Ministerium ville holde ’krypteringsballade’ væk fra offentligheden

Da den danske regering i 1998 ændrede politisk kurs i forhold til kryptering, forsøgte flere embedsmænd efterfølgende at skjule en mailudveksling om ’krypteringsballaden’

Embedsmænd i Erhvervsministeriet overvejede nøje, hvordan de kunne undtage en e-mail fra en aktindsigt, som handlede om Danmarks beslutning om at indføre eksportrestriktioner i forhold til produkter med såkaldt stærk kryptering.

Det viser en række dokumenter af ældre karakter, som DR’s databaseredaktion har fået aktindsigt i og offentliggjort på DR’s hjemmeside.

E-mailen, som embedsmændene ville undtage fra aktindsigt, beskriver, hvordan der fulgte ’vrede henvendelser’ fra ukendte aktører, da den danske Nyrup-regering i 1998 indgik den såkaldte Wasse-naar-aftale.

Aftalen indeholdte restriktioner i forhold til eksport af produkter med stærk kryptering, som eksempelvis kunne være software, der skulle sikre elektronisk kommunikation via internettet.

E-mailen blev sendt med emnefeltet ’Krypteringsballade’, og den beskriver desuden, hvordan embedsmændene ville klæde forskellige ministre på og foregribe den ’ballade’, der kunne komme som reaktion på aftalen.

En journalist fra Dagbladet Børsen udså sig efterfølgende mailen i forbindelse med en aktindsigtsanmodning, men embedsmænd i ministeriet mente, at det ville være »lidt uheldigt« at udlevere mailen, og at indholdet var »noget følsomt«.

»Spørgsmålet er imidlertid, hvordan dokumentet kan undtages,« skrev en embedsmand om aktindsigtsanmodningen, der vedrørte e-mailen.

Efter større juridiske overvejelser endte embedsmændene med at anvende, hvad de selv kaldte ‘sekretariatsmodellen’, hvilket en af embedsmændene dog ikke var »helt tryg ved«.

Modellen bygger på, at der i den gamle offentlighedslov eksisterer en bestemmelse, hvorved dokumenter kan undtages fra aktindsigt, når en afdeling i en myndighed agerer sekretariat for en anden myndighed.

I ministeriets notat beskrives det, hvordan den regel »muligvis« kan anvendes, og at man »kan argumentere for«, at det er tilfældet med den konkrete mail.

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, har set e-mailudvekslingen, hvor en embedsmand foreslog, hvordan ministeriet kunne undtage de foregående embedsmænds følsomme e-mail.

Han mener, at det tyder på, »at man i systemet lader tvivlen komme sig selv til gode, hvis man ikke kan finde en reel hjemmel i offentlighedsloven til at afslå en ansøgning om aktindsigt«.

»Man får indtryk af en ret betydelig usikkerhed i denne mail, og forslaget om brug af ’sekretariatsmodellen’ kan desuden lyde som om, at det er en standardløsning, som bruges ret ofte til at afslå en ansøgning, når de øvrige undtagelser ikke kan anvendes,« skriver Michael Gøtze i en kommentar til Information.

»Hvis mailen skal tages som udtryk for, at man bevidst forsøger at opfinde en kunstig begrundelse for at afslå aktindsigten, er det klart i strid med loven og med generelle saglighedskrav.«

Pressechef Søren Nielsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet har følgende kommentar:

»Denne her sag ligger tilbage fra, før dette ministerium blev dannet. Der er, så vidt jeg er orienteret, ikke længere akademiske ansatte tilbage fra dengang, så det kræver mere tid for os at dykke ned i de historiske akter.«

Dokumenterne, som DR’s databaseredaktion har fået aktindsigt i, viser også, hvordan USA udsatte Danmark for et ‘et betydeligt pres’, således at den danske holdning til eksport af produkter med stærk kryptering, som tidligere havde været mere liberal, blev ændret til en mere restriktiv linje.

I 1999 beskrev Information ligeledes, hvordan USA vred armen rundt på den danske regering, da der skulle sikres opbakning til den såkaldte Wassenaar-aftale.

Journal

Danmarks partnerskab med NSA

Nye afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowden viser, at NSA via et tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, har direkte adgang til al tele- og internettrafik, der transporteres gennem Danmark

Ajour

Danmark har siden slutningen af 90’erne tilhørt den absolutte inderkreds i et internationalt aflytningssamarbejde. Det viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

Dokumenterne supplerer de afsløringer, som Information har bragt i de seneste uger om, hvordan den danske stat så sent som i 2012 har givet amerikanerne adgang til overvågning af informationer via de danske kommunikationskabler.

Dokumenterne, som DR har fået aktindsigt i, stammer fra Erhvervsministeriet fra perioden 1998 til 2000. De viser, at man i den danske administration kaldte aflytningssamarbejdet for ‘det gode selskab’.

Et samarbejde om efterretning og aflytning, som politikere i årevis har afvist kendskab til.

»Jeg har ikke grundlag for at tage stilling til eksistensen af et eventuelt aflytningssystem, som Danmark – efter det for mig oplyste – hverken deltager i eller bidrager til,« svarede Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget i februar 2000.

Men de nye dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, dokumenterer, at regeringen kendte til ’aflytningssystemet’. Papirerne beskriver nemlig dansk deltagelse i inderkredsen af lande, som USA samarbejdede med om overvågning i slutningen af 90’erne.

»Papirerne stabiliserer billedet af, at det samarbejde eksisterer og har eksisteret i mange år,« siger tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen.

Kommentarer

Brugerbillede for georg christensen

Sådan kan det måske gå, når korrupte embedsmænd og uvidende politikere møder hinanden, behøves det ikke, hvis ledende embedsmænd og kvinder følger deres politikere.

Alle ledende "embedsfolk", får fremover en ansættelses kontragt med en udløbsdato som ministeren har. Går ministeren går de også. Hvis der i mod forventning , er nogle som ikke vil tilpasse sig sådanne vilkår, er de fritstillet til at finde et andet job. Arbejdsformidlingen står klar til at modtage dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Som jeg husker aftalen, blev alle de underskrivende nationer pålagt en 56-bit øvre grænse på eksport af kryptering. Alle (de dengang) 32 nationer - bortset fra USA - aftalens hovedforfatter, som selv ville have en øvre grænse på 128 bit.

Dette har naturligvis været godt for den USanske eksport af kryptering, men samtidig var det inden for NSA's rækkevidde, at implementere bagdøre, hvis 128-bit var for meget for server-hæktarene.

Med venner som disse, hvem har så brug for fjender? Det kunne være et rimeligt spørgsmål.

Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen

Når politikerne er så glade for at følge med i hvad vi køber på nettet, hvad tid vi går på netbank, hvilken porno vi kigger på, hvem vi kommunikerer med for at nævne lidt i flæng så burde vi som befolkning møde samme åbenhed fra folketinget! Det handler ikke om at vi kræver kameraer i alle lokaler i de folkevalgtes hjem. Jeres privatliv er som vores, netop privatliv. Men det i laver i jeres arbejde tilhører det Danske folk og vi kræver mere åbenhed i vores folkestyre!

Og når man begynder med forklaringer som forskelle i en politisk og juridisk ulovligheder så må man bare undre sig…

anbefalede denne kommentar