måde. Både ingeniør og marketingmedarbejder får gavn af processen, mens kunden gladeligt betaler for sine behovs tilfredsstillelse.

Hvorfor får man så en ide om at den ene eller den anden kan undværes?

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Gorm Petersen

"Hvis man ikke har andet at gøre godt med end en hammer, kommer alle problemer med tiden til at ligne søm".

Filosofien var et forsøg på at udforske universet og mennesket uden at have adgang til hverken radioteleskoper eller hjernescannere.

Mennesket havde endnu ikke andre redskaber til rådighed for at forstå verden end at analysere selve samtalen ved hjælp af samtalen.

Og det kunne jo næsten kun gå galt.

På den måde kom sproget - herunder reglerne for sætningskonstruktion, altså subjekt/objekt o.s.v. til at spille en alt, alt for stor rolle.

Epikurs tanker om døden kan have lokket mange til at begå selvmord. En mindre farlig variant vises her:

"Jeg frygter ikke smerten, for der, hvor jeg er, er der ingen smerte, og der hvor smerten er, er jeg ikke".

Prøv den næste gang du er hos tandlægen (gnæk).

Under opsvinget tjente humanisterne gode penge som varmluftsælgere/coaches - men under en krise, bliver de sparet væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jasper Jacobsen

@Marie Jensen, vi er helt enige. Hvem der er mest værd er dybest set en barnlig diskussion. Jeg er bare træt af den outdatede, dikotomiske forestilling om ingeniører som "inhumane" regnemaskiner med hvide sokker i sandaler og regnestok i bæltet versus de socialt intelligente kultur-brobyggende humanister.
Man skal bare huske at værdsætte det teknologiske fundament man gør brug af hver eneste dag og som overhovedet muliggør kommunikationen som vi kender den.
Desuden er det jo nok de relevante udlandsophold under studiet, som i sidste ende giver den "kommunikative", "menneskelige synsvinkel", og globale udsyn snarere end hvilket diplom man kan vise frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Gorm Petersen
Jura hører under de samfundsvidenskabelige studier. Jura er ikke humaniora.

___

Men jeg synes da såmænd ikke der er grund til andet end at undres over en tid, hvor mennesker kriges om at være mere nyttig for erhvervslivets profit end naboen.

Der er noget, der er gået HELT galt.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Jamen har humanister da SLET ingen anvendelsesområder overhovedet ?

Jura plejer netop altid at blive nævnt som en form for nytte (fordi jurister er med til at forebygge korporlige slagsmål, og derved aflaste de naturvidenskabeligt uddannede læger fra at lappe kombattanterne sammen).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie Jensen

Bevares, jeg er sgu også træt af myten om den virkelighedsfjerne og teknologiforskrækkede humanist. Nogle humanister fremstiller faktisk også "produkter", såsom computerspil og undervisningsmaterialer, hvis det er det at producere noget konkret, der gør en nyttig. Diskussionen er stadig lige dum efter min mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Humanister var under VKO overflødige. Dem kom der ikke meget faktura ud af. Nu viser disse undersøgelser (hvor meget man så kan lægge i dem),at der alligevel er penge at hente i sådan nogle unyttige asener. Selvfølgelig er der det, det har vi vidst længe, de skal bare bruges på den rigtige måde, der matcher virksomhedernes behov. En slags synergi, hedder det vist, en sammensmeltning af kompetencer og behov, hvor virksomheden pludselig kan mere, end før.

Carl Madsen, den gamle kommunist, var (er - det kan potkastes) sjov at høre på. En af hans kæpheste var - ud over den med borgerskabets børn, der måtte læse humaniora for at få selvværd - at dommerne var klassedommere. De dømte ud fra deres opvækst, som var af det højere borgerskabs. Engang blev Madsen i en retssag belært af dommeren om, at han skulle have respekt for retten. Madsen svarede, at dommeren ikke kunne forlange, at han skulle have respekt for retten, kun at han skulle vise respekt for retten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Olesen

Selvfølgelig er humanisterne også vigtige, men alene det faktum at de ikke havde noget arbejde hvis ikke ingeniørerne eksisterede viser overskriftens forenklede og misvisende titel.

Jeg er ikke overrasket over fremstillingen. I mit arbejde som forsker, så bruger jeg (mange) flere penge end jeg producerer på kort sigt. På lang sigt vil den investering lede til ny viden som kommer menneskeheden til gode som helhed. Prøv lige at regne cost/benefit ud på det og skriv lige overskriften lidt om :-)

Brugerbillede for Karsten Aaen

En lille kommentar herfra:

Allerede har visse gymnasier svært ved at få ansat engelsklærere nok! Og såmænd også dansk og historielærere.....og samfundsfagslærere..... i gymnasiet. Hvem skal undervise de kommende ingeniører mv. i engelsk og dansk hvis ikke humanister uddannede på universitetet?

Og ift. hardware, tjah.....en ingeniør kan jo godt lave en god hardware, men hvis ingen køber det, fordi brugeroplevelsen er for dårlig, og ingen kan finde ud af at bruge programmet, måske var det så en idé at få en humanist ind over? som kan tænke i bruger-oplevelser?

Og måske var det også lige en idé at tale med person som kender smule til den italienske eller spanske kultur, før man forsøger at markedsføre et produkt der.
Eller den græske eller den kinesiske. Især ift. det der nu hedder IC4-skandalen kunne det have været godt hvis man lige havde talt med en der kunne italiensk og havde kendskab til den italienske kultur. Så ville man have vidst at de fleste italienere bare siger 'si, si' og ellers gør som det passer dem. Og at italienerne nok kan lave billige tog, fordi man jo fået den (billige) vare man har betalt for, ikke sandt.....men ikke forstår, at vi her i Norden faktisk forventer at togene kan køre....og at elektronikken faktisk fungerer.

ps: Vestas har aldeles ikke en filosf ansat som chef for kommunikationen - Vestas har en cand.mag. i historie og filosofi ansat i denne stilling. Manden, Peter Albæk, har altså taget et sidefag i filosofi......og er dermed ikke filosof....

Brugerbillede for Kristian Rikard

Lad mig starte med at sige, at det efterhånden ligner en tanke, at Information konsekvent udelader kildehenvisning, når det drejer sig om kvantitativt baserede undersøgelser.
Jeg kunne blot traske hen til reolen og finde sidste nummer af DJØF-bladet, men jeg giiider ikke. Selve undersøgelsen er givetvis rigtig - på de præmisser den er lavet. Men vi taler altså om arbejde alene i den private sektor, hvor humanister stadig er et ret sjældent begreb. For DJØF'ere er det sådan, at en stor del af juristerne pr. def. er private (advokater) og resten ender stort set i det offentlige.
Den anden oprindeligt store gruppe DJØF'ere er såden nogle som undertegnede, og vi blev/bliver direkte uddannet til offentlig administration. (Hvad skal en privat virksomhed med en kandidat udi Statsvidenskab ???).
Jeg kender ikke fordelingerne blandt ingeniørerne, men jeg er sikker på, at lignende betragtninger gør sig gældende.
Endeligt kunne det være relevant at anlægge en marginalbetragtning (sidst ansatte), hvis det skal give mening.
NB: Jeg har selv været ansat privat i 4/5 af it arbejdsliv :-).

Brugerbillede for Niels Jespersen

Man kunne jo også vende tingene lidt om og sige at humanister er langt dårligere til at forhandle løn end ingeniører....

Iøvrigt - hvilke stillinger snakker vi om?

Hvis der er ret få ansatte humanister i det private kan man jo tænke sig til at de nok har mere med i bagagen end bare humaniora,og at de stillinger humanisterne besætter så producerer mere værdi for virksomheden end mere typiske ingeniørjob, da ingeniører jo har let ved at finde job og derfor ikke så let bliver presset på lønnen som humanister.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Mit indtryk af nutidens unge mennesker er, at de er tværfaglige i en grad, så jeg har svært ved at forestille mig, at det samme unge menneske i løbet af sit liv, ikke relativt let kan omskoles i begge retninger efter behov.

Dem jeg kender, har til fulde udnyttet mulighederne for at kombinere fag fra alle grene - humaniora, naturvidenskab, druk og socialt samvær.

Måske diskuteres der ud fra en svunden tids begreber ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lind

Det er meget vanskeligt ikke at komme The Golgafringhans fra "Hithchikers Guide to the Galaxy" i hu, når man læser floskler som

" ... ingeniør kan jo godt lave en god hardware, men hvis ingen køber det, fordi brugeroplevelsen er for dårlig, og ingen kan finde ud af at bruge programmet, måske var det så en idé at få en humanist ind over? som kan tænke i bruger-oplevelser?"

I mange tilfælde må (vi) ingeniørerne sidde i hjørnet og trille tommelfingre indtil humanisterne, markedsøkonomerne, de strategiske ledere, juristerne, og patenthøgene har fået diskuteret hvilken farve der skal være på forsiden af denne nye magiske kasse, vi muligvis kan udvikle, og som løser dette eller hint problem. Og mens vi sidder og falder i søvn, med vore himmelvendte øjne, tænker vi på hvornår timeindsatsen i hele dette pseudoanalytiske cirkus i mødelokalet overstiger den indsats, det kræver at klampe en principdemonstrator sammen på laboratoriet og værkstedet, og sætte strøm på for at finde ud af om det faktisk virker!

En hel del fiaskoer kunne have været undgået, under sådanne betingelser hvor man har kørt hele markedsføringsapparatet i stilling, med bannere og flag, samt sikret sig at selv i det yderste vestlige spids af Sicilien kan de finde ud af at trykke på den store grønne, og iøvrigt eneste, knap. Og først da får ingeniøren og forskeren lov at løse det problem, som alle i denne opstemte fase, et par måneder op til lansering af produktet, først da får de lov til at gå igang på tegnebrættet, i laboratoriet og på værkstedet. Pssst ... husk nu at skynd jer lidt, vi er alle sammen klar! Det hele falder selvfølgelig sammen med et brag, når det viser sig at det tager mindst et halvt år, når nu man projekterede med en uges indsats; det blev cirkusgruppen da iøvrig helt enige om til sidst, gjorde de ikke?

P.S.: Jeg indrømmer forekomsten af en del overdrivelse, extrapolering og unødvendig brug af satire, men garanterer at ingen ord eller taster led overlast.

Brugerbillede for morten hansen

Det er lidt sygt som humanist at bevidne måden, hvorpå humanister og DJØF'ere promoverer sig selv. Jeg er simpelthen nødt til at tage afstand fra min egen stands selvfedme.

At de kan slippe afsted med det, skyldes ene og alene, at Danmark er en lille priviligeret enklave, der indtil videre kan leve af service-erhverv. Men vi er dybt afhængige af, at man andre steder i verden rent faktisk producerer og skaber ting og ikke bare ansætter folk, der skriver bogstaver og tal og flytter rundt på samme og kalder det for 'ydelser'.

Jamen-jamen, vil man så indevende: det er jo netop det, vi skal leve af, fordi vi er så fandens kloge og veluddannede, og så kan vi overlade til alle de andre derude rent faktisk at producere noget.

Beeep! Forkert svar. For det første er vi ikke specielt veluddannede længere, og om et par år bliver vi overhalede af stort set alle andre lande, vi sammenligner os med. For det andet bliver vi totalt hjælpeløse i en situation, hvor vi har outsourcet og over-specialiseret os ... og den globale økonomi bryder sammen, hvilket det gør lige om lidt - efter planen vil onde tunger sige.

Endelig synes jeg bare, at den håbløse og barnagtige konflikt mellem humanisme og naturvidenskab skulle tage at lægge sig selv til at dø.

Brugerbillede for Kristian Rikard

Morten Hansen,
For en gangs skyld er vi to enige. Men det er jo det medier lever af, og alle og jeg mener alle hopper med på vognen. Politiske grupperinger, fagforbund, arbejdsgivere, studerende, informationlæsere, JP-læsere alle.
Segmenteringstanken/enkeltgruppetanken bliver i den sidste ende vor død!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Schandorff

Jeg spørger bare
Hvor mange veje, huse, broer og lignende kan en ekspert i sommerfugle bygge?
Eller hvad med en ekspert i Søren Kirkegaard?
Det er dybt godnat at stille teknikere op mod humanister
Værdien afgøres af, hvorvidt samfundet har job til dem eller de kan få et job i udlandet.
Vi har desværre allerede en hel del højtuddannede der må nøjes med kontanthjælp eller det der er værre (leve af konens løn)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Flemming Schandorff,
Det er efter min mening en alt for forsimplet måde at stille det op på. Ikke alt her i livet er målbart (så skulle jeg nok have været der :-)).
Humaniora ligger til grund for hele vores tankeverden og civilisation. Og hvis vi først opgiver grundforskning inden for naturvidenskab, samfundvidenskab og humaniora - ja så er vi ilde stedt i mine øjne.
Derimod ville det måske hjælpe, hvis ikke vi som enkeltpersoner hele tiden troede, at vi var den nye Einstein.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Her er min vurdering af analysen: Dumpet.

Metoden er forklaret ganske overfladisk. Der er ikke redegjort for sammenligningen af virksomhederne med og uden højtuddannede, dvs. hvordan behandlings- og kontrolgruppen er sammensat. Dette er overordentligt vigtigt; kontrolgruppens kvalitet afgør fuldstændigt, hvor godt man isolerer effekten, og således også hvor meget man kan sige og konkludere om effekten.

Der er afsat et enkelt afsnit i metodedelen til diskussion af kausalitet, dsv. årsagssammenhæng. I afsnittet står: "Effektberegningerne tager ikke højde for den kausale sammenhæng mellem produktivitet og uddannelse." Fint, men det kan man ikke se i sammenfatningens konklusioner.

Her gøres antagelsen, at al merværdi i virksomhederne med flere højtuddannede kun skyldes de højtuddannede, enten direkte eller indirekte - men antagelsen er ikke ekspliciteret; det står ingen steder.

Og det er manipulerende, for antagelsen, der må siges at være en meget stor antagelse, er fuldstændigt afgørende for konklusionen.

Med denne konklusion i hånd foretager analysen så en beregning af effekten på nationaløkonomien af flere højtuddannede i den private sektor.

Det er useriøst.

Brugerbillede for Niels Jespersen

Når man læser rapporten (link ovenfor) står der meget lidt om metoden.

Man henviser blot til tidligere rapporter fra Junge og Skaksen.

Så spørgsmålet er - hvordan fordeler man værditilvæksten som man får fra statistikkerne for grupper af virksomheder ud på de forskellige personalegrupper?

Det undrer mig meget at de særdeles produktive grupper (HUM og SAM) som påstås at bidrage med ca. 1 million til virksomhedens resultat (efter omkostninger til løn er fratrukket) har nogenlunde samme løn som NAT/TEK .

Hvis disse grupper, HUM og SAM) bidrager med så meget mere, hvorfor kan de så ikke forhandle en meget bedre løn til sig selv?

Noget tyder på at de kunne være endnu skarpere og faktisk ikke fortjener så meget i løn....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Strøm

Undersøgelsen som artiklen er baseret på, støtter ikke dens indhold.

Den viser at virksomheder tilsyneladende kan få større større overskud af at ansætte humanister end ingeniører. Den indlysende forklaring er, at der er overskud af humanister, mens ingeniører kan kræve og få en højere løn. Det viser statistikken over lønninger da også.

Variationerne mellem brancher kan være langt større end variationen på grund af hvilke faggrupper der er ansat. Det er altså umuligt at vide hvad der reelt er målt, eller hvor stor en del af variationen der skyldes forskelle mellem brancher og hvor stor en del der skyldes forskelle mellem hvem der er ansat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for alexander  andersen

De 3 minutter det tager at læse denne artikel kunne være brugt mere konstruktivt.
Mine tal viser tydeligt at journalister har negativ værdi for væksten.
Afskaf journalistuddannelser og vi vil leve som konger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Karlsen

Jammen det er jo rent Win-Win. Den offentlige sektor er tvunget i knæ af "regnedrengene" i DJØF. Nu viser det sig at der er brug for dem i det private erhvervsliv, så send dem da derever.

anbefalede denne kommentar

Sider