Økonomer: Sverige er ikke et økonomisk forbillede

Politikerne peger mod Sverige, når de skal give svar på Danmarks økonomiske udfordringer. Men på de fleste områder er vi allerede foran svenskerne, viser ny analyse. Tidligere økonomisk vismand i både Sverige og Danmark forstår ikke politikernes glansbillede af Sverige

Det er lidt komisk, når politikerne igen og igen fremhæver Sverige, som landet vi skal kigge mod, når vi formulerer den økonomiske politik. For før krisen lod svenskerne sig inspirere af den danske model. »Det bliver lidt at kigge i to spejle, der står over for hinanden,« siger økonomiprofessorTorben M. Andersen.

Jens Astrup

Selv om der i den politiske debat igen og igen peges på Sverige som et økonomisk foregangsland, er danskerne reelt foran svenskerne, hvad angår centrale dele af den økonomiske politik.

Både når man måler på skatten på arbejde og reformer, der får flere hænder på arbejdsmarkedet, er Danmark foran svenskerne. Det viser en analyse fra AE-Rådet, der bakkes op af den danske økonomiprofessor Torben M. Andersen, der både har været overvismand i Danmark og vismand i Sveriges Finanspolitiska Rådet.

»Jeg har lidt svært ved at se, hvad det er, man præcis mener, når man siger, at man skal gøre som svenskerne,« siger Torben M. Andersen.

»Der er efter min mening ikke nogen magiske trick, som man kan sige, at de har trukket op af hatten i Sverige,« siger han.

Politikerne har ellers igen og igen peget på de initiativer, der tages i Sverige.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager var tidligere i december i en række avisinterview ude med budskabet om, at Danmark skal lære af svenskerne, der har klaret sig bedre gennem krisen.

Og da den svenske finansminister, Anders Borg, tidligere på efteråret besøgte Danmark, skrev Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, en kronik med den svenske finansminister, hvor han slog fast, at »Danmark skal turde lade sig inspirere af Sverige«, og at »det har holdt hårdt i Sverige, men det har været helt afgørende at lave reformer, også når det var svært«.

Men ifølge Martin Madsen, der er chefanalytiker i AE-Rådet, er der ikke noget strukturelt, der kan forklare, at svenskerne har klaret sig bedre gennem krisen end Danmark.

»Sverige har den næsthøjeste marginalskat i OECD,« siger Martin Madsen.

Både personer, der tjener meget og lidt, betaler mere skat i Sverige end i Danmark, viser OECD’s opgørelse.

Og godt nok er det danske skattetryk højere end svenskernes, 47,7 pct. af BNP mod 44,3 pct., men det skyldes alene, at skatten på forbrug og kapital er højere i Danmark, mens skatten på arbejde altså netop er lavere.

»Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Hvis man vil have samme skat som i Sverige, så er det højere skat på arbejde og især en højere marginalskat,« siger Martin Madsen.

Heller ikke hvis man sammenligner reformer, der øger arbejdsudbuddet – det centrale mål i den økonomiske politik de sidste mange år – er Sverige bedre end Danmark. Danmark har lavet reformer, der løfter beskæftigelsen i 2020 med 5,7 pct., mens det tilsvarende tal i Sverige er 5,3 pct. Godt nok har Sverige målt på antallet af personer øget arbejdsudbuddet mere end Danmark, men det skyldes alene det simple faktum, at den svenske befolkning er 70 pct. større end den danske.

Danmark mere ambitiøst

Opgjort i forhold til landenes størrelse har de danske reformer været mest ambitiøst. Og kigger man længere frem, så er forskellen endnu større.

»Vi har ikke noget at skamme os over på reformsiden i forhold til Sverige,« siger Martin Madsen.

Professor Torben M. Andersen mener, at når man laver landesammenligninger, vil der altid være en diskussion om at kopiere et land, der har klaret sig godt. Før finanskrisen var der en masse lande, der ville kopiere Danmarks fleksible arbejdsmarkedsmodel, siger han som eksempel. Og i de strukturreformer, som svenskerne har lavet, har de blandt andet kigget en del til Danmark.

»Derfor bliver det lidt morsomt, når nogen nu siger, at nu skal vi kigge til Sverige. Det bliver lidt at kigge i to spejle, der står over for hinanden,« siger Torben M. Andersen.

»Hvis man kigger på det over lidt længere tid, er der en meget stærk vekselvirkning mellem Danmark og Sverige, men også de andre nordiske lande, hvor vi i zig-zag lærer af og læner os op ad hinanden, fordi vi dybest set vil nogle af de samme ting.«

Hvis man skal pege på en ting, hvor svenskerne har været bedre end Danmark, og som har gjort, at de er kommet bedre igennem krisen, så er det, at de har haft bedre styr på de offentlige udgifter.

»Men det bliver jo kun historieskrivning,« siger Torben M. Andersen, der samtidig fremhæver, at politikerne i Danmark allerede har taget ved lære af den del ved at vedtage en – svensk-inspireret – budgetlov.

’Vækst som i Sverige’

Senest i onsdagens finanslovdebat blev Sverige igen brugt som argument i Folketingssalen. En af dem, der henviste til Sverige, var Venstres finansordfører, Peter Christensen, der netop pegede på det lavere skattetryk i Sverige og spurgte den socialdemokratiske finansordfører, Jesper Petersen, om han også ser lavere skat som »en del af løsningen, når vi nu gerne vil have vækstrater som i Sverige?«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Peter Christensen. Venstres gruppeformand Kristian Jensen fastholder, at partiet ønsker at sænke skattetrykket, også selv om den danske skat på arbejde allerede er lavere end den svenske.

»Når jeg kigger på den danske skattesammensætning, så kan jeg se, at vi har et problem i forhold til at få folk til at tage arbejde, fordi gevinsten ved at tage et arbejde i forhold til at være på overførsel er for lille,« siger han.

»Jeg mener, at vi for at lave den mest direkte tilskyndelse bør sænke skatten på arbejde.«

– Hvorfor siger I ikke bare, at I ønsker at sænke skatten på arbejde, fordi I synes, det er en god ide i stedet for hele tiden at henvise til svenskerne?

»Det har vi også gjort. Men når nogen spørger, hvordan det så skal gå i vores lille land, så har vi for nylig peget på, hvad der sker i Sverige, fordi de har sænket deres skattetryk og stadig opretholdt en velfungerende offentlig sektor,« siger Kristian Jensen.

Han mener heller ikke, at potentialet i forhold til at øge arbejdsudbuddet er opbrugt.

»Hvis nogen har den indskrænkede holdning, at fordi man har gennemført reformer, så behøver man ikke lave flere, så synes jeg, det er deres problem,« siger Kristian Jensen.

Radikale Venstres gruppeformand og finansordfører Sofie Carsten Nielsen medgiver, at Danmark på en række områder er foran svenskerne.

»Der er ikke nogen, der har sagt, at vi skal gøre alt som i Sverige,« siger hun.

»Jeg siger bare, at jeg tror, at vi kan lære af dem, såvel som andre lande omkring os. For vi kan i hvert fald se, at i forhold til produktivitetsvæksten, dér leverer de bedre end os.«

Hun vil ikke pege på, hvordan man konkret skal lade sig inspirere af svenskerne for at øge produktiviteten, da det ifølge hende vil være at forudgribe Produktivitetskommissionens arbejde.

– Men har Produktivitetskommissionen specielt meget med Sverige at gøre?

»Næ, men vi kan jo bare se, at svenskerne gør det rigtig godt,« siger hun.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Danmark vs. Sverige

Den danske skat på arbejde udgør 24,4 pct. af BNP (eller godt 51 pct. af de samlede skatter), mens den svenske skat på arbejde udgør 25,7 pct. af BNP (svarende til 58 pct. af de samlede skatter).

Danmarks skattetryk var i 2011 på 47,7 pct. af BNP, mens det svenske skattetryk var 43,3 pct. af BNP.

Det højere danske skattetryk skyldes alene højere skat på forbrug og kapital.

Sverige har højere skat på arbejde for både folk med lav og høj indkomst end i Danmark.

Særligt marginalskatten for højtlønnede er højere – den andenhøjeste i OECD.

De danske reformer er mere ambitiøse end de svenske. Fra 2006 til 2013 har Danmark gennemført reformer, der øger den samlede beskæftigelse i 2020 med 5,7 pct., mens det tilsvarende tal for Sverige er 5,3 pct. Kigger man længere frem, er det danske reformbidrag meget større end det svenske.

Kilde: AE-Rådet

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Tja det viser bare pressen er villig til at bringe af de mytefortællinger politikerne og deres Spindoktorer står og bilder dem ind.

Pressen er alt for ukritisk og har en ringe selvjustits når det kommer til at agere mikrofonholdere for div. charlataner og heksekunst

fup & fidus aps.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

»Når jeg kigger på den danske skattesammensætning, så kan jeg se, at vi har et problem i forhold til at få folk til at tage arbejde, fordi gevinsten ved at tage et arbejde i forhold til at være på overførsel er for lille,« siger han.

Han skal bare sige, hvor det arbejde er henne, så skal jeg nok stille med nogen! Gad vide om han selv tror på det?

Brugerbillede for Toke Andersen

Jeg forstår at artiklens umiddelbare mål er det komparative og at vi i følge analysen skal have det godt med os selv - for svenskerne er slet ikke så gode som mange går og tror. .
Men i dette forsøg på lidt positiv spejling fremsættes en aldeles ukritisk værdisætning af adskillige tvivlsomme, eller i hvert fald kontroversielle, reformer og nyere udviklinger i den danske velfærds- og arbejdsmarkedspolitik mv.

Det er en fin måde lige at fastlægge det naturligt positive(naturligvis!) i arbejdsudbuds-reformer og lavere skat.

Brugerbillede for Marianne Christensen

Er at "øge arbejdsudbudet" ikke spindansk.

De siger vel egentlig at målet er at øge arbejdsløsheden.

Når folk så er blevet ledige, skal de arbejde gratis uden retitigheder, hvilket i gamle dage hed hoveri eller slaveri.

Den gratis arbejdskraft får så igen ledigheden til at stige. Dagpengeperioden forkortes og sender flere over i kontanthjælpssystemet.

Hvorefter man hindrer kontanthjælpsmodtagere til at få en famile ved at straffe samleveren og oprette kommunale snagekorps, der ligger på lur med kikkerter, som var det en multimilliardær, der ikke ville i smudspressen. Nu drejer det sig bare om at hindre de fattigste i at stifte familie.

Der er ingen tvivl om, at det er Vestager og Corydon, der har hovedansvaret for denne antimeneskeliggørelse af en del af befolkningen. "vi lytter også til økonomer" er deres mantra.

Lytter de til læger, socalrådgivere, psykologer, universitetsansatte, lærere eller pædagoger?
Nej.
De lytter ikke "også" til økonomer de lytter "kun" til økonomer på trods af deres fejlbehæftede spådomme om fremtiden.

Det der gør det muligt er en flok uerfarne curlingpolitikere, der ingen forbindelse har med dem som slæber deres hyre og partistøtte hjem.

Partistøtten bør afskaffes for at tvinge politikerne til at tage vælgerne alvorligt.

Så er de tvunget til at føre en politik, der får folk til at melde sig ind i partiet.

Brugerbillede for Søren Christensen

@Mads Kjærgaard
I følge en undersøgelse foretaget af YOUGOV for ugebrevet A4 er 70 % af danskerne helt eller delvist enige i, at de ville være glade for at have et arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene. Dette tyder jo ikke på, at vi har alarmereende problemer med "incitamentsstrukturen". Folk vil gerne arbejde. Og penge betyder åbenbart ikke alt. Hvis der er et problem, er måske arbejdet og måden det er tilrettelagt på, der er noget galt med.

Det er interessant, at for de 18-40 årige er det hele 80 %, der er enige i, at de ville være glade for at have et arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene. De unges arbejdsiver er i top. En del højere end de ældres. Alligevel kan det ikke gå stærkt nok med t få dem endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Selvom der i følge undersøgelsen ikke er de store forskelle på arbejdsiveren blandt folk, der stemmer rødt og blåt, så er det alligevel lidt pudsigt, at det især er folk, der stemmer radikalt eller LA, der er enige i påstanden (hhv.84 % og 82 %). Netop disse to partier fremfører ved enhver given lejlighed, at det skal kunne betale sig at arbejde, hvis Danmark ikke skal mangle arbejdskraft ...

Brugerbillede for Bill Atkins

Man kan måske undres over at politikerne slipper afsted med at ændre benævnelsen for arbejdsløshed til 'arbejdsudbud', men det er fordi politikerne lægger en opkvalificering ind i begrebet - og det lukker straks munden på de velvillige medier og fagforeninger... ...som så undlader at undersøge om denne opkvalificering overhovedet bliver til noget, eller giver job til nedsat løn - det er de arbejdsløses egen sag.

Brugerbillede for Benjamin Skou

Men hvorfor er produktiviteten og væksten så højere i Sverige end DK?

Skyldes det arbejdsstyrkens sammensætning, skyldes det visse former for industri, som DK ikke har, skyldes det en større indvandring og bedre integration af indvandrer på arbejdsmarkedet? Måske skyldes det nogle faktorer, som det i højere grad er op til dansk erhvervsliv at gøre noget ved frem for, at politikerne nødvendigvis skal løse det hele med en lavere skat-formular, hvis effekt er tvivlsom. Men i DK kunne man måske differentiere momsen i nogen grad - så vil det samlede skattetryk lynhurtigt komme på svensk niveau. Men det skal selvfølgelig være, når der er råd til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen

Hvis man kigger på EU statistikker over lønninger og over landenes økonomiske tilstand, så bør det fremgå for alle at det er DK der bør ses på. Danmark er et af de lande i EU der har denbedste økonomi og samtidig det land i EU der har den suverænt største gennemsnitlige indkomst, i 2010 var gennemsnitsindkomsten i DK 58840 Euro, nr 2 på listen var Luxemborg med 49316 Euro, Sveriges var 40008 Euro. Når man sammenstiler det med DK's store eksport, lave gæld og evner til som et af de få lande at overholder EU's kovergenskrav så synes jeg det er bemærkelsesværdigt.
I Sverige og en del af de andre lande politikerne gerne vil sammenligne os med betaler arbejdsgiveren en del sociale og sundhedsudgifter, i DK får vi de penge i vores bruttoløn og betaler dem derefter via skatter, hvilket jo er en af grundene til vores høje skattetryk, som trods alt er lavere end svenskernes.
jeg ser frem til den dag hvor politikerne får en smule tiltro til egen græsplæne faktisk er grøn.
SC

Brugerbillede for Georg Christensen

Når nu det hele bliver så økonomisk, så vil jeg hellere kommentere billedet til indlæget, som efter min mening er udmærket valgt: En flok politiske "tomme hoveder", fyldt med illusioner om sig selv, medens samfundet udenom er ved at gå i stå eller bare vænter på det næste "black out". Især generalen i spidsen kunne virkelig gøre en god figur i cirkus Beneweis arena i stedet for at spille klovnen i ledelsen af finansministeriet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Danstrup

Billedet er på ingen måde entydigt, men en helt central ting er "så er det, at de har haft bedre styr på de offentlige udgifter.".
Vi må konstatere, at vi i Danmark er håbløse til at holde styr på de offentlige udgifter, hvilket er en katastrofe.
Jeg opholder mig en del i Sverige og har endog meget vanskeligt ved at se, at deres offentlige serviceniveau generelt skulle være lavere, og har endnu til gode at se folk dø af sult på gaden, så noget må de gøre bedre !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Heller ikke jeg forstår den beundring visse politikere har for Sverige, svenskerne oplever det ikke selv sådan. Sverige er ikke mere et foregangsland, deres plejesektor og sygehussektor er da på flere områder bagefter DK.

Danmark er bedre på nogle områder og Sverige er god på andre, men nogen stjerne nej, det ser jeg ikke, er dog kommet der i 40 år hvert år i længere perioder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

Undrer, når de nu mener, at skattetrykket er højere i Sverige, hvorfor kan det så være, man så klare sig bedre i Sverige?
Lønningerne er meget lavere end i Danmark.
Jeg betaler ca. 31-32% i skat. I Danmark var det svært at få noget tilovers endda med en meget højere løn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Nogle områder, hvor Sverige er bedre end Danmark, er formentlig jernbanenettet, internationalt samarbejde og fastholdelse af industriproduktion.
Det er en grundlæggende en syg tanke at ønske øget arbejdsudbud uden en tilsvarende efterspørgsel, og intet tyder på, erhvervslivets efterspørgsel efter de, der er uden for arbejdsmarkedet, er særlig stor. Faktisk er der ikke meget, der tyder på, dansk erhvervsliv interesserer sig særlig meget for virksomhedsdrift. Det kræves heller ikke af erhvervsledere, at de kan drive virksomhed.

Brugerbillede for Bente Simonsen

Det er rigtigt, seneste pisa-undersøgelse er ikke noget at råbe hurrah for her i Sverige.
Uddannelsesniveauet er gennemgående ringere end i DK (med forbehold for visse lokale forskelle) og uddannelse har meget lav status visse steder. Man bliver let betragtet som mytoman, hvis man omtaler sin eventuelle uddannelse - og det behøver ikke være en stor akademisk grad (eller så er det bare jante-loven som træder i kraft), og alligevel er der f.eks. et vældigt ‘Nobel-snobberi helt ned på grundskole-niveau, man forstår nok bare ikke, hvad priserne gives for. Det er et forunderligt samfund.

Apropos vårdcentral (læge)-problematikken: Især på landet, som er det største område, så er der næsten bare sygeplejersker tilbage, findes der er en læge, er det som regel en tilfældig vikar eller lægestuderende ude i praktik.
Hvis du har et ikke synligt problem, en kronisk sygdom f.eks., så kan du lade være med at henvende dig, du får nok ingen hjælp.
Det skal dog siges, at sygeplejerskerne gør, hvad de kan, inden for de rammer de har.

Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Artiklen og gennemgangen som kan ses her:

http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_danmark-har...

viser vel hvor ofte der kan køre debatter i medierne som kun foregår på et overfladisk niveau. Gang på gang har der været henvisninger til Sverige uden disse er blevet underbygget af andet end stikord og overskrifter.

Sverige har også et muligt problem med en boligprisboble, hvor man har rentefradrag, men omvendt stort set har fjernet ejendomsskatterne. Stiger renten kan det udløse en krise på boligmarkedet og store tab for bankerne.

Sverige har iøvrigt andre virksomheder som SAAB der producerer jagerfly i konkurrence med Boing eller Kockums der bygger ubåde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Sverige har ikke haft en boligboble. Det er den eneste væsentlige forskel.

R's finansordfører Sofie Carsten Nielsen ved heller ikke, hvad forskellen på produkt og produktivitet er. Sveriges produkt er øget mere end Danmarks, men deres produktivitet er ikke. Slå gerne op på eurostat.

Vi er til grin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Kristoffer Larsen.

Tak for din respons,på den absolutte lille ydmyge kommentar jeg præsterede.

Sverige er et kæmpe land,8 gange større end Danmark med en befolkning som har rundet 10 mill.indbyggere.En kæmpe industrination med mega store virksomheder i forhold til Danmark,nogle med op til 200.000. ansatte etc.

Om Sverige får en boligprisboble skal være usagt for mig at udtale mig om,blot konstatere at priserne er væsentlig lavere og lettere at komme i nærheden af for almindelige indkomster og de svenske boligejere og andre husstande er væsentlig mindre forgældet end de danske,har læst at de danske er nogle af de mest forgældede i verden.

Så er der det med skat og løn,det er ikke sådan lige at gennemskue-moms på fødevarer og fritids relateret produkter og ydelser væsentlig lavere i Sverige p.g.a. en differenceret lavere moms,biler koster under halvdelen i forhold til danske. etc-etc.

Ja har læst i Berlingske Weekend avis,at det svenske uddannelses system står over for det totale sammenbrud og at over 38.000 lærere har forladt deres fag i frustration over forholdene,om det hænger sammen med den store indvandring,kunne godt være et bud blandt andre,eliten skal nok klare sig de går jo på kostskolerne som en artikel tidligere har beskrevet her på bladet,men Danmark har vist heller ikke meget at prale af når samtalen falder på uddannelserne ifølge flere fagfolk.

Har ikke læst dit link endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Per Torbensen

Private debt in % of GDP - non consolidated - annual data:

Danmark 238.9

Sverige 254.5

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&plugin=1&languag...

Jeg er ude i stand til, at afgøre om Sverige stor foran et boligpriskollaps, ligesom der manglende advarsler før det danske, men Standard & Poors vurderer, at priserne er 25 % for høje.

http://www.bloomberg.com/news/2013-10-08/swedish-bidding-wars-fuel-recor...

Hvad sker der når man stort set fjerner den løbende ejendomsskat og bibeholder rentefradraget - priserne stiger massivt?

Sverige har mange paradokser og har haft en større andel af industri end Danmark indenfor de tunge områder, men om det er en fordel eller ulempe kan der være mange vurderinger om.

Ihvertfald viser analysen fra AE Rådet, at Danmark ikke mangler arbejdsudbud på sigt i forhold til Sverige og skatten på arbejde er lavere i Danmark.Den sammensatte skat hvor der tages hensyn til moms og afgifter er også lavere i Danmark - omend forskellen så er mindre.

http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"»Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Hvis man vil have samme skat som i Sverige, så er det højere skat på arbejde og især en højere marginalskat,« siger Martin Madsen."

Der tager man helt fejl, hvis man tror dét er målet. Det hedder laveste fællesnævner på alle fronter, altså ikke noget med op her og ned der. Det hedder ned og ned.
Og går svenskerne ikke langt nok, så kan vi inspireres af Tyskland, og tage det laveste derfra og kombinere med laveste fra Sverige. Derefter kan vi gøre det samme i sammenligning med Polen, derpå Estland, derpå Rusland osv. Der er skam mange lande endnu, inden vi har ramt den laveste fællesnævner på alle fronter.

Brugerbillede for Henrik Danstrup

Husk blot simpel motivanalyse, når man vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ved godt, at de med næb og klør kæmper for at blive kaldt AE Rådet nu om dage, men ophavet er det samme !) og CEPOS - de har deres helt egen politiske dagsorden, hvorfor deres såkaldte analyser altid må være genstand for den kritiske brille !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"En kæmpe industrination med mega store virksomheder i forhold til Danmark,nogle med op til 200.000. ansatte etc.

Danmark har sådan set også flere store virksomheder. De er bare fortrinsvis placeret i udlandet med bl.a. den konsekvens, at Danmark har store overskud på samhandel med udlandet samtidig med relativ lav efterspørgsel på hjemmemarkedet. De store overskud fra udlandet skaber tilsyneladende ikke forbrug el. beskæftigelse i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

"reformer, der øger arbejdsudbuddet"
"Danmark har lavet reformer, der løfter beskæftigelsen"
"reformer, der får flere hænder på arbejdsmarkedet"
"har de danske reformer været mest ambitiøst"

Er det en artikel I har sakset direkte fra Jyllandsposten, eller de radikales medlemsblad? Artiklen oser jo af nyliberalistisk spin, hvor det at forringe forholdene for flertallet, så de svinsk rige kan blive endnu rigere (det politikerne kalder "reformer"), præsenteres for de undrende læsere som en god og ønskværdig ting, ja ligefrem som en bunden opgave.

Artiklen omtaler "reformer" på samme måde som en artikel om en fodboldkamp ville omtale det at score mål. I en fodboldkamp er det et grundvilkår af der skal scores mål, og det ville falde fuldstændig uden for fodboldens forståelsesramme at give sig til at diskutere om der skal scores mål. Sådan præsenterer mainstream-medierne og politikerne også deres iver efter at lave "reformer"; det er ikke noget der skal diskuteres, det skal bare gøres.

Jeg havde forventet bedre fra den mindst ringe.

Brugerbillede for Curt Sørensen

Godt billede iøvrigt til artiklen: Magtens mænd og den stærke kvinde. Alle fulde af selvbevidsthed og følelse af betydningsfuldhed. Udstrålende 'ansvarlighed' og ledet i deres politik af den rette ideologiske økonomiske tro. Tillpas ubekymrede over konsekvenserne af deres talrige 'reformer'. Forventningsfulde skuende ind i fremtiden parate til nye overgreb mod de svageste i samfundet og rede til fortsat forkælelse af de bedre stillede og erhvervslivet. 'Den nødvendige politik' i kød og blod.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Svenskerne havde økonomisk krise for cirka 20-25 år siden. Fra 1991-1993/1994 var der kæmpe økonomisk mega krise i Sverige; dengang havde Sverige - som DK - fra cirka 2004-2008 - også et mega overophedet boligmarked. Og en kæmpegæld, især til finansfyrsterne fra Wall Street mv. Og derfor kom der for godt tyve år siden ro om svensk økonomi, da man i Sverige begyndte at tilbagebetale lånene mv. Og man skar ned og skar og skar ned, fordi den som har "skuld är inte fri."

Og så gjorde man noget som Danmark har afskåret sig selv fra: Svenskerne devaluerede med 15-20%. Og det mener jeg er det som har reddet den svenske økonomi, i går, i dag, og i morgen. Og som også er skyld i at Sverige klarer sig så godt økonomisk her i 2013 som de gør.

Brugerbillede for Per Torbensen

Kristoffer Larsen.

Priser på boliger i Sverige er høje ved havet og søerne,sådan har det altid været,ved skov og mark lave-intet nyt her.

Malmø ved havnen og Turning Torso-overrasket egentlig ikke-men kør 1 time fra malmø-Stokholm-Jøteborg og du kan finde boliger alle kan komme i nærheden af med en almindelig gennemsnitlig indkomst og så ellers de almindelige risikoer for sygdom-arbejdsløshed etc.taget i betragtning som er gældende overalt i verdenen.

Ejendomskatten i Danmark har den presset priserne ned? sammen med de fantasi priser her i landet?

I Sverige kan du bo billigt,hvis du vil yde og nøjes med lidt mindre-i Danmark har du staten på nakken som æder dig op nedefra uanset hvordan du opfører dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

Henrik Danstrup

Det afgørende er, at tallene viser, at Danmark ikke halter bagefter Sverige. Det gælder hverken på arbejdsudbud, skat på arbejde eller selskabsskat. Vurderingen underbygges af Torben M. Andersen. Dertil har ingen mig bekendt endnu dekomponeret vækstforskellene fra Danmark til Sverige selvom Sverige af en del fremhæves som en mønsterøkonomi.

Sammenfattende har en hovedårsag til den kraftigere vækst i Sverige end i Danmark siden 2009 altså været en hurtigere konjunkturel genopretning, som følge af at svensk økonomi ikke stod med samme ubalancer i den private sektor, da tilbageslaget ramte. Dermed er BNP i Sverige nu godt 2¼ pct. fra det potentielle niveau, mens BNP-niveauet i Danmark stadig ligger et godt stykke længere under, jf. figur 1.25.

http://oim.dk/media/538577/%C3%98konomisk%20Redeg%C3%B8relse,%20dec.%202...

Senere skrives, at den lavere vækst siden 1995 kan skyldes en lavere udvikling i produktiviteten i de danske service- og hjemmeerhverv der ikke er udsat for udenlandsk konkurrence.

Men forskellen mellem Sverige og Danmark synes ikke at lægge på skatten eller øget arbejdsudbud.Endvidere er det svært, at se hvor der skulle hentes mere arbejdsudbud i Danmark. Her må opgaven være, at få kvalificeret de grupper der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.

anbefalede denne kommentar

Sider