København har brug for et nyt sprog

Det er seks år siden, at Ungdomshuset blev ryddet. Nu truer konflikten med at blusse op igen, da udviklingsselskabet Procasa har løftet sløret for sine planer for Jagtvej 69. Spørgsmålet er, om de stridende parter har lært af konflikten i forhold til brugen af byen

Mange lod deres frustration over rydningen af Ungdomshuset, Jagtvej 69, komme til udtryk i gadebilledet. Her er det muren omkring Assistens kirkegård på Nørrebro. Arkivfoto: Scanpix

I en erklæring, man kan læse på den venstreorienterede hjemmeside Modkraft.dk, med overskriften »Jagtvej 69 skal aldrig styres af penge!« pustes der liv i den betændte debat om Ungdomshuset, der har raset i Københavns Kommune i mange år. Erklæringen, der er underskrevet af en række venstreorienterede grupperinger – inklusiv Enhedslisten – på Nørrebro tager kraftigt afstand fra virksomhedens planer. Som det proklameres: »Jagtvej 69 tilhører Nørrebro, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, de unge, de gamle, de fattige og alle derimellem – IKKE en hvilken som helst virksomhed med penge på kontoen.« Dermed er tonen slået an. De lover protester, hvis udviklingen af Jagtvej 69 sker uden at lokalområdet inddrages. Endnu et kapitel føjes til historien om Nørrebro og huset på Jagtvej, der vedbliver med at være omdrejningspunkt i stiden om, hvem og hvordan forskellige grupper i samfundet har mulighed for og ret til at påvirke byens udvikling.Selvforståelsen som tolerant og mangfoldig storby fik et skud for boven, da nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 var en realitet. København slikker stadig sårene efter nedrivningen af Ungdomshuset, der både kostede politisk prestige og mange millioner i udgifter til oprydning. Kampen om Ungdomshuset afslørede en afgrundsdyb kløft mellem store grupper af unge og kreative miljøer og det formelle bureaukrati, der ikke forstod deres sprog og kultur. Ligesom man ikke anerkendte det, miljøet omkring Ungdomshuset opfattede som et legitimt krav på ejerskab.

Faderhuset fik, assisteret af ordensmagten og politikere, der for længst havde tabt kampen om huset, gennemtrumfet sin vilje. Den 1. marts 2007 fjernede man et fristed for en stor gruppe af unge, der fandt et alternativt fællesskab uden for flertallets normer. Det var samtidig i de år, den politisk retorik flød over med lovprisninger af den kreative klasse og slogans som »København – Kreativ By« og »Europas kreative hovedstad« cirkulerede i hobetal. En skærende kontrast til den udvikling, der blev accelereret af stærkt stigende huspriser, der skubbede de selvsamme kreative ud af byen.

Tillidskrise

Huset på Jagtvej, der emmede af københavnerhistorie blev opført i 1897 som Arbejdernes Forsamlingsbygning. Symbolikken var ikke til at tage fejl af. Bygningen havde været en bastion i arbejder- og kvindebevægelsen op gennem det 20. århundrede. Huset havde samtidig lagt scene til et utal af kunstnere, der bl.a. talte senere verdensnavne som Björk og Nick Cave, der begge gav koncerter i huset inden deres musikkarrierer for alvor tog fart. Det var et kulturelt åndehul for generationer af københavnere, der følte de havde brug for et helle. Nu var det slut.

De efterfølgende uroligheder og gadekampe blev kortvarigt en del af nyhedsbilledet verden over, og Københavns selvbillede fik alvorlige ridser i lakken. En gruppes magtesløshed blev omsat til de værste uroligheder i flere årtier. Og som de fik sat byen i brand, fordampede sympatien for de unges sag langsomt.

Mange har spurgt sig selv, hvordan det kunne gå så galt. En årsag, der tit anføres, er den afgrundsdybe tillidskrise mellem et bureaukratisk system, der holder sig strikt til det, man opfattede som ufleksible regler og ugennemskuelige procedurer, og så de mange kulturer, der står uden for systemet og fungerer på fundamentalt andre præmisser. Det viste med al tydelighed, at systemets tænkning er en anden end ungdomskulturens, og chancen for, at de to kunne mødes, uendeligt lille.

Ungdomshuset om igen

I 2007 toppede det buldrende opsving på det danske boligmarked, der for altid ændrede byens sociale profil. København var ikke til at kende igen.

Fra i fattig-80’erne at være en nedslidt og forarmet by på randen af konkurs, som indbyggerne flygtede ud af, når chancen bød sig, var det nu jubeloptimisme udtrykt i travle byggekraner, der indtog bybilledet.

Det kunne mærkes på huspriserne. Og det satte pres på de sidste åndehuller byen. Ældre bygninger, som få overhovedet kendte eksistensen af, var over årene blevet omdannet fra industri til billige kontorer, atelierer og spillesteder. Det var dengang, byen var ved at drukne i forladte bygninger, som ingen brugte.

De var nu pludselig attraktive investeringsobjekter med deres centrale placering i byen. Og langsomt, men sikkert, forsvandt byens mange billige kvadratmeter. På den tid sagde man, at der boede flere københavnske kunstnere i Berlin end i København. Berlin er »Poor but Sexy«. København bare dyr. Og efter Ungdomshuset nu også et billede på intolerance over for de kreative miljøer, der er med til at blæse liv i byen.

Det, der lignede en kamp om en enkelt bygning, var i virkeligheden en anledning til at artikulere en kamp om byen som sådan. Og oven i det en masse andre frustrationer, der fandt deres form i protesterne. En kamp om hvem, der reelt har mulighed for at præge byens udvikling. Og ikke mindst hvordan der findes plads til borgere, der ikke taler et sprog, som kommunen forstår og anerkender.

Et nyt sprog i bureaukratiet

Det er de færreste, der ved, at optøjerne omkring Ungdomshuset på Jagtvej var skræmmende tæt på at gentage sig i 2009. Denne gang med Folkets Hus på Nørrebro som omdrejningspunkt.

Kun en feberredning i sidste øjeblik forhindrede, hvad mange frygtede. Nemlig at situationen eskalerede som efter rydningen af Ungdomshuset.

Det, der nemt kunne være blevet endnu et skoleeksempel på, hvordan den demokratisk samtale kan bryde sammen, viste i stedet, at Københavns Kommunes politikere og forvaltning tvunget af omstændighederne langsomt lærte at lytte til en gruppe, der ikke taler et sprog, de forstår.

Folkets hus

Folkets Hus i København er ligesom Ungdomshuset et hus med en helt særlig historie om selvorganisering. Siden 1970’erne var Folkets Hus blevet anvendt af forskellige grupper uden, at brugsretten dog var afklaret.

I 2009 blev det politisk besluttet at Folkets Hus skulle normaliseres ligesom andre kulturtilbud i København. Det betød, at der blev stillet krav om, at der skulle udarbejdes en kontrakt og betales husleje. Og hvis brugerne nægtede, ville det i sidste ende reelt betyde en rydning af huset.

Det skabte røre i brugergruppen omkring Folkets Hus, der hurtigt rettede henvendelse til Kulturudvalget i København.

Med Ungdomshuset i frisk erindring blev optrapningen af konflikten afværget i sidste øjeblik, da et rødt flertal i Kultur- og Fritidsudvalget stoppede processen og indledte forhandlinger med Folkets Hus om etableringen af en permanent forankring i huset.

Bolsjefabrikken

Eksemplet med Folkets Hus viser en ny tendens i København Kommunes forvaltning af de mange kvadratemeter, kommunen råder over. Det er ganske enkelt Danmarks største ejendomsportefølje.

De senere år har der været en lang række sager, hvor et flertal i kulturudvalget har forsøgt at ændre praksis for, hvordan man anvender de mange kvadratmeter og fører dialog med de mange frivillige foreninger. Et eksempel er Bolsjefabrikken i Ragnhildgade. Bolsjefabrikken er drevet af frivillige og huser forskellige non-profit-kulturelle foreninger og aktiviteter.

De blev med kort varsel opsagt fra deres oprindelige lejemål.Kommunen tog hurtigt initiativ til at invitere brugerne ind på rådhuset, og sammen med politikerne i Kulturudvalget udpegede man Ragnhildgade som en mulig erstatning. Inden for få dage havde de fået nøglen til huset.

Så måske, mens kampen om tomten 69 nu truer med at tage en omgang mere, er der andre eksempler på, at en lektie i kommunikation kan gavne – selv mellem parter, der taler så forskellige sprog.

 

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Baggers Laursen

Problemet begyndte, da Folkets Hus på Jagtvej 69 gik fra at tilhøre folket, til at tilhøre en lille gruppe forkælede og destruktive overklasse-børn fra Gentofte og Hørsholm. Lur mig ikke, om de første i Ungdomshus-generationen ikke for længst er blevet konservative? Bare kig på Karen Jespersen - og Pernille Rosenkrantz-Theil, der også er godt på vej i den retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christensen

Når Weiss skriver : "Kampen om Ungdomshuset afslørede en afgrundsdyb kløft mellem store grupper af unge og kreative miljøer og det formelle bureaukrati, der ikke forstod deres sprog og kultur."

Laver han to store fejl, for det første er det ikke store grupper af unge, og kreative, gud bedre det. Det har de ikke været i årtier.
For det andet modstanderne er ikke 'et formelt byrokrati' men et stort flertal af københavns skatteydere og vælgere, der bare ikke gad betale mere til en flok semi unge hvis eneste claim to fame er deres konstante råb om at de er noget særligt.
Man er noget særligt hvis man selv skaber noget, at tilkæmpe sig noget med trusler og brosten er nasseri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

@Niels Christensen

Balladen om ungdomshuset kom lavt sat til at koste blandt andet de københavnske skatteydere omkring 120 mio. kr i oprydning og ekstra løn til politi og den slags. Det burde da også være en slags penge i din kolonnebog. Hvis vi nu kunne undgå de udgifter (samt en hel masse vold, ballader og lidelser) bare ved at få folk til at snakke sammen, er det så ikke trods alt meget godt? Eller er du ligeså meget 'all or nothing', som du beskylder de unge for at være?

Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg falder over ordet kreativ. Der er intet kreativt over den gruppe forkælede unge, som besatte ungdomshuset. Man er kreativ, hvis man kan formulere en teori om universets udvikling, som bedre end de eksisterende kan beskrive observationerne. Det er også kreativt at udvikle nye retninger indenfor kunsten, især hvis de påvirker eftertiden og sætter sig varige spor. Men at påstå at en gruppe unge, der kommer i ungdomshuset, er kreative blot fordi nogle sangere har optrådt i huset, det er langt ude.
Lad mig stilfærdigt minde om, at ungdomshuset kunne erhverves for omkring en halv million kroner den gang det blev sat til salg af Københavns kommune. Hvis huset virkeligt var så værdifuldt, så kunne brugerne gennem en meget beskeden brugerbetaling selv have købt og finansieret huset, så det i dag ville have været deres ejendom. Se det ville have været kreativt!

Brugerbillede for John  Hansen

Nyt sprog? Næppe. Metoderne fra Singapore fungerer fint dér. Spanskrør. Jeg er træt af at se overmalede vægge, mure, tog. På trods af, at en enkelt spytklat i dag takseres til 30 dage, så tror jeg mere på fordums metoder. Men jeg er nok i mindretal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen

@Niels Christensen & Frank Hansen

Hvis I virkelig mener noget med jeres snak om kreativitet så skulle I måske overveje at sætte jer blot en smule ind i historien om Ungdomshuset. Det er ulideligt uinteressant blot at blive præsenteret for jeres fordomme. Men det rækker 'kreativiteten' vel ikke til...?

Brugerbillede for Daniel Mikkelsen

langt størstedelen af kommentarene her i tråden peger på et totalt fravær af fakta og indsigt i den sag folk kommenterer på. Man skal huske på at rydningen af ungdomshuset og det politiske forhandlingsforløb der gik forud står som en skamstøtte på den største politiske skandale i KBH siden anden verdenskrig.

Det kostede bl.a Ritt Bjerregård sin overborgmesterpost og det kostede os andre københavnere 140 mil, men historien melder jo intet om købstilbuddet som fonden bag ungdomshuset havde fremsat i borgerreppen på rådhuset.
Kommunen kunne ha fået 15 mil men valgte en anden løsning der kostede 140 mil så nu spørger jeg bare hvad man helst vil HA 15 eller betale 140 mil ?!?
Det var en løsning som Oslo tidligere har benyttet med stor success da huset "Blitz" stod over for en rydning.

Samtidig må jeg pege på det autonome miljø som et sted der rent faktisk ER kreativt, som navnet ligesom ligger op til (autonom) så er det selvstyrende.selvorganiseret og har sat så mange initiver igang i denne her by at man dårligt kan overse det ( hvis og såfremt at man kender fakta og kan skille snot fra skæg). De var firstmovers på grøn omstilling i byen, folkekøkkener og en levende musikscene som kun Strictly Underground i den grå hal på christiania har kunne tangere.

Så når man tager den udemokratiske process, kommunes uvilje mod at finde en løsning (som man med nogen ret kunne mene at man havde fået efter nogle og tyve år i et hus) og når man tager i betragtning at kommunen IKKE fulgte leje lovgivningen og smed folk på porten efter et hemmeligt salg til et skuffeselskab som fungerede som front for faderhuset, så står man med flere tusinde vrede unge mennesker som man har behandlet som rigtig dårligt.

Brugerbillede for olivier goulin

@Dennis

Tak.

Nogle sager er så indlysende, at de næppe kræver nogen videre analyse.
Og de vil typisk derfor også skabe meget stor konsensus i offentligheden, hvor Ungdomshusets rabiate fanatikere, som åbenbart har udset Jagtvej 69 til at være en slags hellig jord skænket dem af .... (nok ikke Gud) til evig eje - til trods for at der ikke længere er nogen bygning, og de har fået og accepteret en ny - i sandhed ikke nyder megen sympati eller støtte - ikke engang i København.

Disse folks forhold til tomten på Jagtvej er jo blevet helt metafysisk; det er nærmest religiøst.

Jeg siger ikke, at Københavns Kommune har været skyldfri i denne sag; det har de bestemt ikke. De opførte sig næsten ligeså tåbeligt i hele forløbet op til nedrivningen - men det er historie, og det gamle ungdomshus på Jagtvej er væk og vender næppe tilbage. De unge har fået et nyt, så nu mangler de bare at blive lidt voksne og lægge disse pubertetsrebelske tendenser fra sig.

/O

Brugerbillede for Dennis Berg

Tak til alle jer "kreative" fordømmere. Kan vi nu høre hvad I selv har skabt? Og hvorfor det er mere kreativt end hvad ungdomshuset skaber?
I kunne starte med at liste, hvorfor ungdomshuset ikke er kreativt, bundet i fakta, istedet for rygmarvsfordomme.

For satan hvor er jeg træt af den leverpostejsfarvede borgerlige middelmådighed, som kvæler byen og landet, og som her kommer stærkt til udtryk blandt debattører af samme støbning..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Ungdomshuset trak en streg i sandet overfor neoliberalismens amokløb, hvor alt kan prissættes. Alt kan sættes til salg. Et amokløb ført an af Anders Fogh i '00'ernes årti, en idoelogi som idag har penetreret og gennemsyret alle insittutioner, fra folketing til ministerier til kommuner til universiteter til folkeskolen. Alt.
Dette system, som også har kolonialiseret vores sind og resulterer i ureflekterede udgydelser som de ovenstående, gik totalt blottet for empati op imod de alternative kulturer i København i sikker overbevisning om sejr - og fik et slag over snuden af Ungdomshuset og Christiania i samlet front: Der overskred i linjen.

Men neoliberalismen vil fortsætte. Der vil stadig blive tromlet over alt, som ikke falder på plads, og kolonialsieringen af vores sind vil fortsætte, indtil også de sidste bastioner vil falde.
Danmark og verdens skæbne, og ingen kæmper imod.

"Gi' mig Danmark tilbage!".
http://www.youtube.com/watch?v=NONnUBKcNZI

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

" ... De unge har fået et nyt, så nu mangler de bare at blive lidt voksne og lægge disse pubertetsrebelske tendenser fra sig."
Jeg tror nu nok de er blevet voksne og har transformeret deres pubertetsrebelske tendenser over i bevidst politisk aktivitet, ja måske endda over i en civiliseret livsform.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Unge mennesker der i stigende tal bliver hjemløse, flere fattige familier, der ikke kan betale en hver sit, i kongens København og studerende der ikke kan få boliger de kan betale.

Der er mange måder man kan udtrykke utilfredshed på, vold og hærværk er ikke konstruktive metoder, ikke velanset heller, personlig mener jeg det altid det går udover de forkerte, men frustrationen er forståelig.

Der er skabt velstand til de rige, på bekostning af de fattige.

Dennis Baggers Laursen 20. november, 2013 - 21:45

"Lur mig ikke, om de første i Ungdomshus-generationen ikke for længst er blevet konservative?"

Ikke alle Dennis.

Jeg tror ikke der er mange, der har været boligaktivister, der ikke vil kæmpe for social ansvarlighed, for boligaktivister er også hjemløse, ikke alle, men det var vi en del der var, andre var i højere grad politiske aktivister i 80'erne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Så vidt jeg husker, var det flere generationer, der skabte uro efter rydningen af Jagtvej 69. I hvert fald blev politiet anklaget for brug af tåregas på en måde, der ramte en bagtrop bestående af bl.a. forældre med barnevogne.
Jeg mener også, de daværende brugere af Ungdomshuset på Jagtvej fik frataget brugsretten til huset, fordi de ikke opfyldte betingelsen om at afstå fra uroligheder, men gentagne gange brugte huset som base for gadekampe mod politiet.

Mange af de, der var 'boligaktivister' i årene 1971 - 1989 er nu nok mest optaget af opdragelse af nye generationer til samme kampe, mens de selv har masser af penge og venner, de nødig deler med andre. Den eneste sociale ansvarlighed, de vil kæmpe for, er formentlig statens i form af offentlig støtte fremfor privat støtte. Med andre ord viser de gerne social ansvarlighed, så længe den ikke koster dem penge el. indflydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Børge Rahbek Jensen:
" ... Den eneste sociale ansvarlighed, de vil kæmpe for, er formentlig statens i form af offentlig støtte fremfor privat støtte. Med andre ord viser de gerne social ansvarlighed, så længe den ikke koster dem penge el. indflydelse."

Her modsiger du da dig selv, forsåvidt de betaler skat, dvs. viser social ansvarlighed. Vi har vel ikke krav på deres ejendom og omgangskreds.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Børge Rahbech Jensen 21. november, 2013 - 13:19

Du skriver:
"Mange af de, der var 'boligaktivister' i årene 1971 - 1989 er nu nok mest optaget af opdragelse af nye generationer til samme kampe, mens de selv har masser af penge og venner, de nødig deler med andre. Den eneste sociale ansvarlighed, de vil kæmpe for, er formentlig statens i form af offentlig støtte fremfor privat støtte. Med andre ord viser de gerne social ansvarlighed, så længe den ikke koster dem penge el. indflydelse."

Jeg forstår muligvis ikke, hvad du skriver, har du noget mod fattige i almindelighed, eller er det solidariet generelt, du ikke syntes man skal udvise, dem der ikke kan forsvare sig selv, de fattige, de voksne hjemløse og mindreårige hjemløse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Mindre end 2 år efter huset var lukket måtte også Mac Donald på Nørrebros Runddel lukke. Når man kedede sig lidt i ungdomshuset så fik Mcdo et par brosten. Imidlertid var det husets brugere er holdt MacDonald i live og da ungdomshuset lukkede ja så måtte MacDonald også dreje nøglen om.
Nok var revolutionen, kapitalistkritikken og oprøret levende, men amerikansk fastfoodkultur alligevel stærkere end de fede ord. We love it. Som var, ja hvis motto var det nu..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

For fem år siden var muren ind til "Assistentens" Kirkegård en kilometerlang kakkofoni af farvestrålende grafitti, som man kunne have valgt at udråbe til turistattraktion. Men kommunen valgte at sætte en stopper for løjerne med en baggrund hvor man rigtig kan se skriften på væggen. Man skulle hellere have brugt energien på at vedligeholde det digitale display på Dronning Louises bro som hver morgen beretter fejlagtigt om over halvtredstusinde cyklister osv. Det var aldrig passeret i Hellerup.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Mon ikke der er mere fremtid i at skrue ned for volden og op for inklusion medmenneskelig interesse i andres liv, også dem man ikke forstår så godt og være et god eksempel selv.

Nu hvor alle er klar over, at den økonomi Danmark tilbydes af finanssektorens bolig finansierings gælds karruseller, der har resulteret i almindelige mennesker teknisk insolvents, er en gældsfælde, var det muligvis på tide, at finde en anden løsning på problemerne for Jagtvej 69.

Når det proklameres: "Jagtvej 69 tilhører Nørrebro, arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, de unge, de gamle, de fattige og alle derimellem."

Så er det en stor dele af befolkningen, så hvorfor ikke finde en løsning, der holder sammen på Kbh, i stedet for at splitte folk op i dem og os, lovgiv hvis det er det der skal til, vi har set man kan lovgive for en lille piges rettigheder, så kan man vel også lovgive for folket på Nørrebro, også selvom ikke alle er enige om, hvad der er en rimelig løsning, er løsninger bedre end alternativet for alle parter.

Det er ikke børnefamilier på Nørrebro, der "altid" skal betale prisen, det er ikke rimeligt, og der er brug for mere sammenhold, og mindre brug af magt og vold generelt, det kan de fleste blive enige om, så kom i gang, find en løsning Kbh.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Søren Kristensen - var den gamle, gule mur ikke skøn? Det synes jeg, og bagved skimtede man det store, grønne åndehul i den tætte by, med gammel beplantning og minder om H. C. Andersen, Oehlenschläger, Kirkegaard m.fl., hvorfor skulle overmaling med graffiti være at foretrække?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilleadam Lilleadam

Mest til Olivier Goulin

Dine kommentarer virker ærligt talt en anelse ureflekterede og meget lidt funderede i fakta. Lad mig derfor afklare et par ting for dig. Et sted skriver du:

"Nogle sager er så indlysende, at de næppe kræver nogen videre analyse."

Det er en meget uheldig indgangsvinkel, når man på forhånd afviser at analysere sager man har holdninger og kommentarer til. Måske er du (og andre i denne tråd)ikke klar over at:

-Ungdomshuset aldrig har været besat. Det var en gave til ungdommen fra Københavns Kommune. Det var således ikke givet af Gud, men af Egon Weidekamp. Der var en klar kontrakt, der bl. a. definerede at den udvendige vedligeholdelse, var kommunens økonomiske ansvar, mens den indvendige var brugernes.

-Ligeledes var det klart skrevet at aftalen ikke kunne opsiges, med mindre det var i forbindelse med lokalplan. I et sådant tilfælde skulle alle udgifter i forbindelse med en samlet udflytning af husets aktiviteter, afholdes af kultur og fritidsforvaltningen.

-Politikerne fandt et juridisk smuthul til at underkende kontrakten og løb fra deres aftale. Muligvis med den juridiske ret på deres side, men efter min mening, ganske uden den moralske. Lovligt eller ej, de løb fra deres aftale og de brugere det gik ud over, var forståeligt nok vrede. Endvidere viste de at aftaler man indgår med politikere ikke kan stoles på. Måske er det ikke så mærkeligt at brugerne mistede deres tiltro til det politiske system og konkluderede at aftalevejen ikke var den mest farbare?

Du skriver videre:

"Ungdomshusets rabiate fanatikere, som åbenbart har udset Jagtvej 69 til at være en slags hellig jord"

Som artiklen fint belyser, handler dette ikke om helligdom, men om historie. Før bygningen blev ungdomshus, havde den en lang historie bag sig og alene derfor er det en tragedie at den er væk. Men det er vigtigt at vi lærer af historien, for at undgå at gentage dens fejltagelser.

Sagen om ungdomshuset skal ikke gentages på Christiania eller andre steder, ligesom vi skal være glade for at man valgte en anden håndtering af Bolsjefabrikken og Folkets Hus. Tomt 69 bør bruges til noget, der kan blive et mindemærke om en sag der ikke må glemmes og ikke må gentages. Ligesom vi mindes andre triste sager og epoker i vores fælles historie. For historien lagres i symboler. Derfor er jeg uenig i din bemærkning om at:

"Nej, nu er den historie fandeme slut!"

Din retoriske stil er uskøn og usaglig når du bruger udtryk som:

"Utaknemmelige skarn" og "nu mangler de bare at blive lidt voksne og lægge disse pubertetsrebelske tendenser fra sig."

Du bruger det klassiske argumentationskneb at gå efter manden i stedet for bolden, med det formål at miskreditere din modstander, i stedet for selv at fremlægge gode argumenter. Ikke en synderlig moden måde at kritisere andre for at være umodne på. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når du i din profil beskriver dig selv som "et notorisk vrøvlehoved." Jeg sætter pris på din selvindsigt.

Jeg vil dog give dig ret i:

"Jeg siger ikke, at Københavns Kommune har været skyldfri i denne sag"

Hertil skal der knyttes lidt fakta:

-Ungdomshuset sagde ikke nej til at købe huset. Københavns Kommune valgte bevidst at sælge til en religiøs sekt, der havde som erklæret formål at destruere huset.

-Københavns Kommune kunne have solgt huset til en fond, der ville have drevet det videre, men valgte anderledes.

-Københavns Kommune kunne have forhindret rydningen med en lokalplan men gjorde det ikke.

-Brugerne tilbød at forlade jagtvej 69 mod at få et lignende hus et andet sted. Københavns Kommune takkede nej og valgte konflikten frem for løsningen. Til det allersidste prøvede brugerne at skabe en politisk løsning, men politikerne nægtede.

Hvad med en analogi til at belyse problemstillingen: Forestil dig at din lillebror køber dig en fødselsdagsgave til en værdi af 100kr. Som årene går, får den en affektionsværdi, der langt overstiger købsprisen. Efter 25 år fortæller din bror at han har solgt den videre til en tredjepart og at du skal aflevere den tilbage. -Men han har vel at mærke solgt den videre for 10kr. -Til en køber der har som erklæret formål at destruere den! Du nægter at aflevere den og holder fast i at du har ret til den. Din lillebror bruger 10.000kr på tage den med magt. Når du bliver vred over situationen, kalder han dig et pubertetsrebelsk skarn.

Kan du sidde tilbage med andre konklusioner end at han udelukkende er ude på at såre dig?

Kan du sidde tilbage med andre følelser end vrede og skuffelse?

Kan du lægge det bag dig og tænke, "nu må den historie være slut"? Eller tænker du "Intet glemt, intet tilgivet"?

Kan det tænkes at din manglede forståelse for hvorfor det hus betød så meget for så mange mennesker, muligvis hænger sammen med at du aldrig var der selv?

Hvis du leder i din omgangskreds, kunne du så finde nogen, der kunne forklare dig det? Måske endda i din nærmeste familie?

I min optik, bør demokrati være mere end flertalsdiktatur, hvor man i majoritetens navn ødelægger det for minoriteterne. Folk skal ikke behandles ens, de skal behandles lige: Sportsfaciliteter, til dem som ønsker det. Det Kongelige teater, til dem som ønsker det. Selvstyrende ungdomshuse, til dem som ønsker det. Sådan skaber man et godt og rummeligt samfund med tilfredse borgere.

Vi deler nok ikke kulturelle præferencer, men jeg ville aldrig bekæmpe dine, blot fordi jeg ikke deler dem. Jeg håber du vil begynde at tænke ligesådan om mine.

Ellers kunne det være at jeg ville tilbagekræve dine gamle fødselsdagsgaver.

Kærlig hilsen,

En gammel Ungdomshusbruger.

Og vigtigst af alt: Din lillebror.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Michael Pedersen 22. november, 2013 - 09:37

Der er tomme bygninger i Kbh, Odense og Århus, det har aldrig været problemet, men det at rumme mennesker der ikke er som en selv og give plads til dem, er problemet, hvilket du glimmerende præciser med din intolerance og dine logiske fejlslutninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Sofie Lütken

Initiativer som Bolsjefabrikken fungerer virkelig godt. Det gør, at der eksisterer nogle steder, som ikke er drevet af barsalg eller billetsalg, men eksisterer hundrede procent på brugernes præmisser.
Bolsjefabrikken bruges af et væld af forskellige mennesker og udbyder arrangementer inden for mange forskellige musikgenrer -og man kan altid puste lidt ud, når man er der.

Der skal være forskellige scener i København - som er drevet på forskellige måder og med forskellige formål. Ellers er det sgu ikke til at holde ud at være her!

Brugerbillede for olivier goulin

Kære lillebror Adam,

Jeg har givet dig min anbefaling, for du skriver mange gode ting - men jeg vil stadig holde på - og der var det eneste, jeg opponerede imod - at det er fuldstændigt uacceptabelt, først at tage imod et alternativ fra Københavns Kommune - og herefter stadig gøre hævd på, eller i det mindste kræve indflydelse på, hvad den gamle tomte skal bruges til.

Det er for det første inkonsekvent. Enten accepterer man alternativet, eller også fortsætter man kampen, hvilket jeg ville have mere respekt for. Men man gør altså ikke begge dele.

Men min egentlige pointe var, at det dernæst er et nærmest religiøs/metafysisk krav på en jord, ikke meget forskellig fra de tåbelige kravsstrider man kender fra gamle sakrosankte tomter i Jesrusalem, Ayodhya og lignende steder. Det er indlysende er et helt absurd og urimeligt krav at gøre gældende. Og det var specifikt dét, jeg mente var så indlysende, at det vist ikke krævede yderligere argumentation.

Hvor længe havde de forestillet sig, at den grund og byens kommende generationer skulle være omfattet af et klausul om 'fredhellighed'?

Tiden går, og gamle så må læges. Jeg kan godt forstå, at I har det svært med Ritt Bjerregaard, Faderhuset og andre - men alting har altså en grænse og en udløbstid. 7 år er vel meget passende. At vende tilbage og genåbne gamle sår igen og igen er hverken særligt konstruktivt - eller voksent, for den sags skyld.

Glemsel og tilgivelse er gode dyder, selvom I ikke er meget for det. Ja ikke blot gode, men helt nødvendige.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Larsen

utroværdig kommune først giver man brugsret og så tager man for man bliver mere blå i socialdemokratiet, og Ritt Bjerregaard har jo altid hævdet sin boligret til hendes eget formål således også i denne sag, her er hvad der står i Wikipedia;
31. oktober 1982 besluttede Københavns Kommune at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt brugerne af Ungdomshuset. Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formålet, men dette blev aldrig gjort. En af betingelserne var at en kontaktgruppe skulle stå for forbindelsen til kommunen, men denne gruppe forsvandt efter nogle år.
At denne gruppe forsvandt betød jo bare at nogle andre overtog. Et sted for unge som ikke fulgte normen, men samtidigt gav andre muligheder som der ikke var og er plads til i København, Mainstream København kunne ikke have det og overborgmesteren var til fals for alt som kunne tilgodese hende. Jeg synes at der var gode ting i Ungeren som ikke eksistere mere. Den der snak om unge fra nordkøbenhavn kender jeg ikke noget til, jeg kom fra Frederiksberg og mine venner kom fra Vesterbro og Nørrebro, men det er utroligt så mange mennesker herinde som tror de ved noget, men de gætter som oftest.