Hvis ikke hele december skal gå op i hjemmehygge, har de små scener forskellige bud

Teater
December er en vanskelig teatermåned, teatergængerne distraheres af sæsonen – det erfarede sidste års udfordrende og flotte Howard Barker-opsætning Det sårede ansigt på den hårde måde. De eneste, der kan vide sig nogenlunde sikre, er de små juleanretninger, hvoraf Deres Udsendte har smagt på fire styks.

Mere push up, tak
Den første har ikke en grangren med jul at gøre, men kan opsøges nu og sniger sig på den måde med i kvartetten. Byens bedste bryster er tredje runde af Kirsten Peuliche, Lisbeth Lundquist, Therese Damsholt og Margrethe Koytus løbende rapporter fra det attraktive, veluddannede, tænksomme og (selv)ironiske kvindesegment midt imellem den dumme blondine og Bodil Nyboe Andersen, hvis De forstår. Tiden er nu kommet til at synge om glemsomhed, om den ældreomsorg alle frygter, om at elske sine slidmærker og om trangen til at lukke lort ud værre end det, Lynetten handler med.
Peuliche tegner den kvindetype, der kan se undskyldninger for ligegyldigt hvad, der tænder en voldelig mand, mens man bliver sig savnet af hende i en god, stor scenerolle bevidst – igen. Alle har deres gyldne øjeblikke, men en vis rundhed har sneget sig ind og jeg taler ikke om den fysiske. Slutvignettens hvide brudekjoler kan d’damer da ikke mene og er al den bytten billeder af børnebørnene ikke lidt præmatur? Der er da mere spark tilbage i de fire, skulle jeg mene; de fleste kvindemennesker smider de sidste omsvøb fra sig i Brysternes alder og det ville jeg faktisk gerne høre netop de damer gøre.

Birollen frem i spotten
Den eneste, der tar højtiden på ordet, er John Dowies monolog, der har roteret i London i flere sæsonen, fordi den som seriøs og humoristisk velskreven er en gave til en skuepiller – Tom Conti har nedlagt metropoler med den. Dowie forfremmer for en stund én af historiens biroller, papfaderen Josef, til hovedrolle og den passer Kristian Halken eminent. Fra sidelinjen fortæller han sin version af begivenhederne med lune og mærkbar respekt for sin udvalgte, enestående kone; men også med stigende desperation, da den forunderlige dreng begynder at komme at komme i vanskeligheder og mærkbar fortvivlelse til sidst.
En præstation fuld af dæmpet nuancerigdom; teksten tilgodeser på én gang Halkens dobbelte talent for karaktertegning og underfundighed, både fysisk og psykologisk er Jesus min dreng endnu et bevis på, hvor fintmærkende instruktøren og Halken swinger sammen.

For l-a-n-g-t
Og så til den naturaliserede anglicisme.
Der burde stiftes en forening med det formål at genskabe Crazy X-mas cabaret’erne fra gamle dage, dvs. 8-10 år tilbage. Dengang udspillede de sig i skumle eller hyggelige lokaliteter med servering og kitchede papdekorationer, isprængt selskaber på julefrokostafslutning, som ikke stak op for genrens obligatoriske nærkontakt mellem scene og publikum, men kunne give McKee & konsorter kamp til stregen.
Siden har Crazy X-mas cabaret vokset sig stor som Lillebror i Riget... og har pt. hjemme i Glassalen i Tivoli, hvis Lysberg Hansen&Terp-stil med guld og spejle anslår mindre interaktive og mere nysselige takter. Det nysselige har kun smittet beskedent af på historierne, der stadig vokser vildt ud fra et stykke fællesgods – i år science fiction-genren; måske er f-ordene ikke så talrige, men i det store og hele er skelettet tilbage. Spaced out er på bedste glögg-facon et egentligt
udrikkeligt mix af gedigne og/eller populære råvarer, Star Trek, Abernes planet og Star Wars f.eks., med et team, der samlet går frygtløst til sagen. Men for nu at være uretfærdig, vil jeg især fremhæve den formidable danser Michael Sandwick, Elliot Heads charme med og uden
arachno-udklædning samt sexede Helen Tennison – hendes Princess Dotcom fortjener virkelig Kirsten Brinks pinke læderminimalisme.
Men, alas, jagten på historiens skurk, the millenium bug, er en time for langt og charmen som sagt forduftet på trods af formaningen ’may the hygge be with you’.
Men bankrådgiveren er garanteret glad.
Så kommer vi til den gakkede afdeling.
Herrerne, nahhh, gutterne på det gode skib Liva lægger underspillet ud med at synge om ’det der om vinteren’, men så er det også absolut finito med det underspillede. Herfra står den på kraftig kost (tiltrængt om vinteren),
groovy greb i den ledsagende strengeleg og tekster med hug i, oftest forfattet af Jacob Morild, der bør hentes til sommerens trætte revyteams omgående. Der er skud i den skriverkarl og et satirisk laserblik, der fejer usentimentalt hen over Værestedet Valmuens bud på juleevangeliet og sætter et punktum for et andet danmarksbilledes lille, ’fredelige’ forening af nynazister, som danskerne og deres politikere ikke rigtig tør sætte, men i hvert fald burde diskutere noget mere. Morild tør og tør generelt; derudover ynder hans skuespillertalent de store hamskifter, fra et rent Dirch Passer-studie over den vilde parodi til den slikkede glatfyr og den mest reducerede taber uden forskønnende forbehold. Omkring ham går Michael Friis’ basgange, solide brummen og tæft for engle fra helvede og Ole Ficks liflige skelen og finurlige personager – fra cysteskjulerfabrikant til Gud, her taler vi virkelig om spændvidde og skjulte talenter.
Det der om vinteren er det bedste bud på en julegriner, der får skudt nogle tabuer og danske historier ned, mens grinetårerne fortynder fadøllet og skuden gynger i takt.
Se den før vintersolhverv; godt mod midtdecemberkrise og juleforstoppelse.

*Byens bedste bryster. Instr.: Kirsten Peuliche & Rikke Wölck. Scen.: Camilla Bjørnvad. Rialto Teatret. Til 20.dec.
*Jesus min dreng af John Dowie. Instr.: Ina-Miriam Rosenbaum. Husets Teater, sidste dag lørdag
*Spaced out. Concept&instr.: Vivienne McKee. Scen.&kost.: Kirsten Brink. Kor.: Michael Sandwick. London Toast Theatre i Glassalen, Tivoli. Til 30. dec.
*Det der om vinteren. Af & med OleFick, Michael Friis og Jacob Morild. Café Liva, Nyhavn. Til 20. dec.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu