De rige bilder dig ind, at de er til stor nytte

Jo rigere eliten bliver, des mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. De rigeste hader Thomas Piketty, fordi den franske økonom har afmonteret argumenterne, som de retfærdiggør den øgede ulighed med

Når uligheden når til ekstreme og destruktive niveauer, forsøger de fleste regeringer ikke at gøre noget ved det, men at tilpasse sig det. Hvor rigdommen er absurd koncentreret, opstår der nye love for at beskytte den. I Storbritannien har skiftende regeringer eksempelvis privatiseret de offentlige goder, som har begejstret grådige virksomheder mest. De har sænket skatterne på kapitalgevinster og høje indkomster. De har legaliseret nye former for skatteunddragelse. De har uddelt eksotiske gaver som eksempelvis offentlig støtte til jagttegn og fordobling af statsstøtte til heder, hvor der lever ryper. Og mens de har gravet en juridisk voldgrav om de privilegeredes kreds, har de kriminaliseret besættelser af forladte huse og de fleste former for fredelig protest. Uanset hvor grotesk uligheden bliver, og uanset hvor meget den overdrevne ophobning af rigdom ligner legaliseret tyveri, tilpasser de politiske normer sig.

Intet af dette bør komme bag på dig. Jo rigere eliten bliver, og jo mere den har at tabe, desto mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. Den bekymrer sig knap nok om at skjule sine engrosopkøb af de politiske partier gennem et dybt korrupt og korrumperende partifinansieringssystem. Man kan ikke blot mærke dens hånd bag den førte politik, men også på valget af kandidater til parlamentet og ministerudnævnelser. De meget rige vil have folk som dem selv ved magten, hvilket er grunden til, at vi har en regering bestående af millionærer.

Men det er kun et hjørne af deres indflydelse. De finansierer lobbygrupper, tænketanke og økonomer, som har til opgave at udtænke stadigt mere indviklede begrundelser for beslaglæggelsen af landets rigdomme. Begrundelserne bliver derefter forstærket af aviser og tv-selskaber, som ejes af den samme elite.

Ulighed skal begrundes

Blandt Thomas Pikettys mange gode pointer i Capital in the Twenty-First Century er, at ekstrem ulighed kun kan opretholdes politisk gennem »et retfærdiggørelsesapparat«. Hvis vælgerne kan overbevises om, at et vanvittigt ulighedsniveau er fornuftigt, rimeligt og endda nødvendigt, kan koncentrationen af indtægter blive ved med at vokse. Hvis ikke de kan overbevises, er staten nødt til at gøre noget, ellers udbryder der revolution. For ideen om, at ulighed skal begrundes, er en central del af demokratiet. Man kan godt acceptere, at nogle har meget mere end andre, hvis en af to betingelser er opfyldt: Enten har de opnået denne position ved at bruge deres helt unikke evner, eller også skal denne ulighed være et gode for alle.

Så netværket af tænketanke, økonomer og tandløse journalister har til opgave at gøre disse begrundelser plausible. Det er svært. For hvis lønninger afspejler fortjeneste, hvorfor virker de så så vilkårlige? Er de rigeste ledere 50 eller 100 gange bedre til deres job, end deres forgængere var i 1980? Er de 20 gange mere kvalificerede og veluddannede end dem, der er på niveauet lige under, selv om de gik på de samme handelsskoler? Er ledere i USA meget mere kreative og dynamiske end ledere i Tyskland? Hvis det er sådan, hvorfor klarer tyskerne sig så så godt?

Det er naturligvis noget vrøvl. Det vi ser, er ikke meritokrati i praksis, men en nepotistisk lederklasse, der tester folks godtroenhed ved at stille latterlige krav. De må undre sig over, at de kan slippe af sted med det. Desuden forringes mulighederne for at blive en del af rigdomsrøvernes klasse, da uddannelse og endda job – vi lever i praktikanternes tidsalder – bliver dyrere og dyrere. De lande, der har de højeste lønninger i toppen, eksempelvis USA og Storbritannien, har også den laveste sociale mobilitet. Her arver man ikke kun rigdom, men også muligheder.

Men ekstrem rigdom er god for alle, hævder de. Denne tro er baseret på Kuznets-kurven – grafen, som angiveligt skulle vise, at uligheden falder automatisk i takt med kapitalismens fremskridt, efterhånden som rigdommen spreder sig fra eliten til resten af befolkningen. Da Piketty gjorde sig det besvær at opdatere kurven, der blev introduceret i 1955, opdagede han, at den omfordeling, som den skulle dokumentere, var et produkt af de helt særlige forhold på den tid. Reduktionen af uligheden var ikke et automatisk og iboende træk ved kapitalismen, men resultatet af to verdenskrige, en stor økonomisk krise og regeringernes voldsomme reaktion på disse omvæltninger. Topskatten i USA steg fra 25 procent i 1932 til 94 procent i 1944. Det gennemsnitlige niveau for topskat i årene fra 1932 til 1980 var på 81 procent. Da disse skatter blev fjernet af Reagan, Thatcher og de andre, begyndte uligheden at stige igen. Nu er den eksploderet.

En perfekt mulighed

Derfor hader de neoliberale Piketty så intenst. Han har med empiriske kendsgerninger smadret de to store argumenter, som retfærdiggørelsesapparatet forsøger at undskylde det utilgivelige med. For progressive partier er det moralske og ideologiske sammenbrud i det tankesystem, de tidligere var trælbundet af, en perfekt mulighed. Men hvad gør de? De undgår emnet som pesten. Labour fumler med argumenter, som er overtaget fra andre.

Men Green Party of England and Wales (De Grønne, red.) fremlagde i sidste uge sit valgprogram, der indeholder forslag om borgerløn, gennationalisering af jernbanerne, maksimale lønforskelle og en formueskat af den slags, som Piketty anbefaler. Det rejser selvfølgelig mange store spørgsmål, men ingen af dem er umulige at besvare – især ikke hvis man ser det som et skridt i retning af en global formueskat. Et så radikalt forslag udfordrer den politiske konsensus og tiltrækker folk, der ellers havde vendt ryggen til partipolitik. Man kan roligt regne med, at milliardærernes talsmænd vil hyle og skrige. Deres eder og forbandelser er bekræftelsen på, at du er på rette spor. Du efterspurgte et progressivt alternativ? Nu er det her.

George Monbiot er forfatter.

Oversat af Mads Frese.

© The Guardian og Information

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins
Brugerbillede for Peter Hansen

I stedet for at tænke så meget i arbejde, der jo først og fremmest er en social foreteelse med dets indbyggede moralske imperativ om at gøre, hvad man kan, må man se nøgternt på den udvikling, computeren medførte: at vi efter mange år med en hulens masse arbejde med udvikling af hardware, software, infrastruktur m.m. er nået dertil, hvor vi skal høste fortjenesten af indsatsen med indbyrdes forbundne decentrale samfund, udpræget selvstændig livsform og mindre arbejde og forbrug. Desværre tænker tidens magthavere statisk og forstår slet ikke betydningen af den teknologiske revolution, der i realiteten vil gøre dem fattigere på papiret, men rigere i kraft af adgang til de samme fælles goder, som alle andre har.

Brugerbillede for Bill Atkins

Peter du skriver: I et samfund, hvor værdierne først og fremmest anvendes til at udvikle og sikre det fælles gode, er der ingen grund til, at nogle skal besidde eksorbitant mere end andre.

Faktisk påstår neoliberalisterne på 180-grader, at denne akkumulering af kapital er nødvendig for, at skabe kvalitative produktudvikling, innovering også videre, og set i det lys er akkumuleringen først og fremmest et demokratisk problem: Hvem bestemmer samfundsudviklingen? Det gør kapitalkoncetrationerne. (Hvor det kunne være en demokratisk stat eller ??)

Med hensyn til uligheden som denne akkumulering skaber, sammenholdt med det pres akkumuleringen lægger på levevilkårene for de laveste indkomster, der er du meget præcis i din kommentar til artiklen: "Flere ryger på kontanthjælp – skal fattigdomsydelserne genindføres?"

Det har aldrig kunnet lade sig gøre at leve som enlig på kontanthjælp i Danmark, medmindre man har børn.

og her:

http://www.information.dk/comment/898808#comment-898808

Altså som du påpeger to problemer: Fattigdom og demokratisk underskud.

..."Hvad en gang er sagt kan altid gentages" (Zen) ...synes lige det skulle samles.

Brugerbillede for Uffe  Elbæk

Kære Niels-Simon Larsen - Alternativet er allerede med. Bare læs indledningen til det afsnit i partiprogrammet der handler om økonomisk bæredygtighed: http://alternativet.dk/partiprogram_5-0/ , så er der vist ikke så meget at tage fejl af.

Noget af det jeg personligt også finder inspirerende er at følge den ligheds/retfærdigheds-kampagne i nordamerika, som en af Alternativets internationale ambassadører, Peter Macleod, er initiativtager til: https://www.wagemark.org/

Meget mere af det tak.

Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen

Dette er taget fra Richard Wilkinson & Kate Pickett's bog lighed: Vi skal ikke lade os kue af forestillingen om, at højere skatter til de rige vil føre til masseudvandring og økonomisk katastrofe. Vi ved, at de mere egalitære lande har det godt, har højere levestandarder og et meget bedre socialt miljø. Vi ved også, at økonomisk vækst ikke er den målestok, som alt andet skal måles med. Ja, vi ved oven i købet, at den ikke længere højner den egentlige livskvalitet, og at forbrugerismen er en fare for planeten. Vi skal ikke bilde os ind, at de rige er få og uvurdelige medlemmer af en overlegen race af mere intelligente mennesker, som resten af os er afhængige af. Det er kun en illusion som rigdom og magt skaber.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg er faktisk ikke enig i Alternativets analyse af neo-liberalismen, Uffe Elbæk! Den har på intet tidspunkt medført fordele og forbedringer, vi har kunnet profitere af. Tilbage i 80erne var det utvivlsomt en væsentlig årsag til Schlüters succes, at han så éntydigt lagde afstand til Thatchers og Reagans modeltænkning. Paradoksalt nok blev det Nyrup, der begyndte afmonteringen af velfærdsstaten.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Tak til Bill der linker til EL.s partiprogram. Det ville være fint, om der i de passende tråde, blev diskuteret politisk teori sammenholdt med praksis.

Og det vil være godt, hvis vi borer i formuleringerne og ikke bare siger, at Alternativet ikke vil flytte noget af betydning (Torben). Alternativet er noget afgørende nyt og ikke aftapninger af andre partier. Hvem sætter bæredygtighed først? Hvem taler om en ny politisk kultur med vægt på den 4.sektor.
Det bliver et andet samfund, og hvem tør ellers tale om det, men læs selv!

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg er enig med Niels-Simon så langt at situationen kræver handling og en erkendelse af at vi ikke kan bevæge os længere ad den sti vi har ladet den ukontrollerede liberalismen/kapitalismen trampe for os. Der er ikke ét politisk parti der alene appellere til alle mennesker og vi har da også set at tidens oprør ofte er en samling af mange forskellige grupperinger - problemet er at uden en politisk skolet handlekraftig ledelse risikere sådanne oprør at blive overtaget af sekteriske/autoritære kræfter med deres helt egen dagsorden, eksv. Cairo, Tripoli, Kiev, Bagdad, Syrien...

En metode for at undgå dette kunne være mere oprør - permanent oprør - mere offentlig diskussion og konfrontation med politikere ...og lavere forventning til oprørets konkrete resultat. Resultater skal sikres via reel demokratisk basis.

PS. eksv. ville jeg gerne se en nærmere analyse af hvad Alternativet mener med: "En stabil bank- og finanssektor".

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Bill: 'Politisk skoling' kan bestå i flere ting. I første omgang er hverdagen en uomgængelig skole med udfordrende læring overalt. Dernæst er teoretisk undervisning et godt supplement. Der skal være balance mellem de to, og det er der, vi hele tiden falder i en af grøfterne.

Men i dag er det sådan, at EU og internationale aftaler er svært forståeligt. Derfor køres det af specialister, selvom det er politik med indflydelse på almindelige menneskers dagligdag. At borgerne så engang imellem bliver spurgt nærmer sig politisk komedie.

For mig er Alternativet mere praktikernes parti end teoretikernes, og jeg opfatter også mig selv som praktiker, selvom jeg bruger megen tid på at debattere og læse.
Det, der irriterer mig allermest, er måden politikere bruger sproget på i dag. Ting er måske så indviklede, at de ikke kan forklares med almindelige ord, men på den måde opstår der afstand mellem politikere og deres vælgere.
Det er det sprog, jeg tror, at Alternativet kan gøre op med, og i de otte måneder, jeg har været med, er min tro ikke falmet. Det er også derfor, jeg gerne vil have politikken diskuteret her, hvor vi har et åbent forum. Alle kan komme frem med deres meninger.

Forskellen på EL og Alternativet kommer frem i første paragraf, hvor EL erklærer sig som et socialistisk parti og Alternativet som et bæredygtighedsparti. Det er ikke ligegyldigt, for EL vil altid bruge en (helvedes) masse tid på at diskutere den rette lære. I Alternativet har vi ikke en Mosebog at rette ind efter. Om det så er en styrke eller svaghed, må tiden vise, men vi vil altid kunne kritiseres for ikke at have en lærebog, og så vidt jeg forstår dig, er det det, du er inde på.

Så kommer det med bankerne og finanssektoren, men det er jo alt det, vi diskuterer her i trådene. Occupy World Street, hvor Ross Jackson beskriver, hvad det drejer sig om, synes jeg er en fantastisk bog. Han er medlem af Alternativet, så den kan man studere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Niels-Simon: Vi er vel enige om, at opgaven er, at begrænse kapitalismen , dels økonomisk - de skal betale mere til fællesskabet, og dels handlingsmæssigt - naturen skal skånes? Og at det skal ske gennem demokratiske tiltag.

Hvis vi ser på hvad kapitalismen er for en mekanisme, så tror jeg ikke, hverken Alternativet eller Enhedslisten kommer uden om, at diskutere styrkelse af Staten og Den grønne lovgivning, og jeg tror den diskussion, der nødvendigvis skal foregå på det generelle plan bliver ret så ensartet i de mange grupperinger på den kapitalismekritiske fløj. Med skoling mener jeg om den partistrukturelle - organisatoriske - funktionsform er solid nok til at modstå kapitalismens forsøg på destabilisering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Og videre Niels-Simon:

Med hensyn til Ross Jackson - som jeg på mange punkter er meget enig med - vil jeg tage udgangspunkt i et af de helt store problemer, som er hvordan vi sikre at alle i samfundet får mulighed for at forsørge sig selv, eller som Friedman (af alle) skriver et sted: "Kapitalismens udvikling vil betyde at det vil blive nødvendigt med negativ indkomstskat (Borgerløn) hvis alle skal overleve i fremtidens kapitalistiske samfund" (Konkurrencestaten)

Ross Jacksons bog er ganske rigtig en en køreplan for udviklingen hen imod fornuftens og indsigtens samfund - alle aspekter i samfundet indbefattet..Wow

...Men lige netop der hvor 'den private ejendomsret' skal under kontrol benytter Ross Jackson sig af en slags trylleformular:

Det fremspirende paradigme
I en overgangsperiode mellem paradigmer skrider videnskaben ikke frem, som den plejer - med meget små skridt - men bliver unormal og indeholder muligheden for kvantespring i forståelse. Kuhn påpeger, at når et sådant skifte sker, fødes nye erkendelser, fordi verden nu ses igennem nye briller.

...altså kommer ejendomsrettens spredning eller kapitalisternes vilje til at yde borgerløn til alle fattige helt af sig selv - alene på grund af fornuft og ny erkendelse.

Amen.

Og vedrørende finansverdene er jeg absolut ikke imponeret. Ross Jakson skriver:

Her er seks skridt til, hvordan vi kan befri Main Street fra Wall Street og skabe en demokratisk ansvarlig økonomi, der er baseret på sunde markedsprincipper:

1 Stop bankfusioner.
2. Man bør implementere de passende reguleringer og skattemæssige tiltag, men sikrer de finansielle markeders og penge- og banksystemets integritet.
3. Der skal oprettes stasdrevne banker
4. Den private pengeskabelse skal under opsyn.
5. Bankerne skal være mere åbne overfor grønne investeringer
6. Man bør lave reglerne for international handel og internationale investeringer om, så de fremmer nationalt ejerskab, selvstændighed og selvbestemmelse.

Bortset fra punkt 6 så er det altsammen noget som EU kan tilslutte sig men som ikke bringer kapitalismen under demokratisk kontrol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Uha hvor det står slemt til i udlandet.

Det er godt vi lever i Danmark, hvor lønforskelle alene skyldes hårdt arbejde, hvor politikerne er ubestikkelige, hvor lederne utrætteligt og selvopofrende arbejder sammen med ansatte for at skabe størst mulig velstand til alle og hvor systemet er indrettet retfærdigt med lige muligheder til alle.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Bill: Jeg fornemmer, at Alternativet ikke er så glad for at hænge kapitalismen op på tæmpebankerstativet og slå løs, selvom det nok er det, der foregår i virkeligheden. Det hænger nok sammen med, at der er mange iværksættere og innovative folk. I vores ungdom var det lærere og pædagoger og andre offentlige ansatte, der trådte nye stier. I dag er folk selvstændig erhvervsdrivende med små virksomheder. De er uddannet i projektarbejde og kommunikation og kan stille en hel masse fandens flot op på et stykke papir.

Nu er det ikke nok at mene noget. Man skal også kunne fortælle, hvor god man til en hel masse ting. Man skal kunne bruge tidens sprog og kunne tale meget om ingenting. Man skal kunne bruge modstanderens sprog (kapitalistens) uden at være som vedkommende. Der stilles store krav. Desuden skal man kunne vinde en befolkning, der er kodet ind på Grand Prix med budgetoverskridelser, X-faktor, fodbold og ikke for høje afgifter på sodavand og tobak. Blå Bjarne bliver blå i hovedet af at høre dig og mig nikke Saxo-Sejr en ideologisk skalle.

Og så skal man gå stille med den royale dør og kirkedøren. Når der rasles med sablen, skal vi vende det døve øre til, for folk vil have lov at tage ud og gøre en forskel uden bebrejdelser.
Hvis jeg var en travhest, var der nok ingen, der ville satse på mig. Ikke en gang mine venner. Freedom is an other word for nothing left to loose.

Brugerbillede for Bill Atkins

Niels-Simon du skriver, EL vil altid bruge en (helvedes) masse tid på at diskutere

... men er det et problem at bruge tid på den interne demokratske dialog? Jeg er da langt mere betænkelig ved de partier der tavst slutte op om en person/personkreds eller en fast formuleret ide.

Jeg håber ikke at Alternativet vil prøve at undgå de politiske diskussioner - det er dem der skaber den demokratiske styrke.

I øvrigt Niels-Simon så er en ting hvad der sker her i Danmark, noget andet er hvad der sker i Sydeuropa, som jo er betydelig mere nærværende for os, end eksv. Ross Jacksons nordamerikanske Occupy-bevægelse...

Podemos vil være gadens stemme
Det nye spanske parti Podemos forsøges ignoreret af de to store traditionelle partier, mens den kommunistisk dominerede »enhedsliste« forsøger at omfavne og inddæmme partiet.

http://modkraft.dk/artikel/podemos-vil-v-re-gadens-stemme

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

I øvrigt kan jeg også anbefale nedenstående arlikel:

Enhedslisten og Alternativet henvender sig med deres politiske retorik til to helt forskellige befolkningsgrupper eller segmenter. Enhedslisten bruger især den revolutionære arbejderbevægelses sprogbrug, mens Alternativet især bruger den "kreative klasses" managements sprog.
(ERIK CHRISTENSEN)

http://modkraft.dk/blog/erik-christensen/enhedslistens-og-alternativets-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Nej, Nils Bøjden, folk er bare ved at komme ud af massepsykosen og genfinde et renfærdigt blik på verden igen. Den onde tid er ved at være omme, troldsplinten er vasket ud af øjet, og neoliberalismens primitive dyriske logik - som ikke engang dyreverdenen efterlever, iflg. den mest opdaterede zoologi - bliver vist vintervejen. https://www.youtube.com/watch?v=vkWOse70Oyk https://www.youtube.com/watch?v=IlhOoErg8Ac

Brugerbillede for Peter Hansen

Jo, det er jeg faktisk. Du må blive voksen, Nils Bøjden, i teen-ageårene tager hormonerne som bekendt over, og det er jo det kick, som forbrug giver, der så får lov til at køre videre, i stedet for den modning, som beskæftigelse med spørgsmål, der udvikler individ og samfund. Vi bruger for meget tid på noget så irrelevant som materielle petitesser og for lidt på hinanden, kulturen, driften mod at blive klogere, dygtigere, mere humane. Verden er fuld af ting og sager, som vi med tide kan omfordele fra tid til anden, så der opstår lidt variation i livet; men forøgelsen af mængden kræver kun småjusteringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Bill: Den med prekariatet skulle jeg lige tygge lidt på, men det er så et begreb, vi bruger om dem, der er i en prekær situation og på kanten af arbejdsmarkedet.

Lad os bare være på hver sin side af stregen mht. de ideologiske diskussioner. Socialisme har (selvpåført) en smag af gruppevold, som mange lande har givet en levende opvisning i, og som mange af os husker. Vi har mere eller mindre dyrket totalitære regimer og deres psykopatiske alfahanner i blinde og forførte. I min profil skriver jeg, at jeg i hjertet er socialist og dermed sigter jeg på fællesskabets betydning, men jeg frygter også fællesskabet, og jeg er nok mere en ener end et fællesskabsmenneske.

Jeg gider ikke diskutere den rette lære og profetens skæg, men gerne en ændring af samfundet. Med den viden de fleste mennesker har i dag, skulle det være muligt at finde noget bedre, end det vi har opnået indtil nu.

Vi må heller ikke glemme, at en stor del af verdens befolkning er travlt beskæftiget med at finde ud af, hvad en bestemt profet mente med det han sagde for 1600 år siden. Det giver en masse problemer. For en generation siden var det hvad Mao, Stalin og Lenin sagde. Nå, ja, på universitetet spekuleres der stadig over, hvad det var, Jesus sagde.

Jeg tror ikke, vi er særligt uenige om, hvilken politik, der skal føres. Jeg synes bare, at jeg står mere frit, når jeg ikke skal gøre rede for en første 1. og 2. Mosefundsbog af en slags. Alternativet er for mig en opsumering af mine erfaringer, og dem giver jeg udtryk for på rette steder. Jeg vil ønsker, at der opstår et stærkt fællesskab omkring både parti og bevægelse, hvor en masse mennesker føler sig velkomne og kan realisere deres gode ideer.

Og så er jeg behageligt fri for den, der kunne komme og spørge: “Hvad så med Gulag?” Næsten, for Tom Jensen, Berlingeren, kalder os Økoister, og ser for sig en ny totalitær bevægelse, så den hellige grav er ikke helt forvaret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ganske kort til Nils Bøjdens bøvede bemærkning 7:25

Det er jo netop det man vil tvinge de unge arbejdsløse til - at sidde omkring lejerbålet med fingermaling.

Der er lige ved 60% ungdomsarbejdsløshed i Spanien:

http://www.zerohedge.com/news/2014-01-08/spain-youth-unemployment-rises-...

Grunden til at arbejdsløsheden ikke stiger lige for nærværende er at masser af unge spanier rejser til udlandet for at finde et job. Nationalstatens fallit - et problem som også Ross Jackson peger på i sin opremsning af hvad der må gøres. (se pkt 6 - 12:47)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Og, Niels-Simon for at tage udgangspunkt i ovenstående prekære situation så er der nok ingen tvivl om at hvis økonomien får endnu et tilbageslag så er disse unges tålmodighed opbrugt - og så er det at risikoen for en autoritær løsning presser sig på - ikke i Alternativet - men på trods af Alternativet.

Der er jo en grund til at de socialistiske bevægelser ikke opgiver klassekampsretorikken (se link 6:42) - retorikken er meget præcis omkring de mekanismer som kapitalismen sætter i værk når folket gør oprør mod elendige levevilkår, og ikke mindst er den nøglen til at forstå og diskutere den marxistiske analyse af kapitalismen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Der er indlysende for enhver, som ikke er købt og betalt af de besiddende klasser og fællesskabets formueforvaltere, at disse magthavere, disse tronranere, netop ikke har forvaltet deres mandat i overensstemmelse med opgaven - som er at forvalte hele fællesejets ejerkreds' interesser.

Det er forbløffende, at denne enkle og indlysende præmis har kunnet fortrænges så effektivt, at ikke engang forsvarerne for de ikke så hurtigt løbende i konkurrenceræset har formået at plædere så vedholdende og overbevisende imod de besiddende klassers illegitimitet, at det endnu er lykkedes at fravriste dem deres uretmæssige ran og privilegier. Hvor meget længere ud skal vi, før disse saxo typer bliver pacificeret og sat på plads på tilhørerrækken, så de kan lære om korrekt forvaltning? Selv socialdemokraterne lægger sig fladt for herskerne, for pengemagten, og kalder det for nødvendighedens politik i konkurrencestaten. Båtnakker.

De besiddende, herskende klasser og deres underdanige tjenere sidder uretmæssigt på fællesejet, på naturgrundlaget. De må fratages denne forvaltningsposition, før alt er tabt i krig og kaos. Og alternativet er klar - den store omstilling venter - herman daly, piketty, monbiot og herhjemme jørgen steen nielsen, preben vilhjelm o.a. er med til at formulere og sprede det gode budskab, så alle ved deres fulde fem kan fatte det - forstå, at nu er det alvor. Vi kan ikke længere bære dette uansvarlige misregimente, det er vores ret og pligt at sige nej, at forsvare os mod disse fordækte men stadig tydeligere overgreb.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Baade Pikkety og Monbiot har ret i at uligheden har taget overhaand - men for dem der oensker denne tilstand bevaret, maa det vaere en ren lise at se en mand med saa daarlige argumenter som Monbiot som bannerfoerer. Jeg taenker her paa synspunkterne om loennen til topdirektoerer. Det er fuldstaendig ligegyldigt hvor god og dygtig denne er i forhold til sine umiddelbare underordnede, sin kollega fra for 20 aar siden etc. Det eneste der betyder noget er om han er MARGINALT bedre end direktoeren hos konkurrenten. Er han det vil pengene suse fra konkurrentens lommer over i stjernedirektoerens virksomhed, og trods hans fyrstelige loen betaler ejerne med glaede. Det er lidt det samme som naar jeg konkurrerer med Usain Bolt i 100 m loeb - selvom han kun er ca. dobbelt saa hurtig som jeg, faar jeg ikke engang 1 pct af hans loen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Henrik,
at lønnen søger derhen, hvor direktørerne er marginalt bedre til at skabe overskud til deres virksomhed, følger af konkurrencens lov, der er markedsfundamentalismens grundsætning.
Det er vel det du mener?

Men selv om et sådant markedsfundamentalistisk meritokrati (til de bedste det meste og bedste) kunne resultere i økonomiens survival of the fittest, kunne det kun gøre det for en enkelt generation. Når de dygtige er blevet rige, beskytter de selvfølgelig deres børn mod konkurrencen på alle mulige måder, og for de skal være helt sikre arver børnene også formuen, så de ikke behøver arbejde for deres velstand men kan nøjes med at klippe kuponer, hvis man stadig gør det. De kan så som virksomhedsejere ansætte nogle virkeligt dygtige direktører fra the plebs, der yderligere øger deres formue. Og når direktørerne har fået deres velfortjente løn, bonuser og aktieoptioner, så investerer de dem i finansielle assets, som sikrer deres børn, så de slipper for konkurrencen.

Kort sagt, et ægte meritokrati er komplot umuligt under neoliberalismens markedsfundamentalisme, fordi det i bedste fald kun kan fungere en enkelt generation før stigen er blevet trukket med op. Hvis man vil have ægte meritokrati med lige mulighed for alle, skal man have kommunisme.

Iøvrigt har jeg det med det umulige meritokrati fra Monbiot i den her klumme. Jeg syntes selv, at den er fremragende og præcist udstiller neoliberalismens monumentale hykleri og de menneskelige konsekvenser: http://www.monbiot.com/2014/08/05/deviant-and-proud/

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Niels,

jo - jeg dykker jo bare ned i et hjoerne. Om tidens stoerre markeder, stoerre virksomheder og hoejere direktoerloenninger er stabile paa lidt laengere sigt er mere omfattende. Selv er jeg jo hellere nummer et i en flaekke end nummer 2 i Rom - og dermed ikke alt for begejstret for gigantiske virksomheder/stater. Jeg synes nu stadig empirien indikerer at stigen med mellemrum bliver trukket eftertrykkeligt ned igen - specielt indenfor mit eget felt. Husker du WordPerfect, Armstrad, Digital, Borland etc? IBM var i en gevaldig krise, Microsoft er en skygge af sig selv. De fleste der kommer til mange penge fortaeller ikke om det, nogen goer, men dem der taber mange penge gaar naesten altid meget stille med doerene.

Vi bliver nok aldrig enige om medicinen, jeg mener der kan goeres meget ved at dreje paa stilleskruerne, lidt hoejere arveafgift, bedre muligheder for folk med daarlige kvalifikationer, liberalisering af medier ..... Jeg kan ikke holde ud at laese Monbiot, saa jeg maa bare haabe paa han ikke er alt for klog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Henrik,
Monbiot er faktisk klog i det link, jeg henviser til. Er det det med rævejagterne, der er dit problem? Hvis det er, skal du ikke være ked af det, mit idol Friedrich Engels, der også var virksomhedsejer i England, var helt vild med rævejagter.

Iøvrigt hvis du hellere som salig Cæsar vil være nummer et i en flække end nummer to i Rom, hvorfor er du så i London og ikke i Maribo?

Men ellers er det en sørgelig aften. Esbjerg blev slået ud af Europa League i det 95. minut, og Brøndby blev kvast. Men du har sikkert fulgt med på nettet. Hav en fortsat god aften.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Henrik Brøndum, jeg forstår ikke dit forsvar for disse enorme lønninger til topposterne. Alle har jo erfaret at incitamentslønninger og aktiebonus baseret alene på evnen til at skabe overskud i firmaet, fremmer skattetænkning, transferpricing, tvivlsomme produktstrategier osv....

..altsammen argument for at stramme topbeskatningen endnu mere. Det er muligt disse topchefer ikke kan standses med lovgivning, men de kan brandskattes

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

I 1700-tallet var forskellen på rig og fattig større end i dag. Men økonomien var gået stå. Så fandt greve Bernstorff m. fl. ud af, at man hellere måtte lade de fattige bønder få del lagkagen, og så gennemførte man udskiftningen. De rige tabte og vandt på samme tid, de fattige vandt kun.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Men hvordan lave ægte meritokrati, hvis man ikke kan blive enige om merit'erne?
Lige mulighed for hvad? Økonomisk uafhængighed?

Den globale forretningsmodel er retarderet og vil, hvis den ikke ændres, ende med at bringe imperiet til fald. Stadig flere siger det - husk, at det er blevet sagt, advarsler er givet en masse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nils Bøjden, som sædvanlig har du ikke sat dig ind i budskabet i den artikel du kommenterer på...

Er ledere i USA meget mere kreative og dynamiske end ledere i Tyskland? Hvis det er sådan, hvorfor klarer tyskerne sig så så godt? spørger Monbiot.

Realiteten er at de sidste par procent med hensyn til lederbrutalitet ikke betyder det store for virksomhedernes indtjening. Og den solide og nationalt orienterede leders tilfredshed afhænger ikke af om lønningerne ligger i verdenstoppen. Alle undersøgelser - feks. her i Danmark - viser at selv de topbeskattede hellere vil have et retfærdigt samfund end lavere skat - så lad bare de grådige rejse ad helvede til, hen til samfund med korruption, gatede boliger, vagværn og bevæbnede skolevagter, hvor de skal forsikre sig i hoved og røv for at opnå de samme goder på helbredsområdet som en velfærdsstat yder...

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Jeg begriber ikke jer, der kritiserer Monbiot. Jeg har læst mange af hans klummer, og ikke en eneste er dårlig. Hans syn på genoprettelse af naturen og hårde kritik af dem, der skånselsløst udnytter den, er en nydelse at læse.
Det er Henrik og Niels E. der står for de kritiske løjer, men OK lad mig få baggrunden for kritikken. At dyrke Engels er lidt af en anakronisme. Det har jo været forsøgt i det helt store billedeformat.
Nej, det det gælder om, er at finde dem, der er bedst til at beskrive den moderne virkelighed og give et par ideer til at komme videre. Den helt store, forkromede vej kan jeg ikke se, at nogen har, og de, der har hævdet det, har været fantaster.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Bill Atkins

Og du forholder dig som vanligt ikke til den virkelige verden.

Hvis du brandbeskatter indkomster over 10 mio i Danmark, vil en stor del at de med disse indkomster flytte ud af landet. Stadigvæk arbejde i Danmark (hvis ikke skatten bliver pålagt her) , men have en bopæl i et andet land. Og hvis det ikke kan lade sig gøre vil der blive ledet fra udlandet et eller andet sted med en stråmand som leder for en dansk afdeling. Og min kreativitet på skatteområdet er intet imod hvad firmaerne kan præstere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Bøjden, du skal sgu da nedsætte dig som skatterådgiver for erhvervsledere kan jeg se...wow, hvilken opfindsomhed...

Hvis du nu havde læst artiklen, ville du have set at budskabet er at topskatten skal tilbage til sit oprindelige niveau før 1980, og at de neoliberale løgne om skattesænkningens gavlige virkning for samfundet er gennemskuet - af langt de fleste, Nils Bøjden

anbefalede denne kommentar

Sider