Skrevet på onkeldansk

Henrik Dahls såkaldte satire er så ubehjælpsomt skrevet, at den har kultpotentiale

Henrik Dahl er en kendis. Nu har han skrevet en roman. Okay: Det er en af de ringeste bøger jeg nogensinde har læst.

Dårlig på alle planer. Skrevet på onkeldansk, uden dybde, uden engagement og totalt uden gehør, spækket med døde formuleringer og fraser, så man f.eks. »anbringer sig bekvemt« i sofaen og »nyder sin kaffe«, manden har konen »til bedste« når han laver en practical joke med hende, køkkenet »gøres ryddeligt ved fælles hjælp« i den lille familie i Lyngby osv. fra skuffen med livløsheder. Sådan skriver man når man ikke har et levende forhold til sprog, men højst pirker lidt til det fra tredjesals højde.

N.T. er en hjælpeløst skrevet roman af en stilistisk rådvild forfatter. En skribent som glad og fro tumler rundt mellem ufrivilligt komiske metaforer a la »fra de klassiske lænestole, der tog så kærligt mod trætte mennesker som bedsteforældre mod et barnebarn« og narrativt helt unødvendige og tomgangsagtige gengivelser af the freakin’ obvious, såsom hvordan man jo iføres et forklæde ved frisøren, hvordan man egentlig spiller mikado, hvordan man tænder en grill (»det er nervepirrende at tænde en grill, nederst skal man lægge…«), hvordan menu-logikken er i Arkens restaurant, og, over et helt kapitel, gudhjælpemig, hvordan nedrykningsdramaet forløb i runde 33 af Superligaen, beskrevet så man på ingen måde forstår, hvorfor det er med i bogen.

Intet fokus

Og det er et gennemgående problem. Forfatteren har intet fokus. Man tænker gang på gang: Aha, og hvorfor fortæller du mig det, når du så åbenlyst ikke selv rigtig har orket at interessere dig for det, endsige formulere det skarpt eller prægnant? Og hvad skal en stakkels årvågen læser i øvrigt gøre af sin hjerne i de lange stræk, hvor forfatteren tydeligvis er på autopilot? Nyde udsigten, de fine bogstaver på række?

Spørgsmålene er mange, en hel del af dem burde sendes videre til forlaget bag udgivelsen. Som f.eks. det om hvordan man skal forholde sig til romanens dialog, der stolprer rundt uden mindste forbindelse til hvordan man taler i det her land. Hvad med historien, i den udstrækning der er nogen? Kan man tage den alvorligt, altså tro på den, kan man fange ’satiren’, når det håndværk, der skulle bære det frem tydeligvis ikke mestres?

Tag nu fx det ægtepar som rammes af undertitlens patetiske ’forstadstragedie’. De har som ’dramaets’ midtpunkt nogle skænderier, der er så dilettantisk skrevet, at de eneste, der ville slippe fra at udsige dem med en smule anstand og troværdighed ville være et par hønsefødder og en rørtang.

Amatørismens selvtilfredshed har med andre ord kronede dage. Alt er stift og umelodisk, gumpetungt. Og der vrøvles:

»Snart ville Aftenstjernen, som Rasmus for nylig havde haft om i skolen, og med Bjørns hjælp også havde lært at udpege på himlen over Lyngby, være forsvundet i vrimlen af stjerner og planeter, der ikke behøvede at møde så tidligt, men nu blev mere og mere klare for hvert minut, der gik.«

Forstenede kønsroller

Henrik Dahl skriver et særligt uskønt revisordansk: »Han var en højt estimeret foregangsmand inden for professionaliseringen af det økologiske landbrug, som hun i mange år havde dannet par med.« Ikke just elegant, vel?

Eller: »Resten af dagen var gået slag i slag med kontaktsøgende børn og madlavning og oprydning, og der havde ikke været tid til at snakke om den mulige sigtelse for overtrædelse af den milde terrorparagraf«. Det er jo næsten sjovt i al sin klodsethed.

Faktisk skraldgrinede jeg mange gange i løbet af de første 30-40 sider. Vantro og næppe, hvor Henrik Dahl vil have mig til det. Som satire er N.T. nemlig bovlam, selvgod og mildest talt forstenet, hvad kønsroller angår, jeg mener, er pointen virkelig, at kvinder er kontrolfreaks med økodiktatoriske tilbøjeligheder og mænd nogle ultra konfliktsky vatpikke, der først i sidste øjeblik finder ud af hvor befriende det kan være at slå konen?

Det er sgu nok en metasatire, tænkte jeg, da gassen var gået af morskabsballonen og romanens flad- og fadhed havde sat sig tungt på mig.

Måske vil Henrik Dahl teste hvor elendigt han kan skrive og stadig blive inviteret i morgen-tv for at debattere helsefanatisme og økodogmatisme på baggrund af et påskud af en bog? Det vil vise sig.

Henrik Dahl: N.T.

People’s Press, 234 sider, 249,95 kroner

Henrik Dahl. Foto: Sofie Amalie Klougart

Relaterede artikler

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Nu skal jeg ikke læse bogen, men derfor vil jeg da alligevel gerne vide, om forfatteren er tv-værten eller sociologen.

Står det mellem linjerne i denne anmeldelse, fik jeg ikke øje på det.

Måske føjes der et foto af forfatterens kontrafej til hen ad vejen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg synes, det lyder som en betydelig bedre bog end de skematiske romaner, yngre forfattere for tiden slipper afsted med - har man læst én (forfatter), har man læst dem alle. jeg havde glæde mig til "Døden kører Audi", men blev forfærdelig skuffet - dér er en bog, der absolut ingen steder fører hen, men hvor man til gengæld ret hurtigt kan forudsige, hvad de næste kapitler vil bringe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Sørensen

Jeg kan på den ene side godt lide anmeldelsens engagement. Hvad skal man dog med endnu en trestjernet på-den-ene-på-den-anden-side anmeldelse?

På den anden side virker anmelderen godt ophedet af et længst antændt bål, der, hvis jeg nu skal være, og det skal jeg vel, ærlig, virker forstyrrende.

Henrik Dahl skal NEEED, mand. NU skal han sparkes til.

Men bogen er da sikkert dårlig - jeg mener, Henrik Dahl er jo generelt uudholdelig at se og høre på, så hvorfor skulle hans roman ikke også være det?

På den tredje side er jeg nok bare fordomsfuld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Det må da være en usædvanligt elendig debutroman, sociolog og mediekendis Henrik Dahl har begået. Hvis man ellers kan tage anmeldelsen for pålydende og gå ud fra, at recensenten ikke har et horn i siden på makværkets ophavsmand af andre grunde end dem, der gøres rede for i anmeldelsen.

Og det kan man jo nok, hvis hele rouladen er som de udvalgte citater fra romanen, som anmelderen diverterer læserne med.

Uha, uha, uha - og så det lange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ruth Gjesing

Selv om jeg må indrømme, at jeg ligesom Peter Hansen var noget skuffet over Døden kører Audi, så tror jeg nu nok, jeg foretrækker at have brugt nogle timer på dén end at bruge tid på Henrik Dahls bog. Citaterne er så rædselsfulde, at jeg trods min nysgerrighed ikke har spor lyst til at checke efter selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Som dansklærer må jeg altså give anmelderen af Henrik Dahls (nye) roman ret!

Sætningen som beskriver Aftenstjernen er ganske enkelt noget vrøvl, giver ingen mening overhovedet, og ville have haft godt af nogen flere punktummer. Og en gennemskrivning så meningen stod klarere. Og man kan ikke være gift med et økologisk landbrug... ;) (jvf. denne:
"det økologiske landbrug, som hun i mange år....").

Brugerbillede for Jan Weis

For nogle er dette åbenbart det rene vrøvl – mens andre lader poesien, erfaringen og glæden ved naturens store skuespil får et åndehul her i vore filistrøse tider …

”Snart ville Aftenstjernen, som Rasmus for nylig havde haft om i skolen, og med Bjørns hjælp også havde lært at udpege på himlen over Lyngby, være forsvundet i vrimlen af stjerner og planeter, der ikke behøvede at møde så tidligt, men nu blev mere og mere klare for hvert minut, der gik.”

For de af os, der har den mærkelige vane somme tider at løfte hovedet og betragte aftenhimlen medfører denne sætning en poetisk genkaldelse af skoletidens helt private dannelsesprojekt – bl.a. at finde ud af, hvad det nu lige var for en klar ”stjerne”, som hang der på aftenhimlen mod vest og lyste med sit klare konstante hvide lys – et lys som overstrålede alle stjernerne, som én efter én efterhånden lyste op – mens lektierne ventede til senere på aftenen og en ny skoledag truede fra tidligt næste morgen – næsten eksistentielle trusler for ethvert skolebarn, men som heldigvis lod stjernerne helt kolde – bliv dog mere poetisk … :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andersen

Dahl har med egne ord startet på toppen...

"Jeg har forsøgt at skrive en underholdende og forhåbentlig morsom bog om to mennesker, man både kan elske og få ondt af: Katrine og Bjørn. Egentlig har mit forbillede været engelske David Lodge, men ham er der ikke så mange, der kender. Danske læsere kan i stedet tænke på Hans Scherfig eller måske Leif Panduro."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og hvad har stjerner og planeter noget som helst at gøre med at møde tidligt? Jeg kritiserer sådan set ikke indholdet, poetisk eller ej. Jeg kritiserer formuleringen. Hvad er det præcist forfatteren har villet sige? at stjerner og planeter behøver at møde sent? eller? Eller er det mon det trivielle at stjernehimlen er så stor og menneskeverdenen så lille?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

»Han var en højt estimeret foregangsmand inden for professionaliseringen af det økologiske landbrug, som hun i mange år havde dannet par med.« - Hvis det flugter med kontekst, er dette begavet satire.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Som jeg læser citater og tolkning, ser jeg et problem, jeg slås med i forhold til mine elever: den manglende sans for raffineret sproglig satire (for så vidt der er tale om satire, hvad jeg har forstået, at der er). I ovenstående citat ligger, hvis man kan tage for gode varer, at det er satire, den undertekst af at tage noget fortalt for gode varer, ganske naivt.
Jeg er ikke sikker på, jeg ikke bruger mit krudt på en alt andet end god bog, men jeg vil nu godt have lov at hævde, at anmelderens læsemåde siger mere om et kulturtab, der reelt gjorde f.eks. Peer Hultberg fejllæst af mange, der ikke havde lært at læse mellem linjerne eller se tekst udfra den talendes/handlendes perspektiv. Jeg gad vide, hvordan en perle som Panduros "Av, min guldtand" læses i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Jeg kan godt lide udtrykket onkeldansk. Jeg var netop ved Dannevirke den anden dag, og læste inde på det danske nationalistmuseum en række tavletekster. De var dæleme også på onkeldansk. De beskrev henført hvordan dnaksen i sit ansigts sved over årtusinder havde bygget en vold, som tysken derpå stormede helt uden anledning... nå nå.
Jeg kunne nu heller ikke forestille mig at H D var til ret meget mere end de noget pudsige tekster, citaterne rummer.
Jeg kan godt lide onkeldansk. - Og helsætninger a la Hemmingway.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Jeg kender ikke meget til Henrik Dahl, og hans bog er muligvis, som anmelderen påstår, både bovlam og uden dybde, uden engagement og totalt uden gehør, spækket med døde formuleringer og fraser.

Når jeg visualiserer Hr. og Fru Danmarks liv og levned i Henrik Dahls version, hvor han "så åbenlyst ikke selv rigtig har orket at interessere dig for det, endsige formulere det skarpt eller prægnant", så lander billedet i nærheden af adskillige andre trivielle og ordinære beskrivelser af en småborgerlig dagligdag, som parnasset først dømte ude, men som alle siden kunne se var rammende og charmerende på egne indskrænkede præmisser: Se hvilken morgenstund, solen er rød og rund, Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad..

Det er ikke store armbevægelsers tid. Glæden ved de klassiske lænestole, der tager ligeså kærligt mod trætte mennesker, som bedsteforældre mod et barnebarn, skal man måske netop være aldrende og lettere livstræt for at påskønne. Billedet er som tyvstjålet fra H. C. Andersen, som elskede at besjæle sine genstande, men en sådan form for vrøvleri har vel overskredet sidste salgsdato i et mere rationelt årtusinde. Og Mikado, hører det ikke til på egnshistorisk museum?

Når jeg tilsvarende visualiserer mine medborgere i 50-60 års alderen, så må jeg uden videre indrømme, at mange kvinder er kontrolfreaks med økodiktatoriske tilbøjeligheder, og mange mænd nogle ultra konfliktsky vatpikke, der først i sidste øjeblik finder ud af, hvor befriende det kan være at slå konen.

Henrik Dahl synes at beskrive i nogen grad deprimerende kendsgerninger med indfølelse og uden fordømmelse, og måske uden den selvransagelse, som nogle ville finde passende, idet han angiver stemningen i hverdagens bagatelagtige hændelser, såsom et nedrykningsdrama i 33. runde af Superligaen, som Bjørn formentlig bekvemt anbragt i sin kærlige lænestol har indsuget i fulde drag, mens Katrine har herset i køkkenet. Danmark dejligst vang og vænge - og om lidt er kaffen klar!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Selvom jeg er mistænker, at Peter Hansen og jeg ikke deler min literære afsmag, et sted beskrevet som "the purest fun of fiction", tilslutter jeg mig omtrent helhjertet hans noble sentiment:

"jeg har ingen interesse i at læse bøger, der gengiver "dansk, som det tales", det har vi dramatikken til, litteraturen skulle gerne være noget mindre ubehjælpsom."

Det dagligdags har vi vel nok af i daglidagen, hvilken trællesjæl kræver mere?

Jeg finder også den tvetydigheden, som lader os betvivle om konen er gift med økobruget, repræsentanten for dets kommercielle succes eller måske dem begge fornøjelig, som den står skrevet. Enhver kvinde er som bekendt halvt forretningsmand, halvt fjols.

Aftenstjernens poesi i voksenfortolket barneperspektiv derimod er ynkelig. Måske var jeg blot sært barn, men længslen vakt var ikke efter at finde ud af, hvilken stjerne mødte først på arbejde, og om den derfor havde en ekstra lang dag på kontoret eller kunne gå tidligt hjem. nHimmellegemernes formål er lige så lidt som poesiens at blive trukket ned og slukket i vor hverdag, men at drage os til sig som sjæl og ild.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Typisk dansk andedam - ikke én eneste af denne spaltes blodtørstige recensenter har endnu læst romanen - og alligevel er man i stand til at hyle op i kor - korsfæst manden! - filistrenes vagtparade svigter sjældent en lejlighed til at optræde, når de mener de lugter blod ... :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Rasmussen

Jan Weis: Det har anmelderne og denne klumme er rent faktisk en boganmeldelse af HDs bog. Og den falder jo ikke ligefrem i svime over HDs skriveri.
Med de uddrag jeg har set virker hans skriverier tungt, usmidigt, og totalt uinteressant.

Men godt for HD at han har en trofast og totalt ukritisk ven i dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@)Jan Weiss:"derfor kan manden da godt ind imellem lyde fornuftig, når han lukker munden op"

Jow da - ingen tvivl om det. Ind imellem er 'manden' da også slumpet til at sige noget, der lød ret fornuftigt i mine ører (formentlig fordi det stemte overens med mine egne erfaringer og bekræftede mig i mine egne idiosynkrasier).

Det bliver manden jo bare ikke en bedre romanforfatter af. Lige så lidt som August Strindberg blev en ringere dramatiker af, at han havde det svært med sine koner og kærester. Eller Knut Hamsuns romaner blev ringere kunst af den nationalromantiske digters sværmeri for 'stærke mænd' med hår på brystet og barkede næver på skaft ;-)

Brugerbillede for Jan Weis

Grethe Preisler - manden må forventes at have visse talenter - siden det er lykkes for ham, at bringe så meget pis i kog - og åbenbart lægge sig ud med stort set , hvem som helst ...

For øvrigt kender du vel det gamle ordsprog: blind høne (undskyld kønnet) kan også finde et frø... :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Der er ikke noget der hedder mormorlaar - men derimod mormorarme.

(Mormorlaar ville vaere for ondt et ord - nogen stakkels piger faar slaskede laar med masser af cellulitis som 25-aarige uden de kan goere saerlig meget ved det, sine arme derimod er det let at holde i form).

(Ovenstaaende er skrevet paa GubbeSvensk)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Henrik Brøndum - 8.9.kl. 8.58, prøv at læse indenad!

Man(d) 1960 er lidt ældre end man(d) 1971. Helt præcist 11 år.

Hvad du vil kaldes, må blive din sag. Jeg har ikke tænkt mig at omtale eller tiltale mænd på den måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Henrik Brøndum:

Hvis du vil undgå at blive offer for mere ageism og hedengangent sprogbrug, bør du nok overveje at anskaffe dig et dansk keyboard:

"Bogstaverne æ og ø har man brugt nogenlunde lige så længe som man har skrevet dansk med latinske bogstaver (og ikke som tidligere med runer). Å blev indført i 1948 og er dermed det yngste bogstav i det danske alfabet — selvom det i nogle kredse faktisk er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1800-tallet."

:-)

anbefalede denne kommentar

Sider