Digte
Det lille forlag Basilisks nyeste eksperiment med bogens form, struktur. 16 objekter, består af 16 foldede løsark. Inde i hver enkelt finder man lange, slyngede digte, uden på tegnede skitser af et ansigt. struktur. 16 objekter udgives anonymt, men alt tyder på, at det er den unge digter Mikkel Thykier, der har ført pennen.
I deres opsætning mimer de nye digte Thykiers markante debutsamling, Skyggerne er kun flygtige, ligesom arkenes tegnede ansigter er næsten identiske med de to tegninger fra hans prosabog, Daglig tale. Og så er der sproget: Ingen andre yngre digtere skriver med en så fuldstændig sikkerhed, ingen andre rammer så ubesværet en preciøs og fuldfed, i bedste forstand klassisk skønhed i deres digte.
Store ord? Se denne start, og bær over med, at struktur. 16 objekter ikke præsenterer argumenter, men rytmiske serier af billeder og paradokser, og derfor kun dårligt lader sig citere:
»budet er sindets eller hændernes, hænderne der er furet af jordklumperne, der fyger gennem fingrenes hegn/ roligt hæves muldlugten i lungerne som ilt i en busk: hvidvinen i glasset slukkes som dorthealiljer i regn/ anelser tager form …«
Eller her: »… her tændte nervernes nektarier deres bibrødsbål/ da hun sagde: ’herude kunne jeg godt tænke mig en seng begravet i friske bøgeblade, de/ er så bløde;’ hun havde en messingklokke hæftet til sit pennalhus med en sikkerhedsnål.«
Det er overstyret, der er for meget, det er rystende godt skrevet. Når det kommer til sproglig fylde og prægnante billeder, så sætter Thykier ikke en eneste stavelse forkert.

Kroppen og landskabet
Også i sine temaer kredser struktur. 16 objekter om den klassiske digtnings dyder. Kroppen og landskabet er i centrum, begge indfanget med en sans for detaljen, for det sjældne, velvalgte ord. Et du dukker op undervejs, ligesom huse – det, man bebor, det, som former én – spiller en vis rolle.
Jeg og verden falder sammen i åndedrættets udveksling, grænsen mellem det indre og ydre flyder sammen. Det kan derfor ikke undre, at man undervejs finder en hilsen til Inger Christensen: »… Inger, hvordan/ mon hun sover i nat, hvilket requiems alfabet emergerer på hendes regnbuehindes celluloid, i soveværelsets/ mørkekammer?«
Én, der ikke ligger langt fra disse arks registrering af kroppen i naturen og naturen i kroppen, må svaret vel være. Også andre gange dukker ret beset ubesvarlige spørgsmål op: »så vi dig i cirkus kæphøj, eller var det bare din latters ansigt?« Tja, hvem ved?
Måske er meningen, at man skal fanges i tankens paradokser, men struktur. 16 objekter imponerer først og fremmest ved sit sprogs skønhed: Som en tour-de-force af skamløs æstetik.

Misforstået skulptur
Med et så klassisk, smukt anslag kan det undre, at Thykier (?) og Basilisk har valgt at udgive struktur. 16 objekter som et eksperiment, som 16 løsark. En vedlagt seddel forklarer det som en hilsen til kunstneren Peter Louis-Jensen, der i 1966 skabte en skulptur ved navn struktur.
16 masonitkasser blev placeret omkring i byrummet, opmærksomheden skulle rettes mod rummet rundt om skulpturen, ikke mod dens egen form. Også disse digte skal skabe forbindelser imellem sig selv og rummet omkring sig, snarere end at være noget i sig selv, forstår man.
Javel. Som bekendt er der mange grunde til at undgå den almindelige digtsamlings udtryk. Det giver en lethed i læsningen, at man ikke bladrer i en bog, men læser ark efter ark – til gengæld frygter man til stadighed, at et eller flere af dem forsvinder bag reolen.
Det ændrer ikke ved, at sammenlignen med Louis-Jensens masonitkasser er ramt helt ved siden af. struktur. 16 objekter præsenterer fint ciselerede, rentonede slyngninger. Den kræver læserens fulde opmærksomhed - og giver masser igen. De peger ikke på rummet om sig selv, i al fald ikke på samme interaktive måde som den oprindelige skulptur. Der er al mulig grund til at se struktur. 16 objekter som en af de væsentlige lyrikudgivelser dette efterår. Forlagets note reducerer den til et digterisk kuriosum, der ikke forstår sig selv. Det må kunne gøres bedre.

*struktur - 16 objekter. 16 løsark, 160 kroner. Forlaget Basilisk. ISBN 87-90491-96-3