Grundig og saglig

En bog om Aksel Jørgensen, der som lærer fik dansk grafik til at blomstre i hænderne på en generation af talentfulde, unge kunstnere

Ny bog
Troels Andersen er kendt for væsentlige bøger om Malevich, Albert Gottschalk, Sonja Ferlov, Jerichau og Asger Jorn. Også Aksel Jørgensen har længe været et af hans emner. I 1995 udsendte han en bog, Gnisten og Ilden med Jørgensens artikler og forelæsninger, og nu har han skrevet en bredt dokumenteret, illustreret og grundig bog om samme kunstners liv og kunst. Dansk grafiks store opsving i det 20. århundrede kan vi takke Aksel Jørgensens lærergerning for. Det var ham, der tog initiativet til at grafisk skole blev en integreret del af Kunstakademiet i København, og der var hans arbejde, som dens leder, der tiltrak så væsentlige elever som
Heerup, Richard Mortensen, Ib spang Olsen, Jane Muus, Palle Nielsen, Sonja Ferlov, Sterup-Hansen og mange flere. Og selv så anarkistisk en elev som
Asger Jorn gik fra hans undervisning med en slags udbytte.

Grafisk skole
Aksel Jørgensens talent som lærer var endnu ukendt, da han i 1920 blev tilbudt stillingen som professor ved Kunstakademiet, fordi tre ældre lærere skulle udskiftes. Han blev ansat sammen med Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel. Eleverne, som indtil 1919 havde foretrukket assistenten, Peter Rostrup Bøyesens undervisning, insisterede imidlertid på, at denne skulle være blandt de tre. Derfor strejkede de, og en lille deputation drog ud til Aksel Jørgensen i Lyngby for at overtale ham til at trække sig tilbage; men missionen mislykkedes; de blev inviteret på kaffe og friskbagte boller.
Allerede først i 20’erne søgte læreren at åbne sine elevers øjne for en teoretisk æstetisk opfattelse på linje med de tendenser ude i Europa. Han så linjer og punkter som al tings begyndelse og figurens betingelser, og påpegede, at også uden at forestille noget kendt, kan linjer og figurer udtrykke individuelle menneskelige følelser.
»Da nu figuren – altså den geometriske figur – er noget i sig selv personligt, kræver den, at den inden for det store hele føles som en karakter«. Det vil sige, at Jørgensen, som fremhævet af Troels Andersen, uden selv at tage skridtet fuldt ud, lagde fundamentet til den analytiske tilgang til anden og non-figurativ kunst.

Kunstneren
Aksel Jørgensen (1883-1957) var hele livet præget af sin baggrund: et harmonisk og retlinet arbejderhjem. Hans sociale engagement fornægtede sig aldrig. Blandt hans nære venner var den anarkistiske forfatter Jens Pedersen, som havde tilbragt år blandt kunstnere og litterater i Paris, samt den stærkt socialt engagerede Harald Rue.
Jørgensen bidrog, sammen med ligesindede, bl.a. Storm P., til det satiriske tidsskrift Gnisten, 1909, og skabte i de følgende år en række fremragende træsnit. Dertil kommer bevægende og stærkt malede portrætter, uden den senere så dominerende geometriske spændetrøje, men inspirerede af hans møde med Edvard Munchs intense kunst. Udsmykningen af Drachmannkroen, 1912-13, var hans første store monumentalopgave, senere fulgt af arbejder til Studentergården, 1921-23, Vesterbros Bio, 1942 og et projekt til Arbejdermuseet 1955.
Aksel Jørgensens grafiske arbejder er bemærkelsesværdige, teknisk og kunstnerisk. Raderforeningens bestilling på hen ved et halvt hundrede illustrationer og ornamenter til en udgave af Oehlenschlägers Norden Guder, som udkom i 1929, betød flere års arbejde med træsnit og et stort antal af elever var involveret i den tekniske udførelse. Men illustrationerne virker i dag umådelig daterede og ’kunsthistoriske’, og også samtiden var skeptisk. Størst anerkendelse fik han morsomt nok i et brev fra den franske pointillist Paul Signac.
Aksel Jørgensen har efterladt bevægende og temperamentsfulde portrætter og fint afstemte interiører, men med årene bliver hans formalisme og skematiske farvesyn alt for ofte hæmmende for den kunstneriske kvalitet. Hans væsentligste indsats er og bliver hans lærergerning, 33 års omsorgsfuld, menneskekærlig undervisning i håndværk og kunst.

Solid gennemgang
Troels Andersen har gennem en snes år købt værker af Aksel Jørgensen til Silkeborg Museum, som i dag råder over et par hundrede, og samtidig har han samlet materiale til den bog, som nu foreligger. Hans store viden om det kunstneriske og kulturelle miljø i århundredets første halvdel er den brede basis for hans solide gennemgang af Aksel Jørgensens verden. Samtidig må man erkende, at ordvalget i de udførlige billedbeskrivelser ikke altid er lige præcist – og hvem ved, at en écorché er en gliedermann (leddedukke) eller statue, hvor musklerne er blotlagt. Den omhyggelige omtale af billedernes geometriske strukturering er i Jørgensens ånd, men jeg savner en tilnærmelse til det psykologiske indhold, f.eks. i Familiebillede fra 1914, Dødsofret fra 1927« og Refleksion fra 1951.
Samtidig med bogens udsendelse har Silkeborg Museum åbnet en retrospektiv udstilling med bogens titel.

*Troels Andersen: Aksel Jørgensen – Liv og Kunst. 283 s., 475 kr. Borgen

*’Aksel Jørgensen – liv og kunst’. Silkeborg Museum, Gudenåvej 9. Ti.-fr. 12-16, lø.-sø. 10-17. Til 23. mar.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu