(2. sektion)

Kulturarv
I flyveforbudszonen i det nordligste Irak ligger resterne af det, der for små 3.000 år siden blev regnet for civilisationens centrum. Byen Nineve og udgravningerne af det assyriske riges hersker Sanheribs palads blev sammen med tusindvis af kildeskrifter udgravet i 1842.
Store dele af paladsets skatte er for længst forsvundet til museer i europæiske hovedstæder, og det, der er tilbage, blev yderligere formindsket under bombardementerne i 1991. Efterfølgende plyndringer har gjort ondt værre.
Nu frygter en lang række både lokale og amerikanske arkæologer og museumsfolk, at en ny krig mod Irak vil udradere de sidste rester af paladset, der blev bygget 700 f.Kr. Klos op ad paladset står nemlig et radartårn, der kunne blive et amerikansk bombemål.
Nineve udgør blot en brøkdel af problemet. Som den amerikanske arkæolog John Russel har formuleret det til flere amerikanske medier: »Der er militære baser stort set overalt i Irak, ligesom der er arkæologiske udgravninger overalt.«
Der er mere end 10.000 steder af arkæologiske betydning i Irak – eller Mesopotamien, der regnes for et af jordens ældste kulturlande, hvor oldtidens sumeriske, assyriske og babyloniske riger lå.
I sidste uge bekræftede en talsmand fra Pentagon, at en række arkæologer har anmodet den amerikanske forsvarsminister Donald H. Rumsfeld om at tage hensyn til den irakiske kulturhistorie. Ifølge talsmanden bad Rumsfeld arkæologerne oplyse, hvilke områder der regnes for følsomme.

Åbent brev
»Irak er fødestedet for den vestlige civilisation. Skriftsproget, regnekunst, bystatsstyre blev alt sammen opfundet her,« stod der i et åbent brev til ministeren, der blev trykt i Washington Post i november. Brevet var underskrevet af Ashton Hawkins, direktør for Det Amerikanske Kulturpolitiske Råd, og Maxwell Anderson, leder af Den Amerikanske Forening for Museumsdirektører.
»Navnene på irakiske byer (…) er et ekko af historiens stemme,« fortsatte brevet. »De indeholder ikke blot den kulturhistoriske arv for et enkelt land, men for store dele af den moderne verden – inklusiv USA, der kan spore flere af sine overbevisninger, systemer og videnskaber tilbage til oldtidens Mesopotamien.«
Underskriverne er ikke imod krigen som sådan. Spørgsmålet underlader de at tage stilling til og anmoder blot den amerikanske regering om at følge det påbud, Eisenhower gav de amerikanske soldater ved invasionen i Normandiet: »Vi vil uundgåeligt støde på historiske symboler og kulturelle centre, der for verden symboliserer alt det, vi kæmper for at bevare. Det er enhver hærførers ansvar at respektere disse symboler, når det overhovedet er muligt.«
Men hvis Golfkrigen står som målestok, er det ikke sikkert, at det vil være muligt. Under oprøret i Syd- og Nordirak efter krigen blev otte regionale museer plyndret. I Kurdistan foregik ulovlige udgravninger ganske åbent.
For mindst lige så alvorlige, som bombardementer var i sig selv, var de plyndringer, der foregik i det efterfølgende kaos. I hvert fald at dømme efter det internationale kunstmarked, siger John Russel, der blandt har arbejdet i de arkæologiske udgravninger i Nineve.
»Private samlere kalder tiden efter 1991 for Den Gyldne Alder. At dømme efter, hvad man ser på auktioner, er adskillige udgravninger blevet plyndret – flere vel nærmest med bulldozer.«
Kulturhistoriske monumenter er beskyttet af internatonal ret. Haag-konventionen til beskyttelse af kulturelle besiddelser betegner forsætlig ødelæggelse af kulturelle monumenter som en krigsforbrydelse.
Irakerne blev i 1991 beskyldt for at placere mulige militære mål i nærheden af vigtige arkæologiske udgravninger for at dække dem bag Haag-konventionen. Men irakerne afviser anklagen, og amerikanske arkæologer siger til The Art Newspaper, at irakerne ikke behøvede at flytte noget som helst med det mål for øje. Udgravninger er der over der hele.
Der findes ingen uafhængig vurdering af, hvor store skader der er sket under og som resultat af Golfkrigen. Irakerne har anmodet UNESCO om en undersøgelse, men FNs Sikkerhedsråds sanktioner har blokeret anmodningen.

Truede steder
Amerikanske museumsfolk har advaret om lang række kulturhistoriske monumenter, der kan gå tabt i en ny krig. Blandt andet:
*Bagdad rummer Det Nationale Museum, Abbasidepaladset og et af verdens ældste universiteter. Blev bombet i 1991 af åbenlyse årsager.
*Kerbala rummer shia-muslimske helligdomme og er Iraks væsentligste islamiske attraktion. Kerbala blev bombet i 1991 på grund af en kemiske våbenfabrik i området.
*Babylon var krigskongen Nebukadnesars og Alexander den Stores hovedstad små 100 kilometer syd for Bagdad, grundlagt 2300 f.Kr.
*Ur er Iraks vigtigste arkæologiske udgravning. Den sumeriske by var formentligt verdens tidligste. På grund af en nærliggende lufthavn og et vigtigt radarcenter blev området bombet i 1991.
*Basra, der ligger, hvor Tigris og Eufret mødes, siges at være stedet, hvor Edens have lå. Helligdomme fra Islams tidligste dage blev ramt, da området blev bombet i 1991 på grund af de nærliggende flåde- og luftbaser.