Aldrig komma foran ’at’

Gentag efter mig: Aldrig komma foran ’at’. Aldrig komma foran ’at’. Hvor svært kan det være

Sprog
Jens Lund har den 29. maj genoplivet debatten om det nye komma. Han skriver at forestillingen om at en hovedsætning er »en sætning som ikke indeholder ledsætninger, el. den overordnede del af en sætning som er tilbage når man trækker ledsætningerne fra, f.eks. hun spiste en is i helsætningen hun spiste en is mens hun så på fodboldkampen helsætning,« (bemærk kommateringen!) ikke kan være en vranglære, eftersom det er sådan ordet defineres i Politikens nudansk med etymologi, som jo er skrevet af universitetsuddannede mennesker.
Nudansk Ordbog er en beskrivende og ikke en normativ ordbog; derfor beskriver den hvordan sprogbrugere normalt bruger ordet ’hovedsætning’, og det ordbogen skriver, som helt svarer til Jens Lunds brug af ordet, er utvivlsomt det som dem der bruger ordet, forstår ved det. Derfor kan det godt være en vrangforestilling der ikke afspejler hvordan sproget fungerer. Jeg mener faktisk at alle der bruger ordet ’hovedsætning’, derved røber at de har lært en definition på hvad en sætning er, som ikke er velegnet til beskrivelse af sproget.
Sprognævnet har i Retsskrivningsordbogen slet ikke brugt ordet ’hovedsætning’, de taler kun om ’helsætning’ og ’ledsætning’. Og sådan er det også på universiteterne; ordet bruges slet ikke. Det er efter min mening en uheldig, konfliktsky form for pædagogik.

Vrangforestilling
Med den undgår sprognævnet og de andre universitetslærere at fortælle alle dem der trods alt har lært kryds-og-bolle definitionen, at den opfattelse som kommer til udtryk i den anførte definition, faktisk er en vrangforestilling der er en hindring for yderligere forståelse af grammatik. Hvis folk tror at det der er tilbage af en helsætning når man har taget ledsætningerne væk, er en meningsfuld enhed der kan have et navn, har man udelukket sig selv fra al yderligere forståelse af grammatiske relationer i sætningen. Grammatik kan kun læres hvis man aflærer kryds-og-bolle-forestillingen.
Kryds-og-bolle-grammatikken er lavet med det ene formål at lære eleverne at sætte grammatisk komma. Den bygger på den tanke at der i enhver sætning er et grundled (et subjekt = X ) og et udsagnsled (et verbal = O), og at der, når der er to gange kryds og bolle: X-O-X-O, er to sætninger. Så langt er det helt rigtigt og svarer helt til den rigtige grammatik. Fejlen ved kryds-og-bolle-læren er den formulering der dernæst lyder: »og så skal der komma imellem dem«.
Der er nemlig ikke nogen grænse mellem de to sætninger; den ene sætning er inden i den anden, den er del af den anden, og man kan derfor ikke sætte komma imellem dem. Det er da heller ikke det der står i Retskrivningordbogen; der står at grammatisk komma bruges til at ’afgrænse ledsætninger’, dvs. at der sættes komma både før og efter en ledsætning.

Ringe pædagogik
(Det skal nævnes at Retskrivningsordbogens pædagogik på dette punkt er meget ringe; hvis man følger reglen strikte, skal der sættes komma således: »Hun sagde, at han kom,.« Så har man sat komma før og efter ledsætningen. Dette er dog ikke meningen, for der findes, og har altid fandtes, en regel som med flid er holdt hemmelig for skolebørn i Danmark, der siger at man ikke sætter et komma hvis der står et andet tegn i forvejen – her står der et punktum efter ’kom’, og derfor sætter man ikke kommaet. Det er antagelig mangel på viden om denne hemmelige regel der har fået kryds-og-bolle-pædagogerne til at formulere reglen som de har gjort; den om komma ’mellem’ to sætninger kan man dog følge.)
Det er ikke forkert at sige at en sætning skal indeholde et grundled og et udsagnsled, det skal den, det er bare ikke tilstrækkeligt, for ved transitive udsagnsord (verber) skal der også være et genstandsled (objekt), og uden det er der ingen sætning. Og ledsætningen kan komme midt inde imellem udsagnsledet og genstandsledet: »Gid hun, da han ikke kom derhen, havde forladt selskabet«.
Og så til kommaerne. Jens Lund skriver, som i sit allerførste indlæg, at det er for svært at sætte de nye kommaer, og at der ikke gives brugbare anvisninger på hvor man sætter et komma efter en ledsætning. Til det vil jeg gerne svare flere forskellige ting.
1. Det er ikke sværere at sætte nye kommaer end de gamle; ny kommaer sætter man ved at sætte alle de gamle og dernæst stryge dem der står lige før ordet ’at’ og (i visse tilfælde) ’som’, ’der’ og hv-ord.
2. Det er direkte uhensigtsmæssigt at sætte komma på grundlag af en grammatisk analyse.
Enhver kan se i eksemplet »Gid hun, da han ikke kom derhen, havde forladt selskabet« at ’derhen’ hører til ledsætningen om hans ankomst; kommaet står altså efter ’derhen’. Det behøver man ikke grammatik for at se.

Pausekommaet
Vi havde et udmærket kommateringssystem som ikke blev sat efter grammatisk analyse, men efter intonation, pausering og mening: pausekommaet; men da det ikke slog an i løbet af 50 år, besluttede Sprognævnet at lave et pausekomma efter grammatiske regler, og det er det nye komma vi har i dag. Det var efter min mening en uheldig form for pædagogik.
3. Kryds-og-bolle-pædagogikken giver ikke nogen løsning på hvor kommaet skal stå, så snart eksemplerne ikke er lige ud ad landevejen. I eksemplet er der jo X-X-O-O, og hvordan sætter man så komma ’mellem’ sætningerne? Det største problem er dog at det er meget svært at se hvor en ledsætning begynder, mens det er ud fra indholdet er meget let at se hvor den slutter.

For læsernes skyld
4. Men det væsentligste svar er dog: Det er komplet ligegyldigt om det er svært eller let at sætte komma: komma sættes alene for læsernes skyld. Og her er forskellen den at grammatisk komma før en ledsætning i de fleste tilfælde hæmmer læsningen, mens kommaerne efter ledsætningerne letter læsningen. Effekten er selvfølgelig ganske lille, men man kan dog måle forskellen ved læseforsøg. Det er derfor man skal sætte ny kommaer og ikke de gamle.
I virkeligheden sætter de fleste ikke komma efter en grammatisk analyse, men efter tommelfingerregler af typen ’komma foran ’at’, ’som’, ’der’ og hv-ord’.
Og det er denne regel der er skyld i det som Jens Lund indledte hele denne debat med at konstatere, nemlig at folk husker kommaerne før ledsætningerne, men glemmer dem efter ledsætningerne.
Tommelfingerreglen for nyt komma er ganske simpel og lyder (og den fører kun til få fejl):
Aldrig komma foran ’at’, aldrig komma foran ’at’, aldrig komma foran ’at’, men somme tider komma efter en ledsætning der kommer foran ’at’.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu