Foghs rollemodel gør stadig en forskel

Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, erkender, at det måske ikke gør den store forskel, om det er hende – eller et andet af partiets medlemmer – som sidder på bagerste række i Folketinget. Og så alligevel. Der er jo kun én Fatma

Fatma Øktem er folketings-medlem for Venstre, og hun hverken kan eller vil løbe fra sin indvandrerbaggrund: ’Jeg er Fatma, med mit særpræg, med min bagage og mine politiske visioner,’ siger hun.

Sigrid Nygaard

Nu har jeg et spørgsmål til dig.« Sådan lød det fra Fatma Øktem, da Anders Fogh Rasmussen i 2006 havde hevet hende op på scenen under Venstres landsmøde i Odense for at fortælle om succesfuld integration. Forinden havde hun, som en af statsministerens såkaldte rollemodeller, været på en bustur rundt til virksomheder, højskoler og universiteter under mottoet »Sammen om bedre integration«. Nu ville Fatma Øktem høre, hvad der egentlig havde overrasket Anders Fogh Rasmussen mest på turen.

Statsministerens svar, kvindernes store rolle i indvandrerfamilierne, husker ingen. Men på Venstres partikontor havde de ikke glemt Fatma Øktem, da en lokalafdeling i Odense året efter ringede og spurgte efter en folketingskandidat.

Den da 33-årige Fatma Øktem var den perfekte kandidat: Ung, smuk, kvinde – og ikke mindst med indvandrerbaggrund (Venstre havde indtil da aldrig opstillet en muslimsk folketingskandidat). Eller som Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, Henrik Qvortrup, formulerede det, så var hun »en af den slags varer på hylden, som også Venstre må have, efter Naser Khaders dannelse af Ny Alliance og debatten om Asmaa Abdol-Hamid«.

Et prædikat, Fatma Øktem siden har skullet at leve op til.

170 par stiletter

»Jeg glemmer det ikke!,« lyder det seks år senere fra Fatma Øktem, da hun bliver mindet om ordene under et interview på kontoret på Christiansborg.

Her står 15 par stiletter stillet op på rad og række (i alt hævder hun at have 170 af slagsen!), på væggen hænger reproduktioner af Andy Warhols silketryk med Marilyn Monroe, og på foranledning findes en nål frem med Kemal Atatürks billede blandt papirlapperne på opslagstavlen. Skaberen af det sekulære Tyrkiet, hvis portræt ofte pryder væggene hos tyrkiske indvandrere – eller danskere med tyrkisk baggrund som Fatma Øktem. Og af hvem hun altid har et billede, et citat eller noget helt tredje i hvert rum.

Det er sidste dag, før Folketinget går på sommerferie, og Venstres ligestillingsordfører vil egentlig helst tale om kampen for den personlige frihed. Den er »nøglen« til, at Fatma Øktem overhovedet gik ind i politik. Men hun hverken kan – eller vil – længere løbe fra sin indvandrerbaggrund.

»Jeg var bare træt af, at fokus var på, at jeg var muslim. Jeg blev kontaktet af rigtig mange journalister, som kun spurgte, om jeg gik med tørklæde og gav hånd til mænd. I dag ville jeg nok forstå det, da det er der, jeg er anderledes og spændende. Og jeg brugte det da også selv. Mit slogan under folketingsvalgkampen var jo, at jeg skulle nå at give hånd til alle på Fyn.«

Fatma Øktem nåede dog hverken at give hånd til alle sine vælgere eller blive valgt i 2007. Godt nok fik Fatma Øktem 1905 personlige stemmer – »sådan noget glemmer man ikke« – men det var ikke nok.

I skyggen af Lykke Friis

Først efter et skift til Horsenskredsen året efter blev Fatma Øktem valgt til Folketinget i 2011, hvor hun med 3130 personlige stemmer fik Venstres syvende og sidste mandat i Østjyllands Storkreds – blandt andet foran partifællen og ægtemanden Bünyamin Simsek (som i dag er Venstres borgmesterkandidat i Aarhus).

Efter folketingsvalget har Fatma Øktem imidlertid haft svært ved at trænge igennem som ligestillingsordfører, da journalisterne ofte har ringet til tidligere klima- og energi- samt netop ligestillingsminister Lykke Friis, når de har villet høre Venstres holdning til øremærket barsel til fædre, kønskvotering i bestyrelser eller forbud mod sexkøb.

Et opslag i artikeldatabasen Infomedia afslører, at mens navnet Fatma Øktem sammen med ordet ligestilling optræder 550 gange de seneste to år, så er Lykke Friis 676 gange sat i forbindelse med ordet i perioden. Til gengæld viser en ny undersøgelse fra Kvinden&Samfundet, at Fatma Øktem sidste efterår og i foråret har været blandt de mest toneangivende i diskussionerne om barsel og købesexforbud.

Selv mener Fatma Øktem, at hun gør en forskel.

»Jeg plejer at drille den socialdemokratiske ligestillingsordfører (Rasmus Horn Langhoff, red.) ved at sige, at jeg har haft mere indflydelse end ham på SRSF-regeringens ligestillingspolitik, for han vil jo gerne kriminalisere køb af sex, øremærke barselsorloven og indføre kvoter,« siger Fatma Øktem og fortsætter:

»Ville der sidde en ligesindet i min stol, så kan det da godt være, at man ville tænke: Gør det en forskel, om det er Mette eller Fatma, som sidder der? Næ, det vil det måske ikke, hvis vi ønsker den samme frihed for borgerne. Men jeg er med til at dreje debatten – og præge den – i min retning. Vi er med til hver især at trække Danmark i vores retning. Det tror jeg på. Ellers ville jeg selvfølgelig heller ikke sidde her.«

Født i Gjellerup

Fatma Øktem er tredjegenerations indvandrer og blev født i Gjellerupparken i Aarhus, inden familien flyttede til Trøjborg, i den nordlige del af byen.

Efter en HF-eksamen overvejede Fatma Øktem at læse kunsthistorie, men det blev aldrig rigtig til noget. I stedet fik hun en række job i butikker og rejsebranchen, indtil Bünyamin Simsek en dag viste hende et jobopslag som såkaldt kulturformidler i Ikast Kommune.

Hun søgte jobbet og fik det. Det var også ægtefællen, der vakte Fatma Øktems politiske engagement. Da Bünyamin Simsek i 2000 blev formand for Aarhus Kommunes Integrationsråd, tog han nemlig arbejdet med hjem til villaen i forstaden Tilst, og Fatma Øktem endte også med at melde sig ind i Venstre.

Derefter gik det hurtigt. Bertel Haarder hørte om hendes integrationsarbejde i Ikast. Integrationsministeren inviterede hende til at sidde med i nogle af hans såkaldte sparingsgrupper. Og før hun fik tænkt sig om, kørte hun så rundt med statsministeren på integrationsturneen.

»Det var dér, jeg første gang følte, at jeg egentlig godt kunne være med til at rykke på nogle ting. Danmark er et fantastisk land. Hvis du har visioner og tør tage et ansvar, så er det ikke nødvendigvis pengepungen, efternavnet eller en akademisk uddannelse, som afgør, om du kommer i Folketinget,« fortæller Fatma Øktem.

Helvedet

Sådan har det ikke altid været for Fatma Øktem. I 2000 bekrev Bünyamin Simsek i en artikel om europæiske integrationsproblemer i New York Times, hvordan han som daværende steward brød ud af et arrangeret ægteskab efter at have mødt Fatma Øktem på en flyvning til Antalya i det sydlige Tyrkiet.

Året efter traf de tilfældigvis hinanden igen ved en sammenkomst i en tyrkisk forening i Århus.

»Kan du ikke flyve mig tilbage til Tyrkiet?« spøgte Fatma Øktem.

»Hvorfor vil du tilbage til Tyrkiet?« spurgte Bünyamin Simsek.

»Fordi jeg gerne vil bo dér,« svarede hun. »Det kunne du aldrig gøre,« sagde han. »Du kan ikke tilpasse dig forholdene.«

»Tror du ikke?« sagde hun. »Skal vi vædde?«

Så gav de hinanden hånden på væddemålet, hvilket ændrede deres liv: Deres hænder ville ikke fra hinanden.

»I det øjeblik stod vores kærlighed klart for os,« fortalte Fatma Øktem den amerikanske avis. »Og det var begyndelsen til et helvede.«

Bünyamin Simseks familie vendte hende ryggen. Hendes egen bedstefar advarede om, at der ville blive »krig« mellem de to familier. Og tyrkiske kvinder i Aarhus begyndte at ringe til hende og råbe:

»Det er på grund af folk som dig, at vi ikke kan lade vores mænd gå ud af huset.«

Efterfølgende blev Fatma Øktem under valgkampen i 2007 også lagt for had af visse muslimske kredse i Odense, fordi hun kaldte Asmaa Abdol-Hamid en »kylling« for ikke at ville stille op til fælles debatmøder og kritiserede hende for at skade integrationen.

Selv om Fatma Øktem ikke ønskede et forbud mod at bære tørklæde i skolen, men blot advarede om, at det skaber skel fra starten i livet, hvis muslimske piger går med det, så blev det opfattet sådan. Efterfølgende blev Fatma Øktem stoppet på gaden under valgkampen i Odense og blev ikke blot overfuset. Hun fik advarsler om, at det kunne få konsekvenser. Efter at have været på nat og dag i snart tre uger under valgkampen, havde hun svært ved længere at vurdere, hvor alvorligt det egentlig var ment.

»Pludselig blev jeg hende, som var imod islam, der var imod tørklæder, og det har faktisk fulgt mig lige siden. Der skal ikke ret meget til, før jeg bliver kritiseret af muslimer. Jeg er selv muslim«, fortæller Fatma Øktem som først i dag er villig til at snakke om valgkampen det år.

Rollemodellen

Selv om Fatma Øktem mener, at det var »pænt tænkt« af Anders Fogh Rasmussen, da han udnævnte hende til rollemodel, så er det dog en titel eller en byrde, hun hidtil har betakket sig. Men helt vil hun ikke afvise, at der kan være noget om snakken:

»Jeg er måske rollemodel på den måde, at jeg har fulgt mine drømme. Men det er ikke kun for indvandrere. Hvis man gerne vil det, så bor vi i et land, hvor den danske drøm er mere realistisk, end hvad amerikanerne altid kalder the american dream. Skulle man kigge i krystalkuglen, da jeg blev født – eller da jeg blev 18 og hellere ville ud og rejse end færdiggøre en uddannelse – så lå det ikke i kortene, at jeg i dag skulle sidde her på Christiansborg. Jo, jeg gør en forskel! Jeg er Fatma, med mit særpræg, med min bagage og mine politiske visioner«.

Under valgkampen i 2011 var Fatma Øktems slogan da også: »Der er kun en Fatma«.

Serie: Grebningen

Når landmanden muger ud i stalden, samler han gødningen i grebningen. Grebningen er også bagerste række i folketingssalen. I hvert er det, hvad folketingspolitikerne selv kalder pladserne længst væk fra talerstolen.

I en interviewserie taler Information om motivation, politiske resultater og topstyring i dansk politik med fem af de folketingspolitikere, som til daglig sidder i grebningen. Politikere, der ikke hører til de mest prominente blandt Folketingets 179 medlemmer, og som ikke normalt får meget taletid i medierne.

De fem politikere er:
Merete Riisager, LA
Liv Holm Andersen, R
Fatma Øktem, V
Simon Kollerup, S
Morten Marinus, DF

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu