Hæfter
For få uger siden udkom det syvende og ottende hæfte i Forlaget Basilisks serie B16, som jo hedder sådan, fordi hvert nummer kun er på 16 sider. Hæfterne kan købes hos boghandlere som Athenæum og Arnold Busck i København; men man kan også tegne abonnement, få seks hæfter for 120 kroner, og spare porto og girogebyr!
I dette praktiske tonefald reklamerer forlaget selv for serien. Og hæfterne har da også mest karakter af en hurtig, praktisk vej til kontakt mellem digter og publikum. Hvad man får, er et værkstedsskrift, en situationsrapport, et stykke litteratur neden under eller forud for bogen.
Det åbner chancer for det ligegyldige og diffuse, men giver samtidig mulighed for eksperimenter, der ellers kunne måtte vente længe på deres virkeliggørelse.
De to nye hæfter danner heldigvis fine eksempler på sidstnævnte alternativ. Under overskriften »CV« leverer Niels Frank (f. 1963) en serie frimærkestore kvadratiske fotos, alle taget af ham selv og hver ledsaget af en ultrakort tekst. Under billedet af et køkkenbord, med køkkenrulle, skærebræt og vægt, læser man således »Erindring om køkkenborde«. Så må man selv afgøre, om man besidder en sådan erindring.
Gør man, og det gør vel de fleste, kan man af fotografierne og de lakoniske undertekster konstruere sin egen historie, om genstandenes tavse nærvær, om et liv beskrevet gennem spor, dagligdagen lod sætte, og om døden som et savn, der bliver tilbage, når kroppen, der stod mellem tingene, ikke mere rører køkkenbordet.
For Lars Frost (f. 1973, debut 2000 med romanen eller novellekredsen Og så af sted til Wien) åbner fraværets tema en anden mulighed. Et par dage i Skagen indkredser først i digtets form savnet af en, der sidder i byen, mens
jeg’et går omkring med den ene fod i Kattegat og den anden i Skagerrak. Så træder
jeg’et indenfor på museet, hvor han især studerer ægteparret Anchers produktion og Krøyers perfektion. Den levende elskede mærkes nær i sit fravær. De døde på billederne føles mindst lige så virkelige.

Digtet der blev væk
Lad os koble tilbage til hæfte fem og seks. Dér så vi uvirkeligheden tematiseret i René Jean Jensens Opvågningsbog: surrealistiske drømmesekvenser, angiveligt nedfældet i den tågede tilstand mellem søvn og vågen tilstand.
Rent praktisk gik det for sig på den måde, at forfatteren over nogle måneder havde en diktafon liggende på sit natbord.
Hver tekst begynder følgelig i det uvisse, i fornemmelsen af at befinde sig det forkerte sted, eller i den forkerte tid. Så fremmed kan man blive: »Alt vi fik var sten overtrukket med karamel.«
Ud over bidrag til tidsskrifter og antologier blev drømmebogen debut for René Jean Jensen (f. 1971). Også for Pejk Malinovski (f. 1976) åbner B16 vejen til bøgernes, eller i det mindste hæfternes, store mulighedsrum.
Hans Einbildungsroman rummer sytten stykker af en ikke-eksisterende helhed. Hver tekst dumper ned et sted i sproget, syntaktisk og rytmisk præcist, men tematisk-indholdsmæssigt ret prøvende, for ikke at sige direkte diffust:
»Eller man belønner sig selv med en uges husarrest og / begynder på et digt der ikke vil finde en form men / bare bliver længere og længere og til sidst så langt / at man holder op med at spekulere over formen / og i stedet sætter sin lid til at det vil kunne / underholde en nær ven. Man bliver / en form for sig selv.«
Gid vi dog havde kunnet læse det omtalte langdigt, frem for disse prosastykker, der aldrig rigtig når ud over forsøgs- og kladdestadiet.

Et par åndedrag
Endnu et hop tilbage i tid, fra maj til april, og vi genkalder os hæfterne tre og fire. Det ene af norske Ingvar Nistad (f. 1954, debut 2000), som i Can I touch this? (oversat af ingen ringere end René Jean Jensen og Pejk Malinovski) bevæger sig i feltet mellem lyrik og dramatik.
Udspillet består af elleve små optrin hvor kunstneren og hans elskede, digteren og hans muse, kaldet Linda Evangelista, leger med at maskere og iscenesætte begæret, f.eks. som Tito og hans elskerinde, eller som Joe DiMaggio og Marilyn Monroe. »Yes, darling. Yes.« Det er »Nat i Amerika«. Og det er så nemt at lave en bog.
Nej, så er der anderledes tyngde i .katalog. af Mikkel Thykier (f. 1977) der i fnuglette svævestykker eksperimenterer med sammenligning som stilfigur, med metaforen som sproglig-retorisk funktion.
I starten sker det søgende, i lutter løsrevne linjer, men efterhånden samler hans sammenligninger sig i ansatser til forløb: »natten er almindeligvis kort, bare et par / åndedrag og øjenvipperne der vifter / lyset væk, vifter mærket væk: det første / daggrys blå lys gennem / bambuspersiennen knitrende som / skærmbilledet på et dårligt indstillet / fjernsyn«.
Billedet bliver her pludselig vigtigere end det, det kunne være et billede på. Som kærlighedsspor og blomster andre steder i hæftet.
Det er en sær fornemmelse sådan at gennempløje seks B16-hæfter i træk. Man skal anstrenge sig for at læse, skyggerne er så flygtige, ansatserne så tilfældige.
Selvfølgelig er det al ære værd at åbne vej fra digter til læser, og i de otte hidtil udsendte hæfter findes indiskutabelt tekster af prægnans og høj kvalitet.
Men hvem eller hvad gavner Basilisk ved at suspendere den grænse, hvor Bogen som form rejser krav til en digter?

*De seks omtalte hæfter er: Niels Frank: CV. / Lars Frost: Et par dage i Skagen. / René Jean Jensen: Opvågningsbog. / Pejk Malinovski: Einbildungsroman. / Ingvar Nistad: Can I touch this? / Mikkel Thykier: .katalog. Alle på 16 s. Alle til 20 kr. Forlaget Basilisk, Nansensgade 77 kld. 1366 Kbh. K.