Boligløse i lovtomt rum

København følger ikke boliglovens anvisninger om, hvilke boligløse, der skal hjælpes. Men borgerne har ikke ret til at klage. Enhedslisten på vej med lovforslag, der giver svage boligløse retskrav på at få tag over hovedet

På trods af at boliglovgivningen udtrykkeligt forpligter kommuner til at hjælpe boligløse med at få et sted at bo, vælger Københavns Kommune at se gennem fingre med et hurtigt voksende boligproblem i hovedstaden.
I vejledningen til boligloven om anvisning til almene boliger står der, at bl.a. enlige med børn, flygtninge eller fraskilte, som ikke har mulighed for at skaffe sig bolig på anden måde, skal henvises til en bolig, hvis der er tale om et akut behov.
Men Københavns Kommune følger ikke denne vejledning. En fraskilt kan således ikke regne med hjælp ifølge kommunens anvisningsregler.
Det er ikke muligt for en boligløs borger at anke en kommunal afgørelse om, at vedkommende ikke betragtes som en person, der har boligsociale problemer.
I en klagesag fra Århus Statsamt, hvor en boligløs havde fået afslag, skriver By- og Boligministeriet:
"Det er ikke hensigten med reglerne at give detaljerede retningslinier for, (...) hvilke prioriteringer kommunen bør foretage på det boligsociale område. Personer med et boligsocialt problem har således ikke et retskrav på at komme i betragtning til en af de boliger, som kommunalbestyrelsen måtte råde over."

Ingen steder at være
Som tidligere beskrevet i Information er det netop enlige forsørgere især fra lavindkomstgrupper og familiesammenførte indvandrere, som er kommet i klemme.
Ofte bliver de boligløse henvist til at søge ind på kvindehjem, herberger og krisecentre, fordi kriterierne for at få anvist en bolig tilgodeser beboerne på institutioner for hjemløse.
Derfor står folk nu også i kø for at komme ind her. Men der er ingen boliger at få, bl.a fordi kommunen i de seneste år har solgt 20.000 af de lejligheder, man tidligere rådede over.
Forstander for Familieherberget Baltic, Bjørn Jensen har bl.a peget på, at institutionerne i praksis fungerer som kommunens nye boligkontorer. For øjeblikket står omkring 500 boligløse på venteliste. På Frederiksberg har man lignende problemer.
Flere enlige i hovedstaden og et opskruet prisniveau på boligmarkedet er med til at forværre situationen.
"Det vil koste en masse penge, hvis kommunen skal erkende, at der mangler boliger. Men for øjeblikket er det meget svært at få plads på herberg o.l. Og det er ikke fordi, at folk bare bor der, for at få en lejlighed. Det er også fordi, de ikke ellers har nogen steder at være," siger socialrådgiver Jan Ljungberg, Boligfonden for enlige mødre og fædre.
Hjemløseinstitutionerne i København, de såkaldte paragraf 94-institutioner, har netop været indkaldt til et møde hos Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen på Rådhuset, fordi kommunen ønsker et overblik over situationen.

Retskrav på bolig
Jan Ljungberg mener, "at boligløse er havnet i tomrum i lovgivningen."
By- og Boligminister Jytte Andersen (A) har opfordret kommunen til at bygge flere almennyttige boliger. Men på grund af det kommunale selvstyre har hun ikke mulighed for at tvinge Borgerrepræsentationen.
For øjeblikket ligger der en beslutning fra sidste budgetforlig om at bygge 60 almennyttige boliger om året over de næste fire år.
Enhedslistens boligpolitiske ordfører, Keld Albrechtsen, er utilfreds med misforholdet mellem boliglovens intentioner - som er beskrevet i vejledningen - og loven om kommunalt selvstyre.
På den baggrund vil han i næste folketingssamling stille forslag om, at borgerne skal have retskrav på at få hjælp til en bolig.
"Forslaget går ud på, at gøre det til en ubetinget pligt for kommunerne at sørge for, at folk - hjemløse og folk, der er blevet skilt og står uden bolig tildeles en," siger Keld Albrechtsen,
Derfor er den anden del af forslaget, at der skal stilles midler til rådighed for, at kommunerne kan bygge eller købe flere lejligheder. Det skal ske ved at lette finansieringen i forbindelse med nybyggeri.
"Udgiften er jo ikke større, end at når de mennesker, der har problemer, har fået noget at bo i, så vil udgiften være stabiliseret," siger Albrechtsen.

Ældreboligmangel
Han betegner i øvrigt Københavns Kommunens frasalg af deres egne lejligheder i starten af 90'erne som en "stor fejltagelse, som har indskrænket kommunens anvisningsmuligheder." Og mener i øvrigt, at regeringen har et medansvar, fordi Finansministeriet havde en stor del at skulle have sagt, da aftalen om, at Københavns skulle sælge ud "af arvesølvet" i sin tid blev indgået.
Formanden for Folketingets boligudvalg, Flemming Kofod-Svendsen (KRF) har en anden løsning på problemet.
"Vi mangler ældreboliger. Det gør, at mange ældre bliver længe i deres boliger, så vi kommer til at mangle dem til andre," siger Flemming Kofod-Svendsen, der vil tage det op i forbindelse med næste års finanslovsforhandlinger.
Ifølge Kofod-Svendsen står 4.300 svage ældre på venteliste til ældreboliger.

Fakta - Hvem kan anvises?
Der skal være tale om et akut behov for de pågældende boligsøgende, som f.eks. kan være personer med handicap, ældre, unge gravide uden egen bolig eller enlige med børn. Af andre grupper kan nævnes: Enlige fraskilte, flygtninge, tvangsauktionsramte, fraskilte i øvrigt.

Kilde: Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udlejning af
almene boliger.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu