På øen
Da Knud Sørensen havde fået sin kgl. bestalling som landmåler, tegnede han på et kort de byer ind, hvor der ingen landinspektør var. Høng var ledig, men den snuppede en studiekammerat. Skagen var ledig, men – med hans egne ord – det var jo landmåler, han var, ikke vandmåler.
Det blev Nykøbing Mors, hvor han i 1958 overtog landinspektør Balslevs gamle praksis, som var annonceret under billetmrk. Siden har han målt det mest af Mors op, skridt for skridt, og siddet ved kaffebord på halvdelen af øens landejendomme.
Du er blevet »jen af vor egne«, sagde borgmester Egon Pleidrup Poulsen, morsingbo i 8. slægtled, ved et storstilet arrangement, hvor repræsentanter for landbrug, kultur og politik mødte talstærkt op. Øen Mors hyldede sin digter på 75 årsfødselsdagen mandag i byens moderne bibliotek, indrettet i Morsø Jernstøberis gamle bygninger.
»En person, som trods sin herkomst et andet sted har slået rod i mulden,« sagde borgmesteren, idet han sammenlignede Knud Sørensen med et af de gamle fyrretræer ved byens indkørselsportal, som oprindeligt var af en canadisk træsort. Større accept kan man som tilflytter ikke få.

Mesterværk
Det usædvanlige er, at en landinspektør blev digter. Knud Sørensen var næsten 40 år, før han debuterede med digtsamlingen Den røde kaffekande. Forfatterskabet voksede i omfang og betydning. Ca. 40 bøger er det foreløbig blevet, og i 1997 fik Knud Sørensen Kritikerprisen for romanen En tid, som kom i mange oplag. »Et mesterværk,« havde pressen kaldt bogen.
Det sagde Gyldendal-direktør Johannes Riis, der var på hjemmebane. Han er vokset op i Nykøbing og erindrede fra skolen, hvordan »vores lærer« (altid omtalt som fru tandlæge Jacobsen), der løbende holdt klassen underrettet om sine otte sønners fortræffeligheder, en dag læste Knud Sørensens digte op, og de virkede fuldstændig overrumplende. Der var en ægthed og enkelhed på plads fra starten, som gjorde indtryk, og Knud Sørensen havde følt en en forpligtelse til at skrive om den udvikling – eller afvikling af en hel livsform – han var vidne til på landet.
Formanden for Morsø Landboforening, Poul Roesen, var også glad for, at Knud Sørensen har levendegjort udviklingen fra hest til EDB i et stærkt tiltagende bureaukrati. Ikke mindst i landbrugskredse er Knud Sørensen flittigt brugt som foredragsholder, og han remsede en lang række priser op, som fødselaren har modtaget.
Fra Vester Vedsted kom forstander Henrik Noer, som havde arbejdet sammen med Knud Sørensen om forfatterforlaget Attika. Han havde en hilsen med fra forfatteren Ulrik Gräs, der opholdt sig ved Knud Sørensens fortid som højdespringer i mesterklassen. »Men hvor højt sprang du – og sprang du med ryggen eller brystet mod himlen?« Nu måtte sandheden frem.

Muldvarpe
Morsø Kunstforenings Povl Reintofts var glad for, at Anne Marie og Knud Sørensen i sin tid havde bosat sig i et kulturlandskab, der dengang »var lige så fladt, som Nord-Mors er bakket. Muldvarpe var noget, vi kun havde hørt om«, sagde han og redegjorde for nogle skumle konspirationer, der havde ført til den nye kunstforenings start.
Et af flere (muldvarpe-) skud havde man fået, da Brahms 2. symfoni blev spillet ved en koncert. Det havde ført til den højeste ros, man kunne få dersteds: »Hvor spiller de godt!« Hvortil sidemanden dog havde bemærket: »Ja, men rigeligt højt.« (Der har aldrig været muldvarpe på Mors. Da broen erstattede færgerne Pinen og Plagen, var man bange for, at de skulle smutte over, men det ikke sket. Der er dødsstraf for at indføre muldvarpe på Mors, lyder en lokal vits. Det gælder dog ikke kulturmuldvarpe.)

Morgenmælk
Tidligere landbrugsminister Bjørn Westh var også blandt talerne, der stod i kø for at komme til. Han takkede for forståelse og formidlingen »både til de forståede og alle os andre«. Han nævnte, at Knud Sørensen engang havde sagt til ham, at det var sjovt med jurister, at jo finere de var, desto sværere var det at forstå, hvad de sagde.
Blandt de tilstedeværende var også Aage Brusgaard fra Fremskridtspartiet, der er formand for Morsøs kulturudvalg. Han tog nu ikke ordet. Til gengæld blev Knud Sørensen takket for sin store indsats for vindmøller og vedvarende energi.
Mange citerede yndlingsdigte fra bøgerne, heriblandt Limfjordsteatret. Gæsterne morede sig over anekdoten om dengang, Thorkild Bjørnvig havde læst op på Mors fra digtsamlingen Morgenmørke. Bagefter havde Morsø Folkeblad sendt en regning for et stk. morgenmælk.
Der var hip til Arriva, og inden eftermiddagen var omme, var Knud Sørensen beriget med æresmedlemsskaber – hhv. i Blicherselskabet og Morsø Biblioteksforening.
En snes år er gået, siden Knud Sørensen trak sig tilbage som landinspektør. I sin takketale sagde han, at før han kom til Mors, havde han kun set øen én gang, nemlig fra Thisted Stadion, da han sprang højdespring. Han sprang med siden til – i californisk stil. Ugens højdespringer kan man roligt sige.