Én på troglodytten

Den kommende Star Wars-film skal optages i Tunesiens ørken. Information har været på besøg i kulissen

Stjernekrig
MATMATA – Allerede et par kilometer inden man ankommer til ørkenbyen, understreges forbindelsen til filmindustrien med en indforstået selvfølgelighed. På en gold bjergskråning, men placeret, så man straks får øje på
det, idet bussen drejer om hjørnet, knejser ordene MATMATA – WELCOME med mandshøje cementbogstaver. Citatet fra Los Angeles-bydelen er ikke til at tage fejl af: Vi er på vej til Hollywood i en nordafrikansk version.
Det er her i Matmata, i Tunesiens sydlige ørken, at George Lucas optog den første og den fjerde film i Star Wars-sagaen. Lucas har altid haft en forkærlighed for at filme under jorden. Debutfilmen TH-1138 fra 1967 foregår f.eks. i en underjordisk by. Og da bussen smider os af inde i landsbyen, bliver det forståeligt, hvorfor Lucas valgte netop dette sted til at illudere ørkenplaneten Tataouine, Anakin og Luke Skywalkers hjemland. Størstedelen af Matmatas 500 indbyggere bor i sandstenshuler gravet ned i jordens indre. Og de underjordiske boliger giver byen et bizart look: Den knastørre, rødlige ørkenjord er perforeret med lufthuller og indergårde, der får området til at se ud som om det har været ramt af meteornedslag. Tættere lighed med månens overflade kommer man ikke her på jorden.
Hvad boligerne angår, kan alle tanker om både rockwool og aircondition roligt pakkes sammen. Inde i troglodytterne, som de underjordiske huse kaldes, er luften behageligt sval på brandvarme sommerdage, og lun på kølige vinternætter. Her står byplanlægningen ikke til diskussion; den har af praktiske grunde været uændret i de sidste par århundreder.
I øvrigt har Lucas hugget navnet Tatooine fra en nærliggende tunesisk ørkenby, fortæller Kazim, en lokal guide.

Arbejdsløse kameler
»Det var da herligt, at Stars blev filmet her i Matmata«, siger Salah Jaziri, mens han suger på sin cigaret af mærket Mars. »Det gjorde byen berømt, og mange turister kom forbi.« Han er berber og vokset op i et troglodyt-hus lidt uden for byen. Nu arbejder han som tjener på et af byens hoteller.
Men for tiden myldrer hovedgaden ikke just med ivrige Star Wars-entusiaster. Hotellerne står halvtomme hen, og selv kamelerne ser arbejdsløse ud, som de ligger på vandingspladsen udenfor Hotel Khousseila.
»Det er Bin Ladens skyld«, fortæller Salah. »Turisterne er bange for at besøge de arabiske lande nu«. Og det hjælper heller ikke på byens økonomi, at der knap nok er faldet en dråbe regn de sidste tre år. Kaktus-planterne slæber halvdøde henover jorden som udtrådte skosåler. Den tørre luft får vores hår til at stå ud fra hovedet som hjelme. Iført disse Darth Vader-agtige hovedbeklædninger, begiver vi os hen på Skywalker Bar.
I baren serverer Abdel Khader limonade og Han Solo-shakers. Han husker tydeligt, da Star Wars-holdet sidst indtog Matmata for to år siden. »Vi fik lov til at blive fotograferet stående ved siden af instruktøren. Men vi blev bedt om at forlade vores egen by, mens optagelserne stod på. Så måtte vi flytte ud til slægtninge i de nærmeste landsbyer, fordi hele området blev afskærmet«, siger Khader.

Slået til skrot
Da den lille tøndeformede robot R2-D2 ankom til planeten Tataooine i den første Stjernekrigs-film fra 1977, landede han midt i en ørken, lidt uden for Matmata. Det var Jawa’erne, nogle små skikkelser iklædt røde kutter og hæse stemmer, der deporterede ham og den snusfornuftige britiske cyborg C3-PO hertil. Og da vi kører ud i Matmatas omegn for at trække lidt frisk luft, er det tydeligt, at robotterne er kommet galt afsted herude.
Vi ser det først, da vi besøger Fathima i dennes troglodyt. Der ligger et par sammenkrøllede metalrester og flyder på vejen op til huset. Allerede her bliver vi mistænksomme, og afslår høfligt Fathimas tilbud om jordnødde-the. Ikke mindst bliver vi alarmerede, da Fathima åbner munden, og en hæs stemme strømmer ud fra under det røde tørklæde. Let presset af Information viser Fathima rundt i huset. Foran indgangen, blankpudset og stillet op til pynt, ser vi dét, vi tror er de jordiske rester af R2-D2. En skinnende tønde gravet ind i jorden, så kun bunden stikker frem.
Det er med lettelse, vi læser inskriptionen på metallet. »Sprängstof/ gefährlich/ 1942«, står der. Det her er ikke StarWars-relikvier, men stammer fra en helt anden krig. Den tyske Darth Vader, general Rommel nåede helt til Tunesien, inden han blev slået tilbage af de allierede. Men han nåede at efterlade en smule dynamit, der nu poserer som amagerhylde i det matmat’ske hjem. Hvad der blev af den virkelige R2-D2, vil vise sig når George Lucas vender tilbage til Matmata i 2004 for at indspille den sidste Stjernekrig.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu