Økonomer: Staten kan gå glip af milliardbeløb ved at vælge Goldman Sachs

I 11. time før finansudvalgets beslutning påviser økonomer, at Goldman Sachs får DONG endnu billigere end oplyst, og at staten ved selv at indskyde billig lånekapital kan få 2,5 mia. mere end ved at sælge til den amerikanske investeringsbank

At det faktisk vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter

Katrine Emilie Andersen

Har Finansministeriet overhovedet regnet på, om ikke den forestående aftale med Goldman Sachs vil indebære et tab for staten i forhold til, hvis man selv havde skudt billig lånekapital i DONG Energy? Har ministeriet bedt sin rådgiver, Danske Bank, sammenligne de to alternative modeller for kapitaludvidelsen? Og hvorfor har Folketingets finansudvalg ikke forlangt at se sådanne beregninger, før de stemmer om aftalen?

Sådan spørger to danske økonomer, der selv har gransket de to finansieringsmodeller og i et nyt notat når frem til, at aftalen med aktiesalg til Goldman Sachs formentlig vil give et milliardtab i forhold til en model med indskud af statslig kapital.

Økonomerne er Niels-Jakob Harbo Hansen, ph.d.-studerende i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet, og Guan Yang, ph.d. i finansiering ved New York University.

»Ingen kan give et præcist svar på resultatet, for det handler om at simulere fremtiden, og den kender ingen. Men ifølge vore beregninger kan der ved Goldman Sachs-modellen forventes et tab for staten på 2,5 mia. i forhold til en model, hvor man skyder statslig kapital i DONG,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen til Information.

At det vitterligt vil være muligt for staten at optage billige lån for selv at kunne skyde kapital i DONG, har finansminister Bjarne Corydon (S) for nylig erkendt. Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter.

Putter med DONG’s værdi

To faktorer er afgørende for, hvilket af alternativerne, der er bedst for staten: DONG’s aktuelle markedspris og DONG’s markedsværdi i fremtiden.

I aktstykket om aftalen til Folketingets finansudvalg angives den værdi af DONG, som handlen baseres på, til 31,5 mia. kroner. Det – har en række kritikere sagt – er en alt for lav værdisætning baseret på en for lav – med Goldman Sachs aftalt – aktiekurs, hvorfor Goldman Sachs og andre aktieejere kan se frem til en stor gevinst i forbindelse med en børsnotering i 2018, hvor DONG’s reelle markedsværdi vil afsløre sig.

Niels-Jakob Harbo Hansen og Guan Yang påpeger, at aftalen med Goldman Sachs i virkeligheden afspejler parternes endnu lavere værdisætning af dagens DONG. Det hænger sammen med aftalens kontroversielle ’put-option’: Den ret, Goldman Sachs får til at sælge 60 pct. af sine DONG-aktier tilbage til staten til en højt forrentet købspris, hvis børsnoteringen ikke gennemføres, og selskabets værdi falder.

»Put-optionen betyder, at staten holder hånden under investorernes potentielle tab, mens investorerne tager hele gevinsten, hvis det går godt. Man kan sige, at den fordel, staten opnår ved at dele risikoen med Goldman Sachs, begrænses væsentligt af put-optionen,« siger Niels-Jakob Harbo Hansen.

Put-optionen har altså mærkbar værdi for Goldman Sachs, og den værdi kan der sættes tal på.

»Vi bruger den centrale ligning fra finansieringsteori, der hedder Black-Scholes ligningen, og estimerer på den baggrund værdien for Goldman Sachs af put-optionen til 40 kroner pr. aktie, i alt 2,5 mia. kroner.«

Trækker man dette bidrag ud af den af Finansministeriet angivne aktiekurs i handlen med Goldman Sachs, ender man altså med en lavere kurs for den rene DONG-aktie, og denne lavere kurs leder til en reel markedspris i aftalen på kun 24,5 mia. kroner. Det er ifølge økonomerne ikke engang halvdelen af DONG’s bogførte egenkapital, men altså den reelle pris, Goldman Sachs køber for, put-optionen fraregnet.

To andre økonomer, professor Michael Møller og professor Niels Chr. Nielsen, begge CBS, har foretaget en lignende analyse – offentliggjort i Politiken forleden – og konkluderet, at finansministeriets og Goldman Sachs reelle prissætning af DONG ikke er de angivne 31,5 mia. kroner, men snarere omkring 26 mia. Altså tæt på Harbo Hansen og Yangs estimat på 24,5 mia. kroner.

Det betyder i sig selv, at Goldman Sachs gevinst kan blive endnu større, den dag markedet ved en børsnotering definerer DONG’s ’sande’ markedsværdi.

Det forventede tab

Næste led i analysen er at vurdere, hvad DONG reelt kan være værd i fremtiden.

»Statens gevinst eller tab på aftalen afhænger af den fremtidige værdi for DONG, som selvfølgelig er usikker,« siger Guan Yang.

Før den vurdering har de to økonomer beregnet, hvad der skal til for, at Goldman Sachs-aftalen bliver bedre for staten end modellen med statslig kapital.

»Markedsværdien af DONG skal i gennemsnit falde med mere end to pct. om året, før Goldman Sachs-aftalen giver et bedre afkast, end man ville have opnået gennem et statsligt kapitalindskud,« fortæller Niels- Jakob Harbo Hansen.

»Det giver i sig selv anledning til et interessant spørgsmål til politikerne: Hvis jeres forventning er en positiv udvikling i DONG’s markedsværdi, hvorfor har I så ikke skudt statslig kapital i projektet? Med andre ord: Man skal virkelig have en negativ forventning til udviklingen i DONG’s værdi, før det her bliver en god aftale for staten, set i forhold til den anden mulige model.«

Om vurderingen af, hvad der faktisk vil ske med DONG’s markedsværdi, forklarer Guan Yang:

»Vi har antaget, at DONG’s værditilvækst vil være tilfældig, men afspejle væksten i europæiske energiaktier fra 2000 til 2013.«

De to økonomer har således set på historikken for vækstraterne for europæiske elselskabers markedsværdi i perioden 2000-2013 og på det grundlag simuleret udviklingen i DONG’s markedsværdi frem til en børsnotering.

»Sandsynligheden for at staten vinder på aftalen er fifty-fifty, men problemet er, at det afkast, staten får, når den vinder på aftalen, ikke opvejer det tab, staten får, når den taber,« understreger Niels-Jakob Harbo Hansen.

»2,5 mia. kroner som forventet tab på aftalen er ikke småpenge. Det svarer til 0,1 pct. af Danmarks BNP og er i omegnen af den estimerede pris for elektrificeringen af banestrækningen Vejle Struer og Aalborg-Frederikshavn.«

På den baggrund undrer han og Guan Yang sig over det tilsyneladende fravær af sammenlignende beregninger fra Finansministeriet eller dets rådgiver i handlen, Danske Bank.

»Og hvorfor har Finansudvalget ikke forlangt at se sådanne beregninger, før man stemmer om aftalen,« spørger de. Det har udvalget måske en sidste chance for i morgen, når finansminister Bjarne Corydon er kaldt i samråd for at forsvare den stedse mere omstridte aftale med den amerikanske investeringsbank.

Journal

Hvem vinder når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Dong skal børsnoteres, og med investeringsbanken Goldman Sachs som køber har Dong udsigt til 11 mia. kroner i kassen. Men til hvilken pris? Bør vi sælge ud af Dong og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer?

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Der er et eller andet ved illustrationen, der skaber flere æstetisk brud - objektets fysiognomi står ikke mål med den ærværdige kongeblå baggrundsflimmer og det historiske royale ambiente - hovedet - og dermed den formodede hjerne bag skallen - er ikke placeret i billedets gyldne snit - og morgenstjernen på lampen er kun simuleret rød - natvægterstatens postdemokratiske metamorfose på Kong Keddes Borg - SIC ERAT IN FATIS - af mig selv ...

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Hvorfor medvirker regeringen til kriminalitet?

Regeringen vil fusionere med Goldman Sachs, så de kan børsnotere DONG sammen.
Den danske stat har indledt et samarbejder med Goldman Sachs der skal modtage aktier for DKK 8 mia. firmaet har adresserne:

Ugland House i Cayman Islands.
og
1209 North Orange Street i Delaware.
Berygtede skattely for hundredtusindvis af firmaer fra hele verden.

Regeringen vil have, at Goldman Sachs betale skat af profitter, ved sener frasalg, hvorfor så OK til skattely adressen?

Skatteministeren og finansministeren har "stadig" ingen kommentar til dette!
PS.(Ikke udbytteskat)

Brugerbillede for Martin Nygaard

PINLIGT DR

Informations Jørgen Steen Nielsen har netop været i DR2 Morgen. Her var DR værterne Niels Krause-Kjær og Sanne Gram Fadel mest interesseret i at høre om den smædekampagne Information angiveligt har været primus motor på (tak i øvrigt)...

Aldrig har jeg set DR være så fraværende i deres dækning og stille så vinklede spørgsmål i så højaktuel en sag.

Hvorfor håndtere DR sagen som de gør?

Brugerbillede for Lasse Damgaard

udover - the put-options - så kan der vel også skrives et udbytteskatte tab af - da en virksomhedskonstruktion GS benytter sig af er skattely - hvor staten i det tilfælde står til at få 0,- ind
Vælger man en aftale med de fagforbund der har været ude og sige de gerne vil matche GS tilbud med samme vilkår - så får man 27% i udbytteskat - da investorerne bor i DK

Det ligner mere og mere en rigtig skidt aftale - selv om regeringen og VK forsøger sig med tryllekunst, for at få den oversavede dame til at være hel - selvom det tydeligt er et svindelnummer

Brugerbillede for Eva eldrup

DR skulle jo nødigt miste de mange milliarder fra tvangslicensen, inddrevet fra den sagesløse danske befolkning.

De fleste danskere har da fundet ud af, at DR "news" er vinklede, præfabrikerede og bestilt arbejde.

Man KAN få disse mastodonter "ned med nakken" - men det kræver handling og tanker ud af boxen. Til start kunne man skifte forsyningsselskab, opsige tv abbonnement, skifte til en god bank osv. osv. Har selv foretaget disse tre "operationer" for seks år siden. og det fungerer fint.

Brugerbillede for Lasse Glavind

@Martin Nygaard. Det er vist det, man kalder 'det ledige standpunkts journalistik'. På et tidspunkt i enhver mediestorm er der altid nogen journalister, der begynder at gå i det, de selv opfatter som 'den modsatte retning'. Nogle gange kan det være udtryk for en begavet refleksion, men som regel er det bare en ny 'vinkel', der heller ikke afdækkes fyldestgørende, og som derfor bare bidrager til almindelig forvirring. Det er pressens besynderlige natur, som nogle gange altså kan give de mest bizarre udslag. Der er kun et probat middel: slå det ned med store kæppe.

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Lad dog landet handle med et selskab som investerer i klyngebomber, det synes jeg er helt klart. Og som bruger skattely. Det er da skide smart og rigtigt amerikansk.

Og det er jo ikke regeringens pengepung, som det kommer til at gå ud over. Det er slaverne, arbejderne og de dårligst økonomisk stillede. Som altid.

Og hvorfor skal Folketingets medlemmer absolut se disse forhandlingstilbud, som nu engang er skjult. Man skulle tro, at de tror, at det er et demokrati og ikke et plutokrati.

Brugerbillede for Jens Lerdorf

Prøv også at kik på Dongs 'sunde og usunde' aktiviteter.
Dongs sunde drift aktivitet er langt hen ad vejen, vind genereret strøm forsyning til den danske befolkning og industri.
Dongs usunde udenlandske investerings aktiviteter, der stort set alle sammen går galt, er begået af den tidligere koncern chef, som nu forsøges forsættet af den koncern chef.
Så er der tale om en stats virksomhed der har mistet sin sjæl, ja mon ikke for det oprindelige privatiserings argument er jo blevet vendt og drejet, så det nu er fordi Dong har underskud og mangler kapital, som er en klassisk overtagelsesstrategi.

Strategien er enkel og simpel, fuck firmaet op og overtag det efterfølgende, så hvis Goldman Sachs har været med i Dongs forfejlet udenlandske investeringer, ligger svaret lige for.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Martin Nygaard:
Hvorfor håndtere DR sagen som de gør?

DRs klamme nyhedschef Ulrik Hågerup har søsat et projekt for mere positive nyheder i DR. Noget der opmuntrer og gør glad. Salget af Dong til Goldman Sachs og ukendte spekulanter er måske nok en nyhed, der glæder de kræfter Hågerup servicerer, men de fordækte detaljer og den voldsomme folkelige modstand er en stinker, som bedst forbigås i tavshed. Og kan man ikke det, så kan man sende Krause Kjær i studiet med en mistænkeliggørelse af det medie, der i denne sag har været sin opgave som vagthund voksen. Derfor.

Brugerbillede for Flemming Nielsen

Når nogle økonomer stiller en anden målsætning op end regeringen med forligspartierne så bliver prisen selvfølgelig anderledes. regeringens mål er det som blev aftalt i forligskredsen da dong blev oprettet.

"Kunne staten ikke i stedet låne DONG de nødvendige penge, da staten kan låne på meget favorable vilkår?
Det vil stride i mod statens strategi om, at selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Hvis staten hver gang et statsligt selskab er i problemer, uden videre indskyder penge, så kan det risikere at medføre dårlig beslutninger fra ledelsen, fordi man så fremadrettet vil tage for givet, at staten vil redde dem igen i sidste ende. Endelig bliver statens risiko i forhold til fremtidig udvikling af DONG Energy delt med de nye investorer."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Ingen kender en virksomheds værdi, før det er solgt, og så skal salget i øvrigt ske på en åben auktion.

Men Cepos-minister Bjarne Corydon sætter altså den Danske Bank til at vurdere værdien på Dong, og derfor er der jo god grund til at spørge sig, hvad Danske Bank egentlig har sammen med Goldman Sachs Group Inc.
www.finanswatch.dk/Finansnyt/article6431749.ece

Og dette ender så med, at Goldman Sachs Group Inc "hjælper" Danske Bank med at fastsætte prisen på Dong. - Altså køberen fastsætter selv prisen.
www.energiwatch.dk/secure/Energinyt/Energiselskaber/article6433888.ece

Men så melder spørgsmålet sig, nu da Danske Bank tilsyneladende er dybt indvolveret i Goldman Sachs Group Inc, - eller er det omvendt. Er Danske Bank simpelt hen blot stråmand for Goldman Sachs Group Inc? www.realtid.se/ArticlePages/201003/26/20100326152736_Realtid156/20100326...
www.heltnormalt.dk/nationensoje/2014/01/22/142319

- Jeg spørger bare, for det ser da underligt ud.

Brugerbillede for Flemming Nielsen

Man skal også huske på at når der kommer en kapitalindsprøjtning bliver Dong selvfølgelig mere værd så værdien vil stige til mere end 40 mia. når aftalen godkendes, om man kan ligge mere end 2 og 2 sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Hvis staten hver gang et statsligt selskab er i problemer, uden videre indskyder penge, så kan det risikere at medføre dårlig beslutninger fra ledelsen, fordi man så fremadrettet vil tage for givet, at staten vil redde dem igen i sidste ende.

Ligesom man gør med banksektoren jo.
Nogen må så mene at det er mere vigtigt at holde hånden under finanssektorens blodsugere og tillade de laver MEGA fejl, end det er tilladt i en langt mere samfundsvigtig energisektor.

Nogen der sagde noget om kanariefugle og fuglehjerner??

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Philip B. Johnsen

"Hvorfor medvirker regeringen til kriminalitet?"

Hvad er det regeringen medvirker til der er kriminelt? Ved du godt at man kan blive straffet for at uretmæssigt påstå at andre udfører kriminelle handlinger?

Hjernedødt? Ja! Idiotisk? Ja! Dyrt? Formodentligt. Men kriminelt? Det tvivler jeg stærkt på. Men jeg er da voldsomt nysgerrig overfor hvad det er for kriminelle handlinger du mener regeringen begår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Stilling

@Nils bøjden

Jeg vil forsvare Philips udsagn på den måde, at det vel skal forstås billedligt talt. Når man har fulgt med i, hvordan de store internationale virksomheder som Apple, Nestlé, Star Bucks, osv., osv., vender hver en sten i forhold til, hvordan indtjening kan kanaliseres steder hen, hvor den ikke beskattes, kan der jo ikke herske nogen som helst tvivl om, at virksomhederne gør, hvad de kan for ikke at betale skat. Det er ikke kriminelt i juridisk forstand, men det er det efter min mening i høj grad i moralsk og etisk forstand. Hensigten med skattelovgivningen er jo, at virksomheder skal betale skat af de penge, de tjener i et givent land (af logiske årsager for at betale for alle de serviceydelser, som de gør brug af i samfundet). Konfronteret med dette opfører de sig glatte som ål, og fortsætter i øvrigt som om intet var hændt. Overfor denne helt bevidste omgåen af lovgivningens intention står menig mand og selv nationale politikere nærmest magtesløse, og jeg forstår godt, at ord som "kriminelt" kommer i anvendelse for det er på alle måde så tæt på sandheden, det kan være uden at gælde i helt strengt juridisk forstand.

Brugerbillede for Martin Nygaard

Uffe Elbaek henviser via Twitter til hhv.

Mandag Morgens dugfriske artikel om DONG salget
https://www.mm.dk/rettidig-omhu

og endnu en GS-skrækhistorie i sagen om salget af britiske Royal Mail

http://www.dailymail.co.uk/debate/article-2514703/In-Royal-Mail-sell-sca...

Antallet af informationer IMOD salget af DONG må fylde 2-3 sider (pkt 10) efterhånden. Og der er godt 150.000 underskrifter i det appendix!

Er regeringen dels for hovmodig dels for stolt til at tage den timeout?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Nils bøjden 27. januar, 2014 - 10:00

Vi har demokrati i Danmark, Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmid, indgår fusion med Goldman Sachs, en kriminel organisation, der utallige gange er dømt for kriminalitet, selv USA' president har udtalt sig om præcis de skattely Goldman Sachs benytter til DONG aftalen.

U.S. President Barack Obama referred to Ugland House as "either the biggest building in the world or the biggest tax scam in the world.

Den danske stat har indledt et samarbejder med Goldman Sachs der skal modtage aktier for DKK 8 mia. firmaet har adresserne:

Ugland House i Cayman Islands.
og
1209 North Orange Street i Delaware.
Berygtede skattely for hundredtusindvis af firmaer fra hele verden.

Regeringen vil have, at Goldman Sachs betale skat af profitter ved sener frasalg, hvorfor så OK til skattely adressen?

Skatteministeren og finansministeren har "stadig" ingen kommentar til dette!

Link: http://en.wikipedia.org/wiki/Ugland_House

Brugerbillede for Elmo Vinkel

En klassik fejl amatører begår når de gebærder sig med strategisk planlægning og forandringsanalyse er at undlade at sammenligne 0-alternativet med foreslåede løsninger.

0-alternativet er i dette tilfælde ikke at sælge ud, men lade staten fortsætte som hidtil og selv skyde kapital ind.

Politikkerne er åbenbart her de rene amatører. Det kræver så uvildige rådgivere.
Da man ikke kan gå ud fra at Danske Bank Corporate Finance er amatører mht. businessanalyse er det jo åbenbart at de ikke er uvildige.
At de selv er direkte involverede gennem Danica bestyrker jo dette.

Pudsigt er Danica det oprindelige Statsanstalten for Livsforsikring som var noget af det første staten satte på udsalg. Her kan man se at det bliver mere og mere kompliceret og at statens kontrol med samfundet bliver mere og mere udvisket.

Brugerbillede for Elmo Vinkel

For at følge op på Statsanstalten for Livsforsikring er det således borgernes og statens pensionspenge, der gennem Danske Bank nu har været en tur over Irland og gennem finanskrisen, er blevet reddet at staten gennem bankpakker, for nu at gå videre gennem Danica og Danske bank til et skattely skjult bag Goldmann Sachs.
Hvorefter Staten igen så at sige "købe" sine egne midler tilbage.

Det er en god og heldækkende løsning som Bjarne Corydon engang udtrykte det i en anden sammenhæng.

Brugerbillede for Ole Hansen

Det er ikke et spørgsmål om at staten "kan" gå glip at skat i milliardklassen, det vil under alle omstændigheder ske ved samarbejde med sådanne firmaer.

Det er straks et meget større problem at vi vil miste troværdighed overalt i verden, først råber vi op om at skattely skal fjernes, derefter støtter vi omgående sådanne fidusmagere, hvis ikke det er dobbeltmoral findes det ord slet ikke.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Udgangspunktet var jo, at staten ikke har kapital at skyde ind, og har et mål om reduktion af sin gæld.

"Hans argument for at vælge Goldman Sachs er ønsket om at sprede risikoen ved DONG’s aktiviteter på flere parter."

Netop. Bjarne Corydon ønskede ikke et lån men risikovillig kapital. Begrundelsen for hans afvisning af tilbud fra danske pensionskasser var, at de ikke var risikovillige. Det forholder økonomerne og mange debattører sig slet ikke til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Min brugte bil får en værdi, når handlen er afsluttet.
Jeg vil ha` mest muligt - køber vil give mindst muligt. Men vi bliver enige.
Jeg forhandlede med en anden, men blev ikke enige.
Danske Brugtvognsforhandlere, DB, vurderer gennemsnitlige salgspriser, men ikke prisen på min bil.
Prisen er nemlig afhængig af vedligeholdelsestilstanden, kilometerstanden og dermed af fremtidsudsigterne.
Køberen har vurderet risikoen. Går det skidt, bærer han udgiften selv. Hvis han da ikke sælger bilen videre inden, det går galt.
Går det godt, har jeg fået for lidt, nederen. Bilen er købt som beset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Det er ikke så nemt at beregne værdien af en call- eller en putoption, og at benytte Black-Scholes formel kræver en række forudsætninger opfyldt, som næppe gælder i denne situation. For eksempel er det en forudsætning at volatiliteten i aktiekursen er konstant i hele perioden. Det er ligeledes en forudsætning, at risikoen kan hedges uden transaktionsomkostninger samt, i den klassiske udgave af ligningen, at den risikofrie rente er konstant. Den sidste forudsætning kan dog lempes, hvis man har en troværdig stokastisk model for renteudviklingen. Endelig forudsætter brugen af Black-Scholes ligning at optionen er af europæisk type, hvilket ikke klart fremgår af artiklen, men næppe er tilfældet. Der er snarere tale om en option af bermuda typen, som kan eksekveres på bestemte aftalte tidspunkter. En sådan option er vanskelig at prissætte især hvis føromtalte hedge af risikoen koster penge.

Der er således en ganske betydelig usikkerhed i forbindelse med det regnestykke, som der præsenteres i artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Philip B. Johnsen

Der er så mange der begår overtrædelser af straffelovgivningen. Det forhindrer ikke nogen i at samarbejde med disse organisationer. I flæng kan nævnes diverse fagforeninger, banker, sygehuse, diverse tilsynsmyndigheder, politi, forsvar og kommunale tilsynsmyndigheder.

Dette gør ikke deres handlinger til kriminelle handling eller organisationerne til kriminelle ditto.

Og det du skriver er at regeringen medvirker til kriminelle handlinger fordi den samarbejder med en organisation der er dømt for overtrædelser af en eller anden straffelof.

For at forfølge din logik bliver regeringen kriminel ved at samarbejde med politiet, militæret eller skattemyndighederne.

Dette er selvfølgelig en argumentation der er fuldstændig ude i hampen.

Og jeg spørger igen: Hvad er det for kriminalitet regeringen medvirker til? Og hvorfor har du ikke meldt disse kriminelle forhold til politiet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hansen

@Flemming Nielsen:

""Kunne staten ikke i stedet låne DONG de nødvendige penge, da staten kan låne på meget favorable vilkår?
Det vil stride i mod statens strategi om, at selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Hvis staten hver gang et statsligt selskab er i problemer, uden videre indskyder penge, så kan det risikere at medføre dårlig beslutninger fra ledelsen, fordi man så fremadrettet vil tage for givet, at staten vil redde dem igen i sidste ende. Endelig bliver statens risiko i forhold til fremtidig udvikling af DONG Energy delt med de nye investorer.""

Øh det er da en lidt spøjs fortolkning af "forretningsmæssige vilkår", at der så indgår ovennævnte "put option". Dét er jo netop et glimrende eksempel på, at staten garanterer "uden videre [at] indskyde penge" - altså hvis det (mod forventning?) skulle vise sig at DONG-handlen bliver en dårlig forretning for Goldman Sachs (GS).

Netop denne put option gør hele rationalet for at inddrage ekstra, private aktører (at sprede risikoen) meningsløst. Hvilken risiko er det egentlig GS påtager sig, hvis man er garanteret et profitabelt "tilbagesalg" til den danske stat?
Det lyder for mig netop som et glimrende eksempel på den "privatisering af profit med socialisering/nationalisering af risiko", som vi har set i finanskrisen - og som økonomer af både keynesiansk og neo-liberalt tilsnit har påpeget faren ved ("moral hazard").

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Om det er kriminelle forhold i mere end moralsk forstand, må komme an på en prøve. Lad os få alle forhold op på bordet (der vil komme artige ting frem).
Nej, lyssky handel er forudsætning for indtjening og insiderviden forudsætning for en god aktiehandel.
Politikerne må ikke glemme, at borgerne orienterer sig efter lugt og smag, og vi kan simpelthen ikke lide lugten af GS.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Det er værd at lægge mærke til DRs håndtering. News er mindre bange og siger tit, hvor mange der er på underskrift.net.dk
Efter sagen med Adam Holm er man forsigtig. Haagerup med stasiblikket har sine øjne overalt. I aften kommer Caymanndon i Deadline hos Krasnik, og så får vi se, hvad Krasnik tør spørge om og holde sit offer fast på.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Nu har jeg lige hørt på tv, at nogle socialdemokrater mente, det var en god idé, at danske pensionskasser ville investere i danske arbejdspladser ved at købe aktier i Dong. Hvor blev klimaforandringer af? Jeg troede, formålet med grøn omstilling var reduktion af udledning af CO2, men debatten om salg af aktier i Dong afslører igen, at formålet fra dansk side er økonomisk gevinst.

Det er med rette, hvis Danmark bliver til grin i hele verden, fordi vores høje ambitionsniveau fordamper, så snart vi selv skal betale for det. Det var vist mere reelt at beslutte, at Danmark ikke ønsker grøn omstilling, men gerne sælger teknologi til de, der ønsker at købe den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Liberalismens projekt er at afskaffe staten ved at tømme den for aktiver.

Klaus Hjorth var meget ærlig omkring dette i en TV-udsendelse - "lad bare folk fortsætte med at snakke ideologi - blot privatiseringerne fortsætter".

Men er det statsløse land nogen god ide. Afghanistan m.fl. viser, at vi så får en form for klan-vælde - i storby udgaven vel kaldet gangstervælde.

Er den ultimative liberalisme virkelig lykken ?

Danskerne øver sig godt nok i at "netværke", men kan man være sikker på, altid at kunne holde sig gode venner med den klan, der p.t. har magten ?

Brugerbillede for Niels Engelsted

Frank Hansen:
Det er ikke så nemt at beregne værdien af en call- eller en putoption, og at benytte Black-Scholes formel kræver en række forudsætninger opfyldt, som næppe gælder i denne situation. For eksempel er det en forudsætning at volatiliteten i aktiekursen er konstant i hele perioden. Det er ligeledes en forudsætning, at risikoen kan hedges uden transaktionsomkostninger samt, i den klassiske udgave af ligningen, at den risikofrie rente er konstant. Den sidste forudsætning kan dog lempes, hvis man har en troværdig stokastisk model for renteudviklingen. Endelig forudsætter brugen af Black-Scholes ligning at optionen er af europæisk type, hvilket ikke klart fremgår af artiklen, men næppe er tilfældet. Der er snarere tale om en option af bermuda typen, som kan eksekveres på bestemte aftalte tidspunkter. En sådan option er vanskelig at prissætte især hvis føromtalte hedge af risikoen koster penge.

Helt sikkert, Frank. Men hvis det er vanskeligt at prissætte optioner af Bermuda-typen, så er det ikke svært at bedømme løsninger af Cayman Islands-typen. Og dem går du formentlig ikke ind for?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Philip

Vi har demokrati i Danmark, Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmid, indgår fusion med Goldman Sachs, en kriminel organisation, der utallige gange er dømt for kriminalitet, selv USA' president har udtalt sig om præcis de skattely Goldman Sachs benytter til DONG aftalen.

Kunne du ikke være rar lige at dokumentere at GS er "en kriminel organisation" i organisatorisk juridisk forstand, og opremse en række af disse "utallige" gange GS er dømt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Gorm

Men er det statsløse land nogen god ide. Afghanistan m.fl. viser, at vi så får en form for klan-vælde - i storby udgaven vel kaldet gangstervælde.

Ca. hvor stor en del af samfundsøkonomien skal være på offentlige hænder, før du opfatter det som andet end "Afghanistan"?

50% 75% 99% ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørn faurschou

Nils Bøjden,

Se filmen "The Inside Job", så vil du vide at GS er kriminelle.
For det er De !!!
Og det tør jeg godt sige, med fare for, som du siger at - at blive straffet.

Iøvrigt er det vel kriminelt at flytte sine penge i skattely?

Jeg tror nu heller ikke man kan gå til det danske politi og anmelde GS for at have svindlet i USA...

Brugerbillede for Ditte Jensen

Insiderhandel, kursmanipulation, skattely og hvad ved jeg (det hele er såmænd pinligt nok i forvejen).
Konstruktioner skabt af menneskelig intelligens som går ud på at få mennesker tilraner sig alt for mange penge og magt, er dømt til at gå til grunde på grund af den menneskelige natur...mere, mere, mere. Uendeligt meget mere.

I nogle forretningskredse kaldes GS-aftalen for en "kæresteaftale" (en eufemisme for voldtægt uden mulighed for erstatning). Måske er der flere af den slags aftaler på vej. Danskerne har meget at se frem til.

Længe leve demokratiet...

Sider