Politiet tweeter sig til ny form for autoritet

I halvandet år har politiet været på Twitter, og her balancer deres tweets mellem væsentlig samfundsoplysning, efterlysninger af forbrydere og fjollede opdateringer om vejr og vind. Det sker på bekostning af klassisk autoritet, men ifølge eksperter afspejler den uformelle tone det autoritetstab, samfundet generelt gennemlever. Og måske er de sociale medier netop den platform, hvor myndigheder kan genvinde noget af det tabte

Illustration: Christian Andersen og Rasmus Fly Filbert

»Nyt familiefoto?? – tag det pæne tøj på – vores fotovogn tager pt. billeder på Slotsalleen i Slagelse«, lyder et tweet fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis Twitter-profil.

Ved en anden lejlighed advares der om brand:

»Brand i træ på Bøgevej i Nakskov. Ingen fare for andet. Hvis det var et bøgetræ, er det nu blevet til et asketræ«.

Og før en fodboldkamp mellem AaB og FCK tweeter Nordsjællands Politi:

»Vi har hørt, at aircondition i tog m. FCK-fans er i stykker. Vi håber, I har en god togtur – trods varmen. #politidk #aabfck #fck @omDSB«.

Det er nu halvandet år siden, Rigspolitiet oprettede sig på Facebook, mens Københavns Politi oprettede en profil på Twitter. Inden udgangen af 2013 skal alle politikredse have en twitterprofil.

»Det handler om at involvere borgerne,« siger Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, som har det øverste ansvar for projektet.

Inspirationen kommer fra udenlandske politimyndigheder, som i længere tid end de danske har satset på de sociale medier. I Skandinavien primært Facebook, og i angelsaksiske lande primært Twitter. Det handler blandt andet om hurtigt at kunne informere borgere om forskellige hændelser og kommunikere med dem i tilfælde af voldsomt vejr, terrorhændelser og andre kriser, siger Jens Gregersen og peger på tragedien ved Boston Marathon som et »godt eksempel« på, hvordan politi og borgere kan samarbejde.

Sidste år var Københavns Politi at finde på den københavnske gadefestival Distortion.

»#cphdistortion Byen er fyldt med glade mennesker. Dejligt at se :)«, lød et af de første tweets.

Der var både hashtag og smiley, men politiets eneste egentlige aktion gik ud på advare om »dårlige øl«, som var blevet uddelt af »fem afrikanere med en Christianiacykel«. Øllene havde gjort, at flere mennesker havde fået det »meget dårligt« i nærheden af Kødbyen. Dagen efter viste det sig dog, at øllene ikke var forgiftede; der havde bare været for mange af dem.

I år, derimod, var politiet særdeles aktive under festivalen. De tweetede 265 gange og blev retweetet mere end 600 gange. Dermed nåede de ud til en stor gruppe, og deres sikkerhedsanvisninger, svar på praktiske spørgsmål og advarsler om lommetyve og store menneskemængder blev siden rost. Både Ekstra Bladet og Politiken bragte endog et stort interview med tweeteren bag, Rina Outzen.

»Her fik de enormt fint demonstreret, at de kan nå folk,« siger Trine-Maria Kristensen, der er ekspert i sociale medier. Hun mener generelt, at det giver »rigtig god mening«, at politiet er på Twitter, fordi de skal være der, hvor folk er.

»I gamle dage lavede politiet efterlysningsarbejde i aviser, og i takt med at folk læser mindre avis, men er mere på de sociale medier, giver det fin mening at gøre det på Facebook og Twitter,« siger hun.

En søge-lære-proces

I de forskellige politikredses tweets er der stor forskel på både sprogbrug og tonefald. Det hænder, at en vittighed sniger sig ind. Det kan også være en kommentar til det lokale fodboldhold eller om det skiftende danske sommervejr. Og det er der en grund til:

»Vi har valgt at sætte ydre begrænsninger for politikredsenes brug af Twitter,« siger Jens Gregersen. »Men det er designmæssigt. Vi vil ikke blande os i deres tone of voice i indeværende år.«

Han forklarer, at projektet er en »søge-lære-proces«, hvor det i høj grad handler om at finde ud af, hvordan man bedst kan komme i mere løbende dialog med borgerne: »Når det er sagt, er der helt klart nogle politikredse, som – i hvert fald indimellem – bevæger sig lidt længere ud af den tangent, end de efter min smag behøvede at gøre,« siger han.

Trine-Maria Kristensen følger flere politikredse på Twitter, og hun har også bemærket det skiftende tonefald.

»Det må være vanskeligt for politiet, fordi de sociale medier i høj grad er forum for en personlig tone,« siger hun, men understreger, at hun er positivt stemt over for, at politiet åbner for dialog i stedet for blot at udsende pressemeddelelser. Og at den joviale, personlige tone, som visse politikredse benytter, kan være med til at etablere et mere afslappet forhold til politiet.

Tonen demonstrerer, at der er »et menneske bag« politiets udmeldinger, og i en tid, hvor alting institutionaliseres og bureaukratiseres, trækker det spor mod landbetjentens storhedstid.

Risiko for at skyde forbi

Når man som myndighed skulle kommunikere i gamle dage, gjaldt det om at ramme en så formel tone som muligt. Sådan er det ikke længere, forklarer Jens Gregersen.

»Man kan godt gøre det i øjenhøjde med borgeren, men man skal passe på, at man ikke underminerer sin egen autoritet,« siger han.

En politikreds skød dog helt forbi på Twitter, da de udsendte et tweet i forbindelse med, at Cirkus Arenas telt faldt sammen i Kalundborg.

Politikredsen fik skrevet noget i retning af, at det var en »klovn«, der havde foretaget anmeldelsen.

»Det er hverken klogt eller særligt professionelt at skrive noget sådant,« siger Jens Gregersen.

Og det er en risiko ved Twitter, hvor der går et splitsekund, fra en melding er formuleret, til den er sendt ud til hele verden. Heldigvis – siger han – har man mulighed for at kontrollere det bagefter.

»Og fordelen ved Twitter er, at man kan slette uden helt store problemer,« siger han.

»Vi vil i Rigspolitiet ikke sidde og være overdommere, men vi vil gerne i fornuftig dialog og tale os frem til den rigtige måde at kommunikere på.«

Han understreger, at der ikke er nogen facitliste, men at det er klart, at der er visse ting, man som myndighed ikke kan skrive.

»Man bør som myndighed ikke skrive, at det er en klovn, der anmelder. Jeg kan godt se det morsomme i formuleringen, men vi taler om en forfærdelig hændelse, hvor en masse ældre mennesker har været udsat for en voldsom oplevelse, nogle har endda været klemt fast. Man kan godt – en gang i mellem – have et glimt i øjet i forhold til de tweets, man skriver, men det gælder om at finde den rette balance mellem at give redelig information og samtidig kommunikere på mediets præmisser.«

Autoritetstab?

Men hvad betyder det for politiets autoritet, at de i en sådan grad er i »øjenhøjde« med borgerne? Trine-Maria Kristensen mener, at et af politiets store problemer i dag er, at vi ikke længere er specielt autoritetstro: »Måden, man genvinder folks respekt på, er ved at fange nogle tyveknægte og vise, at man gør en indsats, og vise, at man er der for borgerne. Og så tror jeg faktisk, at det kan virke bedre at være humoristisk end at være en klassisk autoritet,« siger hun, men fremhæver også, at hun synes, at politiet måske er »lige rigeligt« poetiske eller frisk fyr-agtige på skærmen.

Idéhistoriker og professor i filosofi ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt, som har forsket i autoritet, siger, at »skranken« i dag »er død«.

»Man har haft så travlt med at udrydde skrankepaver, at det efterhånden er et problem, at der ikke længere findes en skranke. Vi har nedbrudt de symboler, som adskiller borgeren fra de ting, borgeren har ret til og mulighed for at skaffe sig informationer om.«

Før var politiet lovens inkarnation, og betjenten kunne sige, »jeg parerer bare ordrer«, og så regnede man med, at der var en gennemskuelig proces derfra og tilbage til en lov, som i en eller anden forstand førte tilbage til en folkevilje.

I dag vil enhver prøve at sige »arh, det er jeg nu ikke helt enig med dig i« og »hvor står det?« når politiet giver ordrer, mener Lars-Henrik Schmidt.

»Det betyder, at kværulanteriet får fantastiske vilkår, når alt kan appelleres. Det er den stakkels betjent, som gerne bare vil parere ordre sårbar over for.«

Lars Henrik-Schmidt mener imidlertid, at det er positivt, at politiet prøver at møde borgeren i øjenhøjde, så borgerens frygt forsvinder.

»Det er rart, at de kan træde ud af deres uniform, og det er rart, at man kan møde dem som mennesker, for så kan man appellere til mere end ’jeg parerer bare ordre’ – skranken er ikke af skudsikkert glas.«

Når Trine-Maria Kristensen ser tv-programmer, som følger betjente i nattelivet, ser hun, at autoritetstroen i dén grad er på retur, men hun ser også, at betjentene er »ret gode« til at beherske sig.

»Jeg bliver altid imponeret over, hvor gode de er til at styre sig. Men en gang imellem – vil jeg tro – kan de ikke styre sig. Og når man laver en offentlig strøm, som Twitter er, er det klart, at behovet for at styre, hvordan man taler om ting, bliver større. Men jeg tror, politiet i forvejen er enormt bevidste om det,« siger hun.

»Og hvis betjenten står og diskuterer på gaden, risikerer han, at folk filmer det med deres telefoner. På den måde ligner Twitter jo egentlig bare den moderne virkelighed.«

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

forstår ikke artiklens budskab. Twitter giver ikke politiet en anden autoritet, men giver blot bedre mulighed for formidling af formidling, som kombinerer udbredelse svarende til nyhedsmedier med hastighed svarende til megafoner. Det er vist mest journalisters autoritet, der trues - igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Det gør de jo også. Nogle betjente er bare udstyret med en smartphone, så de kan skrive på Twitter. Som jeg ser det, sparer de faktisk mandskab med Twitter, fordi de ikke behøver være fysisk til stede for at give en besked til en gruppe mennesker fx. om at give plads til en ambulance el. undgå bestemte proppede steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Når man læser de tweet-eksempler, der er vist i papirudgaven, synes jeg nu politiet er sluppet meget godt fra opgaven, at bevare myndigheden samtidig med den lette tone. For det er jo kunsten, at man ikke må miste respekten omkring sig ved at kvaje sig, opføre sig underlødigt eller på anden måde sætte sig ud over, hvad borgerne forventer sig som minimum af politimyndigheden.

Mange andre myndigheder eksperimenterer med disse sociale medier for tiden, f. eks. kommuner, hvor man inviterer borgerne inden for på facebook mv. til debat om et nyt indkøbscenter, sportsarena eller kommunens budget. Det skal gøres med tungen lige i munden, for risikoen er selvfølgelig, at myndigheden mister respekt og anseelse, hvilket kombineret med den stadigt opretholdte faktiske myndighed kan være en grim kop the..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Jeg læser ikke papirudgaven, men følger Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi og Københavns Politi på Twitter. Jeg har mest set servicemeddelelser, hvor jeg tænkte, det var nemmere og hurtigere at bruge Twitter end få flere betjente til fx. trafikregulering el. anvisning af nogle mennesker.

anbefalede denne kommentar