NÅR DE delegerede for Kvindeligt Arbejderforbund i de næste fire dage samles i Falconer Centeret på Frederiksberg for at fejre forbundets 100-års jubilæum – og samtidig afholde den 33. kongres – så bør de stille sig selv spørgsmålet: Hvad har vi egentlig at fejre?
Spørgsmålet kan virke polemisk, hvis man kigger på de forbedringer, som KAD har fået gennemført for arbejdende kvinder i tidens løb. Men når man stiller det på vegne af det store kontingent af KAD-medlemmer, der for tiden udstødes – eller er ved at blive udstødt – af arbejdsmarkedet, så får det relevans. Hvis man stiller det på vegne af alle dem, der afskediges efter udliciteringer, nedslides, langtids-sygemelder sig eller føler sig tvunget til at arbejde under markant ringere vilkår, så udvikler spørgsmålet en ny dimension. Fordi: Hvad er der egentlig at fejre?
I anledning af KAD-jubilæet har Ritzaus Bureau udarbejdet en liste over nogle af de væsentligste mærkedage i forbundets historie, og her kan man blandt andet finde følgende oplysninger:
*1924: KAD får blokeret et forslag om, at kvinder
ikke må arbejde om natten og have lange arbejdsdage.
*1940: Køge Gummifabrik afskediger 173 KAD’ere med den begrundelse, at de er gifte. KAD taber den efterfølgende retssag.
*1945: KAD stiller for første gang krav om ligeløn for mænd og kvinder.
*1973: KAD får opfyldt sit hovedkrav om ligeløn i overenskomstforhandlingerne.
*1995: KAD får gennemført en aftale om fuld løn under barsel på industriens område.

Listen giver læseren indtrykket af et forbund, der både har lidt sejre og fejret nederlag i løbet af de sidste 100 år, men som dog alligevel jævnt hen har drevet sine medlemmer frem til gradvist bedre vilkår hele tiden.
Spørgsmålet er imidlertid, om denne udvikling vil fortsætte i de næste 100 år – eller bare i de næste 10? Hvad vil blive regnet for de vigtigste mærkedage, når det næste jubilæum skal fejres? Vil det for eksempel være disse:
*Foråret 1995: Helsingør Kommune udliciterer rengøringen på 129 institutioner. 12 rengøringsassistener slides ned af det forøgede arbejdspres og må langtidssygemelde sig.
*Efteråret 2000: Randers Kommune udliciterer rengøringen på byens institutioner og i administrationsbygningen. 56 af de 140 rengøringsassistent-stillinger bliver skåret væk.
Nej, naturligvis vil KAD ikke selv fremhæve disse begivenheder, men sagen er, at udviklingen er ved at vende for forbundet. Hvor det før kunne bevæge sig fremad i et roligt men dog støt tempo, båret af den stigende forståelse for nødvendigheden af at forbedre kvinders forhold på arbejdsmarkedet – og især nødvendigheden af at forbedre forholdene for dem, der befinder sig på bunden af arbejdsmarkedet – så vil det i de kommende år blive nødt til at træde imod udviklingen.

KAD vil – hvis de skal forbedre vilkårerne for de af deres medarbejdere, der står i skudlinien, når rationaliseringsivrige borgmestre og byråd over hele landet beslutter sig for at udlicitere – blive nødt til at bevæge sig op imod vinden, sådan som den fejer henover det danske samfund for tiden. Deres valgforberedende udtalelser til trods så støtter nemlig både regeringspartierne og oppositionen udliciteringstanken – som der i øvrigt også er opbakning til langt ind i SF’s rækker – og hvis KAD skal forhindre, at den konstante udlicitering af velfærdsfunktioner, som vi vil opleve i de kommende år, skal medføre en mærkbar og i visse tilfælde også invaliderende forringelse af arbejdsvilkårerne for deres medlemmer, så skal de opfinde en helt ny måde at tackle hele udliciteringsspørgsmålet på.

KAD skal simpelthen sørge for at gå forrest i forsøget på at udvikle en form for udlicitering med et menneskeligt ansigt. Det er op til KAD-ledelsen og de delegerede på kongressen at prøve at finde en løsning på spørgsmålet: Hvordan sikrer vi vores medlemmer rimelige arbejdsvilkår og medbestemmelse på et stedse mere effektivitetskrævende arbejdsmarked?
Og hvis KAD-ledelsen og tillidsrepræsentanterne svigter på dette punkt – hvis det mislykkes for dem at fremkomme med forslag, som både erhvervslivet og politikerne vil være villige til at diskutere – så kan repræsentanterne på kongressen i kor med de nedslidte rengøringsassistenter ved næste jubilæum stille sig selv spørgsmålet:
Hvad er der egentlig at fejre?-ø-