Eleverne scorer gode karakter på efterskolerne

10. klasse elever på de populære efterskoler får højere karakterer end eleverne i både folkeskolen og på de private skoler

Det stigende antal elever, der tager 10. klasse på en efterskole får tilsyneladende noget ud af det alternative skoleophold. Ikke kun socialt men også fagligt.
Ifølge en opgørelse fra Efterskolernes Sekretariat, der sammenligner prøvegennemsnittet for efterskole- og folkeskoleelever samt eleverne på de private skoler, ligger efterskolerne på højde med eller højere end de andre skoleformer i samtlige prøvefag i 10. klasse.
Efter sommerens debat om efterskolernes berettigelse glæder formanden for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Anna Kolind, sig over resultatet:
»Efterskoler vægter det sociale samvær lige så højt som selve undervisningen. Derfor er det godt at se, at vi er på fagligt niveau med de andre skoleformer,« siger Anna Kolind.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har lagt op til, at antallet af elever, der tager 10.klasse på de populære efterskoler, skal ned for at opfylde regeringens målsætning om, at flere unge skal gå hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse. Ministeren er dog endnu ikke kommet med anvisninger på, hvordan antallet skal nedbringes, ud over at efterskolerne selv bør satse mere på at tiltrække elever til deres 9. klasser frem for 10. klasserne.

Misvisende
Tørnæs har ligeledes udtrykt bekymring over efterskolernes succes blandt de unge på baggrund af en undersøgelse foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, der viste, at den gennemsnitlige efterskoleelev fik markant lavere karakterer til de afsluttende eksamener i forhold til den gennemsnitlige folkeskoleelev.
Karaktergennemsnittet i Jyllands-Postens undersøgelse tegnede et generelt billede af efterskolerne, men var kun beregnet på baggrund af 9. klassernes prøver og omfattede altså ikke hovedparten af efterskolernes elever, idet cirka 60 procent af dem går i 10. klasse.
Hvad angår efterskoleeleverne i 9. klasse, kommer efterskolernes egen undersøgelse til det samme resultat som Jyllands-Posten: De klarer sig ringere end andre grundskoleelever, hvilket efterskolerne bl.a. begrunder med, at det er nødvendigt at have eleverne i en længere periode end et år for at motivere dem.
Finans- og Undervisningsministeriet har iværksat en analyse af efterskolernes kvalitet, fordi – som Ulla Tørnæs har udtrykt det – at efterskoler er en dyr skoleform, og man derfor nødt til at se på, hvad samfundet får for pengene.
Et efterskoleophold koster i gennemsnit 30.000-35.000 kroner mere for statskassen, fordi skolerne er kostskoler.
Ph.d. Jacob Nielsen Arendt, Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut, der står for analysen, finder ligeledes efterskolernes egne beregninger interessante og fastslår, at deres beregningsmetode er i orden, men vil ikke kommentere sagen, før AKF’s egen undersøgelse forligger senere på året.
Leif Mikkelsen, Venstres ordfører på friskoleområdet, mener, at efterskolernes gode resultater i 10. klasse er et argument for at fastholde det frie skolevalg.
Men han fastholder samtidig, at for mange unge vælger 10. klasse.
»Det kan komme på tale
at graduere egenbetalingen mellem 9. og 10. klasse, fordi mange vælger 10., uden at de har brug for det for at komme ind på ungdomsuddannelserne. Venstre går ikke ind for adgangsbegrænsning, men selv om der ikke røres ved efterskolernes økonomi i 2003, er egenbetalingen ikke en hellig ko på finansloven for 2004.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu