(2. sektion)

Tegneserie
Umiddelbart har den danske serieskaber Lasse Bo Andersen lavet en lige-ud-ad-landevejen-historie om et attentat på en minister, men når man lægger hans album Løvejagt fra sig, har man også fået serveret et kontant spændende drama, der nok tager lidt for meget bad i klichéerne, men har en velfortalt historie med en desillusionerende udgang.
Vi følger to kameramænd fra en sensationshungrende tv-station, der tilfældigt filmer den skyldige til et attentat på en nyudnævnt justitsminister i en europæisk hovedstad engang ude i en ikke så fjern fremtid hærget af et skrøbeligt demokrati, en brutal ordensmagt og løsslupne markedskræfter.
Kameramanden Tex ser sin chance for personlig vinding ved at presse gerningsmanden til et interview, for at han skal slette videobåndet med de afslørende billeder. Vi følger ham i jagten på gerningsmanden, og det antydes, at den nationale sikkerhedstjeneste er de virkelige bagmænd, men da fotojournalistens virkelige jagt handler om personlig succes, må sandheden som så ofte træde i baggrunden.
Og da fotografen og morderen endelig konfronteres, kan sidstnævnte kun så rigtigt sige: »Og du lever af, at jeg slår nogen ihjel.«

Mediefloskler
Lasse Bo Andersen benytter nogle af de mere thrashede floskler fra medie- og underholdningsverdenen – den koleriske redaktør, den hårde politiofficer, den følelseskolde morder og de villige damer – men har alligevel formået at skabe en effektiv thriller om det kredsløb,
som medierne og verdens ulykker befinder sig i og om afhængighedsforholdet mellem journalisten og forbryderen.
Stregen er effektiv uden at være prangende, man er ganske godt underholdt den halve time, det tager at læse albummet, og så er historiens motiv altid godt at få luftet i disse tider, hvor tv-mediet æder os alle.

*Lasse Bo Andersen: Løvejagt. 80 s. Wisby & Wilkens