Tillad mig en kættersk tanke

I USA betaler man en meget lav skat for til gengæld at købe en masse ydelser på det private marked, og på lange stræk får man forbilledlig service. Både offentlig og privat. Mon Danmark kan lære noget?

Danskerne elsker at betale skat, meddelte en ny undersøgelse for nylig igen, og når jeg konsulterer mine venner i mit fædreland, får jeg jævnligt overleveret fortællinger om ægte omsorg fra f.eks. hjertevarme vuggestuepædagoger.

Hvis det var alt, skulle jeg ikke nyde noget af at blande mig i debatten. Desværre er solskinsberetningerne om hyggelige udflugter med yndlingspædagogen i solidt mindretal over for vidnesbyrd om hjerneskadede uden genoptræning; gamle, der ikke får hjælp; samt folkeskoleklasser med endeløse rækker af utilstrækkelige vikarer.

I JP kunne man i denne måned læse, at fødende kvinder på flere jyske sygehuse selv skal medbringe babytøj, bleer samt dyne og dynebetræk. På Aarhus Universitetshospital, Skejby, skal de fødende selv medbringe mad og drikkevarer, en dyne til den nyfødte og tøj til sig selv under fødslen, så hospitalet sparer vasketøjet. En jordemoder udtaler til avisen, at man prioriterer »personalet over saftevand«. En chefjordemoder taler om et decideret »paradigmeskift«.

Det er næppe for stort et ord. Da overtegnede sidst fødte i det danske i 2002, kunne man blive fire dage på fødeafdelingen på Rigshospitalet, hvor personalet passede på mor og barn på fremragende vis. Der var bleer, tøj, skøn mad og små tændte fyrfadslys og hygge for alle pengene. Min britiske mand var behørigt imponeret, og jeg underholdt ham med historier om den velfærd, som mine mange skattepenge gik til.

Et par år senere var han mindre imponeret især over, at man helt konsekvent ikke kunne nå offentlige myndigheder telefonisk efter kl. 15. Jeg husker, at jeg svarede, at det i virkeligheden handlede om en gennemført positiv familiepolitik: »De offentligt ansatte har jo også en familie, de gerne vil hjem til. Og er det nu så galt i at skulle ringe til pladsanvisningen, SKAT eller SU kl. 10?«

I dag, efter 11 års udlændighed, er jeg blevet bedre vant. Jeg har i de seneste seks år levet med amerikanske tilstande. Standarden varierer en del – som i de danske kommuner. Men jeg kan berette, at sammenhængen mellem den lave skat, jeg betaler i Washington D.C. (den føderale topskatteprocent er 36) og den service, jeg modtager, ikke er, som man vil antage i Danmark. Man får på lange stræk mere for pengene her. Man kan f.eks., som jeg gjorde i sidste uge, ringe til kommunen og tale med et levende menneske kl. 18 fredag aften og bestille afhentning af storskrald. Gratis. Det offentlige holder ikke lukket. Devisen om, at kunden altid har ret, er dominerende.

Læg dertil den behandling, man får i det private sundhedssystem. Amerikanerne er stort set vant til at komme til læge pronto. Hvis de er forsikrede, hvilket 80 procent er – og med den nye sundhedsreform kommer det til at gælde alle. Selvfølgelig kan forsikringernes dækningsgrad variere, men generelt er den høj. I sidste uge fik overtegnede selv en negativ feedback på en mammografi. Det var ikke rart. Men da jeg lørdag fortalte sygehuset, at jeg var på vej til Europa på sommerferie, rykkede de mig fluks frem i køen. Jeg kom til ny 4D-skanning samt ultralyd 48 timer senere, og to speciallæger undersøgte de nye resultater samme dag. Alt var i orden.

Jeg har grumme svært ved at forestille mig venlige e-mails og opringninger fra danske specialsygeplejersker i cancer løbet af 24 timer i weekenden. Og i USA stiller sygehusene sengetøj, bleer og tøj til rådighed for fødende.

Tillad mig en kættersk tanke: Gad vide, om det såkaldte paradigmeskift på fødegangen siger noget om, at en privatisering af sundhedsydelserne i Danmark kunne være vejen frem? Hvis det offentlige system alligevel er så nedslidt, kan det være, at det i højere grad skal være muligt for folk at stemme med fødderne. Giv os sundhedsskatten og lad os selv forvalte den – det er jo faktisk det, man gør i USA.

I dag kan de danske fødende ganske vist gøre oprør mod det skrabede sundhedsvæsen ved at kræve en hjemmefødsel, sådan som Lillian Bondo foreslog i sin kronik lørdag. Men danskerne er bundet til et stadig mere nedskæringsramt sundhedsvæsen, når det gælder de fleste andre sygdomsforløb. Det er svært at forestille sig en bypassoperation på køkkenbordet.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for David Breuer

Danmark kan altid lære noget, men hvad Anne-Grethe vil lære Danmark er at privatisering er vejen frem fordi hun synes at hun får bedre service i USA.

USA bruger 17–18% af BNP på sygdomsydelser og Danmark ca. 9%. Og sygdomsydelser er stadig meget ulige fordelt i USA.

Der er også meget i USA som kører efter den danske system, såsom Medicare, single-payer, og den er billigt og effektivt.

Danmark skal ikke have mere privatisering, tak! Sundhed og sygdomsydelser er en ret, ikke en markedsbestemt ydelse.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

USA er utvivlsomt på lange stræk et vidunderligt land...for dem der har penge, altså.
Måske skulle Annegrethe Rasmussen sige sin stilling ved Information op, afskære sig selv fra sin formue, og så tage et job som ufaglært hos Amazon, Walmart, Burger King, eller lignende.
Bare i et års tid. Der kunne komme et fantastisk stykke journalistisk reportage ud af det, er jeg sikker på. En fænomenologisk rapport fra dét USA, som måske ikke altid føles helt virkeligt, når man sidder på café Marie Antoinette i Washington DC's ambassadekvarter.

Når året er gået, kan Annegrethe Rasmussen så forsøge at skrive samme klumme igen. Se, det ville være interessant journalistik.

Brugerbillede for Peter Hansen

Det er nedskæringer og "rationaliseringer", der ødelægger det danske sundhedssystem - fordi danske politikere netop ikke tør opkræve tilstrækkeligt i skat. Privatforbruget har taget overhånd på bekostning af de almene aktiviteter i samfundet, på alle områder til stor skade for Danmark som kulturnation.

Brugerbillede for Birger Larsen

Usa har er af verdes absolut dyreste sundhedssystemer (både per capita og som en procent af BNP)
http://cdn.theatlantic.com/static/mt/assets/business/Screen%20Shot%20201...

... til gengæld er 15,7% af befolkningen helt uden sundhedsforsikring – og selv dem der har en sundhedsforsikring oplever at deres dækning udløber hvis omkostningerne bliver for store (typisk ved kroniske, behandlingstunge eller komplekse sygdomme som kræft eller invaliditet)
http://en.wikipedia.org/wiki/Health_insurance_coverage_in_the_United_States

Så for at opsummere skribentens påstande:
Ja, USA har nogen meget dygtige læger og meget velfungerende hospitaler. Men disse er kun tilgængelige for dem der har råd til at betale for en forsikring, og selv her ser man ganske almindelige mennesker der har arbejdet hele livet og som har betalt sundhedsforsikring, der pludselig må sælge huset og flytte ind i kælderen hos deres børn, fordi deres forsikring ikke længere dækker omkostningerne til behandling.

Dette er IKKE et system vi skal prøve at efterligne.

Brugerbillede for Henning Lögun

WHOs ranking af sundhedssystemer i verden: http://en.wikipedia.org/wiki/World_Health_Organization_ranking_of_health...

USA er verdens dyreste men befinder sig nede på en 37. plads efter bla. Danmark (ikke at vores 35. plads er noget at prale af)
Jeg har svært ved at se hvorfor man ville efterligne det? Vi bruger ikke nok penge? Du vil gerne ha' det dyrere og med dårligere service?

Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Fordi noget ikke fungerer godt nok hjælper det jo ikke at erstatte det med noget, der slet ikke fungerer. Og hvis man skal have sin sundhedsskat (hvad er nu det for noget?) tilbage, så får uligheden lige et nøk ekstra, da dem med de store indkomster jo får meget mere tilbage end dem, med de små indkomster, hvis de rige altså har betalt skat overhovedet. Hvis ikke, vil de slet ikke få noget tilbage, og vil givetvis klandre 'the fucking state' for denne uretfærdighed. Det er jo helt syret, og et særdeles pinligt indlæg (lissom mit).

Brugerbillede for Lasse Glavind

Hvorfor skriver AGR, at privatisering af sundhedsydelser er en kættersk tanke? Der er da indtil flere partier i Folketinget, der støtter tanken - faktisk gjorde den forrige regering et stort nummer ud af at privatiserer - man overbetalte sågar privathospitalerne "for at skubbe dem i gang" - Så er det ikke en falsk iscenesættelse at kalde sig selv for "kættersk" i den sammenhæng? Derudover har vi masser af brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark og fx tandbehandling er en meget tung udgift for voksne med lave indkomster her i DK skulle jeg hilse og sige.

Det er da en ærlig sag at være tilhænger af privatisering, men spørgsmålet er om dagbogsnotater fra AGR's egen Marie Antoinette-tilværelse i Washington gør os andre så meget klogere på det private amerikanske sundhedsvæsens fordele og ulemper set i et samlet 'journalistisk' lys?

Brugerbillede for Arne Thomsen

Kære Annegrethe Rasmussen.
Det gør et dybt indtryk på mig - som har socialistiske sympatier - når du beretter om den høje standard, du oplever hos "det offentlige" i USA.
Hvordan bærer de sig ad med at opretholde et så højt serviceniveau?
Er der særlige incitamenter?
Ku' du ikke lige finde svaret på dét?
Hvis du kan, er perspektiverne jo mildest talt fantastiske!!!
Og er det indviklet, er der vel nogle, der kan hjælpe dig ;-)
M.v.h. Arne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Man skal bare åbne for tv nyhederne, hvis man vil have historier om hvad alle andre kan lære af danskerne. Men service eller for den sags skyld rettidig omhu, hører næppe til den kategori. Det gælder både private og offentlige virksomheder, skyldes formentligt noget historisk eller kulturelt, og et fix er derfor ikke at gøre offentlige til private virksomheder eller omvendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Mon det ikke snarere er Frankrig, der har verdens bedste sundhedssystem, og som i øvrigt ligner Danmark mere på en lang række områder, vi bør lære noget af? Bare en kættersk tanke.

Man kunne for eksempel gøre tandpleje til en del af sygesikringen.

Brugerbillede for Kristian Rikard

Det er for let blot at sige: Tillad mig en kættersk tanke.
Jeg synes for så vidt, at nogle af ARs skriverier er interessantespændende som en slags stemningsbilleder ude fra den store verden. Men her er vi ude i noget, der får mig til at tvivle på om redaktionen på Information helt er sin opgave voksen?
Det her er sammenligningen Danmark versus Schweiz tusindfold forværret. Det giver ganske enkelt ikke nogen mening at sammenligne en ultrarig bykerne (med sit opland i andre stater) med et helt land.
Skomager bliv ved/hold dig til din læst!

Brugerbillede for Toke Kruse

Man må sige, at hvis der er noget, som danskere er gode til, så er det at argumentere. Men ligeså ringe er vi også til at handle og modtage kritik (se bare denne: http://bit.ly/1pcpxp5, som er en sammenligning med Schweiz - her afviser poltikeren alt i stedet for at sige "de inputs, bør vi se nærmere på"). Danmark er et land, hvor der er utal af steder, hvor velfærden kan optimeres - Sundhedsvæsnet for blot at nævne ét eksempel. Det er en meget passiv og reaktiv adfærd at skyde forslag ned, hvis ikke man kommer med en bedre løsning selv. Er man ikke indstillet på at forbedre landet, eller er vi i Danmark bare 'verdensmestre' til alt!?

I Danmark har vi en anden historie og kultur end USA, hvorfor vi heller ikke - på noget tidspunkt - vil havne i en situation som i USA, hvor dele af befolkningen ikke får hjælp. Derfor kan vi - uden at miste - lære noget af deres måde at håndtere service på. Annegrethe Rasmussen har flere pointer:

1. Danmarks sundhedssystem er blevet forringet og standarden ER for lav
2. Høj skat burde give høj serviceniveau, men Danmark kommer til kort
3. USA's høje service bør vi som danskere blive inspireret af.

Så, hvad vil du gøre bedre i Danmark, hvis USA ikke gør det rigtige?

Brugerbillede for Annegrethe Rasmussen

Tak for kommentarerne. Blot et hurtigt svar, da jeg er på en slags ferie.

Rubrikken (overskriften) er avisens, ikke min. Om det er kættersk hvad jeg foreslår ved jeg ikke rigtig. Der er - som nævnt ovenfor - andre røster, der mener, at man kunne lære visse ting af det amerikanske sundhedssystem. Jeg er enig i, at vi kan lære endnu mere af det franske (hvor jeg tidligere har befundet mig i fire år og hvor jeg har var indlagt i 2005 efter en mindre, midlertidig blokeret arterie i hjernen) som har et fantastisk men meget overbelastet system, der kører med enorme underskud, og har store problemer med "velfærdsturisme".

Jeg gør mig i klummen her ikke til talsmand for at vi skal kopiere det amerikanske system. Det er en fejllæsning. Jeg siger blot, at vi måske kan lære af visse dele af det. Jeg siger i det hele taget - hvilket flittige læsere af klummerne, vil vide - ikke at jeg vil bytte den danske velfærdsstat ud med den amerikanske model.

Både sundhedssystemet i Danmark og det i USA lider imidlertid af en række problemer. Men det er ikke de samme problemer. I USA er selve behandlingsdelen (dvs. adgang til at blive behandlet og kvaliteten af behandlingen) fremragende. Tilgengæld er næsten alt hvad der er udenom (dvs. forsikringsdelen) bureaukratisk, dyrt og kompliceret. Mange oplever efterfølgende behandling af måtte kæmpe med forsikringsselskabet om betaling man har krav på –– og mange læger er frustrerede over at skulle bede forsikringsselskabet om "lov" til ting (undersøgelser fx). Men den oplevelse Annegrethe har haft modsvarer præcis min egen (og alle andre jeg kender her i USA): Man kommer til med det samme. De er super service mindede og de tager sig af tingene særdeles hurtigt og effektivt. Det kunne vi bestemt godt lære noget af i Danmark. Til gengæld er omkostningerne ved sygesikring højere pr. capita i USA end i Danmark –– dels pga. det meget bureaukrati i forsikringsselskabsdelen dels fordi det er lykkedes for de store pharmaselskaber at sætte priser der er meget højere end i de lande, der har "single payer systems" som fx Danmark. Iflg. WHO er USA og Danmark ca. lige gode overall på sundhedsvæsen –– lå i den sidste ranking henholdsvis nr. 35 og nr. 36. Bedst er Frankrig der laver særdeles effektiv sundhedsvæsen med en blanding af offentlige og private udbud til en pris der matcher den danske men i langt bedre kvalitet.

Lad mig derudover tilføje - til alle jer der nævner de mange uforsikrede - at det netop er et af de hovedproblemer, som den nye sundhedsreform skulle afbøde. Alle - jeg gentager alle - amerikanere skal nu have en forsikring. Og hvis du ikke har råd, vil den føderale regering hjælpe dig til at erhverve dig en. Det koster bøder, hvis man nægter at tegne en forsikring.

Sluttelig en lille personlig note, som jeg tidligere har skrevet mange gange, men som mange herinde på information.dk synes at glemme: jeg er IKKE fastansat ved Information. Avisen kan således ikke opsige mig, da jeg er freelancer ved avisen. De kan naturligvis lukke klummen og bede mig holde op med at bidrage i spalterne med features, interviews og anmeldelser etc. men det er ikke min opfattelse, at de agter at gøre det. Men enhver er velkommen til at opfordre mine chefer hertil - det er blot at sende en mail. Held og lykke med foretagendet!

Bemærkninger, der går på min personlige livsførelse, familie eller andet - Marie Antoniette synes at gå igen - kan jeg af indlysende grunde ikke bruge til noget. Gå altid efter bolden (indholdet/argumentet) frem for manden m/k er altid et godt råd. Når det er sagt, skal I nok huske, at klummerne er og bliver personlige. Og de skal være personlige samt holdningsbårne. Det er ikke "almindelige artikler" - for disse henviser jeg til min glimrende kollega, Martin Burcharth, som er avisens USA-korrespondent.

Men jeg noterer mig selvfølgelig, at når jeg skriver om den hjerteskærende ulighed, der findes i USA - social som økonomisk - eller om racisme, begge dele har jeg ofte berørt, så lyder der ikke et eneste forarget pip her på stedet .. det er selvfølgelig fordi, I er enige. Men det nytter altså ikke altid at skrive/stryge menigheden med hårene, beklager.

Så måske var det kætterske alligevel ramt meget godt af min redaktør!

Fredelige og venlige hilsener

Annegrethe Rasmussen - pt. til tennis i Wimbledon (ak ja, det er hende der Marie igen ...)

Brugerbillede for Jesper Wendt

Det største problem ved tandplejen er, at en del trækkes fra over skattebilletten, som i sin teori nok er for at gøre det billigere. Problemet er, at når de fattige så alligevel ikke magter at betale, så kommer de delvist til at finansiere de bedre stilledes tandpleje. Det er nok den største uligheds faktor i det danske system... Det er ikke bare kættersk, det er tyveri. Det samme gælder medicin. Så systemet er bundet op på en minimumssats der gør befolkningen i stand til at bruge de tilbud, som desværre ikke er tilfældet for en voksende del af befolkningen.

Det kan jo ikke hjælpe noget man skærer sundhedssystemet til benet, for så at pege på det ikke længere virker, og med hjemmel i det så privatisere. Det snakkede vi om på information for nogle år siden, at det ville ske, og det vil det helt sikkert. Det er det man kalder en selvopfyldende profeti.

"Det koster bøder, hvis man nægter at tegne en forsikring."

Jeg har altså aldrig fået det bedre af en bøde... Jeg må gøre noget forkert. :p

"Men det nytter altså ikke altid at skrive/stryge menigheden med hårene, beklager."

Så sandt... Du er nu mere end velkommen, og modsætningen er nødvendig for at facilitere afsættet. God ferie... :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Annegrethe Rasmussen,

Jeg synes det er svært forfriskende at du, som en af de få skribenter ved Information, jævnligt tager til genmæle her i kommentarspalterne. Tak for det!

Jeg forstår til gengæld ikke helt at du på den ene side insisterer på, at dine klummer er og bliver personlige og holdningsbårne, mens du på den anden side ikke kan bruge bemærkninger der berører din personlige livsførelse til noget. Opstår der ikke et misforhold her? Dine personlige oplevelser og holdninger er vel ikke sådan lige at adskille fra din livsførelse? At påpege at din livsførelse påvirker dine oplevelser og dine holdninger kan derfor, for mig at se, være ganske relevant.

Det synes jeg det er i dette tilfælde. Det er muligt jeg fejllæser dit indlæg, men i sin helhed virker det ærligt talt som en naiv hyldest til det amerikanske sundhedssystem. En naivitet som jeg kun kan forstå som et udtryk for at du, qua din livsførelse, har en meget privilegeret adgang til det amerikanske sundhedssystem, ja til det amerikanske samfund i det hele taget.

Det argument kan du jo nemt skyde ned. For hvis dækningsgraden i din forsikring er 'normalen' i det amerikanske samfund, falder mit argument naturligvis til jorden. Hvis alle selvforsørgende amerikanere kan glæde sig over en lige så høj dækningsgrad, og et lige så højt serviceniveau, jamen så er det jo lige før at du har fat i noget (og så er der ikke sagt et ord om de amerikanere, der ikke kan forsørge sig selv).

Kort sagt: det er muligt at du ikke kan bruge argumenter der forholder sig til hvordan livsførelse naturligt påvirker oplevelser og holdninger, til så frygteligt meget. Jeg kan omvendt ikke tage det helt alvorligt, når mennesker ikke vil anerkende at deres personlige livsførelse selvfølgelig har betydning for deres oplevelse af verden.

Brugerbillede for Mogens Højgaard Larsen

Rigtigt: Den amerikanske sundhedsforsikring er et rigtigt godt tiltag - og vel at mærke et tiltag gennemført efter Skandinavisk forbillede.

Rigtigt: VKO gennemførte over ti år en række katastrofale New Public Management øvelser i det offentlige. ”Konstruktive besparelser” i denne periode skræmte størstedelen af den kompetente ledelse over i private virksomheder, hvor de, mere eller mindre med overlæg blev forgyldt af samme regering. Eksempel: Privathospitalerne Hamlet og Mølholm tjente i tiden fra 2006 til 2010 750.000.000 kr. ALENE på fedmeoperationen gastric bypass. Lignende eksempler kan med lethed findes for en række andre ventetidsgaranti operationer, hvor det offentlige stod tilbage med forpligtigelsen for eventuelle efterfølgende komplikative sen-skader. (Need I say, at du ikke behøver at medbringe eget pudevår på Mølholm?)

Rigtigt: Corydon og slænget synes at ville fortsætte i samme spor. Derfor er dårlig ledelse i det offentlige nok også et vilkår, der er kommet for at blive. Budgetterne og nul-vækst strategien gør det umuligt at fastholde/ansætte nok kompetent personale – simpelthen fordi det udstiller det offentlige, som en ikke progressiv virksomhed, og altså ikke et sted du skal søge hen, hvis du mener noget seriøst med din karriere.

Så ”kættersk tanke” eller ej: Ovennævnte udvikling og virkelighedsbillede kommer ikke til at ændre sig, før den dag det igen bliver politisk acceptabelt at tale om velfærd som et objektivt samfundsstyrkende begreb, frem for en subjektiv higen efter kapital rigdom.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Jeps, Annegrethe, det bør i sig selv udløse en fortjenstmedalje, at du som den stort set eneste af Informations skribenter kaster dig ind i debatten - du er dejlig ubange for at blotte dig - og stor respekt for det. MEN (ja, der er selvfølgelig det frygtelige men) jeg er meget enig med Torsten Jacobsen, når han skriver, at det som modtager af dine tekster er meget svært/umuligt at skille afsenders personlige horisont fra budskab - og her er det, at Marie Antoinette-analogien (selv om citatet muligvis ikke er historisk korrekt) er på sin plads. Det 'vi' 'I' eller 'de', du opererer med, har jeg i hvert fald mere end svært ved at genkende og identificere mig med.

De amerikanske økonomer og kommentatorer, jeg har læst og hørt, er stort set alle sammen enige om, at det amerikanske sundhedssystem er hamrende ineffektivt målt pr. dollar og bl. a. derfor en tikkende bombe under amerikansk økonomi på langt sigt, hvis fremskrivningerne holder. Det fremgår ingen steder af din tekst, at den superservice, du får, næppe er langtidsholdbar i sin nuværende udformning. Den særegne form for statsgaranteret 'frit' sundhedsmarked, de praktiserer i USA, er altså både hamrende dyrt (det er Obamacare vist også blevet kritiseret for på ingen måde at gøre op med eller forholde sig til, ikke?) og borgerne er rent principielt ikke sikret samme kvalitet i sundhedstilbuddene, fordi de helt grundlæggende er reguleret mellem dig og din forsikringsudbyder - også selv om der er alle mulige forsøg på inddæmmende lovgivning.

Det kan ikke være forbigået din opmærksomhed - og slet ikke her post-Piketty - at du skriver lige ind i en af de mest centrale politiske debatter i Danmark - nemlig den om velfærdsstatens fremtid. Jeg læser faktisk dit indlæg som et politisk partsindlæg i den danske debat - camoufleret som personlige noter fra 'den virkelige virkelighed ude i den store verden'. Det er jo ikke kun os - "de forudsigelige tosser" her på sitet - der reagerer. Dine neoliberale facebook-buddys fx Kurrild Klitgaard og Rasmus Brygger hepper jo lige så forudsigeligt og har straks på bedste Glen Beck-vis bekræftet dig i din egen selviscenesættelse som "kættersk tabubryder" i noget, I får fremstillet som en eller anden venstreorienteret debathegemoni.

Det er en ærlig sag at gå ind for privatisering og mere marked i sundhedsvæsenet, men så sig det højt og lad os diskutere det åbent. Og lad så for h... være med at fremstille debatten om for og imod privatisering som en debat mellem dumme vanetænkende 'venstreorienterede' og nytænkende 'kætterske' fritænkere - det er simpelthen for billigt.

Brugerbillede for Ole Sandberg

Det har vi jo set før, den her tekst. Fra andre danske avis-korrespondenter, virksomhedsambassadører, rigmandssønner der har været på udvekslingstur m.v. Danskere fra en lille andedam, der pludselig kommer på arbejdsferie med alt betalt i et gated velhaver-community i USA, og så kommer hjem og insisterer på at "oplyse" os andre om hvor fantastisk alting er derovre - hvor velopdragede deres børn er, hvor gode deres skoler er, hvor fantastiske sygehusene er osv. Og det eneste de oplyser os om med deres fabulerende fantasier er det åbenlyse faktum at de aldrig har været udenfor den lille andedam deres arbejdsgiver placerede dem i. De har altså ikke været i USA og ved ikke hvordan tingene er i USA. De har været i et parallel-samfund - en beskyttet virkelighed. De har fået sådan cirka samme indblik i virkeligheden i det land som en turist på guidet rundtur i Nordkorea får. De har blot selv valgt at holde sig selv for nar og give sig selv bind for øjnene.

Det er omsonst at begynde at påpege fejl i den tekst (der er ellers rigeligt). Den er jo tydeligvis skrevet af en religiøs konvertit, som ikke vil se det hun bekender sig til. Tro er ikke baseret på empirisk diskussion og vil næppe blive ændret af at andre påpeger at troen ikke stemmer overens med det, de kalder "virkeligheden".

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det, der bør fremhæves med en tyk streg under, er princippet om skat contra gratis/ydelser.
Hvem, der får, og hvem, der betaler, udgør hele pengecirkulationen(omfordelingen).
Vi bruger kun i mindre grad indtægten, og slet ikke formuen, som beregningsgrundlag.

Princip eksempler :
- Alle børn får børnecheck.
- Alle pensionister kan få rabat på entrebilletter.
- Alle går gratis til praktiserende læge.
- Alle låner gratis på biblioteker.
- Alle betale det samme ved off. støttede foretagner.

Sådan kunne nævnes mange eksempler på systemet, hvor velhavende borgere modtager, bl.a, betalt af det store antal med lavindkomster gennem skatten. Selv de laveste indkomster deltager i cirkusset, og dem, der lever af off. ydelser, leverer en del tilbage i skat - TIL SAMME KASSE.
Undervejs har (den ineffektive/udsultede) administration taget deres part i "gebyr". En af grundene til den verdens største off. sektor. Jeg kunne nævne 10-12 andre områder, hvor en revolution er tiltrængt.
Politikerne- næsten alle - elsker dette system og de kan ikke indse, at eksistensminimum skal være skattefrit.
Hvorfor ikke hjælpe de svageste direkte og lade vi andre i fred til at prioritere vores liv selv.
Big Mother - stat er en tung dame at danse med.

Tak til AGR for indsparket, selv om det ikke lige var denne vinkel, hun anlagde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Pedersen

Wow, det må vi endelig efterligne herhjemme! Deres system er slet ikke eksorbitant dyrt i omkostninger per capita, der er slet ikke 15-20 % uden nogen forsikring, der er slet ikke en mia. industri, der på bestialsk vis spekulerer i, at folk har sygdomme, der er slet ikke et hæmningsløst stort skift imellem det USA som Annegrethe Rasmussen lever i, og så den del med lavest indkomst, der er slet ikke blevet åbnet for et regulært ragnarok indenfor psykiatrien, fordi f.eks. skizofreni ikke bløder når forsikrings pengene skal udbetales. Lad os endelig få det importeret til Danmark. Spørgsmålet er, om ikke de tiltagende problemer med det offentlige system i DK, netop skyldes snart 15 års kursskifte med nedskæringer som en hellig gral. Annegrethe Rasmussen burde spørge sig selv, om de telefonpassere hun er så begejstret for, mener det samme og så burde hun og alle andre se filmen "Sicko" af Michael Moore...

Brugerbillede for Bill Atkins

- Alle børn får børnecheck.
- Alle pensionister kan få rabat på entrebilletter.
- Alle går gratis til praktiserende læge.
- Alle låner gratis på biblioteker.
- Alle betale det samme ved off. støttede foretagner.

og her er meget mere af samma slags:

http://da.wikipedia.org/wiki/Sociale_ydelser

Hvor er det dog smukt - vi lader en lille elite styre de fælles salgsindtægter og i modsætning til de fleste andre lande er der enighed om, at fordele disse indtægter til gavn for alle i samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ernst  Petersen

Det eneste, der er korrekt i artiklen, er, at standarden i det offentlige sundhedssystem i Danmark ganske rigtigt har været faldende. Men dette skyldes jo først og fremmest, at der er flyttet en masse penge fra det offentlige system og over til privathospitalerne, der er ganske dyre i drift. Derudover er der jo nok også foretaget almindelige nedskæringer, hvor politikerne har flyttet pengene helt andre steder hen (f. eks. ned til EU).

Så nej, der er ikke brug for mere privatisering, da dette så godt som altid bare fører til forringelser. Men derimod, at der sker en opprioritering af det offentlige sundhedssystem fra politikernes side.

Brugerbillede for Bill Atkins

Må jeg rette opmærksomheden på en artikel "Obamacare har tabt på forhånd" skrevet af Annegrethe Rasmussen
http://www.information.dk/468751

....i Europa, har man i årevis rystet på hovedet over Amerikas enorme og konstant voksende sundhedsudgifter. For at belyse just dette emne har verdens bedste avis, New York Times, lige offentliggjort en forbilledlig serie i tre dele med titlen Paying Till It Hurts. Gennem tre sygehistorier – en koloskopi, en hofteoperation og en fødsel – viserjournalist Elisabeth Rosentahl bedre end alle statistikker, hvordan det amerikanske system medvirker til, at udgifterne blot stiger og stiger, mens patienter bliver ladt i stikken, fordi ikke engang lægerne kan fortælle dem, hvad slutregningen vil blive.

Patienten, der har brug for en ny hofte, ender med at flyve til Belgien for at blive opereret. i USA vil det koste ham mellem 100.000 og 130.000 dollar, hvoraf hans forsikring kun vil dække 60.000. I Belgien koster operationen alt inklusive 13.660 dollar. Ægteparret, der står foran en familieforøgelse får at vide, at det kan koste dem alt fra 4.000-40.000 dollar....

---

Jeg synes vi skal beholde vores gode skattefinancierede fordelingssamfund hvor alle har ret til offentlige ydelser efter behov, inden for socialeområdet, sundhedsområdet, uddannelse, infrastruktur og kultur, og derfor kan indse det fornuftige i at vi deles om udgifterne, og også at nogen har mere behov for støtte end andre...

I øvrigt tak til Annegrethe Rasmussen for at turde sætte privatisering, skattefinanciering og egoisme på dagsorden, det er vi ikke forvent med i danske medier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Hm.
jeg har lidt svært ved at se det kætterske i at gå ind for privatisering. Der er der såmænd rigtig mange politiske partier også i Danmark, der gør.
Hvordan det amerikanske sundhedssystem reelt fungerer, har jeg svært ved at gennemskue herfra.

Den kætterske tankegang om privatisering er vel kun kættersk i den forstand, at den skaber opmærksomhed i at blive placeret på en kontekst, som ikke normalt hylder privatiseringer. Og her er Informations kommentarfelter måske et godt sted at være privatiserings-provokerende.
Havde klummen været placeret på Berlingeren eller Børsen eller i Jyllandsposten, var der næppe vippet mere end et enkelt øjenbryn.

Næe - det tværpolitiske kætteri ville bestå i at forsøge at få den ganske befolkning til at erkende, at netop DERES lidelse måske godt kan leves med og ikke bliver bedre af diverse undersøgelser og medicinalbehandlinger. Vi (!) er blevet så vant til at høre om skavanker, at "det kan der da gøres noget ved".

Især for vi over 50 er der en tendens til, at der sætter sig slid i de bevægelige dele og i betrækket.
SKAL vi gøre noget ved det, så vi er i fysisk form til plejehjemmet om føje år - eller skal vi lade dem med de største problemer om at beskæftige sygehusenes personale?
Det er en (kættersk) tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

NEJ, Leo Nygaard, prisen for ydelserne er vidt forskellig - og det er formodentlig en underskudsforretning for de velhavende, at de ikke bare kan få lov til at betale deres egen sundhedsforsikring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristoffer Larsen

USA scorer heller ikke højt i denne undersøgelse, hvor omkostningerne ligger langt over de andre landes udgifter. Alene 40 % over Schweiz.

http://www.independent.co.uk/news/uk/uks-healthcare-ranked-the-best-out-...

Men mere interessant er det hvordan f.eks. landene klarer sig i behandlingen af de tunge sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Det er ikke 10-15 år siden medierne først opdagede hvor ringe de danske overlevelsesrater i kræft var og det var ikke kun p.g.a. de mange rygere i Danmark og generelt svage patienter Danmark stod dårligt. Her led den danske selvforståelse et knæk. Mange danske sygehuse har også været nedslidte og helt utidssvarende trods det høje skattetryk.

Noget helt andet er at sammenligne USA som nærmest er et kontinent med en lilleputstat som Danmark der har en befolkning som en stor by i USA.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Lise Lotte Rahbek,
Jeg ville have reageret på samme måde uanset mediet (og jeg står ofte i opposition til den
fremherskende "stemning" her på stedet). Mit problem med ARs indlæg er den, hvad jeg ville
kalde den begrænsede horisont. Washington DC en lille enklave. Og det siger INTET absolut INTET om USA som helhed.
At AR så iøvrigt har nogle udmærkede opdateringer på den politiskee situation er en anden sag.
Iøvrigt synes jeg generelt at det er ret let at gennemskue de forskellige mediers/journalisters
ståsted - faktisk langt lettere end de ofte selv synes bevidste om - eller kokketerer med. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Man kunne udmærket sætte spørgsmålstegn ved Annegrethe Rasmussens beretning med henvisning til hendes sociale status, men når herværende undermålere forsøger på nedladende vis, at trække parallel til Marie Antoinette, er der tale om en af de sædvanlige venstrefløjsinfamiteter, som man gerne var foruden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Nielsen

Prøv lige tankeeksperimentet med at en ganske almindelig dansker flytter til USA.

Er skatten virkeligt lavere?
Det mener jeg ikke at den er!

Hvis man vil bevare retten til rimelig lægebehandling, så betaler man i virkeligheden dobbelt skat i USA. Først den "lave" almindelige skat og dernæst den virkeligt tunge post til den private sygeforsikring.

Virkeligheden er, at tjener du 10.000 kr om måneden i USA, kan du glæde dig over den lave skat og bede foratdu og din familie aldrig rammes af sygdomme.

Tjener du en del mere, bliver dine samlede udgifter til skat og sygeforsikringer nok omtrent som i Danmark; men: der er mange ekstra udgifter som copay, selvrisiko, gebyrer, når du tillader dig at bruge forsikringen. Og masser af bureaukrati og forhold man skal tage sig i agt for, meningsløse restriktioner og regler.

Tjener du rigtigt mange penge, så er skatten stadig lav, og udgiften til sygeforsikring helt ubetydelig.

Et samfund, hvor de fattige betaler for at de rige undgår beskatning og mellemlagene betaler for et dyrere system, men til gengæld kan være heldige at oplev undersøgelseslokaler med palmer og fin udsmykning og den forretningsmæssige høflighed, der præger sælgere af ydelser.

Når dette er sagt, tror jeg stadig, der er meget inspiration at hente i USA, men det har vi endnu til gode, da artiklen her nok snarere er et maskeret politisk indlæg for privatisering og brugerbetaling i Danmark.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Sammenligningen med USA er irrelevant. Vi skal selv tænke og afgøre.

Peter Hansen - Selvfølgelig vil en omlægning efter mit hoved omfatte skattesystemet. Men det er ikke pengene - overskud eller underskud - der er mit ærinde, men borgernes frihed til selv at prioritere i deres liv - i stedet for statens overherredømme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Nielsen

Borgernes frihed til at prioritere i deres liv er en smuk tanke.

Leo Nygaard,
Mener du dermed også
Den fattiges frihed til at vælge den bedste og hurtigste behandling, når han/hun får lungekræft eller brok eller endomitriose?

Den arbejdsløses frihed til at tilbringe vintermånederne i Spanien?

Friheden til at vælge at bo godt eller have en stor bil eller båd, selvom man mangler sælger-genet og psykopat-genet mv. og ikke er god til at tjene penge?

Friheden til at vælge et job, man ikke får det rigtigt skidt af?

Friheden til at undgå stress, når huslejen skal betales eller børnene har brug for nyt tøj?

Friheden til at vælge at betale for at andre gør huset rent og passer haven og børnene?

Friheden til at leve sundt og blive ældre end dem der ikke har denne frihed?

Hvis man ønsker så meget frihed som muligt for hele befolkningen, så kommer man ikke uden om staten, uden staten (=fællesskabet) er friheden direkte proportional med bankkontoen plus værdien af sorte penge og vennetjenester.

Bemærk forøvrigt at bureaukratiet i det amerikanske sundhedssystem hverken er mindre eller billigere.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Et velfungerende 'frit' marked kræver, at der er et nogenlunde lige styrkeforhold mellem sælger og køber. Køber skal kunne vælge frit mellem sammenlignelige størrelser, og sælger skal ikke presses af en monopolkøber. Hvordan man får de størrelser til at passe sammen, når vi taler om sundhedsydelser er et spørgsmål, som privatiseringstilhængerne stadig skylder et fyldestgørende svar på. Hvordan shopper man sundhedsydelser? Og hvordan indkøber en stat eller region sundhedsydelser hos private statsautoriserede sælgere uden at få monopolstatus?

På forhånd er de akutte patienter temmelig udelukket fra det fri marked - Som trafikoffer er man sjældent i stand til at vælge mellem akutmodtagelser. Og her må der nødvendigvis være et enormt sundhedsapparat til stede, som altid står klar, medmindre vi da forestiller os, at det skal være muligt at afvise patienter uden identificerbare forsikringsordninger i døren til akutmodtagelsen.

Det samme gælder for alle mulige andre akut syge. Her er det næppe tale om et frit markedsvalg, når man indlægges med blå blink. Spørgsmålet er, om det samme ikke gælder for rigtig mange planlagte indgreb, operationer og medicinske behandlinger. Hvordan shopper man en levertransplantation eller en ny hofte? Eller hvordan shopper man en medicinsk behandling mod hjerteflimmer eller en antibiotikakur til sin treårige? Hvordan skal vi som forbrugere på et frit sundhedsmarked opnå den nødvendige indsigt og/eller frihed til at kunne foretage kvalificerede indkøb på markedspladsen? Bliver det: Min sidste transplantation var noget lort, så denne gang vælger jeg noget andet - eller operationen lykkedes, men patienten døde"?
Her kommer også sammenhængen mellem pris og kvalitet også ind. Når vi siger, at der ikke altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet, så forudsætter vi jo netop, at vores erfaringer fortæller os, at der ofte er netop en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og er det ikke et af markedets særkender, at det - med undtagelser selvfølgelig skabt i reklameverdenen - skaber prisforskelle, der afspejler forskellige kvaliteter af det samme produkt? Og forestiller privatiseringstilhængerne sig, at det er en logik, der også skal gælde inden for sundhedsvæsnet - A og B-hold?

Det er jo ikke, fordi vi i dagens Danmark ikke allerede konfronteres med de ovennævnte spørgsmål. Tandplejen er måske det område, hvor det er tydeligst, at der findes A og B-hold - og det har konsekvenser. Men privatiseringstilhængerne skylder os et svar på, hvordan de vil skabe et reelt frit marked for sundhedsydelser med et afbalanceret styrkeforhold mellem køber og sælger - og om de forestiller sig, at der skal være eksplicitte kvalitetsforskelle i behandlingen - altså A og B-hold.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Bjarne Nielsen - Du tager fejl af begreberne frihed og lighed
Hvis jeg beholder hele min folkepension, som den er nu, får jeg for ca 40.000 kr mere frihed.
Hvad jeg bruger disse penge til, er min prioritering.
Den økonomiske lighed, eller at tilstræbe der hen imod, er et indkomst og skatte forhold.
Jeg advokerer for færrest mulige kroner ind i samfundets kasser og ud igen til de samme borgere.
Danskerne er til grin for egne penge og den herskende klasse lever fedt deraf.
Dette fortsætter, fordi det er den samme , stadig større befolkningsgruppe, der undertrykke den brede befolkning. Den laver lovene, vedtager dem i folketinget, administrerer dem, kontrollerer om de bliver overholdt, og anklager dem, der uforvarende eller bevidst overtræder dem.
Jeg forsvarer den lille mand - og kvinde ! Men det forstår du vist ikke. Du er en af dem, der er til grin.
Læs tilbage i 14.00, hvor der mellem linjerne står Basisindkomst og indtægts- og formueregulering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Det er altså lidt dumt, at snakke om privatisering i sundhedssektoren som om det var noget vi skulle beslutte at have. Det har hele tiden været der, og folk glemmer bare, at deres egen kære sygekasselæge fx er selvstændig erhversdrivende. Problemet er selvfølgelig at disse private aktører har det alt for nemt med lukrative aftaler med det offentlige, så det skal vi have mindre af. Hvis nogle kan leve fedt af at operere bryster og penisser, så fred være med det. Men når der fx ikke er nogen form for kontrol med en psykiaters fakturering, er den helt gal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Leo Nygaard
25. juni, 2014 - 12:24
Du undgik ret behændigt at tage stilling til Bjarne Nielsen spørgsmål om had du ville vælge.
Du ser bare pengene i din hånd og forstår ikke rigtig at hvis du så vælger at bruge dem på en ferrari, køre galt.
Så kan du sku ikke bruge dem engang til på et hospitalsophold og få sat knogler sammen og flere liter blodtransfusion.
Eller på at ryge dem op og derefter på at bruge de samme penge på at få kræftbehandling. Livsforlængende eller helbredende. Alt efter typen

Det koster, det koster. Men pengene kan kun bruges en gang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Annegrethe Rasmussen, det kunne være rigtig spændende at høre om du har set Michael Mores film, Sisco?
Og fortæl hvad du syntes om manden der måtte vælge hvilken af to fingere han mente han havde mest brug for. Da han ikke havde råd til at få syet begge på plads.
Bland andet.

I det mindste er det ikke et valg der skal tages herhjemme endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Majbrit Nielsen - Kort kommentar :
- Vi mennesker kan bære os ufornuftigt ad.
- Den fattige skal ha` hjælp. Den rige skal selv betale. Meget firkantet sagt.
- Vi har allerede brugerbetaling og indtægtsregulering. Vi kender altså princippet.
- Forsikringer findes. Du har nok også en ulykkesforsikring.
- Velfærdsdanskeren har svært ved at forstå en andet princip.
- Du fatter ikke min pointe om den herskende klasse. Læs igen.

anbefalede denne kommentar

Sider