Søvndal: Britisk nej til Syrien-krig vækker stof til eftertanke

Men Danmark har modsat Storbritannien ikke taget stilling til deltagelse i militæraktion, understreger Søvndal

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Foto: Torkil Adsersen

Det ændrer ikke på den danske regerings opbakning til en international militæraktion i Syrien, at det britiske underhus har afvist at lade Storbritannien deltage i et indgreb i den syriske borgerkrig.

Det siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fredag morgen.

- Man skal huske, at det man stemte om i det engelske parlament i aftes, det var spørgsmålet om militær deltagelse. Der er vi jo ikke i Danmark. Vi er ikke blevet bedt om at deltage, så vi er i en ganske anden situation.

- Men det er klart, at det vækker stof til eftertanke, at vi er i en situation, hvor der er en betydelig skepsis. Det er derfor, vi ser med meget stor spænding frem til, at våbeninspektørerne vender tilbage, siger han.

Udenrigsministeren henviser dermed til, at FN's våbeninspektører lørdag forlader Syrien efter at have undersøgt, hvorvidt der blev brug kemiske våben mod civilbefolkningen ved et angreb i udkanten af Damaskus i sidste uge.

Villy Søvndal vil ikke nærmere ind på, hvor realistisk det er med en international militæraktion i Syrien, når Storbritannien ikke vil deltage.

- Det tør jeg ikke spå om. Det er i virkeligheden stadigvæk amerikanerne, der i det her tilfælde beslutter, om de synes, at deres nationale sikkerhedsinteresser gør, at de er nødt til det.

- Men det her understreger vel også, at der ikke er nogen nem vej i Syrien. Det er heller ikke nogen nem vej at lade tingene ligge. Det er det dilemma, som verden befinder sig i, siger han.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Danmark kunne benytte chancen til at komme tilbage til sporet, hvor man overholder de internationale love, venter på et retsligt mandat fra FN, fortæller befolkningen, hvad man har forestillet sig på længere sigt skal ske, hvis der bliver brugt flere kemiskevåben i borgerkrigen, efter en hævnaktion eller, hvis Iran vælger at deltage aktivt i krigen, som svar på Danmarks hævn for brug af kemiskevåben.

Hvordan forholder Danmark sig til de civile, kvinder, børn og gamle mennesker i borgerkrigen, er pricipper om afstrafning for brug af kemiskevåben vigtigere end deres sikkerhed, vil Danmark beskytte dem, hvis hævnaktionen ikke har den ønskede virkning?

Brugerbillede for Niels Engelsted

Det er ikke regeringens bedste dag, selv om statistikerne siger, at Danmarks nationalprodukt er vokset med en halv procent. Men mens jeg kan forstå, hvorfor justitsminister Bødskov må fylde skærmen med skæve grimasser og sort tale, (han kan jo ikke indrømme, at de hjemvendte jihadister fra Syrien ikke kan retsforfølges fordi de er rekrutteret af PET og dets samarbejdspartnere), så er det svært at forstå udenrigsminister Søvndal. Kan det være frygt for den Radikale udenrigsfører fra Helweg Petersen dynastiet? Dynastiets sidste skud fremfører sig i hvert fald voldsomt krigerisk i TV-kommentarerne til den britiske afstemning.

Brugerbillede for Aleksander Laursen

"Vækker stof til eftertanke"

Det eneste stof som skal vækkes til eftertanke i denne situation er Saddam Husseins Sarin-angreb på iranerne under Iran-Irak-krigen, hvor Saddam fik hjælp af USA til at kordinere angrebene. Derudover kan stoffet 'Orange' også blive "vækket til eftertanke", da det i sin tid blev brugt mod Vietnameserne og af hvem? Tradaaaaa, dem som fører an mod uretfærdighederne der er foregået i Syrien USA.

Det sidste stof som bør vækkes til eftertanke er det morsomme faktum at John Kerry udtalte at 'dem som bruger verdens mest dødbringende våben, som masseødelæggelsesvåben bør stilles til regnskab!'

Det minder mig om dengang Fukushima gik i udbrud, der sendte amerikanerne 'nuclear experts' til Japan for at hjælpe dem med situationen- Halløj! Sidst de sende 'nuclearexperts' til Japan i starten af August 1945 dræbte de over 100.000 mennesker og sårede generationer fremover.

Så det godt Kerry er så ivrig efter at finde synderne for disse angreb som nu har kostet 300-1000 livet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik philipsen

Der er ingen grund til at skose Søvndal. Han er nødt til at balancere - og det gør han fint - Regeringen , også statsministeren har netop sagt: Vi må afvente - og så tage stilling - Det er d'herrer studieværter, der i deres forhippethed for at få noget godt krigsstof, der hele tiden afkræver et "klart svar" på en uafklaret, og meget svær situation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

"Komiske" Niels Helweg i DR debatten 29-082013.

Mange havde åbenbart ikke forstået det ritige ved at vesten i dag skal indlede et krigstogt mod Assad styret i Syrien, så det blev vi som seere belært grundigt om af Niels Helweg.

Først afvist han argumentet om, hvorfor vi så intet gjorde i forbindelse med Saddam Hussein brug af krigsgas mod Kurderne dengang.

Grunden var, at FN først i 2006 vedtog en beslutning om, at "anvendelsen af giftgas mod civilbefolkningen var en afskyelig handling, som var forbudt og ikke kunne accepteres, da det var en krigsforbrydelse"!?

Et totalt latterligt argument, da brug af giftgas mod civile selvfølgelig er en krigsforbrydelse uanset om FN først vedtager en resolution i 2006.

Det udstiller den politiske børnehave vi har i verden, når den slags underlødige argumenter fremføres!

Brugen af kemiske midler er en krigsforbrydelse uanset hvor den anvendes i tid og sted, og slet ikke afhængig af en resolution vedtaget i FN.

Skal vi føgle denne idiot-logik burde vi aldrig have dømt en eneste tysker fra det tredie rige for deres gasning af jøderne under 2. verdenskrig, for krigsforbrydelser mod civile!

- Og det er Amerikas brug af kemiske midler i Vietnam også, og som mange lider under den dag i dag, og der fortsat kommer børn til verden som er fysisk eller og psykisk handicappet af disse kemiske midlers påvikning.

Logikken om FN om et organ der har udspillet sin rolle fordi Rusland og Kina nedlægger VETO mod resolutioner overfor Assad styret i Syrien, er lige så tåbelig som idiotisk.

Den udstiller i stigende grad dobbeltstandarden vesten arbejder med internationalt.

Amerika har i mange år blokeret med VETO mod sanktioner overfor Israels fremfærd imod Palestinenserne, med summariske fængslinger tortur osv., - og det har man ikke fundet noget galt i fordi det tjente Israels og Amerikansk politik internationalt.

Brugerbillede for Holger Madsen

Villy Søvndal
- Det er i virkeligheden stadigvæk amerikanerne, der beslutter....

Ja, og Helle Thorning har forleden meldt ud, at den danske regering er klar til at overveje alternativer til FN, og er således klar til at følge USA, hvis de spørger den danske regering, - og det var vel bare det Helle ville sige forleden.!

Brugerbillede for Britta Hansen

Erik, ærlig talt: knapt nok var der tale om en mulig militærindsats fra USA's side, stod danskerne i første række og råbte: her, her, vi er de villige, vi vil meget gerne deltage. Med eller uden FN. Vi kan sende nogle F16 fly. Må vi ikke godt?

Øv, vi blev slet ikke spurgt!

En pinlig foranstaltning fra dansk side. Igennem (næsten) samtlige partirækker, mens der i andre lande diskuteres meget mere seriøst, hvad et militærslag skal føre godt med sig (andet end at redde USA's troværdighed).

Pinligt, at der skal en nedstemt britisk premierminister til, før danske politikere begynder at tænke sig om.

Det er så pinligt, at det gør ondt!

Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Villy virker næsten en smule fortabt.
Jeg ved ikke hvordan hans engelsk er men han burde måske af andre grunde have holdt sig fra posten som udenrigsminister. Per Stig Møller blev vist også trynet grundigt af Fogh Rasmussen da han havde posten. Men man kommer vel rundt i verden og møder mange kendte og spændende personer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

Oven på de seneste dages dramatiske begivenheder er man både lettet og skuffet.

Lettet, fordi en meningsløs krig forhåbentlig nu er undgået.

Skuffet, fordi S og SF igen viste hvilke kolossale vendekåber og vindbøjtler, som de i virkeligheden er. Blot USA raslede med sablen, så tilsidesatte S og SF straks de internationale regler og var parat til at følge USA i en forbryderisk krig uden mandat fra FN.

Villy Søvndal har været en stor stor skuffelse som udenrigsminister. Hans underdanighed overfor USA er pinlig og pinefuld at observere.

Brugerbillede for Britta Hansen

Pia, de spørger ikke. Hvis Tyskland betegner sig selv for en ubetydelig og dermed ikke aktiv del i planerne og fortagenet - hvad er Danmark så?

Hvis Tyskland desuden påstår, at de slet ikke har våben, der kunne være relevante i Syrien-sammenhængen - hvad har Danmark så?

Mindreværdskomplekser. Det er, hvad Danmark har. Beklager...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Faktisk minder situationen lidt om den i 1864, hvor danske politikere skreg på krig, selvom vore generaler godt vidste at vi ville tabe. Måske er der mere på spil her end de aner!
Personligt ser jeg i horisonten en mulig konfrontation mellem USA og Rusland. Obama er en farlig mand, og det ville være godt hvis vore politikere tøvede lidt og viste "rettighed omhu" og ikke bare mente det ene den ene dag og noget anden den anden. Virker ikke troværdigt, virker ikke som om, de er deres penge værd eller som om, at de overhovedet tænker! Hvad er der sket med Villy? Engang virkede han som en fornuftig intelligent person, nu virker han nærmest som en Zombie? Hvad er det lige de har gang i? Hvem er det, der giver ordrer her til lands? Ros til englænderne at de i det mindste har så meget demokrati, at det er muligt for dem at tage en diskussion, det er hvis ikke muligt herhjemme mere!

Brugerbillede for Rasmus Knus

Spøg til side...

Slående at se noget af debatten i det engelske underhus i går, hvor der rent faktisk var en debat med substantielle argumenter som var tilgængeligt for offentligheden via en direkte transmission. Og som debatten skred frem blev det mere og mere tydeligt, at Camerons forslag om militær intervention mod Syrien var for spinkelt og ikke hang ordentligt sammen på en række centrale områder: Såsom legalitet og efterretningsgrundlag. Før og under debatten, som varede flere timer, gav en række eksperter bla. militærfolk deres egen kritiske vurdering af situationen og det var bestemt ikke rosenrødt eller i tråd med regeringens forslag.

Og ovenfor slipper Villy Søvndahl afsted med at sige at det vækker stof til eftertanke? Hvilken eftertanke? Her i landet er det - altovervejende - kun overfladen som berøres, når det drejer sig om vigtige politiske beslutninger.

Hvor er den kritiske danske offentlighed som tilsikrer en ordentlig demokratisk debat, når landet er på vej i krig?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Villy Søvndal:
"Det er i virkeligheden stadigvæk amerikanerne, der i det her tilfælde beslutter, om de synes, at deres nationale sikkerhedsinteresser gør, at de er nødt til det."

Det er sandt, at det i praksis er USA der træffer beslutningerne -- hvis USA's føderale establishment kan lokkes på den galej, så følger endnu en runde med berigelses- og anti-emancipationskrige...

Men det er løgn, at overvejelser har noget at gøre med 'nationale sikkerhedsinteresser' . Det er blot 'interesser' -- de angår hverken noget der er 'nationalt' eller har at gøre med 'sikkerhed'.

Ligeledes er det løgn, at USA skulle være 'nødt' til at indlede konkrete krige (eller lade proxykrige eskalere til egentlige krige).

Brugerbillede for Claus Jensen

"Det er i virkeligheden stadigvæk amerikanerne, der i det her tilfælde beslutter, om de synes, at deres nationale sikkerhedsinteresser gør, at de er nødt til det."

Indrømmer den beskæmmede Hr. Søvndal nu, at dette intet har at gøre med vores forargelse over brugen af giftgas samt medlidenhed med ofrene og alt at gøre med nationale amerikanske sikkerhedsinteresser?

I så fald hvad med danske interesser; skylder man som national politiker ikke i det mindste at lade som om, vi har nogen egne interesser, en egen identitet særskilt fra USA's?

Brugerbillede for Jens Lerdorf

Hold dig nu til det reelle emne 'ansvar' Villy.

JA der er blevet brugt kemiske våben i Syrien adskillige gange, men af hvem !!!

Så lad være med at kopier din amerikanske kollega John Kerry ansvarsløse emne indstilling, eventuelt følg disse link m.h.t. Yahoo's afsløring i januar, og hav venligst i tankerne at de omkring 100.000 rebeller og Al-Qaeda konstellationer, US har støttet og bevæbnet igennem de sidste par år i Syrien, FAKTISK HAR BRUGT KEMISKE VÅBEN.

http://in.news.yahoo.com/us-backed-plan-launch-chemical-weapon-attack-sy...

http://www.infowars.com/flashback-yahoo-uncovered-syria-chemical-weapon-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lykke Johansen

Mads Kjærgård skriver: "Personligt ser jeg i horisonten en mulig konfrontation mellem USA og Rusland."

Det gør jeg også! I hvert fald giver nedenstående artikel anledning til bekymring, som vores krigsgale politiker burde tage med i deres overvejelser, inden de kaster Danmark og danskerne ud i endnu et håbløst krigseventyr:

http://politiken.dk/udland/ECE2061636/rusland-sender-krigsskibe-til-midd...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

"- Man skal huske, at det man stemte om i det engelske parlament i aftes, det var spørgsmålet om militær deltagelse. Der er vi jo ikke i Danmark. Vi er ikke blevet bedt om at deltage, så vi er i en ganske anden situation."

"Vi er ikke blevet bedt om at deltage, så vi er i en ganske anden situation". Men englænderne var da heller ikke direkte blevet anmodet om at deltage, inden de tog debatten. Eller var de?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten  Olesen

Seneste:

Syrian rebels Admit Responsibility for Chemical Weapons Attack

"Syrian rebels in the Damascus suburb of Ghouta have admitted to Associated Press journalist Dale Gavlak that they were responsible for last week’s chemical weapons incident which western powers have blamed on Bashar Al-Assad’s forces, revealing that the casualties were the result of an accident caused by rebels mishandling chemical weapons provided to them by Saudi Arabia.

“From numerous interviews with doctors, Ghouta residents, rebel fighters and their families….many believe that certain rebels received chemical weapons via the Saudi intelligence chief, Prince Bandar bin Sultan, and were responsible for carrying out the (deadly) gas attack,” writes Gavlak.

Rebels told Gavlak that they were not properly trained on how to handle the chemical weapons or even told what they were. It appears as though the weapons were initially supposed to be given to the Al-Qaeda offshoot Jabhat al-Nusra.

“We were very curious about these arms. And unfortunately, some of the fighters handled the weapons improperly and set off the explosions,” one militant named ‘J’ told Gavlak.

His claims are echoed by another female fighter named ‘K’, who told Gavlak, “They didn’t tell us what these arms were or how to use them. We didn’t know they were chemical weapons. We never imagined they were chemical weapons.”

http://www.infowars.com/rebels-admit-responsibility-for-chemical-weapons...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen

Rusland og Kina er imod en intervention. Brasilien og en række mellemøstlige lande ligeledes. UK og Tyskland melder fra. Det højt besungne 'verdenssamfund' ( en frase der bruges igen af politikere og medier) viser sig ved nærmere eftersyn at bestå af USA og dets vasalstater, herunder beklageligvis også Danmark

Brugerbillede for Karsten  Olesen

Journalisten Dale Gavlav arbejder for AP, men historien er bragt af en Minnesota-avis.

Hans navneside på AP:

http://bigstory.ap.org/author/dale-gavlak

Webstedet, hvor historien først dukkede op, en Minnesota-avis, er tilsyneladende overbelastet i øjeblikket.

http://www.mintpressnews.com/witnesses-of-gas-attack-say-saudis-supplied...

Back-up version på Infowars:

http://www.infowars.com/exclusive-syrians-in-ghouta-claim-saudi-supplied...

“They didn’t tell us what these arms were or how to use them,” complained a female fighter named ‘K.’ “We didn’t know they were chemical weapons. We never imagined they were chemical weapons.”

“When Saudi Prince Bandar gives such weapons to people, he must give them to those who know how to handle and use them,” she warned. She, like other Syrians, do not want to use their full names for fear of retribution.

A well-known rebel leader in Ghouta named ‘J’ agreed. “Jabhat al-Nusra militants do not cooperate with other rebels, except with fighting on the ground. They do not share secret information. They merely used some ordinary rebels to carry and operate this material,” he said.

“We were very curious about these arms. And unfortunately, some of the fighters handled the weapons improperly and set off the explosions,” ‘J’ said.

Man gør sig åbenbart store anstrengelser for at hindre disse nyheder i at nå Vesten.

Russia Today er netop blevet blokeret i USA.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tedros Istifanos

Folkets røst blev hørt i England og respekteret, kudos for det til England og de andre lande der ligeledes har formået at efterkommer folkets stemme; Det skulle i også prøve i folketinget , ja faktisk bare spøge jeres bagland det alene vil give en fingerpeg af hvad folk ønsker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten helle

Så er det kommet frem, det er oprørerne der står bag et fejlslagne kemi angreb

Ron Paul: Syria Chemical Attack A ‘False Flag’

http://www.infowars.com/ron-paul-syria-chemical-attack-a-flase-flag/

her er video og billeder

http://www.wnd.com/files/2013/08/syrian-rebels.jpg

Evidence: Syria gas attack work of U.S. allies

http://www.wnd.com/2013/08/video-shows-rebels-launching-gas-attack-in-sy...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Efter en eller anden har vækket havenissen Søvndal og set hans ultra pinlige opførsel ved jeg ikke rigtigt om jeg skal grine over at vi betaler mindst 800 000kr. for denne pinlige inkompetence, eller græde over at vi udstiller denne dumhed af vort folk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
" "Some information in this article could not be independently verified." - er det ikke tilstrækkelig information? ..."

Når det gælder nyhedshistorier, lader det sig ikke gøre at kunne verificere disse straks. Det er en balanceakt at vælge om noget bør bringes, og hvilke forbehold der må tages.

Så længe der tages behørige forbehold, mener jeg det er ok.

Undersøgelser af vestlige (britiske) mediers bestræbelser på at opnå bekræftelse af kendsgerninger og citater der indgår i de (forud pakkede) historier de bringer, viser at det er omkring 12% af tilfældene, at der sker en seriøs undersøgelse heraf. I 18% af tilfældene finder et løseligt forsøg på at tjekke kilder og behandle emnet selvstændigt, sted. I ca. 70% af tilfældene, efterplabres hvad andre har ytret, uden at der sker noget fact-check eller nogen videre bearbejdning. Det mener jeg ikke er ok.

Danske mediers omhu og seriøsitetet formoder jeg at være på niveau med de britiske -- omend med noget mindre spændvidde, da det værste hhv. bedste af britisk presse næppe har danske paralleller. De fleste danske medier kolporterer flittigt såkaldte 'telegrammer' der er udsendt af Ritzaus Bureau, uden at være redaktionelt bearbejdede og formodentligt ej heller uden at historierne er blevet tjekket.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Heinrich,

det er interessante tal, du kommer med. Og jeg betvivler ikke det billede, som de giver.
Men hvor har du dem fra?
De 12 og 18% forekommer mig højt sat. Men det er selvfølgelig kun en fornemmelse/antagelse, som bestemt ikke er Casus Belli. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Danske politikere kunne i det mindste prøve at finde egne ord til at beskrive situationen i Syrien. "Den røde linje" og "Trække en streg i sandet" er Obamas ord – oversat til dansk. Hvad "mener" I selv?

Og hvem har fundet på udtrykket 'FN-sporet' ? Hvad betyder det overhovedet? Hvorfor siger de alle, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal, Nicolai Wammen, Mette Gjerskov, Magnus Heunicke, stort set ordret, 'hvis FN-sporet ender blindt, så er Danmark klar til at …"? Og hvad betyder dét? Forventer de et helt bestemt resultat af FNs undersøgelse – undskyld 'spor'?

Helle Thorning-Schmidt stillede i tv-nyhederne her til aften spørgsmålet, om verdenssamfundet burde reagere på, at den syriske regering formentlig har brugt giftgasser mod sin egen befolkning og svarede selv, at

"det mener den danske regering, og det mener vi også, uanset om man ikke kan nå til ende med det FN-spor, som burde fungere …"

Beklager, men for mig giver det hun/de siger ofte overhovedet ingen mening: "Nå til ende"? "Burde fungere"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Heinrich - den gang med Irak (A. Fuck) hed det sig - det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved - i dag hedder det (Karryman) - here is what we know we know - mageløst, men ikke særligt troværdigt - hans såkaldte viden bygger på mængder af observationer og passende manipulationer foretaget af andre med deres helt egen dagsorden - det hele er et konstrukt udenfor hans kontrol - hans eneste visionære og realistiske skrækscenarie er - blot ingen giftgas mod amerikanske borgere her landet - resten er hykleri - det lover ikke godt for fremtiden ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Vibeke Rasmussen:
"Beklager, men for mig giver det hun/de siger ofte overhovedet ingen mening"

Jeg mener heller ikke, at de ytringer der kommer fra parnasset er videre meningsfulde.

Den eneste logiske forklaring på fænomenet, jeg kan få øje på, er at der er to grundlæggende tilgange til hvordan offentlige ytringer bliver til.

Der er de personer, der kan tænke selvstændigt, og kan sammensætte ord så deres betragtninger bedst muligt kan komme til udtryk. Og så er der de, der ikke evner selvstændig tankevirksomhed i noget videre omfang, og som derfor står sig bedst ved at holde sig til floskler og talepapirer, når de skal ytre sig.

anbefalede denne kommentar

Sider