Joan Armatrading
*Den 50-årige singer/ songwriter Joan Armatrading er af Hendes Britanniske Majestæt blevet benådet med distinktionen Member of the Order of the British Empire.
Guy Verhofstadt
*Den belgiske premierminister Verhofstadt besøger i dag Danmark. Klokken 19.15 er der »doorstep-pressemøde« i Statsministeriet. Må han ikke komme ind?
Keld og Peter
*Ved et arrangement i Gjellerup ved Århus diskuterer Keld Albrechtsen (EL) og Peter Skaarup (DF) i aften, om islam i Danmark giver grund til bekymring. Vi
aner, at der er lagt op til uenighed.
Mata Hari
*Den berømte/ berygtede danserinde Mata Hari, som blev skudt for spionage af franskmændene i 1917, var uskyldig. Det mener en hollandsk stiftelse, som vil have hendes sag genoptaget.
Svend Auken
*Et pust i sivet… I dag mødes vor miljøminister med vicepremierminister Hon Paul Lennon (var forældrene Beatles-fans?) fra Tasmanien for at drøfte vindkraft og andet af fælles interesse.
Jesse Helms
*Den stokkonservative amerikanske senator Jesse Helms fylder i dag 80 år. Han har erklæret, at dette er hans sidste valgperiode.
Morten Piil
*På Gyldendals forlag udkommer denne torsdag en bog med titlen Danske filmskuespillere. Forfatteren er Morten Piil, som vil være
vor læser bekendt. Møder man ham ikke i mørket, kan man med fordel prøve i den friske luft på Charlottenlund Travbane.







Kommentarer