’Jeg husker ikke alle de der forskellige vendinger ...’

Loven, der regulerer Forsvarets Efterretningstjeneste, er uklar og svær at forstå, samtidig med at den giver tjenesten vide beføjelser, siger jurist. Flere ordførere erkender, at de ikke forstod, de behandlede en lov, der giver FE hjemmel til at tappe enorme mængder data og videregive dem til samarbejdspartnere som NSA

Læser man lovens tekst, står det ikke klart. Studerer man i stedet bemærkningerne til loven om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), viser det sig, at den giver mulighed for at tappe rådata i Danmark og videregive dem til udenlandske samarbejdspartnere som eksempelvis den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det vurderede en række jurister over for Information torsdag.

Men loven lever ikke op til den klarhed, man kan forvente af en lov, der giver vide beføjelser til FE, siger Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

»Man skal kunne nærlæse disse temmeligt tekniske gennemgange i lovens bemærkninger for at forstå det. Selv i det øjeblik kræver det en vis analyse. Vi andre er jo først blevet opmærksomme på det hen ad vejen ved en meget grundig læsning,« siger Jens Elo Rytter.

Hvis muligheden for at udlevere rådata bliver brugt i vidt omfang, er det betænkeligt, mener Jens Elo Rytter.

»Retstilstanden kan blive en helt anden end det, der fremgår af lovens ordlyd,« siger han.

Bør fremgå eksplicit

En række ordførere erkender da også, at de ikke var opmærksomme på, hvilke beføjelser FE fik i forbindelse med loven, der blev vedtaget sidste år.

Jeg husker ikke på noget tidspunkt, at det var et tema i debatten. Kan man frit tappe fra en motorvej af informationer, er der jo reelt ikke tale om nogen form for retsbeskyttelse.
- Villum Christiensen

»Jeg husker ikke på noget tidspunkt, at det var et tema i debatten. Kan man frit tappe fra en motorvej af informationer, er der jo reelt ikke tale om nogen form for retsbeskyttelse,« siger LA’s Villum Christensen. Som forsvarsordfører behandlede han FE-loven, som partiet stemte for.

»Da adgangen næsten kan ses som en blankocheck i forbindelse med fortolkningen af bestemmelserne, ville det have været mere redeligt, at det eksplicit var fremgået af lovmaterialet,« fortsætter han.

Det samme mener retsordfører Pernille Skipper, der behandlede loven for Enhedslisten, som var det eneste parti, der stemte imod loven.

»Selvfølgelig burde det fremgå mere eksplicit, hvilke hjemler man giver FE. Dels fordi jeg nok ikke er den eneste ordfører, der ikke har været opmærksom på det her, og allerede der er det problematisk. Dels fordi det er så vigtigt for borgernes retssikkerhed, at man ved at læse loven kan gennemskue, hvilke kompetencer en myndighed har over for danske borgeres personfølsomme oplysninger. Hvis man ikke kan det, er der ikke tilstrækkelig gennemsigtighed,« siger hun.

Beskeden debat

Gennemgår man Folketingets behandling af lovforslaget i foråret 2013, får man ikke indtryk af, at der har været megen debat om loven, som fremadrettet skulle regulere Forsvarets Efterretningstjeneste.

Selvfølgelig burde det fremgå mere eksplicit, hvilke hjemler man giver FE. Dels fordi jeg nok ikke er den eneste ordfører, der ikke har været opmærksom på det her, og allerede der er det problematisk.
- Pernille Skipper

Under lovbehandlingen blev der kun stillet fire spørgsmål, alle af Enhedslisten og alle omhandlende kontrollen med FE. Samtidig var det kun ved førstebehandlingen, at partiernes ordførere på Folketingets talerstol kom med bemærkninger til lovforslaget. Hverken ved anden- eller tredjebehandlingen ønskede nogen af ordførerne at udtale sig, og forslaget blev derefter vedtaget af alle partier på nær Enhedslisten den 30. maj.

Når der ikke blev stillet flere end fire spørgsmål til lovforslaget, og der ikke var megen debat i folketingssalen, kan det hænge sammen med lovforslagets kompleksitet.

Loven er ifølge Jens Elo Rytter en illustration af, at lovområder, der er så komplekse, kan være svære for Folketinget at overskue. Og det gør ikke arbejdet for politikerne nemmere, når det kun er i uklare formuleringer i lovbemærkningerne, at eksempelvis FE’s beføjelser beskrives, siger han.

»Man kunne med fordel have fremhævet, hvilke konsekvenser lovbemærkningerne har i forhold til selve lovens tekst,« siger Jens Elo Rytter.

Hvem var ordfører?

Information har spurgt Socialdemokraternes daværende forsvarsordfører Bjarne Laustsen om det, at loven giver FE hjemmel til at tappe og videregive rådata til samarbejdspartnere som f.eks. NSA, var noget, han var opmærksom på, da loven blev vedtaget.

Jeg husker ikke alle de der forskellige vendinger, der var om det ene og det andet og det tredje.
- Bjarne Laustsen

»Det må jeg sige, at det var det for så vidt. Det er igen det her med, at når man giver sådanne tilladelser og muligheder, så regner man jo med, at det bliver håndteret i respekt for hinandens efterretningssystemer. Sagen er jo den, at vi ikke kan sige så meget om det. Men for at sådan noget kan fungere, så skal man kunne udveksle oplysninger imellem hinanden, hvis vi skal imødegå terrorisme og de folk, der altid vil være et skridt foran på nogle områder.«

– LA og Enhedslisten var ikke opmærksomme på denne her hjemmel. Men du var opmærksom på det, siger du. Hvordan blev du det – nærstuderede du bemærkningerne?

»Vi havde jo en række møder. Nu kan jeg dårligt nok huske, at det var mig, der var ordfører. Var det ikke retsordførerne, der havde loven?«

– Nej, det var forsvarsordførerne (med undtagelse af EL, red.).

»Nå, okay. Men vi havde en række møder i det forberedende arbejde, og jeg husker ikke alle de der forskellige vendinger, der var om det ene og det andet og det tredje. Men både at det var en modernisering af loven i forhold til nye tider og i forhold til, hvad det var for nogle ting, man oplevede, man havde behov for at få ændret. Udviklingen i en globaliseret verden ændrer sig jo hele tiden. Dem, der vil os noget ondt, finder også på nye metoder.«

– Juristerne og ordførerne var ikke opmærksomme på det. Hvordan blev du opmærksom på, at man har givet FE lov til at tappe rådata og videregive dem til eksempelvis NSA, som juristerne vurderer?

»Helt generelt var det sådan, at vi havde en opfattelse af, at der var nogle ting, der kunne ske. Jeg har ikke siddet og nærlæst med snuden nede i alle paragraffer og bemærkninger. Netop det forhold, at man er nødt til at udveksle oplysninger – som jeg vurderer det i dag, var det nogle af de ting, der lå i det. Hvordan skulle man ellers gøre det?« siger Bjarne Laustsen.

Zenia Stampe, der er forsvarsordfører for Radikale Venstre, er sygemeldt og har derfor ikke haft mulighed for at udtale sig.

Information har spurgt forsvarsminister Nicolai Wammen (S), om han finder, at loven er skrevet på en måde, så det har været overskueligt og let tilgængeligt for ordførerne at forstå rækkevidden af den. I et skriftligt svar udtaler ministeren:

»Det fremgår af bemærkningerne til FE-loven, at ’FE løser sin opgave ved at indsamle, indhente, bearbejde og analysere alle former for kilder. Dette sker fra tjenestens installationer i ind- og udlandet og via samarbejde med andre landes sikkerheds- og efterretningstjenester’. Jeg mener derfor, at det i forbindelse med lovbehandlingen klart er tilkendegivet, hvilke beføjelser FE har efter nugældende lov.«

Journal

NSA’s danske forbindelse

Nye afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowden viser, at NSA via et tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, har direkte adgang til al tele- og internettrafik, der transporteres gennem Danmark

FE-loven

FE kan som Danmarks ’nationale elektroniske indhentningstjeneste’ frit vælge indhentningsmetode og ’skal tilpasse de anvendte metoder og kapaciteter til den teknologiske udvikling’.

FE’s virksomhed skal ifølge loven ’som altovervejende hovedregel’ være ’rettet mod forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser’. Det fremgår samtidig af loven, at ’indhentning af oplysninger’ er ’geografisk neutral’ og kan ’foretages fra såvel dansk som udenlandsk territorium’.

Ifølge jurister må FE videregive danskeres data til NSA ved en fortolkning af de opsamlede informationer som ’rådata’, der går uden om de almindelige garantier i FE-loven, der skal beskytte danske borgere imod, at deres personfølsomme data bliver udleveret til udenlandske efterretningstjenester uden grund.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Det helt væsentlige og afgørende spørgsmål er, at lovene ikke gives i den demokratiets og åbenhedens ånd, som man må forlange! Man kan ikke tillade, at politikere ikke er grundigt informerede om de love, de på andres vegne stemmer for eller imod! Politik handler ikke om at bondefange, men om i en oplyst proces med åbne øjne at vedtage færdselsreglerne for os alle.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Hvorfor har artiklens forfattere ikke spurgt Venstre og Konservatives ordførere, om de har forstået hvad de har vedtaget, når nu det specifikt skulle nævnes at de Radikales ordfører er sygemeldt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Man bliver ikke medlem af folketinget, hvis man er småt begavet , naiv , konfliktsky eller "selvudslettende beskeden" i sin adfærd.

Og MF'ere, der er medlem af et udvalg formodes at bruge lidt " ekstra knofedt" på at sætte sig ind i tingene og drøfte "bagud" i folketingsgrupperne.

Det er sølle at løbe fra ansvaret for lovgivningen ved at sige , at man vedtager ting uden at vide, hvad det er man vedtager .

Realiteten er vel, at det brede flertal i folketinget ønskede at give vide beføjelser i denne sag, og det er da reelt nok - så hvorfor ikke bare sige det som det er ? - vælgerne kan godt tåle at høre om realiteter og vælgerne skifter nok ikke parti ved næste valg p g a denne sag ?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Hvis man læser teksten til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (kaldet FE-loven), burde navnlig følgende springe i øjnene:

§ 1, stk. 3.
Forsvarets Efterretningstjeneste er national it-sikkerhedsmyndighed, militær varslingstjeneste for internettrusler m.v. (MILCERT) og statslig varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT). Opgaver i medfør heraf er ikke omfattet af kapitel 2-7, men reguleres særskilt.

Sidste sætning udtrykker klart (om de konkrete opgaver), at ud af FE-lovens otte kapitler, kan man se bort fra seks af kapitlerne (kapitlerne 2-7). Bestemmelserne i de kapitler, er suspenderede. Store dele af FE-lovens bestemmelser er således ikke-gældende, hvad angår de konkrete, omtalte opgaver.

Hvis man ser bort fra kapitlerne 2-7, er der ikke længere noget lovgrundlag der tøjler FE's virksomhed, hvad angår:
Kapitel 2 Tilvejebringelse af oplysninger
Kapitel 3 Intern behandling af oplysninger
Kapitel 4 Videregivelse af oplysninger
Kapitel 5 Lovlig politisk virksomhed
Kapitel 6 Regler om indsigt m.v.
Kapitel 7 Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Sidste sætning udtrykker klart, at området 'reguleres særskilt'. Det betyder i praksis noget i stil med, at der tilføjes en lille, obskur reference i f.eks. retsplejeloven, der henviser til et (hemmeligt, uoffentligt, utilgængeligt) cirkulære, der bestemmer hvad praksis er. Et cirkulære er en administrativ forskrift, forfattet af forvaltningen (et ministerium).

Hvis et medlem af folketinget ikke evner at få øje på farerne, glidebanen og faldgruben ved en sådan konstruktion, har de næppe læst (dvs. ladet der øjne glide over teksten og ikke mindst fattet tekstens betydning) teksten.

Om de (medlemmerne af folketinget) er dovne og/eller uegnede, er ikke en interessant diskussion. De må nødvendigvis være begge dele.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Enriquo Longo:
"Spørgsmålet er vel også hvem der har fabrikeret teksten og på hvis opfordring."

Præcis. Det rent praktiske er selvfølgelig udført af vinkelskrivere i justitsministeriets regi.

Hvem der har givet dem bestillingsopgaven, og hvilke motiver der var bag den stillede opgave, er derimod ikke åbenlyst.

Det er en latterlig tanke, at ministre selv skulle have fundet på sligt galskab. Hvilke ministre skulle have format og talent, til at rænke sådanne nederdrægtige planer?

Brugerbillede for Egon Jensen

At folketingspolitikere stemmer for lovforslag, de ikke forstår, er da ikke noget nyt. De stemmer jo for alt, hvad deres ledelse vil have.

At man nu kommer med den "undskyldning", at man ikke havde de fornødne læsefærdigheder til at læse og forstår lovteksten, er bare sååå pinligt - dumhed undskylder åbenbart alt?

Hvis man mente det alvorligt, så kunne man jo bare i den næste folketingssession ophæve den her lov. Men det gør man jo ikke (mene det alvorligt/ophæve loven) - man satser på, at folk om ganske få uger har glemt den her sag.

Brugerbillede for Mogens Ritsholm

Indikationen af, at FE kan aflytte alt på internationale forbindelser ud , ind og gennem Danmark stammer ganske rigtigt fra Forsvarsloven med bemærkninger vedtaget juni 2006.

For der fik man hjemmel til masseaflytning, der også indeholder danskeres kommunikation. Og så er der intet til hinder for at aflytte forbindelserne og gemme spor af al kommunikation. For omtalte forbindelser er ikke underlagt dansk lov med krav om retskendelse mv.

Men det var ikke FE, der sneg det ind over for Folketinget.

Forslaget stammer fra pkt.2 mv. i anti-terrorpakke 2, som blev fremlagt af statsministeriet i november 2005.

http://www.stm.dk/publikationer/terrorpakke/

Der er ikke nogen forklaring på forslaget eller forsøg på uddybning.

Når noget kommer fra Statsministeriet er det en ordre, der hverken kan imødegås eller revideres i fagministerierne.

Så ordren blev gennemført med ændringen til forsvarsloven.

I slutningen af 2005 var regeringen i panik over sagen med muhammedtegningerne kort tid efter bomerne i London, og den usædvalige fremgangsmåde fra statsministeriet skal nok ses i lyset heraf.

Man var parat til hvad som helst for at imødegå terrortruslen med tekniske midler.

Sessionslogning, som netop erafskaffet, var et andet eksempel herpå.

Derfor vil borgerlige politikere ikke udtale sig. For de stemte i virkeligheden på basis af en blnd ordre fra deres egen regeringsledelse.

Så de rette at spørge er Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og den daværende departementschef i statsministeriet, Nils Bernstein.

Hvad lå egentlig bag pkt. 2 i anti-terrorpakke 2 ?

Brugerbillede for Mogens Kristensen

@Iver Hansen
"Politik er alt for vigtigt til at overlade til politikere -
I dette tilfælde fører det jo til politistatsmetoder når de ikke ved hvad de burde have vidst"

Måske dette forklarer, hvorfor man ændrede hundeloven og indførte "lømmelpakken"
måske man burde bruge tiden på at læse på lovforslag, i stedet for at synge fældesang på Bornholm

Brugerbillede for Enriquo Longo

Mogens Kristensen

Tak for gravearbejdet -

"Forslaget stammer fra pkt.2 mv. i anti-terrorpakke 2, som blev fremlagt af statsministeriet i november 2005."

Ikke fordi jeg her til morgen er specielt paranoid; men det er vel ikke helt utænkeligt at Fogh har fixet den for Bush - i det mindste som en vennetjeneste og måske også for at stå sig godt med USA når han skulle skifte job.

I historiens lys bliver alt klart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Igen et tydeligt eksempel på, at vores valgte politikere ikke er i stand til at klare den af "OS" folket given opgave. De fleste af vores nuværende politikere er i grunden kun at betragte som en flok cirkusklovne med manegen midt i folketinget, hvor de med værdiløse "ord", står eller sidder og smider "illusioner" i hovedet på hinanden, medens de stemmer om "LOVE" de overhovedet ikke har kendskab til. Hvor hovedsagen er: At måneds lønnen samt andre indtægter B skatteindtægter samt skattefrie indtægter lander på den personlige konto. Så er alt i orden, og mangler der så nogle kroner hæves bundskatten (det samlede folk betaler) men først efter, at topskatten er fjernet.

anbefalede denne kommentar