Hiphop
Siden Outlandish’ debut i 2000 har bandet været godt stof for samtlige medier lige fra ungdomsmagasiner til landsdækkende dagblade. Så da Lenny Martinez indleder samtalen med et »Det er til Vi Unge, ikke?« er det ikke ment som en morsomhed, men blot som et udtryk for, at alle her få dage før udgivelsen af Bread And Barrels of Water flokkes om bandet.
Musikken er opstået i mødet mellem pakistansk, marokkansk og latinamerikansk musik. Det hele tilsat engelsksproget hiphop.
Emnerne er, som på første album, det nære: familie, venskab og kærlighed. Men også en beskrivelse af de vilkår, som indvandrere overalt er underlagt: tvivlen og splittelsen med en forældregeneration, som stadig drømmer sig tilbage til hjemlandet: »Cuz the gap between me and my dad is big/Don’t change me/Fact is, I don’t even speak his lingo.«
Outlandish er, til dels ufrivilligt, blevet til en slags talsmænd for en ung generation med indvandrerbaggrund.
»Det vil fortsætte indtil der kommer et andet band med indvandrerbaggrund og laver noget fed musik. Noget helt nyt, et rockband for eksempel. Vi er jo sådan en solstrålehistorie, uden at vi selv lægger så meget i det,« fortæller Isam.

Indvandrerklicheer
Outlandish bruger dog selv indvandrerbaggrunden i musikken, uden at være bange for et ironisk opgør med nogle af de mest hårdlivede indvandrerstereotyper: »My mom’s chose my wife/Got it all arranged/I love my mommy cuz she takes care of everything.«
Det bliver også til flere stikpiller til den danske indvandringspolitik:
»Alt det er jo vores virkelighed. Den del af det er vi meget straight omkring. Og hvad angår indvandringspolitikken, så står det rimeligt grimt til, og det siger vi. Men vi er ikke ude på at redde verden,« forsikrer Isam.
Outlandish spillede til Socialdemokratiets kongres før efterårets folketingsvalg.
»Vi var faktisk tæt på at sige nej. Men så tænkte vi: hvorfor skulle vi dog det? Vi laver musik og her fik vi mulighed for at konfrontere nogle politikere. Vi kunne vise dem, at det, de taler om, er mennesker som os. Så var det sådan set lige meget lige meget om det var Venstre eller Socialdemokratiet,« siger Lenny.
»Men dermed være ikke sagt, at vi ville stille op til hvad som helst. Vi sagde nej til Karen Jespersen, som ville have os til at klippe en snor over til en indvielse for at opmuntre unge til at stemme. Men det havde ingenting med vores musik at gøre, så det sagde vi nej til,« fortæller Isam.

Optimisme
Indvandrerbaggrunden spiller også ind, når de forskellige rytmer og sprog blandes sammen
»Det er ikke noget, vi tænker så meget over. Vi er vokset op med alle de her forskellige typer musik. Det prøver vi så at få ned på pladen. Vi vil indfange lige præcis det sekund, hvor musikken blandes og lyder fedt, lige inden det dør og bliver til larm. Det handler om at skabe en verden, hvor vi kan holde det hele i takt med hinanden,« forklarer Isam.
Religion er et andet nøgletema på albummet, som åbnes med en morgenbøn:
»It all begins with the early morn’ prayer/A humble peace to the angels on both of my shoulders/Before I seize the sun, one kiss gon’ hit the sky/God is great! I’m probably the happiest kid on the block.«
»Det er introen til pladen, og vi ville beskrive os selv og vores liv, og der spiller religion en vigtig rolle,« forklarer Lenny.
»Det handler også om, at sige velkommen til folk. Og om at sige, at man ikke skal tage livet for givet. Vi ved ikke, om de mennesker, vi holder af, er her i morgen. Livet er en test, som vi må prøve at komme igennem, selvom det kan være hårdt. Alligevel må vi forsøge at bevare optimismen. Det er emnet for vores album,« siger Isam.

Drømmen om Amerika
En ikke-amerikansk hiphop gruppe må forholde sig til sin amerikanske arv. Hos Outlandish er forholdet mildest talt ambivalent.
»Det er klart, at vi har lyst til at slå igennem i USA. Det er det, vi drømmer om,« forklarer Lenny.
Men drømmen er ikke at kopiere amerikansk hiphop: »Hiphop’s changed, ain’t a black thing anymore/Young kids in Baghdad showing 2 on 3/Holla West coast?! Naah West Bank for life.«
»Vi har jo en helt anden lyd end derovre; men det gør ikke noget. Tværtimod. Det er vores force. Det er derfor, vi måske har en chance i USA. Vi vil kunne konkurrere på kvaliteten. Det skal være sådan, at hvis en køber står med valget mellem vores plade og en amerikansk plade, så skal de være i tvivl,« forklarer Isam.
Generelt leder europæisk hiphop stadig efter sit ståsted.
»Der findes ikke en interessant hiphop scene i Europa. Jo, altså der findes nogle fede grupper i for eksempel Frankrig og Spanien og i Sverige, men det er meget knyttet til det enkelte land, for sproget er et problem,« forklarer Isam.

Som et kærlighedsforhold
Det bekymrer ikke Outlandish, at de spanske og pakistanske tekster vil koble mangle lyttere af.
»Generelt tror jeg heller ikke, at folk lytter efter teksten som det første. De lytter først og fremmest til, om det lyder godt. De vil kunne flowe fedt på et beat, hvad enten det så er på spansk eller pakistansk. Det handler først og fremmest om at have en fed hookline,« vurderer Waqas.
»Der er jo også oversættelser, så det er ikke et problem. Hvis der endelig er et problem, så er det nærmere, at det utrænede øre ikke kan høre lyrikken i et rapnummer. Men hvis man er lidt inde i hiphoppen, så hører man også flowet,« siger Isam.
»Det gælder også om at udfordre folk. Musik er lidt ligesom et kærlighedsforhold. Først bliver man tiltrukket af en pige, der ser godt ud eller en sang, der bare lyder godt. Og så går man måske videre for at finde ud af, hvad det er for noget. Så begynder man at lytte til teksterne, og så kan det være at man finder ud af, at det er noget lort; eller at det er et rigtigt fedt nummer,« siger Lenny.

Verden venter
Outlandish beskriver deres musik som storbymusik, der principielt kunne være opstået hvor som helst. Derfor er ambitionen heller ikke en altomfattende Danmarksturne, men forhåbentlig et snarligt internationalt gennembrud. En Europaturne som opvarmningsband for Busta Rhymes har givet blod på tanden og bevist, at Outlandish har internationalt potentiale.
»Folk var helt vilde med vores musik, fordi den er anderledes. Vores fordel er, at folk overalt kan forholde sig til den netop fordi vi bruger vores indvandrerbaggrund. De emner er jo de samme hvad enten vi taler om Danmark, Frankrig, England eller Tyskland,« siger Isam.

*Outlandish er: Lenny Martinez, Isam Bachiri og Waqas Qadri.
Deres 2. cd, Bread And Barrels of Water, udkommer på mandag